Notater:

{geni:occupation} Greve til Samsøe

Sophie giftet seg med Frederik von Ahlefeldt, Greve 8 Nov 1686, København, Danmark. Frederik ble født 21 Feb 1662 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 10 Jun 1708, Regensburg, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

J.N.Dumstorff i brev til J.N.v. Lente: (Chr. v. Lentes Brevsaml.)


Von neuem bericthe, dass der Xlteste Hr. Graff von Ahlefeldt gestern Abent Glock 9 mit der GrXffin von Samsoe Xlteste Freulin, ohne eintziges GeprXnge in der Stille in Beysinde Ihrer Maytt. des K÷nigs, Ihro hohe Excell. Guldenl÷v, Graff Revenclau, Baron Juel, des Hrn. Ober-Rent-Meisters, und sonst noch ander vornehme Herren Ministres von Hoffe ist durch Hrn Dr. Lassenium copulieret, und nach gehaltener Copulation wurde nur eine Taffel mit Confect praesentiert und darauf die Gesundheit des gantzen K÷nigl. Heuses benebenst der beyden jungen Eheleyten getrunken. Solches geschahe in der GrXffin von Samsoe Hoffe, worauf die vornehmsten Ministri den jungen Hrn. Graffen, Vice Stadthalteritzt Xber Holstein, mit dessen Gemahl nach sinem Hoffe accompagnirten und die Braut zu Bette brachten. Man saget, dass der K÷nig eine Tonne Goldes dem FrXulein pro dote mit gegeben; das Braut Bette, sovon Gold und Silber, war starck brodiret X 11.000 Thaler aestimieret.


Kilde: BobX, Slµgten Ahlefeldts historie

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Christian giftet seg med Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Grevinde af Samsø, Elskerinde. Grevinde af Samsø, Grevinne av Samsø

{geni:about_me} 654-1719, kong XChristian 5.s elskerinde.

*28.3.1654 i Kbh., X17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg.

Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).

Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).

Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.

I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.

Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.

Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.

Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.

PH.Olsen:

DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.

EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne
--------------------

Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).

Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).

Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.

I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.

Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.

Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.

Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.

PH.Olsen:

DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.

EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne

TITEL: Blev grevinde af Sams°e jan. 1679


Sophie Amalie Moth, grevinde af Sams° 1654-1719
Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
Som den yngste af seks s°skende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlµge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlµge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde vµret lµrer for, men d°de fX mXneder senere. Derefter arbejdede moderen ihµrdigt for, at den 16-Xrige Sophie Amalie skulle vµkke den 24-Xrige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 f°dte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste s°ster, hvor hunhavde boet siden faderens d°d. Senere fik hun selv en gXrd i Slotsholmsgade. For midler fra kongen k°bte hun ogsX i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjµlland og i 1682 godserne Sch÷nweide og Rixdorf i Holsten.
I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forµrede hende Sams°, og i 1677 blev hun oph°jet til grevinde af Sams°. Xret efter blev den yngste s°n Ulrik Christian f°dt, og ved et Xbent brev 1679 erklµrede kongen sine nu fem b°rn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige b°rn med tilnavnet Gyldenl°ve.
Xkonomisk blev der s°rget godt for bXde hende og b°rnene; s°nnerne fik stillet indtµgterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvµsen, til deres rXdighed. OgsX b°rnenes opdragelse, uddannelse og giftermXl gik kongen aktivt ind i. S°nnerne flyttede som fem-seksXrige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenl°ve, men bes°gte dog hende og s°strene et par gange om ugen.


I 1682 f°dte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme Xr af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og s°nnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to d°tre og sin moder. Xret efter blev s°nnerne og den µldste datter modtaget pX slottet for f°rste gang af Hendes Majestµt Dronning Charlotte Amalie, der mXtte tXle forholdet. B°rnene fµrdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netopfyldt 14 Xr, gift i overvµrelse af kongen. Hun d°de 1689 som den sidste af d°trene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to s°nner, hvis b°rn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Sams°.


Da Christian 1696 blev gift med sin 14-Xrige slµgtning, Ulrik Frederik Gyldenl°ves datter, fandt vielsen sted pX K°benhavns Slot, og kongen f°rte stolt bruden frem.
Efter Christian 5.s d°d i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfµrdigt pX Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stµrk indflydelse af sin µrgerrige moder, der lige til sin d°d var vellidt af Christian 5. Selv trXdte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nµrhed og fulgte pX afstand kongen rundt i landet, fx pX mange rejser til Holsten.


Hendes politiske indflydelse har vµret begrµnset, selvom hendes familie, isµr den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nµre kontakt til kongen. Men hun mX, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine b°rn, sX familien omkring hende har i hendes senere Xr vµret meget beskeden. Sophie Amalie Moth d°de 17. januar 1719 om formiddagen i fl°jlsvµrelset pX hendes elskede Jomfruens Egede.
Sophie Amalie Moths efterkommere, de uµgte kongeb°rn, som idag bµrer navnet Danneschiold-Sams°e er efterkommere af den Oldenburgske kongeslµgt som sluttede med den barnl°se Kong Frederik d. 7.

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark 1648-70, Konge, Dansk kung 1648-

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102272 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3803 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king41.htm Kings of Denmark]
*[http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3 Danske Konger] In danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik3 Burial] In danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3-1609-1670/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 28. Feberary 1648 - 9 Feberary 1670
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104731 Christian IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3 Dansk ] [http://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark-Noreg Norsk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark Svenska]

OF DENMARK

Frederik giftet seg med Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Sophie (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

"OF LUNEBURG"

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

Notater:

{geni:occupation} Kung i Danmark 1588-1648, Kung av Danmark, Dansk kung 1596-, Konge av Danmark

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 X 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]

Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603

Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648


Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.


Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge.


Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier.


Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.


Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene.


Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne.


BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer.


Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½.


Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger.


Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn.


Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond.


Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham.


Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn.


Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX.


Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft.


Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr.


Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s.


Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.


Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne.


Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland.


Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder.
I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.


Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet.


I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

His first years on the throne were dominated by regents, but after 1596 he
ruled in his own right. An independent but not always judicious ruler, he
was above all a man of action. He built up the Danish navy, encouraged
industry and commerce, established a regular postal service, and founded a
series of new towns; as a builder he left a lasting mark on Copenhagen.
His foreign ventures were less fortunate. Despite personal bravery, he was
an undistinguished military leader, and his war against Sweden in 1611-13
succeeded in halting Swedish expansion into northern Norway mainly because
the Swedes were otherwise engaged. His participation in the Thirty Years'
War was disastrous, although he managed to win a lenient peace at Lübeck
in 1629. Even worse was the second war with Sweden (1643-45) in which
Denmark lost forever considerable territories in the Scandinavian
Peninsula and the Baltic.

Christian giftet seg med Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge 27 Nov 1597, Haderslev, Schleswig, Danmark. Anne (datter av Joachim Friedrich von Brandenburg, Kurfürst zu Brandenburg, Herzog zu Preu og Katharina Hohenzollern, Kurfürstin zu Brandenburg, Herzogin zu) ble født 26 Jun 1575 , Wolmerstadt, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 29 Mar 1612, København, Danmark; ble begravet , Roskilde domkirke, Roskilde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Drottning i Danmark, Dronning af Danmark, Dansk drottning, Queen Consort of Denmark & Norway

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10227.htm#i102270 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3482 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningannecathrine Burial] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Catherine_of_Brandenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Katharina_von_Brandenburg Deutsch ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Anna_Cathrine_af_Brandenburg Dansk]

"OF BRANDENBURG"

Anna Cathrine blev dronning af Danmark i 1597, da hun blev gift med Christian 4. Hun var datter af markgreve, senere kurfyrste Joachim Friedrich af Brandenburg. Brylluppet fandt sted pX Haderslevhus, Xret efter at Christian 4. var blevet kronet. Sammen fik de seks b°rn, heriblandt den udvalgte prins Christian, der imidlertid d°de et Xr f°r sin far, og Frederik 3., som indf°rte enevµlden i Danmark.Anna Cathrine var Christian 4.s f°rste hustru, men man ved ikke sµrlig meget om hende. Hun °vede efter alt at d°mme ikke nogen nµvnevµrdig politisk indflydelse, men hun ledsagede ofte kongen pX hans rejser. Hun blev i samtiden rost for sin beskedenhed og sin dybe religi°sitet.Rosenborg blev pXbegyndt, mens hun var dronning, men hvilken indflydelse, hun kan have haft pX byggeriet og indretningen, ved man ikke.

Notater:

{geni:occupation} Hertig i Braunschweig-Lüneburg

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10844.htm#i108439 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3558 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/George,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_(Braunschweig-Calenberg)_ Deutsch]
*'''Duke of Brunswick-Lüneburg Prince of Calenberg''' 1635X1641
>'''Predesessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000006727757574 Friedrich Ulrich] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/311748967320008232 Christian Ludwig]
*[http://genealogy.euweb.cz/welf/welf7.html#G1 Genealogy von die Welfen]

---------------------------------------------------------------------------------

George, Duke of Brunswick-Lüneburg (17 November 1582, Celle X 2 April 1641, Hildesheim) ruled as Prince of Calenberg from 1635.

He was a son of William, Duke of Brunswick-Lüneburg (1535X1592) and Dorothea of Denmark (1546X1617). His mother was daughter to Christian III of Denmark and Dorothea of Saxe-Lauenburg. She acted as a regent during the early yearsof his reign, keeping power from the councillors who had mismanaged the estates during his father's fits of insanity.

In the 1635 redivision of the territories of the House of Welf after the death of Frederick Ulrich of Brunswick-Lüneburg, he received the Principality of Calenberg, which included the former Principality of Göttingen since 1495, while his elder brother Augustus retained the Principality of Lüneburg. George was the first duke to move his residence to Hanover where he laid the foundation for the Leineschloss. After his death, he was succeeded by his son Christian Louis.

http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Oldendorf

Children

George married Anne Eleonore, daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt, in 1617. They had the following known children;

Magdalene (b. & d. 9 August 1618)

Christian Ludwig (1622X1665), Prince of Calenberg 1641-1648, Prince of Lüneburg 1648-1665

Georg Wilhelm (1624X1705), Prince of Calenberg 1648-1665, Prince of Lüneburg 1665-1705

Johann Friedrich (1625X1679), Prince of Calenberg 1665-1679

Sophie Amalie (1628X1685), married King Frederick III of Denmark

Dorothea Magdalene (1629-17 November 1630)

Ernst Augustus (1629X1698), Prince of Calenberg 1679-1698, father of King George I of Great Britain

Anna Marie Eleonore (20 November 1630-13 November 1636)

Ancestors

http://en.wikipedia.org/wiki/George,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg#Ancestors

TITEL: Hertug

Georg giftet seg med Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für 14 Des 1617, Darmstadt, Hessen, Deutschland(HRR). Anne (datter av Ludwig V "der Getreue" von Hessen-Darmstadt, Landgraf og Magdalena Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Darmstadt) ble født 30 Jul 1601 , Darmstadt, Hessen-Darmstadt,, Deutschland(HRR); ble døpt 10 Sep 1601 , Darmstadt,Starkenburg,Hesse-Darmstadt; døde 6 Mai 1659, Schloss Herzberg; ble begravet 31 Aug 1659, Celle, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Wikpedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Eleonore_of_Hesse-Darmstadt

Deutsch:

http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Eleonore_von_Hessen-Darmstadt

--------------------

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt

From Wikipedia, the free encyclopedia

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt (30 July 1601 - 6 May 1659) was the daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt and Magdalena von Brandenburg. She was born in Darmstadt, Hesse.

She married George, Duke of Brunswick-Lüneburg on 14 December 1617 in Darmstadt. One of their sons was Ernest Augustus, Elector of Brunswick-Lüneburg (1629-1698), father of George I of Great Britain.

She died in Herzberg.

--------------------

This page was last modified on 28 March 2010 at 05:47

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jump to:navigation, search

This article does not cite any references or sources.

Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed. (May 2007)

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt (30 July 1601 X 6 May 1659) was the daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt and Magdalena von Brandenburg. She was born in Darmstadt, Hesse.

She married George, Duke of Brunswick-Lüneburg on 14 December 1617 in Darmstadt. One of their sons was Ernest Augustus, Elector of Brunswick-Lüneburg (1629X1698), father of George I of Great Britain.

She died in Herzberg.

This page was last modified on 4 March 2010 at 18:50

!Note: Duchess of Brunswick-Calenberg