Notater:

{geni:occupation} Nunna

{geni:about_me} Fik tilnavnet "Den kasserede Frøken" idet kongen nærede tvivl om fadderskabet. Man mistænkte rjingreve Otto Ludwig af Salm for at være faderen, men da han var ude af landet i 1628 kan han ikke være fader til Dorothea, født 1. sept 1629. Hun trådte ind i et augustinerindekloster i Köln 1646.

Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Elisabeth_Christiansdatter

Notater:

{geni:occupation} Kung i Danmark 1588-1648, Kung av Danmark, Dansk kung 1596-, Konge av Danmark

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 X 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]

Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603

Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648


Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.


Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge.


Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier.


Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.


Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene.


Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne.


BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer.


Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½.


Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger.


Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn.


Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond.


Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham.


Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn.


Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX.


Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft.


Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr.


Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s.


Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.


Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne.


Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland.


Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder.
I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.


Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet.


I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

His first years on the throne were dominated by regents, but after 1596 he
ruled in his own right. An independent but not always judicious ruler, he
was above all a man of action. He built up the Danish navy, encouraged
industry and commerce, established a regular postal service, and founded a
series of new towns; as a builder he left a lasting mark on Copenhagen.
His foreign ventures were less fortunate. Despite personal bravery, he was
an undistinguished military leader, and his war against Sweden in 1611-13
succeeded in halting Swedish expansion into northern Norway mainly because
the Swedes were otherwise engaged. His participation in the Thirty Years'
War was disastrous, although he managed to win a lenient peace at Lübeck
in 1629. Even worse was the second war with Sweden (1643-45) in which
Denmark lost forever considerable territories in the Scandinavian
Peninsula and the Baltic.

Christian giftet seg med Kirsten Munk, Grevinde af Slesvig-Holsten, til Rosenvo 31 Des 1615, og ble skilt cirka 1629. Kirsten ble født 6 Jul 1598 , Nørlund Gods; døde 19 Apr 1658, Holckenhavn; ble begravet 23 Jul 1658, St.Knuds Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} (Morganatiskt äktenskap), Countess of Schleswig-Holstein

{geni:about_me} http://no.wikipedia.org/wiki/Kirsten_Munk

-----
Kirstine Munk was born on July 9 1598 born at Nørlund estate, the 61 years old husband of Ellen Marsvin accepted the daughter as his after nine years without a child and covered her in her birth with his family shield with the 3 roses. There is very little doubt she is daughter of Otto Jensen Seeblad.

From Wikipedia, the free encyclopedia

http://en.wikipedia.org/wiki/Kirsten_Munk

Kirsten Munk (sometimes "Christina Munk") (6 July 1598 X 19 April 1658) was a Danish noble, the second spouse of King Christian IV of Denmark, and mother to twelve of his children.

Contents

1 Early life and Morganatic marriage

2 Children

3 Separation

4 Later life

5 References

Early life and Morganatic marriage

Kirsten Munck was the daughter of Ludvig Munck (1537-1602) and Ellen Marsvin (1572-1649), members of the wealthy but untitled Danish nobility. Her mother, widowed a second time in 1611, was the greatest landowner on Funen.

Prior to yielding Kirsten to the evident desires of King Christian, her mother negotiated that, as a noble, she would become his wife rather than his mistress, and that she receive properties in her own name as tokens of the king's honourable intentions. Thus, in 1615, she was married to the widowed king morganatically.[1] Nor did the marriage take place in a church. In 1627, she was given the title Countess of Schleswig-Holstein.[1]Kirsten bore the king twelve children, among them the famous Countess Leonora Christina Ulfeldt.

Children

She had 12 children. The youngest, Dorothea Elisabeth, was rumoured not to have been the king's child;

Unnamed Stillborn child (b. & d. 1615)

Unnamed infant (b. & d. 1617)

Countess Anna Christiane of Schleswig-Holstein (10 August 1618-20 August 1633)

Countess Sophie Elisabeth of Schleswig-Holstein (20 September 1619-29 April 1657)

Countess Leonora Christina of Schleswig-Holstein (8 July 1621-16 March 1698); married Corfitz Ulfeldt

Count Valdemar Christian of Schleswig-Holstein (1622-26 February 1656)

Countess Elisabeth Auguste of Schleswig-Holstein (28 December 1623-9 August 1677)

Count Friedrich Christian of Schleswig-Holstein (26 April 1625-17 July 1627)

Countess Christiane of Schleswig-Holstein (15 July 1626-6 May 1670); married Hannibal Sehested

Countess Hedwig of Schleswig-Holstein (15 July 1626-5 October 1678)

Maria Katharina of Schleswig-Holstein (29 May 1628-1 September 1628)

Countess Dorothea Elisabeth of Schleswig-Holstein (1 September 1629-18 March 1687)

Her children intermarried with the nobility of Denmark, Corfitz Ulfeldt and Hannibal Sehested being among her ambitious sons-in-law.[1] From the king's death in 1648 to 1652, five of her daughters' husbands were known as the so-called Sons-in-law Party, wielding dominant influence in the Rigsråd. Previously, Kirsten's son Count Valdemar of Schleswig-Holstein, had shown promise, becoming engaged to Tsarevna Irina Mikhailovna Romanov, daughter of Michael I of Russia. The alliance was prevented by Danish objections to Valdemar's conversion to the Russian Orthodox Church, yet the king's disappointment on the betrothal's rupture was believed at the time to have hastened his death.

One of Kirsten's daughters, Countess Leonora Christina, distinguished herself by an internationally adventurous life, followed by imprisonment for decades in Denmark's royal dungeon, and by the posthumous publication of her memoirs, still well regarded both as Scandinavian prose and as early feminist literature. Despite the turmoil of her parents' marriage and the conflicts between her brothers and brothers-in-law, according to her own writings Leonora Christina's youth and early married years at the Danish royal court were happy.

Separation

As the king's health declined in 1625, so did his temperament and his marriage.

In 1627, Kirsten fell in love with a German cavalry captain in her husband's service, the Rhinegrave Otto Ludwig of Salm-Kyrburg (1597-1634). The couple are alleged to have had encounters where they met, at Funen, but also at Kronborg and Copenhagen. Eventually, word came to the king of his wife's illicit affair. The king did not accept Kirsten's last daughter, born in 1629, as his own, but called her "Miss Leftover". He accused her of adultery, of using witchcraft and of having contact with a magician in Hamburg[2].

Ellen Marsvin sought to mitigate her son-in-law's indignation so as to prevent vengeance and/or loss of her family's influence at court (several of her granddaughters were engaged to marry Denmark's leading nobles), by encouraging him to engage in an affair with her daughter's lady-in-waiting, Vibeke Kruse. Although the king did father children with Kruse (who later became political rivals of Kirsten Munck's children and sons-in-law), in 1629, he divorcedKirsten for adultery, and exiled her to Jutland.

She refused to admit adultery. After an interrogation, she was kept at Stjernholm in Horsens, and in 1637, she was placed under house arrest in Boller, and her confinement was continued in 1646. Vibeke Kruse is alleged to have encouraged the king to be strict. However, Kirsten was never actually put on trial, although the king repeatedly threatened to do so. She had a good relationship with her children and her sons-in-law, who talked to the king on her behalf. In 1647, her children managed to convince the king to annul her house arrest.

Later life

On his deathbed in 1648, her husband sent for her, but by the time she arrived he was already dead. Kirsten and her children now had Vibeke Kruse banished from court. She also managed to have her marriage and children confirmed as legitimate, although morganatic.

The Sons-in-law Party party spoke for her in the council 1648-51, and when it fell from power, she supported her son-in-law Corfitz Ulfeldt. Ulfeldt and her daughter Leonora sided with Sweden, and Kirsten Munk is alleged to have financed King Charles X of Sweden's invasion and occupation of Denmark. She died during the Swedish occupation, and was given a grand funeral in Odense.

References

^ a b c Huberty, Michel; Alain Giraud, F. and B. Magdelaine (1994) (in French). L'Allemagne Dynastique Tome VII Oldenbourg. France. pp. 54X55. ISBN 2-901138-07-1.

^ * Alf Henrikson: Dansk historia (Danish history) 1989 (in Swedish)

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1163/origin/170/ (in Danish)

http://www.sadolins.com/genealogy/getperson.php?personID=I1858&tree=onetree says born in Nørlund Gods, Ravnkilde.

Cai Andersen writes: She never actually married Christian IV - but she was considered his de-facto wife. She is often described as 'greedy'. 'mean', 'malicious', 'ill tempered' and more. She became countess of Schleswig-Holsteinin 1627. She had an "erotic" affair with a Danish Colonel in 1628 and left the king. After several attempts at reconciliation during which she had her servant Vibeke Kruse "connect" with the King. Christian accused her of treasonand witchcraft. She was the mother of Leonora Christina -- who was the wife of high "treasonist" Corfitz Ulfeldt - the man who was/is considered Denmarks premier traitor - the one that handed Bornholm, as well as Skåne Halland and Bleking over to Sweden -- and even had a 'statue/monument of shame' raised in his "honour". That the feisty Bornholmers would have none of being Swedish (even if they are considered "half Swedes" by spiteful Danes ) and assassinated the Swedish commandant and "encouraged" the Swedish troops to leave! Leonora Christina was imprisoned in Hammershus during a part of her jailing -- and wrote the incredible book "Jammersminde"* (Memory of Misery is a poor translation) - about her sufferings in prison.

* The book "Jammersminde" - a masterpiece - can be found in full at http://www.eremit.dk/ebog/jam/jam1.html
--------------------
Munk, Kirstine, 1598-1658, Christian IV`s Hustru, Datter af ovennævnte Ludvig M. og Ellen Marsvin (s. ovfr. S. 155), blev født 6. Juli 1598. Uvist ved hvilken Lejlighed gjorde Christian IV hendes Bekjendtskab, da hun gik i sit 17. Aar. 14. Marts 1615 bejlede han skriftlig til hende hos hendes Moder, og 23. Avg. s. A. udstedte han paa dennes Gaard Lundegaard paa Fyn et Brev til K. M., hvori han for hver Mand erklærede at have udvalgt hende til sin ægte Stalbroder, med hvem han vilde leve, indtil Døden skilte dem ad; han lovede end videre at give hende et af Kronens Len, som hun skulde beholde kvit og frit efter hans Død. Betydningen af Udtrykket «ægte Stalbroder» er ikke ganske klar; ved en anden Lejlighed synes Kongen at have brugt det om trolovede. Men efter en Optegnelse af ham, der dog kun er bevaret i Afskrift, kom K. M. Nytaarsaften 1615 til ham «udi ¡gteskab». Dog maa vedkommende Handling være foregaaet i stor Hemmelighed-, 3 Fjerdingaar efter betegnes hun endnu i et Privatbrev som Jomfru, og at hun selv en Tid lang har haft Anfægtelser af, at de rette Former for ¡gteskabsstiftelse ikke vare iagttagne, er højst sandsynligt; ellers kunde hun vel ikke, end ikke i Hidsighed, efter hvad Kongen paastaar, have kaldt sine Børn med ham for Horeunger. Dronning blev hun ikke, men Kongen kaldte hende for sin Hustru og sig selv for hendes ¡gteherre. Hvad der har indtaget Kongen i hende, maa sikkert navnlig have været hendes ydre Egenskaber. Samtiden, selv hendes bitreste Fjender i den, priste hendes Dejlighed-, dens Smag, og vel ogsaa Kongens, maa have følt sig tiltalt af hendes ranke, robuste Figur, hendes fyldige, sanselige Træk og hendes lyse Haar-, med Alderen blev hun i høj Grad svær. Hun var livlig og indsmigrende, gav sig let hen til Fornøjelser, legede og dansede med Lidenskab-, men hendes Temperament var heftigt, lunefuldt, ubehersket, stærkt erotisk-, ved Siden heraf var hun kneben og pengebegjærlig. I en Række af Aar forløb Samlivet imellem hende og Kongen dog godt, hun var stadig om ham, i Kjøbenhavn, paa Frederiksborg og paa hans mange Rejser-, ogsaa under hans Deltagelse i Krigen i Tyskland var hun næsten altid ved hans Side. Af Børn skjænkede hun ham i Tiden indtil 1628 9 (foruden 2 dødfødte)-, de 7 vare Døtre, de 2 Sønner, 2 vare Tvillinger og andre2 døde som ganske smaa. Nogen øm Moder var hun dog ikke-, i alt Fald gjorde hun stor Forskjel i sin Maade at være paa over for Børnene. Hos. Kongen naaede hendes Indflydelse Toppunktet i Efteraaret 1627-, hun opnaaede da, i Okt.,at hun og hendes Børn skulde nævnes i Kirkebønnerne sammen med det kongelige Hus, hun betegnedes i Brevet derom for første Gang som Grevinde til Slesvig og Hol- sten (i Regelen senere: til Slesvig Holsten), og hun antoges netop under de daværende højst farefulde Forhold at have haft stor politisk Magt over Kongen, hvad der sammen med hendes Optagelse i Kirkebønnerne vakte en vidtgrenet Misfornøjelse. Men netop paa det Tidspunkt var dog Begyndelsen sket til det, som skulde hidføre hendes Brud med Kongen. Allerede fra Efteraaret 1626 synes hun at være bleven betaget af den omtr. 2Qaarige Rhingreve Otto Ludvig, Oberst til Hest i Kongens Hær; et Aars Tid efter var hun sammen med ham paa Dalum Kloster, hendes Moders Lensgaard, og maaske allerede da, men i alt Fald i Slutningen af Sommeren 1628 under deres Samvær paa Kronborg, gav hun sig hen til ham og viste endda sin Lidenskab for ham paa en skamløs Maade; ogsaa forenedes de i Had til Kongens ældste Søn, den udvalgte Prins Christian. Om Enkelthederne i Forholdet skal dog bemærkes, at vi væsentlig kun kjende dem fra Kongens Paastande, der havde deres Hovedkilde i Tjenestepigers og især hans senere Frille Vibeke Kruses rimeligvis ret upaalidelige Meddelelser, og at, hvad der er det vigtigste, disse Paastande i Aarenes Løb indeholde ikke faa Modsigelser, navnlig med Hensyn til, hvad Kongen til enhver Tid lagde Hovedvægten paa. I det hele og store maa han dog have haft Ret, naar han klagede baade over hendes Utroskab og over hendes stigende Hensynsløshed imod ham. I alt Fald fra 1628 kølnedes ogsaa Forholdet efterhaanden mere og mere imellem dem, og det kom stadig til ægteskabelige Konflikter. Med Hensyn til selve den afgjørende Tildragelse staa vi dog over for en vistnok uløselig Gaade. I Nov. 1628 blev K. M. frugtsommelig, og netop fra denne Maaned, bestemtere fraMortensaften, 10. Nov., daterede Kongen Ophøret af det ægteskabelige Samliv mellem ham og hans Hustru; men det er paa den anden Side aldeles utvivlsomt, at Rhingreven i hele den Maaned ikke har været i Danmark, og det er altsaa umuligt, at han har været Aarsagen til hendes Svangerskab. Bruddet mellem ¡gtefællerne fik imidlertid snart Følger. Kongen traadte i Maj 1629, paa Ellen Marsvins Anstiftelse (s. ovfr. S. 156), i Forhold til Vibeke Kruse, og K. M., nu dobbelt ængstelig for sin Stillings Usikkerhed, søgte Aftaler med den svenske Resident Fegræus om en Flugt til Sverige, ja nedlod sig endog til at betro ham politiske Hemmeligheder. Imidlertid voxede Kongens Betænkeligheder medHensyn til Paterniteten, efterhaanden som hendes Svangerskab skred frem; da nedkom hun endelig i. Sept. 1629 paa Frederiksborg med en Datter. Om Kongen nu har overvundet sine Betænkeligheder - og sikkert er det ingenlunde, at detikke har været hans Barn -, eller han kun har villet undgaa offentlig Forargelse, faar staa hen; vist er det, at han foreløbig anerkjendte Datteren som sin. Men snart kom andet dem imellem. Kongen fik Meddelelse om, at K. M., fuldt ud et Barn af sin Tid med Hensyn til Trolddomskunster, især i Elskovssager, stod i en mod ham ondartet Brevvexling om Forgjørelse med en Sortekunstner i Hamborg, Heinrich Becker, og tillige følte han sig forbitret over hendes ubændige Behandling af flere af deres Børn; dog kom det ved gejstlig Medvirkning i Nov. 1629 til et Forlig mellem ¡gtefolkene, hvorefter K. M. ikke mere maatte have at gjøre med Børnene. Men da hun overtraadte denne Aftale, opstod der paa ny heftige Scener, og Enden blev, at hun i Jan. 1630 forlod Hoffet, og dermed indtraadte for bestandig en faktisk Skilsmisse, der kom til at gribe stærkt ind, ikke alene i hendes og Kongens, men ogsaa i Danmarks Historie. Hun synes at have villet søge Tilflugt hos sin Moder, men blev ikke godt modtaget af denne; tvært imod blev der Strid imellem dem, og det var forgjæves, at den fynske Biskop Hans Mikkelsen, der tidligere havde været Ellen MarsvinsHuspræst, søgte at mægle baade imellem Moder og Datter og imellem Kongen og K. M. Hun opholdt sig imidlertid forskjellige Steder, indtil Kongen i Slutningen af 1630 eller Begyndelsen af 1631 anviste hende Ophold paa Boller og Rosenvold, 2 jyske Herregaarde, som han 1622-23 havde givet Ellen Marsvin Penge til at kjøbe, vistnok til Datteren og maaske som en Slags Indfrielse af Løftet af 1615 om et Len; det forbødes hende at forlade de 2 Godser uden hans Tilladelse, hvilket Forbud dog senere mildnedes noget. Med Hensyn til Kongens Beskyldninger imod hende i den følgende Tid kan det i Almindelighed siges, at skjønt de fra Begyndelsen af væsentlig handle om hendes Forhold til Rhingreven, saa var det dog ikke strax, men først flere Aar senere, at han direkte sigtede denne for at være Fader til den omtvistede Datter, Dorothea Elisabeth, og at han igjen nogen Tid efter i Virkeligheden tog denne Paastand tilbage, idet han dog stadig fastholdt, at han ikke selv var hendes Fader. Forgjæves søgte K. M. i de nærmest følgende Aar oftere om Gjenindsættelse i sin Stilling eller blot om Naade. Gjentagne Gange lod Kongen holde Forhør over hende, under hvilke hun nægtede det meste, dog ikke helt et i alt Fald vidt drevet Koketten rned Rhingreven. Efter et af disse Forhør, i Aaret 1635, blev hun ført fra Boller til Stjærnholm Slot ved Horsens og der holdt indespærret i flere Maaneder, og i 1637 fik hun en Tid lang Husarrest paa Boller. Uden Tvivl er Kongens Harme imod hende voxet i Aarenes Løb; hans indflydelsesrige Elskerinde Vibeke Kruse har sikkert gjort sit til at hidse ham, og K. M. blev en Stridens Gjenstand mellem ham og hende paa den ene Side og Ellen Marsvin og hans og K. M.s Døtre og deres mægtige ¡gtefæller paa den anden Side. Atter og atter opsatte Kongen lange Fremstillinger af de intimeste Forhold til Retfærdiggjørelse af sin Handlemaade. Foreløbig gik dog Aarene hen uden Forandring i K. M.s Liv. Med en vis Frihed til smaa Rejser opholdt hun sig mest paa Boller; under Krigen 1644 flygtede hun en Tid om Bord paa en Skude ved Horsens, og Svenskerne skulle have taget en Del af hendes Ejendele. Men da Kongen i Slutningen af 1645 fik at vide, at deres fælles Børn besøgte hende uden hans Tilladelse, blev han i høj Grad for-.bitret, opnaaede en Erklæring af Universitetets 3 Theologer om, at dette stred mod Bibelens Forskrifter om Børns Lydighed mod deres Fader, og synes at have tænkt paa at skride kraftig ind mod hende selv. Dog gav han i April 1646 efter af Hensyn til Døtrene og Svigersønnerne og indrømmede ikke alene disse Ret til at besøge hende, men ogsaa hende Tilladelse til at rejse, hvorhen hun vilde, dog ikke til hans Hof. Men da hun benyttede denne Tilladelse til at besøge sin Datter Sophie Elisabeth, Christian Pentz` Hustru, i Gluckstadt, foretog Rejsen paa en ret opsigtvækkende Maade og tilmed undervejs skal have fornærmet Vibeke Kruse ved et tilfældigt Møde, forandrede Kongen atter sin Holdning og lod hende fra Dec. 1646 igjen indespærre paa Boller, ja fratog hende endog Raadigheden over hendes Ejendomme og Folk. Snart kom han dog til at fortryde dette Skridt; Klagerne over det bleve et Led i den heftige Kamp med Corfits Ulfeldt, som forbitrede hans Livs sidsteDage, og i Nov. 1647 maatte han give K. M. hendes Frihed tilbage. I den følgende Tid havde Ulfeldt ganske Magten over ham, han var aandelig og legemlig svag og skal endog i denne Tilstand i Jan. 1648 have opfordret hende til at komme tilbage til Hoffet. Da døde han 28. Febr. En Tid syntes det nu, som om Corfits Ulfeldts og hans Svogres Indflydelse under den indtraadte Mellemregering skulde skaffe K. M. Oprejsning. Hun kom selv hurtig efter Kongens Død tilKjøben- havn, hendes Fjende Vibeke Kruse blev ilde behandlet, og 18. April 1648 udstedte Rigsraadet paa Grundlag af Aktstykker, som vare forelagte det, en Erklæring om, at hun havde været lovlig gift med Christian IV, og at alle hendes Børn, det sidste som de første, vare ægtefødte* dog tilføjedes der en Udtalelse, som afviste alle Krav fra hendes Side paa Arv efter Kongen, og hun fik intet Len, skjønt en Kopi af Brevet af 23. Avg. 1615 var mellem de forelagte Aktstykker. Hun blev endnu en Tid i Kjøbenhavn, var tilstede ved Christian IV`s Ligbegængelse i Nov. 1648, men rejste derefter til sine jyske Gaarde. Snart kom dog igjen de onde Tider med de efter Svigersønnernes Fald 1651 forandrede politiske Forhold. Stærkt knyttet var hun til Leonora Christina og hendes Mand og saa deres Landflygtighed med dyb Sorg, en Tid lang havde hun deres Søn Leo hos sig, vel paa deres Foranledning laante hun den svenske Konge Carl X Gustav 1655 2000° Rdl., uden dog at kjende Ulfeldts forræderske Forhold, og Leonora Christina besøgte hende paa Boller under sin Rejse til Danmark 1656. Men paa den anden Side stod hun, til Dels paa Grund af Pengesager, iet yderst^ spændt Forhold til sine 2 andre Svigersønner, Hannibal Sehested og Hans Lindenov, og endnu bitrere var hendes Sindsstemning paa denne Tid over for Sønnen Valdemar Christian, der ganske vist ogsaa ved sin Adfærd imod hende gjorde sig fortjent til hendes Had. Sikkert var hendes Liv helt igjennem ulykkeligt i disse Aar, og Modgangen forøgede hendes Brutalitet i Tankegang og Udtryk. Hertil kom nu Frederik III`s Optræden imod hende. I Jan. 1657 lod han holde Forhør over hende med Hensyn til hendes Ret til Titel af Grevinde og fratog hende den derefter. Hun havde kun tilbage at trøste sig med sine store Ejendomme. Foruden Boller og Rosenvold havde hun efter sin Moder (f n. Nov. 1649) arvet Ellensborg, Lundegaard, Vejlegaard, Lellinge og Thurø. Tidligere havde hun af Moderen faaet Øster Vallø og Taasinge* den første Gaard havde hun 1651 solgt til Christen Skeel, Taasinge havde hun givet til Valdemar Christian, men arvede den atter efter hans Død 1656. Tybrind havde hun 1653 kjøbt af Hans Lindenov. I Foraaret 1658 blev hun syg af et Slagtilfælde, hun opnaaede at faa Leonora Christina at se hos sig, men denne var dog ikke tilstede, da hun døde 19. April. Hendes Lig blev ført fra Boller til Odense og bisat i St. Knuds Kirke der 23. Juli under Udfoldelse af stor Pragt, thi Ulfeldts Venner Svenskerne stode paa Fyn. Om hendes Ligkistes senere Skæbne, der har været omtvistet, vides intet paalideligt.

Person-ID I11047 Skeel-Schaffalitzky de Muckadell

1627-58 Titular Countess Kirsten Munk of Slesvig and Holsten, Denmark


She married King Christian 4. of Denmark to the "left hand" in 1615 and had 12 children with him (who had a total of 24 children with his two wifes and a number of mistresses). In 1627 she and her daughters were given the title of Countess, but in 1630 she was banned to her estates Boller and Rosenvold, which she had inherited from her mother, Ellen Marsvin, because of an affaire with Count Otto Ludwig zu Salm. One of her daughters was Leonora Christine. Kirsten Munk lived (1598-1658).


____________


Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv b°rn, hvoraf otte overlevede. Kirsten Munk havde et tµt forhold til Christian 4, og hun beskrives som en bXde intelligent og selvstµndig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm, og hun og kongen fjernede sig mere og mere fra hinanden; i 1630 forlod hun hoffet og boede fra daaf pX sine jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest.Fem af Kirsten Munks d°tre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmµnd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsrXd. Man taler ligefrem om XÇ¥svigers°nnepartietXÇ¥, som efter Christian 4.s d°d i 1648 og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark og Norge, Kung av Danmark och Norge 1559-1588, King of Denmark and Norway, Dansk kung 1559-, Konge av Danmark og Norge, Konge af Danmark - Norge

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10139.htm#i101382 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3037 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king39.htm Kings of Denmark]
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/view/35264/67728 Frederik II's Kalenderoptegnelser for Aarene 1583, 1584 og 1587] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik2 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-2-1534-1588/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1559X1588
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104411 Christian III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104731 Christian IV]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_II_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2 Dansk]

He began his reign by conquering the independent republic of Dithmarschen
(now a region of Germany) in the western part of the duchy of Holstein.
Encouraged by his success, he began a war with Sweden in 1563; it was,
however, settled under the Peace of Stettin (1570) with little gain for
Denmark. During the latter part of his reign, which was peaceful, he
suppressed piracy on the North and Baltic seas and built the
fortress-castle of Kronborg in Helsingør (Elsinore). The castle is the
setting of Shakespeare's Hamlet.

KING OF DENMARK & NORWAY

Fredrik giftet seg med Sophie Mecklenburg, Dronning af Danmark og Norge 20 Jul 1572, København, Danmark. Sophie (datter av Ulrich III von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 4 Sep 1557 , Wismar, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 4 Okt 1631, Nykøbing Slot; ble begravet cirka Okt 1631, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dronning Danmark - Norge, Queen Consort of Denmark and Norway

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10139.htm#i101383 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3288 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophie Burial] In Danish
*[http://finnholbek.dk/genealogy/showmedia.php?mediaID=1792&medialinkID=11899 Epitafium med stamtavle over enkedronning Sophie] In Danish

'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_of_Mecklenburg-G%C3%BCstrow English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_von_Mecklenburg_(1557%E2%80%931631)_ Deutsch]

Notater:

{geni:occupation} Konge: Danmark 1534-1559, hertug Holstein, Konge av Danmark (1534-1559) og Norge (1536-1559), kung från 1534, Kung i Danmark 1534-1559 och Norge 1537-1559, King of Denmark and Norway 1534-1559, Dansk kung 1534-, Konge i Danmark 1534-59

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102274 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=2628 Geneall]
*[http://www.kingsofdenmark.dk/king38.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian3 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-3-1503-1559/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign Denmark 1534X1559 Norway 1537X1559 Coronation 12. August 1537, Copenhagen
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] '''Successor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II]
*'''Duke of Holstein and Duke of Schleswig''' 1523X1559 till 1533 with Frederick I, since 1544 with his brothers [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] and [http://www.geni.com/people/index/4104123 Christian II] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II] with [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_3 Dansk]

Christian established Lutheranism as the state religion in all his
dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating
the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet,
centralized the internal government, annulled the electoral status of the
Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish
crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his
son Frederick II.

Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.


I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere.


Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus.


Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark.


I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534.


Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.


I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham.


I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige.
Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord.


Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.


Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte.


Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark.


Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse.


Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.


_________________


Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede.


Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning.


En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal.


I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg.


Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks.


Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne.


I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel.


Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder.


Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk.


Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian giftet seg med Dorothea Askanier, Dronning af Danmark og Norge 29 Okt 1525, Lauenburg, Sachsen-Lauenburg, Deutschland(HRR). Dorothea (datter av Magnus I von Sachsen-Lauenburg, Herzog og Katharine Welf, Herzogin zu Sachsen-Lauenburg) ble født 9 Jul 1511 , Lauenburg, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 7 Okt 1571, Sønderborg, Schleswig, Danmark; ble begravet cirka 1581, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} drottning, Princess of Saxony (Sachsen-Lauenberg)

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102275 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2727 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningdorothea3chr Burial] In Danish
*[http://runeberg.org/dbl/4/0306.html Biografi] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg Dansk]

Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.


Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel.


Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus.


1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning.


Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.


Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner.


I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket.


Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n.


Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her.


Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser.


Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.


Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Invalid baptism temple code: Jriver.
Invalid endowment temple code: Jriver.

Notater:

{geni:occupation} Nestor des deutschen Reichsfürstenrates

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10836.htm#i108353 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2948 Geneall]
*[http://www.emecklenburg.de/Niklot/i0042.htm Stammbaum von Mecklenburg]
*'''Duke of Mecklenburg-Güstrow''' 1555X1603
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/indx/6000000006727749566 John Albert I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003753906361 John Albert II]
'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrich,_Duke_of_Mecklenburg English]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrich_(Mecklenburg)_ Deutsch]

Bror til Magnus III af Mecklenburg

Ulrich giftet seg med Elisabeth Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow 14 Feb 1556, København, Danmark. Elisabeth (datter av Frederik I af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Pommern, Dronning af Danmark og Norge) ble født 14 Okt 1524 , København, Danmark; døde 15 Okt 1586, Gedser, Danmark; ble begravet , Dom Kirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Mecklenburg

{geni:about_me} Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark1

F, #105539, b. 14 October 1524, d. 15 October 1586

Last Edited=10 May 2003

Consanguinity Index=0.19%

Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark was born on 14 October 1524. She was the daughter of Frederik I von Gottorp, King of Denmark and Prinzessin Sophie von Pommern-Wolgast. She married Magnus Herzog von Mecklenburg on 26August 1543.1 She married Ulrich III Nestor Herzog von Mecklenburg-Güstrow, son of Albrecht VI Herzog von Mecklenburg-Schwerin and Anne von Hohenzollern, on 16 February 1556.1 She died on 15 October 1586 at age 62.

Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark gained the title of Princess Elizabeth of Denmark.1

Child of Elizabeth Oldenburg, Princess of Denmark and Ulrich III Nestor Herzog von Mecklenburg-Güstrow

1.Sophia von Mecklenburg-Güstrow+ b. 4 Sep 1557, d. 4 Oct 16311

Forrás:

http://thepeerage.com/p10554.htm#i105539

--------------------

Elizabeth of Denmark

From Wikipedia, the free encyclopedia

Elizabeth of Denmark (14 October 1524 X 15 October 1586) was Danish princess and a Duchess of Mecklenburg-Schwerin and later of Mecklenburg-Güstrow through marriage. She was the elder daughter of King Frederick I of Denmark and his second spouse Sophie of Pomerania.

[edit]Family and children

Elizabeth was raised at the royal Danish court of her half brother described as an extraordinary beauty. In 1542 she was engaged, and on 26 August 1543 Elizabeth was married to Duke Magnus III of Mecklenburg-Schwerin (4 July 1509X 28 January 1550). This marriage was childless. She returned to Denmark in 1551 and stayed there until her second marriage in 1556.

Secondly, she married on 14 February 1556 Duke Ulrich III of Mecklenburg-Güstrow and had 2 children: a daughter Sophie, who married King Frederick II of Denmark in 1572, and a son, Ian of Mecklenburg-Gustrow. Her relationship to Ulrich is described as a happy one.

Elizabeth made frequent visits to the Danish royal court, and also to her former sister in law queen dowager Dorothea, and after her daughter became Queen of Denmark in 1572, her visits to Denmark became longer. She is described as kind, sensible, religious and practical. She was also active in Mecklenburg-Güstrow: she reconstructed the churches in Güstrow and Dobberan and protected hospitals and convents. She died on return from one of her visits to Denmark.

[edit]References

(Danish) Article in the Dansk biografisk Lexikon

Elizabeth var mor til Sofie af Mechlenburg, gift medFrederik II. Hun var gift me d b r ° d r e n e M agnus II og Ulrichaf Mecklenburg. Lilles°steren Dorothea giftede sig me d den 3 . br o r C hr is toff er.

Elizabeth er mor til Sofie af Mechlenburg, gift med Frederik II.