Dorothea Mogensdatter Krag

Kvinne 1675 - 1754  (79 år)


Personlig informasjon    |    Media    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Dorothea Mogensdatter Krag 
    Født 27 Aug 1675 
    Kjønn Kvinne 
    Død 10 Okt 1754  Gisselfeld, Sjælland, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Gravlagt Eckernförde, Schleswig-Holstein, Germany Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Person ID I97197  My Family Genealogy
    Sist endret 16 Sep 2012 

    Far Mogens Krag, til Kaas,   f. 24 Des 1625, Nørlyng Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 8 Aug 1676, Kaas-Lihme Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 50 år) 
    Mor Helvig Arentsdatter von der Kuhla,   f. Ca 1645, Løjtved, Stenstrup, Sunds, Svendborg Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. Ca 1676  (Alder ~ 31 år) 
    Gift 18 Nov 1668  Løjtved, Stenstrup, Sunds, Svendborg Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Famile ID F31131  Gruppeskjema  |  Familiediagram

  • Bilder
    http://photos.geni.com/p8/6249/916/53444837580fe769/krag_dorothea_6641_large.jpg
    http://photos.geni.com/p8/6249/916/53444837580fe769/krag_dorothea_6641_large.jpg
    http://www.geni.com/photo/view?photo_id=6000000006102181737
    http://www.geni.com/photo/view?photo_id=6000000006102181737

  • Notater 
    • {geni:occupation} generalpostmester.

      {geni:about_me} 1675-1754, grevinde, generalpostmester.

      *27.9.1675, X10.10.1754 på Gisselfeld, Bråby sg.

      Forældre: oberst XMogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (X1676).

      ~11.4.1694 med gehejmestatsminister, lensbaron XJens Juel, *15.7.1631 på Nørtorp, Ræer sg., X23.5.1700 i Kbh., s. af rigsråd XErik J. og Sophie Sehested.

      ~25.5.1701 med generalfeltmester, greve XChristian Gyldenløve, *28.2.1674 i Kbh., X16.7.1703 i Odense, s. af kong XChristian 5. og XXSophie Amalie Moth.

      ~1.6.1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, *24.10.1679 i Kiel, X3.10.1761 i Kbh., s. af gehejmeråd XJoachim A. og Anna Margrethe Buch- wald.

      Børn: XChristian (Danneskiold-Samsøe 1702), XFrederik (Danneskiold-Samsøe 1703).

      DKs fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten XNiels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede DK helt til tops, da hun på Kbh.s Slot blev viet til kong XFrederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har DK ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra DK, hvis svigerinde fra det første ægteskab XXMargrethe Ulfeldt sammen med XXBerte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til Kbh. i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom DK med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe.

      Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var DK i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog DK hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede XHendes høje NaadeX, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Kbh.s to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehusX farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne DK overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se DKs indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, ogman har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synesmed rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som Xkønsbestemt diskriminationX.

      Var DK en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. DK overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen XFrederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret.

      På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede DK med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: XHellere en levende hund end en død løve!X Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer.

      Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre smst.

      Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868.



      Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

      Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/523/origin/170/

      ----

      Dorothea was married first to count Jens Juel in 1694, and second to the king's illegitimate half brother Christian Gyldenløve in 1701. As the widow of Count Christian Gyldenløve, the General Postmaster since 1686, she was granted the income from the office from 1703 until 1711. This was expected to be a pure formal office for her part, but instead, she actually managed the post of Postmaster, something unique for a woman of her time and the first for hercountry. She reformed the office of postmaster (1705), and introduced uniforms and signal horns (1709). Married thirdly to nobleman Hans Adolf Ahlefeld in 1715.

      Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Krag
    • Xhendes h°je Naade½ Dorothea Krag, havde tidligere vµret gift med Jens Juel, og blev i sit tr edie µgteskab gift med Christian Gyldenl°ve.


      Christian Gyldenl°ve d°de i 1703 og postvµsenet overgik til hans arvinger, men disse var umyndige og deres mor Dorothea Krag blev leder af postvµsenet i en periode af 8 Xr.


      Allerede 1762 blev hun enke, og hun styrede nu sit gods efter bedste evne. Fra hendes tid stammer den nuvµrende hovedbygning pX Skjoldenµsholm, idet hun dog lod det gamle hus ligge og forbandt det med det nye ved to smX lukkede trappebroer. Selv vedblev hun dog at bo i den gamle bygning, "Grevindefl°jen", som den kaldtes efter hende, mens hun brugte det nye hus til selskabs- og gµstelejlighed. Salene her var dekoreret med vµgmalerier, tapeter og kobberstik. Hun var virksom for at forbedre sine b°nders stilling, bXde deres °konomiske og deres intellektuelle kXr.


      SXledes gennemf°rte hun fra 1721 en ordning med fast tjeneste for al slags hoveri, idet hun betragtede det ubestemte hoveri Xsom et fordµrvende Onde til alt Gods' Xdelµggelse½, og hun mente at have set XB°ndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sµdelig Velanstµndighed ½ : det bestemte hoveri ville, mente hun, blive til gavn for begge parter.


      OgsX landgilden og den form, hvorunder den skulle betales, blev fastsat. 1777 oprettede hun desuden en skole i Vals°magle. 1794 solgte grevinden, der var barnl°s, imidlertid Skjoldenµsho lm for 128.000 rdl. kurant til sin nabo pXSvenstrup, etatsrXdinde Anna Maria Bruun Neergaard . Gennem breve, hun straks sendte sin s°n Johan pX dennes udenlandsrejse 1794 - 95, kan vi f° lge alle forhandlingerne; grevindens ord, da hun tog imod buddet pX Skjoldenµsholm, var: X78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt½ ; og igennem hendes Testamente fXr vi en fin karakteristik af etatsrXdinden. Grevinden fortµller her, hvorfor hun i sin h°je alder t og mod dennes bud pX godset: XMere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubr°delig vil holde det h°jtidelige L°fte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods m ed en sand, moderlig Xmhed½, og grevinde Danneskiold s°gte ogsX selv efter bedste evne at s°r ge for alle sine gamle tjenere og funktionµrer. Foruden selve gXrden omfattede salget ogsX alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, sXledes i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilh°rende sofa og de store vµgbroderier, ogsX fra hendes hXnd. Den 15. februar 1795 lukkede grevinden sine °jne.