Hans giftet seg med Regitze Jørgensdatter Grubbe 10 Okt 1641. Regitze ble født cirka 1618 , Halsted, Sjælland, Denmark; døde cirka 1689, Bornholm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Maren Staphrophski cirka 1635. Maren ble født cirka 1615 , Helsingør, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Eline Hansdtr. Gyldenløve ble født cirka 1640 , Præstø, Sjælland, Danmark.

Notater:

{geni:occupation} Kung i Danmark 1588-1648, Kung av Danmark, Dansk kung 1596-, Konge av Danmark

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 X 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]

Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603

Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648


Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.


Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge.


Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier.


Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.


Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene.


Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne.


BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer.


Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½.


Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger.


Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn.


Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond.


Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham.


Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn.


Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX.


Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft.


Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr.


Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s.


Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.


Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne.


Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland.


Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder.
I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.


Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet.


I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

His first years on the throne were dominated by regents, but after 1596 he
ruled in his own right. An independent but not always judicious ruler, he
was above all a man of action. He built up the Danish navy, encouraged
industry and commerce, established a regular postal service, and founded a
series of new towns; as a builder he left a lasting mark on Copenhagen.
His foreign ventures were less fortunate. Despite personal bravery, he was
an undistinguished military leader, and his war against Sweden in 1611-13
succeeded in halting Swedish expansion into northern Norway mainly because
the Swedes were otherwise engaged. His participation in the Thirty Years'
War was disastrous, although he managed to win a lenient peace at Lübeck
in 1629. Even worse was the second war with Sweden (1643-45) in which
Denmark lost forever considerable territories in the Scandinavian
Peninsula and the Baltic.

Christian giftet seg med Karen Vincke, Plade. Karen ble født cirka 1595 , Sorø, Danmark; ble døpt 14 Des 1662 , Egense,Norup,Odense,Denmark; døde cirka 1673, København, Danmark; ble begravet 30 Des 1673, St. Nicolai kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Karen_Andersdatter

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark og Norge, Kung av Danmark och Norge 1559-1588, King of Denmark and Norway, Dansk kung 1559-, Konge av Danmark og Norge, Konge af Danmark - Norge

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10139.htm#i101382 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3037 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king39.htm Kings of Denmark]
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/view/35264/67728 Frederik II's Kalenderoptegnelser for Aarene 1583, 1584 og 1587] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik2 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-2-1534-1588/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1559X1588
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104411 Christian III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104731 Christian IV]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_II_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2 Dansk]

He began his reign by conquering the independent republic of Dithmarschen
(now a region of Germany) in the western part of the duchy of Holstein.
Encouraged by his success, he began a war with Sweden in 1563; it was,
however, settled under the Peace of Stettin (1570) with little gain for
Denmark. During the latter part of his reign, which was peaceful, he
suppressed piracy on the North and Baltic seas and built the
fortress-castle of Kronborg in Helsingør (Elsinore). The castle is the
setting of Shakespeare's Hamlet.

KING OF DENMARK & NORWAY

Fredrik giftet seg med Sophie Mecklenburg, Dronning af Danmark og Norge 20 Jul 1572, København, Danmark. Sophie (datter av Ulrich III von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 4 Sep 1557 , Wismar, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 4 Okt 1631, Nykøbing Slot; ble begravet cirka Okt 1631, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dronning Danmark - Norge, Queen Consort of Denmark and Norway

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10139.htm#i101383 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3288 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophie Burial] In Danish
*[http://finnholbek.dk/genealogy/showmedia.php?mediaID=1792&medialinkID=11899 Epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie] In Danish

'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_of_Mecklenburg-G%C3%BCstrow English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_von_Mecklenburg_(1557%E2%80%931631)_ Deutsch]

Notater:

{geni:occupation} Konge: Danmark 1534-1559, hertug Holstein, Konge av Danmark (1534-1559) og Norge (1536-1559), kung från 1534, Kung i Danmark 1534-1559 och Norge 1537-1559, King of Denmark and Norway 1534-1559, Dansk kung 1534-, Konge i Danmark 1534-59

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102274 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=2628 Geneall]
*[http://www.kingsofdenmark.dk/king38.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian3 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-3-1503-1559/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign Denmark 1534X1559 Norway 1537X1559 Coronation 12. August 1537, Copenhagen
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] '''Successor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II]
*'''Duke of Holstein and Duke of Schleswig''' 1523X1559 till 1533 with Frederick I, since 1544 with his brothers [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] and [http://www.geni.com/people/index/4104123 Christian II] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II] with [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_3 Dansk]

Christian established Lutheranism as the state religion in all his
dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating
the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet,
centralized the internal government, annulled the electoral status of the
Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish
crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his
son Frederick II.

Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.


I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere.


Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus.


Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark.


I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534.


Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.


I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham.


I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige.
Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord.


Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.


Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte.


Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark.


Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse.


Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.


_________________


Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede.


Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning.


En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal.


I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg.


Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks.


Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne.


I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel.


Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder.


Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk.


Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian giftet seg med Dorothea Askanier, Dronning af Danmark og Norge 29 Okt 1525, Lauenburg, Sachsen-Lauenburg, Deutschland(HRR). Dorothea (datter av Magnus I von Sachsen-Lauenburg, Herzog og Katharine Welf, Herzogin zu Sachsen-Lauenburg) ble født 9 Jul 1511 , Lauenburg, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 7 Okt 1571, Sønderborg, Schleswig, Danmark; ble begravet cirka 1581, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} drottning, Princess of Saxony (Sachsen-Lauenberg)

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102275 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2727 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningdorothea3chr Burial] In Danish
*[http://runeberg.org/dbl/4/0306.html Biografi] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg Dansk]

Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.


Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel.


Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus.


1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning.


Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.


Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner.


I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket.


Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n.


Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her.


Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser.


Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.


Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Invalid baptism temple code: Jriver.
Invalid endowment temple code: Jriver.

Notater:

{geni:occupation} Nestor des deutschen Reichsfürstenrates

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10836.htm#i108353 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2948 Geneall]
*[http://www.emecklenburg.de/Niklot/i0042.htm Stammbaum von Mecklenburg]
*'''Duke of Mecklenburg-Güstrow''' 1555X1603
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/indx/6000000006727749566 John Albert I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003753906361 John Albert II]
'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrich,_Duke_of_Mecklenburg English]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrich_(Mecklenburg)_ Deutsch]

Bror til Magnus III af Mecklenburg

Ulrich giftet seg med Elisabeth Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow 14 Feb 1556, København, Danmark. Elisabeth (datter av Frederik I af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Pommern, Dronning af Danmark og Norge) ble født 14 Okt 1524 , København, Danmark; døde 15 Okt 1586, Gedser, Danmark; ble begravet , Dom Kirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Mecklenburg

{geni:about_me} Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark1

F, #105539, b. 14 October 1524, d. 15 October 1586

Last Edited=10 May 2003

Consanguinity Index=0.19%

Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark was born on 14 October 1524. She was the daughter of Frederik I von Gottorp, King of Denmark and Prinzessin Sophie von Pommern-Wolgast. She married Magnus Herzog von Mecklenburg on 26August 1543.1 She married Ulrich III Nestor Herzog von Mecklenburg-Güstrow, son of Albrecht VI Herzog von Mecklenburg-Schwerin and Anne von Hohenzollern, on 16 February 1556.1 She died on 15 October 1586 at age 62.

Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark gained the title of Princess Elizabeth of Denmark.1

Child of Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark and Ulrich III Nestor Herzog von Mecklenburg-Güstrow

1.Sophia von Mecklenburg-Güstrow+ b. 4 Sep 1557, d. 4 Oct 16311

Forrás:

http://thepeerage.com/p10554.htm#i105539

--------------------

Elizabeth of Denmark

From Wikipedia, the free encyclopedia

Elizabeth of Denmark (14 October 1524 X 15 October 1586) was Danish princess and a Duchess of Mecklenburg-Schwerin and later of Mecklenburg-Güstrow through marriage. She was the elder daughter of King Frederick I of Denmark and his second spouse Sophie of Pomerania.

[edit]Family and children

Elizabeth was raised at the royal Danish court of her half brother described as an extraordinary beauty. In 1542 she was engaged, and on 26 August 1543 Elizabeth was married to Duke Magnus III of Mecklenburg-Schwerin (4 July 1509X 28 January 1550). This marriage was childless. She returned to Denmark in 1551 and stayed there until her second marriage in 1556.

Secondly, she married on 14 February 1556 Duke Ulrich III of Mecklenburg-Güstrow and had 2 children: a daughter Sophie, who married King Frederick II of Denmark in 1572, and a son, Ian of Mecklenburg-Gustrow. Her relationship to Ulrich is described as a happy one.

Elizabeth made frequent visits to the Danish royal court, and also to her former sister in law queen dowager Dorothea, and after her daughter became Queen of Denmark in 1572, her visits to Denmark became longer. She is described as kind, sensible, religious and practical. She was also active in Mecklenburg-Güstrow: she reconstructed the churches in Güstrow and Dobberan and protected hospitals and convents. She died on return from one of her visits to Denmark.

[edit]References

(Danish) Article in the Dansk biografisk Lexikon

Elizabeth var mor til Sofie af Mechlenburg, gift medFrederik II. Hun var gift me d b r ° d r e n e M agnus II og Ulrichaf Mecklenburg. Lilles°steren Dorothea giftede sig me d den 3 . br o r C hr is toff er.

Elizabeth er mor til Sofie af Mechlenburg, gift med Frederik II.