Notater
Treff 20,001 til 20,050 av 20,230
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 20001 | {geni:occupation} Tysk adelsdam, älskarinna åt kurfursten August den starke (senare kung August II av Polen). {geni:about_me} http://pl.wikipedia.org/wiki/Aurora_von_K%C3%B6nigsmarck | von Königsmarck, Marie Aurora (I49019)
|
| 20002 | {geni:occupation} Tysk officer, Godsejer, Storkorsridder, Kammerherre, Gehejmeraad {geni:about_me} til Grevskabet Wedellsborg og til Ivernæs & Tybring Grevepatent (10-12-1672), Preussisk rigsgreve Grevskabet Wedellsborg (11-12-1672 - 1. Besidder), Wedellsborg, Husby | Wedell, Wilhelm Frederik lensgreve (I68448)
|
| 20003 | {geni:occupation} tysk Riksgreve {geni:about_me} Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897: 600. von Schmettow, Woldemar Hermann, tysk Riksgreve, Herre til Holltorp, Søn af foreg. [Carl Friederich von Schmettow 1691 - 1728], f. 26/5 1719 i Sachsen, d. 24/10 1785 i Pløen, dansk Generalløitnant, kommanderende General i Norge 1764 - 1767. G. m. Georgienne Amalia Croy de Frechapelle (f. 1717, d. 1796). Fader af No. 601 [Carl Jacob Waldemar von Schmettow 1744 - 1821]. | Von Schmettow, Waldemar Hermann (I48897)
|
| 20004 | {geni:occupation} Tysk sekretaer hos Kong Christian III, Borgermester i Haderslev omkring 1562-1572, Borgermester, Slesvig, Han var Borgermester i Haderslev i 1567, Borgermester i Haderslev, Borgermester i Haderslev. {geni:about_me} http://www.tuxen.info/boldich_eng.htm http://www.tuxen.info/boldich.htm http://www.nermo.org/slekt/d0041/g0000079.html#I8214 -------------------- The first known person in the family is Hieronymus Boldich (Jeronimus Boldigk). He is mentioned in 1544 (Danske Magazin, 4. row, volume 1, p. 36) when king Christian the third gives him carriage and free ferry to Haderslev. Hieronymus Boldich was an immigrant from the south and he was the secretary of duke Hans the Elder and mayor of Haderslev from appr. 1561-64 until 1572 (probably until his death). Duke Hans himself writes in 1545 about Boldich "who loyally served first the king and thereafter the duke" (Hansborgske Registranter, volume 2, p. 225). -------------------- Boldich En gammel slægt fra Haderslev Min viden om denne slægt er ganske lille. Når jeg skriver lidt om den alligevel, skyldes det hovedsageligt, at der tilsyneladende er skrevet ganske lidt om den, og så kan jeg muligvis hjælpe andre med den smule, som jeg ved. Den første i slægten, som nævnes er Hieronymus Boldich (Jeronimus Boldigk). Han nævnes i 1544 (Danske Magasin, 4. række, bind 1, s. 36), da han af Christian 3. får vogn og fri færge til Haderslev. Hieronymus Boldich var indvandret sydfra, og han var hertug Hans d. ældres sekretær og borgmester i Haderslev fra o. 1561-64 til 1572 (vistnok til sin død). Hertug Hans skriver selv i 1545 om Boldich "der tro først har tjent kong Christian og derefter hertugen" (Hansborgske Registranter, bind 2, s. 225). Hieronymus Boldich var gift med Margaretha (død 3 Feb 1582). Det vides også, at han har haft en søster, som i 1549 var gift med Jacob Hansen Guldsmed. Desuden vides det med sikkerhed, at den senere borgmester Christoffer Boldich var søn af Hieronymus. Det fremgår af en række diplomer i Den Arnamagnæanske Samling i København, som er nøje beskrevet af Lennart S. Madsen i dennes artikel 'Kålgårde og Ottinger syd for Haderslev', Haderslev-Samfundets Årsskrift1985. Christoffer Boldich blev valgt til borgmester i Haderslev i foråret 1604 og blev på posten til ca. 1625-26. Han døde imellem 1625 og 1630. Han var gift 2 gange, 1) m. NN, som blev begravet 23 Dec 1593, og 2) med Cirstina, som levede i 1636. Han havde mindst 5 børn: 1. Jiss, som levede 1626. 2. Barbara, som i 1636 var ugift. 3. Cirstina, som var gift med sognepræst i Gl. Haderslev Jürgen Jacobsen. 4. Hans, som levede 1636. 5. Christopher, som levede 1636. Oplysningerne ovenfor om Christoffer Boldich stammer fra Th.O. Achelis, 'Haderslev Bys Borgmestre', PHT 1932, s. 129-145. I en tilføjelse til denne artikel nævner Achelis, at Christoffer Boldich tillige havde en datter Anna, som var gift med Gert Busch i Haderslev. Achelis referer i denne tilføjelse til en artikel af Olaus Schmidt i NST 1931, s. 8. Oplysningen om dette slægtsforhold skal også fremgå af Hornemanns Slektsamlinger i Trondheim., og samme slægtskab refereres af en række norske slægtsforskere. Når jeg alligevel er lidt skeptisk, skyldes det for det første, at Carl Langholz i 'Anetavler for Berømte Danskere', 1989, anfører Anna Boldich som datter af Hieronymus Boldich og altså ikke af Christoffer. Hverken Langholz ellerovennævnte kilder kan dog henvise til samtidige originalkilder.For det andet har jeg lidt svært ved at få kronologien til at passe. Det er naturligvis en svaghed, at vi ikke ved med sikkerhed, hvornår personerne er født, men lad mig alligevel prøve at skyde mig ind på det. Langholz anfører, at Hieronymus er f. ca. 1520. Da han allerede nævnes i 1544 og har en svoger i 1549, er det vel rimeligt at antage, at han er født o. 1510-20 og har fået sine børn i årene imellem 1540 og 1560. Christoffer Boldich døde som sagt imellem 1625 og 1630, hans første hustru døde 1593, og Cirstina overlevede ham. Det er vel rimeligt herudfra at antage, at Christoffer er født i årene omkring 1550. AnnaBoldichs og Gert Buschs søn Hans Gertsen Busch, som blev borgmester i Trondheim 1630-32 og igen 1635-49, blev født i Haderslev enten 1585 eller 1588. Man kan altså med rimelighed antage, at hun er født i årene omkring 1560. Omenddenne kronologi har meget store usikkerheder, peger den mere på Hieronymus end på Christoffer som fader til Anna Boldich. Indtil slægtsforholdene er fastslået med sikkerhed, kan de, der tror på Christoffer som far til Anna, til gengæld glæde sig over at have fået en ekstra ane, idet det hidtil ikke har været særligt kendt, at Hieronymus er far til Christoffer, men dette er påvist med sikkerhed, som ovenfor nævnt. Som nævnt var Anna Boldich gift med Gert Busch, som var købmand i Haderslev i 1570-erne. Han var beslægtet med (bror til?) en anden købmand sst. Marcus (Marx) Busch, og de var sandsynligvis sønner af Hans Busch, der nævnes som fattigforstander (eller hospitalsforstander) i 1554 ('De Hansborgske Domme', s. 301). Anna Boldichs og Gert Buschs søn Hans Gertsen Busch blev som nævnt borgmester i Trondheim 1630-32 og igen 1635-49. Før dette var han skriver i Skogn i 1620, og han nævnes i 1626 som borger i Trondheim. Han giftede sig i 1613 medMaren Svendsdatter, en datter af den tidligere borgmester i Trondheim Svend Andersen. Parret havde tre børn, som overlevede faderen: 1) Giert Hanssøn Busch, som skal have været jordbruger i Sømna, 2) Anne Busch, som var gift med sognepræst til Skogn Jørgen Pedersen Schjelderup, og 3) Dorothea Busch, som var gift med sognepræst til Herøy Hans Anderssen Helkand. Desuden fremgik det af Hans Gertsen Buschs gravsten, at han var begravet med børnene Anders, Hieronymus, Christopher, Hans, Gertrud og Maren (Svein Tore Dahl, 'Embetsmenn i Midt-Norge i tiden 1536-1660', s. 49). I 'Slægten Lund m.fl.', København 1943, samt i Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864, København 1932, omtales en gren ved navn Boldich: Provst og hofpræst i Sønderborg Johan Boldich (1597-1674) blev gift ca. 1631 med Jacobine Heger (Herger?). De fik sønnen, provst i Helsingør Ernst Christian Boldich (1647-1706), som blev gift med Anna Sofie Stemann (f. 1657). De fik sønnen, sognepræst i Bevtoft Poul Christian Boldich (ca. 1682 - ca. 1726), gift 1707 med Magdalena Eichel. De fik datteren Christine Boldich (1717-1804), g.m. sognepræst i Vilstrup Claus Henrik Clausen. Jeg kender ikke til, om denne slægt Boldich er beslægtet med min. Jeg håber, at andre kan bruge denne information, og det siger sig selv, at jeg vil blive glad, hvis andre kan supplere med yderligere information om slægten. -------------------- Hieronymus Boldich giftet seg med Margaretha. Hieronymus Boldich ble født circa 1520. Han var Borgermester i Haderslev i 1567. Han døde den 13 april 1572. Barn av Hieronymus Boldich og Margaretha Christopher Boldich+ f. c 1540 -------------------- The first known person in the family is Hieronymus Boldich (Jeronimus Boldigk). He is mentioned in 1544 (Danske Magazin, 4. row, volume 1, p. 36) when king Christian the third gives him carriage and free ferry to Haderslev. Hieronymus Boldich was an immigrant from the south and he was the secretary of duke Hans the Elder and mayor of Haderslev from appr. 1561-64 until 1572 (probably until his death). Duke Hans himself writes in 1545 about Boldich "who loyally served first the king and thereafter the duke" (Hansborgske Registranter, volume 2, p. 225). | Boldich, Hieronymus (I90259)
|
| 20005 | {geni:occupation} TMMERMERKER {geni:about_me} Gift ca.1684. Tjøstel ble kalt "Tjøstel masthogger"; var tømmermerker og ble etter forholdene en rik mann. | Sand, Tjøstel Persen (I79594)
|
| 20006 | {geni:occupation} Tøimester {geni:about_me} http://nermo.org/slekt/d0019/g0000048.html#I60826 * Bryllup nevnt i [http://www.archive.org/details/personalhistori02persgoog Personalhistorisk tidsskrift]. Omtalt som følger i [http://old.genealogi.no/kilder/mil/ovenstad/ovenstad_bd_1/index.html Olai Ovenstad: Militærbiografier - den norske hærs officerer 1628-1814 - Bind 1 (A-H)]: * F. 18/1 1710 i Fr.stad. * Sønn av gen.kv.mest.lnt. Johan Jørgen Braun og Elisabeth Cornisch. * Konstabel. * Fyrv. ved Fr.halds artill.komp. 13/8 1732. * Stykkj. 19/1 1739. * Forflyttet til Fr.stads artill.komp. 19(8 1740. * Lnt. ved Akh. artill.komp. 13/10 1741. * Tøimester ved samme komp. og med maj.s kar 29/3 1745. * Ved siden derav var han tillike «Informator udi Artilleriet ved den fri Mathematiske Skole udi Christiania» fra 16/12 1750. * Død 11/2 1751. * Gift 7/4 1744 med Christine Birgitte f. Vagel, død 13/1 1762, datter av handelsmann i Fr.stad, Mathias Jochumsen (Vagel) og Maria Brinck. * Som enke blev hun 10/3 1751 tilstått 4 rdl. månedlig pens. * Hun søkte 11/11 1760 om tillegg til sin pens. | Braun, Niels Magnus (I49158)
|
| 20007 | {geni:occupation} tøjhusskriver | Nielsen, Jacob (I92930)
|
| 20008 | {geni:occupation} Tømmerhandler | Wulf, Matthias (I68770)
|
| 20009 | {geni:occupation} tømmerhandler i Risør | Falch, Gert Isaksen (I38230)
|
| 20010 | {geni:occupation} Tømmerhandler, Cand Theolog og trælasthandler | Nielsen, Jan (Johan) (I52875)
|
| 20011 | {geni:occupation} Tømmerhandler, Commerceråd & Trelasthandler, Commerceråd og trelasthandler {geni:about_me} Commerceråd og Trelasthandler i Christiania. '''I året 1669 kom en ung Slesviger opp hit for å søke sin lykke i Christiania.''' Hans navn var '''Paul Petersen Vogt. Sønn av Husfogden over over Sønderborg Slott og Amt Peter Vogt,''' om sistnevnte så vet man at han levde ennåi året 1674. Den nykommne var kun 23 år gammel, men som de fleste av sine landsmenn visste han snart at slå seg opp. Det er alminnelig kjent, hvor mange av våre norske Handelsfamilier, som nedstammer fra innvandrede Slesvigere, og hvor mange av dem, som er blitt formuende borgere i våre byer. Oppdratt halvt på dansk og halvt på tysk, talende begge språk, beregnende oh husholderiske, hørte disse folk til en rase, som særlig her oppe var egnet til å gjøre sin lykke, idet de besatt, hva som manglet de innfødte Nordmenn i næringsvett og selvfornektelse. De hadde et skarpt blikk, for hva som kunne gi penger av seg, og stor utholdenhet i å legge daler til daler. Paul Vogt kunne således ved sin ankomst til Norge ikke mangle dem, til hvem han hadde å henvende seg, og som var villige til å ta seg av han. Blant disse har visstnok ingen fra første hånd av stått ham nærmere enn hans senere svigerfar Dominicus Braumann ( navnet skrives også Braunmann og Brounmann ). Den eldste av døtrene til D. Braumann, Catharina, ble Paul Vogts hustru : " Anno 1679 den 18 martz som innfalt på en Tirsdag ble mitt bryllup holdt med min Kjæreste Cathrina Brounmanns i min svigerfars hus her i Christiania " - er med brudgommens hånd tilført i hans bibel, hvori opptegnelsene senere eroppført av hans sønn Peter Vogt. Bryllupet innfaller som det vil sees, samtidig med krigens avslutning ; Paul Vogts stilling ved denne tid kjennes ikke, men året etter ble han Proviants-, Ammunisjons- og Magasinforvalter på Akershus, som kanskje har vært en forfremmelse fra en mindre post i Kongens tjeneste. Kommerceraad; proviant- og magasinforvalter på Akershus; købmand og skibsreder i Christiania . I 1696 omtales han blandt Christianias største skibsredere. Han døde som en meget formuende kjøbmann. -------------------- Commerceråd og Trelasthandler i Christiania. I året 1669 kom en ung Slesviger opp hit for å søke sin lykke i Christiania. Hans navn var Paul Petersen Vogt. Sønn av Husfogden over over Sønderborg Slott og Amt Peter Vogt, om sistnevnte så vet man at han levde ennå i året 1674. Den nykommne var kun 23 år gammel, men som de fleste av sine landsmenn visste han snart at slå seg opp. Det er alminnelig kjent, hvor mange av våre norske Handelsfamilier, som nedstammer fra innvandrede Slesvigere, og hvor mange av dem, som er blitt formuende borgere i våre byer. Oppdratt halvt på dansk og halvt på tysk, talende begge språk, beregnende oh husholderiske, hørte disse folk til en rase, som særlig her oppe var egnet til å gjøre sin lykke, idet de besatt, hva som manglet de innfødte Nordmenn i næringsvett og selvfornektelse. De hadde et skarpt blikk, for hva som kunne gi penger av seg, og stor utholdenhet i å legge daler til daler. Paul Vogt kunne således ved sin ankomst til Norge ikke mangle dem, til hvem han hadde å henvende seg, og som var villige til å ta seg av han. Blant disse har visstnok ingen fra første hånd av stått ham nærmere enn hans senere svigerfar Dominicus Braumann ( navnet skrives også Braunmann og Brounmann ). Den eldste av døtrene til D. Braumann, Catharina, ble Paul Vogts hustru : " Anno 1679 den 18 martz som innfalt på en Tirsdag ble mitt bryllup holdt med min Kjæreste Cathrina Brounmanns i min svigerfars hus her i Christiania " - er med brudgommens hånd tilført i hans bibel, hvori opptegnelsene senere er oppført av hans sønn Peter Vogt. Bryllupet innfaller som det vil sees, samtidig med krigens avslutning ; Paul Vogts stilling ved denne tid kjennes ikke, men året etter ble han Proviants-, Ammunisjons- og Magasinforvalter på Akershus, som kanskje har vært en forfremmelse fra en mindre post i Kongens tjeneste. Kommerceraad; proviant- og magasinforvalter på Akershus; købmand og skibsreder i Christiania . I 1696 omtales han blandt Christianias største skibsredere. Han døde som en meget formuende kjøbmann. | Vogt, Poul Petersen (I74812)
|
| 20012 | {geni:occupation} Tømmermand | Angelskaar, Steffen Olsen (I85741)
|
| 20013 | {geni:occupation} Tømmermand, Husmand med jord {geni:about_me} De fikk seg plass i XLioX i 1847 Torjels Torjelson Lio eller Hetlelien kom fra Hovland i Tysnes, bruk 4, | Torjelson Hetlelien, Torjels "LIo" (I5786)
|
| 20014 | {geni:occupation} Tømmermann | Danielsen, Jørgen (I9387)
|
| 20015 | {geni:occupation} Tømmermann | Reknes, Jetmund Kolbeinson (I10714)
|
| 20016 | {geni:occupation} tømmermann | Romarheim, Erik (I13419)
|
| 20017 | {geni:occupation} tømmermann og kassearbeider. {geni:about_me} Dåp 9.5.1839 på Skjærseth, Kvernes. Hjemmedøpt. Faddere: Niels Halsteinsen Skjærseth, Marit Johnsdtr. Skjærseth, Guri Tørrisdtr., Eli Halsteinsdtr. + 2 til. Paul var en meget gudfryktig mann; bibel og salmebok var den eneste aksepterte lesning. 1865-telling for Christiansund: Bor på Nordlandet, jobber som snekker. 1900-telling for Kristiansund: Bor i Smevigen. Yrke: tømmermann og kassearbeider. 7 av barna har fremdeles bosted hjemme hos foreldrene. Folketelling 1910: Bor i Nedregate i Kristiansund sammen med kona Guri, døtrene Gyda "Til hjelp i hjemmet" og Edel "Butikjomfru paa bakerbut.". Datteren Helga Frei "Husgjerning forsørget av faren" og dattersønnen Herman Edv. Waagebø "Platearbeider Mek. Verkst." bor også på samme adresse. Død av "alderdom". | Skjærseth, Paul Olsen (I56720)
|
| 20018 | {geni:occupation} Tømmermann og sagmann. | Aslaksen Omdalen, Kaasen, Thor (I80045)
|
| 20019 | {geni:occupation} Tømmermann og snekker {geni:about_me} Skrevet i fra bygdeboka. Kjell og Torbjørg ryddet Hegnin,Hornsdalane og Lidsland. Lidsland vart rudd av Kjetil Høljeson. g. m. Torbjørg Sveinungsdotter Asland. Både tende dei saman på Lid hjå Knut Torson,og så fekk dei Lidsland og rudde opp. Bykslen tek til frå 1818. Skulde svara 2 teigar slått og skjera 4 mål. Med dei heldt på med dette so budde dei noko i Bakkehaugane, og flutte so derifrå til Vårbulid og bruka for Kristoffer - fyrr dei kunde flytja til eigin heim på Lidsland. Kjetil Flatin fortel at Kjetil Lidsland var ein mynstermann i alle måtar og snild og godlidande; han hadde venir kvar han vanka, og var ein mykje nytta kjøkemeister.Dertil var han hendig og satte upp alle husi på Lidsland sjav. Smodje og badstogu sette han upp, og burti Lidsbekken haddehan kvenn, tufti er enno synleg. So planta han hage. Mange store aplar var etter honom, som eg minnast. Han sådde eplekonn i ei maurtuva, fortel mor., og so planta han dei ut sidan. Det var ein umfram hage eit bil, med alle slagsgode eple; serleg ein søtapal var makalaus. Men Edel selde dei, då Sveinung var død.Ein gut på Gardvik livde berre av søteple og sukker,og berre epli av Lidsland-apalen kunde han eta; far hans kom kvar haust og kaupte dei. Kjetilrudde opp Hegnine og Horsdalane. Uppi brennevins-djuve brende han brennvin (det var ei skjeppe konn til eit kvartel jordeple). Så selde han brennvin att; han hadde tvo slag. Men han drakk aldri sjølv eller heldt fyllehus heime. Til Horsdalane flutte han brennvinsgogni med og brende, men han selde gogni fyrr dei kom og tok ho som hjå andre. På Horsdalane sat han eit bil av åre. der brende han brennevin ned i Gjuve, Bonni til kjetil er nemde fyrr (sjå Horsdalane under Raudberg) | Høljeson Lidsland, Kjetil (I80238)
|
| 20020 | {geni:occupation} Tømmermerker {geni:about_me} Halvor overtok gårdene Søndre Enger i Høland og Nordre Rakkestad og var en tid vaktmester ved Dragonerne. Han var tømmermerker for sagbrukskorporasjonen på Fredrikshald og fløtningsinspektør i de øvre distrikter. Fra 1790-årene virket han som tømmermerker for Carsten Tank. (En rekke dokumenter angående ham fantes (finnes?) i Saugbrugsforeningens arkiv i Fredrikshald (Halden). | Heyerdahl, Halvor (I50880)
|
| 20021 | {geni:occupation} Tømmermerker og gårdbruker på Rakkestad, Farmer | Soprim, Sven Svendssøn (I71837)
|
| 20022 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Hovland, Erling (I37981)
|
| 20023 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Brekke, Tor Harald (I74036)
|
| 20024 | {geni:occupation} Tømrer og borger i Viborg {geni:about_me} Christen Lassen var borger og tømrer i Viborg og omtales første gang i 1624 som XHageskøtteX ved en mønstring af alle våbenføre mænd i byen. I de følgende år arbejdede han en del i Viborg og omegn, bl.a. på Hald Slot og i Viborg Gråbrødre kirke. Lassen boede i en gård i Sct. Mogens Gade 53 indtil ca. 1660, hvor han flyttede fra byen. Gården blev solgt til Christopher Lang (kaldet Fynboe), men da Lang kom i gæld til byen blev gården inddraget af byrådet. Han havde imidlertid i 1668 udstedt en obligation til Lassen på 300 slettedaler, som endnu ikke var indløst, og sagen blev derfor indbragt for bytinget og senere for rådstueretten, der i 1680 udlagde gården til sønnen Niels Bøg. | Lassen, Christen Jensen (I67411)
|
| 20025 | {geni:occupation} Tøttrupgård, Hørdum 1666-82 var foged i Hassing herred og fra 1670 | Resen, Poul Christensen (I90766)
|
| 20026 | {geni:occupation} Udenrigsminister ( Regeringen ), Rigsdagsmedlem ( Rigstinget ) | Moltke, Frederik Georg Julius lensgreve Greve (I35191)
|
| 20027 | {geni:occupation} Udliggerborger, Gårdbruker, Utliggerborger & farmer {geni:about_me} Johan Ulrichs fødsel finner vi i ministerialbok for Åfjord 1750-1779, side 102: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070905670209.jpg -------------------- http://home.online.no/~kskauen/paas1001.htm#id973 -------------------- 1801 Census Mother Ane Marie is shown in 1801 Census living in Roan. Johan Uldrick b. 1758 & bros. Jens Christian b 1748, Andreas b. 1755 & Riccard b. 1764 are shown living in Roan. Bro. Eilert Fredrick b. 1750 & sister Ane Fredericha b. 1761 are shown living in Osen. http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=51&filnamn=f18011632&gardpostnr=36&personpostnr=698&merk=698#ovre | Paasche, Johan Ulrich (I97941)
|
| 20028 | {geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe {geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg. Han delte navn med sin farfars halvbror. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. Kilder Danmarks Adels Aarbog 2000-2002. Wikipedia: Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8 -------------------- Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg. Han delte navn med sin farfars halvbror. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. | Gyldenløve, Ulrik Christian Frederik greve af Samsø (I36080)
|
| 20029 | {geni:occupation} Udt. soldat | Kallvik, Johannes Magnesson (I60599)
|
| 20030 | {geni:occupation} Ugift {geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte: Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd. Died unmarried without issues Links: Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top Wikipedia: Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig -------------------- Var aldrig gift. Kilde: Wikipeida: Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig. Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster. Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to. Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København. -------------------- Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster. Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt. Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot. | Schleswig-Holstein, Oldenburg, Sofie Hedevig Prinsesse af Danmark Prinsesse af Danmark og Norge (I36069)
|
| 20031 | {geni:occupation} ugift | Kjærulf, Sofie Jensdatter (I28215)
|
| 20032 | {geni:occupation} Ugift | Jarlsberg, Betzy Wedel (I51439)
|
| 20033 | {geni:occupation} Ugift | Wedel Jarlsberg, Ida Charlotte Clementine (I51443)
|
| 20034 | {geni:occupation} ugift | Øvreset, Brite Absalonsdotter (I52772)
|
| 20035 | {geni:occupation} ugift | Kleppo, Eivind Gjermundsson (I56961)
|
| 20036 | {geni:occupation} Ugift | Øen, Johanne Endresdotter (I67927)
|
| 20037 | {geni:occupation} ugift | Skinlo, Anne Marie Knutsdotter (I74662)
|
| 20038 | {geni:occupation} ugift | Tveite O., Synneva (I85454)
|
| 20039 | {geni:occupation} Ugift | DUE, Hanna Catharine Olufsdtr (I90090)
|
| 20040 | {geni:occupation} ugift | Due, Hanna (I94397)
|
| 20041 | {geni:occupation} Ugift hanskemager | Grieg, Johan Nordal Brun (I71098)
|
| 20042 | {geni:occupation} Ugift Kontormand | Grieg, Arne Ingvar (I71099)
|
| 20043 | {geni:occupation} ugift vicetolder i Christianssand {geni:about_me} 1679 Anders Jensen Kjærulf blev Vicetolder i Christianssand med Ret til at succedere Tolderen Johan Cramer, hvis Fuldmægtig han var. Det var Bestemmelsen, at han skulde ægte Cramers Datter, og Cramer betroede ham Toldintraderne, men han begik Underslæb paa nogle Tusinde Rigsdaler. 1682 blev der udnævnt Kommissærer til at undersøge og dømme i Sagen, og Kjærulf blev dømt til at tilsvare Cramer et betydeligt Beløb, til hvis Fyldestgørelse han blev sat i Arrest i Christianssand. Han indankede imidlertid Dommenfor Overhofretten. 1684 lykkedes det ham først i 1684 at komme ud af Arresten mod Kaution. Overretten henviste Sagen til ny, Behandling af uvildige Kommissærer, men det trak i Langdrag. Oktober 1684 var der ikke falden Dom. Sagens Udfald kendes ikke. 1686 blev der forordnet Kommissærer i en anden Sag, og han blev arresteret. Han undveg imidlertid af Arresten. 6. Febr. 1687 skrev Oberst Rechling til Rentekammeret derom, hvorefter Rentekammeret. 19. Febr 1687 rentekammeret til Amtmanden Otto Skeel i Aalborg og Byfogden i Aalborg om at fængsle ham, da det havde bragt i Erfaring, at han dels opholdt sig i Aalborg hos Anders Jensen Lund og dels hos Raadmand Hans Pedersen Naskou, undertiden ogsaa hos nogle Bønder. ] 1688 sad han arresteret paa Christianssands Fæstning for hans Gæld til den kongelige Kasse, og herfra lykkedes det ham at undkomme i Slutningen af September, men nær Jylland blev han borte paa Søen og druknede. Han var ugift. Bl.a Fra Kjærulfske studier. | Kjærulf, Anders Jensen (I28217)
|
| 20044 | {geni:occupation} Ugift. {geni:about_me} Oppholdt seg hos svogeren, sogneprest Theodor Kielland i Tinn, Flekkefjord og Asker, til hans død 1911. Flyttet da til Rjukan, og var hos hans datter Anna Nilssen. Hun tok seg av alt tøy, og var en omhyggelig passer av barna. | Kielland, Marie Frederikke von Krogh (I94601)
|
| 20045 | {geni:occupation} Ugift. Bodde på Aunøya, Fillan, Hitra. | Lossius, Maren Anna Cathrina (I90709)
|
| 20046 | {geni:occupation} Ugift. Lensmann i Lødingen, Salten, Nordland., Lensmann | Bugge, Sven Samuel (I20564)
|
| 20047 | {geni:occupation} Ugift. Sinnssyk | Withe, Bastian Audensen (I34962)
|
| 20048 | {geni:occupation} Ugift. Telegrafbestyrerinne i Sandtorv, Harstad., Telegrafbestyringde | Bugge, Anna Birgitte (I20565)
|
| 20049 | {geni:occupation} ugift? | Fleischer, Harakd Fredrik (I47761)
|
| 20050 | {geni:occupation} ugift? | Fleischer, Ingeborg Sofie (I47762)
|