Notater:

{geni:occupation} fæster under Kornumgaard, boede 1654 paa Bronderslev Kjaer og var Fæster under Kornumgaard.

{geni:about_me} 1642 var Thomas Vognsen Kjærulf eller Thomas Kræmer i Kornumgaard, hvor der holdtes Hestevædderidt, »Rendinger «. I en Rending med Lars Andersen Kjærulf (af Knæpholt?) tabte Thomas en Tønde Øl, som han undlod at betale og derfor blev stævnet.

1649 nævnes han som Arving efter hans Faster, Dorthe Jensdatter Kjærulfs Datter, Bodil Sørensdatter i Aalborg.

1654 boede han V. Brønderslev Kær og var Fæster under Kornumgaard.


(Fra Kjærulfske studier).

Notater:

{geni:occupation} Vester Brønderslev

{geni:about_me} o. 1610 kirkeværge.

1613 boede han paa Kornumgaard.

1616 fæster af Ågård i Smidstrup og betalte 4 daler i bøde, fordi han uden tilladelse havde opbrudt gulvet i Sejlstrup kirke og ladet sit barn begrave der.

1617 solgte han sin part, en femtedel af Kornumgaard, til den forrige ridefoged på Hjermeslevgaard, Jørgen Pedersen i Thisted, hvem han skyldte en del penge.

1642 boede han i V.Brønderslev, hvor to af hans sønner Jens og Thomas blev fæstere under Kornumgård

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged

{geni:about_me} 18. november 1606 blev der afholdt skifte efter Jens Kjærulf og hustru. (af Kornumgaards tidskrift)

Frem til 1687 hørte Brønderlev gamle kirke under Kornumgaard. Kirken har haft stolestader med våben for Jens Andersen Kjærulf og Anna Griis (Wiki)


LIDT HISTORIE OM KORNUMGÅRD........

Her, hvor informatikcentret, kiropraktoren og børnehaven ligger, lå der tidligere en meget stor hvid gård. Øster kornum, som gården oprindelig blev kaldt - til adskillelse fra Nørre Kornum, hvor golfbanen og rideskolen i dag ligger, har en stor plads i Brønderslev historie.Kornumgård, som betyder Korngården, dannede allerede i middelalderen centrum for et større selvejende bondegårdskompleks, I 1446 hed Kornumgårds ejer Anders Bonde. Han var herredsfoged på Jerslev Tinge. Efter faderens død overtog sønnen Hans Bonde gården, men herefter står en lang række kendte personer af den kendte slægt Kjærulf, som ejere af Kornumgård. *Jens Andersen Kjærulf, der ejede gården i 1574, var giftmed den adelige Anna Griis, hvis broder var den kendte Bagge Pallesen Griis fra Hjermitslevsgård, som omkom under et mislykket atantat forsøg på Skipper Clement 1534. Ægtepar Anna og Jens Andersen Kjærulf skænkede nogle messingalterstager til Brønderslev gammel kirke. Stagerne bærer ægteparrets våbenskjold - en ulv og et vildsvin. Det menes at ægteparret blev begravet i den gamle kirke, hvor de øverste stolerækker kom til at bære deres våben. Deres søn Bagge Jensen Kjærulf overtager gården i 1615 og var for en tid værge for kirken, men fratræder den stilling efter at være kommet til at skylde kirken 48 rigsdalere. Efter kirkebogen kom han og hans søskende i økonomiske vanskeligheder, men det kan dog skyldes "Kejserkrigen" i 1627-29. Bagge Jensen Kjærulf blev med alderen mere voldelig og skal således have dræbt en tjenestepige, hvorefter han flygtede til udlandet og blev erklæret fredløs. Peder Gatskyt, dervar gift med Kirsten Kjærulf overtager gården, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Efterhånden kom der indviklede ejerforhold på Kornumgård og det medførte en uendelig række af retssager. Ejerskabet bevaredes dog af slægten Kjærulf og Glatskyet langt frem i tiden. En tid var Kornumgård underlagt kronen og en tid kom den under Stamhuset Birkelse besiddelse. Efterhånden som gårdens jord solgtes fra, især til Brønderslev byudvikling, stod gårdens bygning og forladt og enden blev, at civilforsvaret, som øvelse, afbrændte resten af bygningerne under stor bevågenhed. Tilbage står vi nu med historien - men tænk hvis vi kunne samle alle de mennesker, der har haft deres virke her på Kornumgård til en samtale. Så ville vi spørge dem, hvad der havde optaget dem, hvad havde deres drømme og forhåbninger været. Men, nej - det går nok ikke for de ville stå der i deres forskellige dragte og ville ikke kunne forstå hinandens sprog. Dette var en del af historien om det gamle Kornumgård. Tænk sig at der ude på vores legeplads i 1446 - for mere end 550 år siden - var en livlig aktivitet af tidens bønder og at stedet her var centrum for hele det vestlige oplands landbrug. Det fascinerende er at lige her, hvor vi i børnehaven har vores daglige gang, har fundet så mange ting sted tilbage. Tænk sig, hvad de gamle træer på legepladsen har oplevet af liv.

Jens giftet seg med Anne Nielsdatter Griis. Anne (datter av Niels Pallesen Griis og Bodil Svendsdatter Orning) ble født cirka 1524 , Slettegård; døde cirka 1605, Kornumgård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jens Kjærulf was married to Anne Nielsdatter Griis of the noble family from Slette and probably the daughter of Niels Griis (married to Bodil Svendsdatter Orning), who in 1505 together with her father Palle Griis lived in Ø. Mellerup in the parish of Jerslev , and who in 1545 was accused of capital offence (Halsløsning) after the Count's War (Klementsfejden) ; Dyrskjøt says: "Fru Anne Griis of Slette, Niels Grise's daughter, Baggi Kierulff's sister" , but he has apparently by mistake written Kierulff instead of Griis, and Niels Griis had in fact a son called Bagge, supposedly named after Niels Griis' brother Bagge, who lived in the neighbourhood of Kornumgaard, namely on Hjermeslevgaard, and became known for his attempt to kill Skipper Clement - an attempt - for which he had to pay with his own life.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen havebåret deres våbener.

Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534.

Notater:

{geni:occupation} Gaardbonde på "Kornumgaard" i Vester Brønderslev, Kornumgård

{geni:about_me} Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s. 34

Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen

Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del

af Kornumgaard og boede der4. Han nævnes (af Dyrskjøt)

1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard,

Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev

Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen

af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans

Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes

15546. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans

Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1

Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales

først, da vi hurtigst er færdige med dem.

1. . . . Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Thomsen i Kongensgaard

i V. Brønderslev; han anføres 1568 (Præsteindberetningen)

som Ejer af en jordegen Gaard, som han vel har

faaet med sin Hustru.

2. . . . . Andersdatter Kjærulf kaldes 1568 (Præsteindb.) »Jens Kierulffs

Søster« og havde da en Bondegaard »som hendes

egen«. Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted

(Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard

til Admiral Peder Munk1. Peder Mørk var Søn af Herredsfoged

Hans Mørk i Saltumgaard (Hvetbo H.) og Halvbroder

til den senere Herredsfoged Vogn Hansen Mørk i Saltum.

3. Anne Andersdatter Kjærulf var gift med Anders Skriver (se S.

11) i Hals Fogedgaard, men er vel næppe identisk med den

Anne Andersdatter, der havde Livsbrev paa nævnte Gaard

af Abbed Anders Andersen i Vidskøl Kloster, kgl. Stadfæstelse

15. Aug. 1558.
--------------------
Owned, by mid 16th century, at least a part of Kornumgaard where he also resided . According to Dyrskjøt he lived in 1534 in the Børglum episcopal residence, Kjølskegaard in the parish of Hallund and around 1540 bailiff in Jerslev district . As he is not mentioned as a freeholder in the ministers report of 1568, it is to be assumed that he was dead by then. His successor as bailiff, Peder Jensen in Kjølskegaard is mentioned in 1554 . The name of his wife is not known, nor is the number of children.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anders Jensen Kjærulf nævnes 1534, og var ca 1540 herredsfoged i Jerslev Herred. Han boede først i Børglum Klosters gård Kølskegård i Hallund sogn, men omkring 1550 i Kornumgård (V.Brønderslev sogn). 1543 fik han kongelig bevilling til at beholde sin halvdel af V.Hebbelstrup i Hallund sogn for samme afgift som før Klemensfejden (hvor nævnte gård konfiskeredes af Kronen som så meget andet bøndergods efter fejden). Anders Jensen Kjærulf synes afgået som herredsfoged før 1554, muligvis død dette år eller før. Hans hustru, hvis navn ikke kendes, var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk af Kølskegård.

Af Anders Jensen Kjærulfs børn kendes følgende: En datter gift med Anders Thomsen i Kongensgård i V.Brønderslev, en datter, der i Præsteindberetningen 1568 betegnes som Jens Kjærulfs søster, Anne Andersdatter Kjærulf (gift med Niels Andersen Kjærulf), og Jens Andersen Kjærulf. (CK6-)

Anders Jensen Kjærulf boede en tid i Børglum Bispestols gård Kølskegaard og var omkring 1540 herredsfoged i Jerslev herred, men var vist død før 1568, da han ikke nævnes som selvejer i præsteindberetningen. Han var sandsynligvis gift med en datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk og arvede med hende en halvgård af Vester Hebbelstrup.

Den halvdel af V.Hebbelstrup, som han ejede, og som han antagelig havde fået med sin hustru, blev som andet selvejer-bøndergods forbrudt i Klemensfejden 1534, men han købte gården tilbage af Kronen og fik 1543 et sålydende kongebrev:

"Vi Christian, med Guds Naade (etc) gør alle vitterligt, at efterdi denne Brevviser Anders Kierul i Kornum haver nu ladet handle med Os om en halv hans Bondegaard og Gods i Vester Hebelstrup, som Niels Andersen nu paaboer, liggendes i Hallund Sogn i jerslev Herred udi Vor Land Nørrejylland og haver derfor været udi Vort Minde, da haver Vi af Vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under og tillader, at forskrevne Anders Kierul og hans Arvinger maa og skulle have, nyde, bruge og beholde forskrevne halve hans Bondegaard Vester Hebelstrup med dens rette Ejendom og Tilliggelse saa firi og for saadan landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden Fejde her i Riget begyndtes; dog saa, at han og hans Arvinger skal være Os og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, huld og tro og aarligen til gode Rede af forskrevne halve Bondegaard og Gods gøreog give til Os og Kronen saadan landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gøres og gives før Fejden begyndtes.

Thi forbyder Vi alle osv.

Givet udi Vor Købstad Aalborg. Mandagen næst efter Sct. Laurentii Dag (dvs. 10.august) Aar 1543. Under Vort Signet".

1543 beboedes denne gård altså af en Niels Andersen, der muligt har været en søn af Anders Kjærulf; men 1579 beboedes den af en Thomas Jensen, der endnu 1606 anføres i V.Hebelstrup. Han tiltaltes 1612 af Lars Wilsen i den anden V.Hebelstrup gaaeard for resterende tiende for 1606 og 1607. (...)

Gårdens historie efter Anders Kjærulfs død o. 1550 er uvis, men antagelig er gården gået i arv til hans døtre, af hvilken en var gift med Anders Thomsen (Vognsen, vist senere til Stensbæk i Bindslev sogn) i Kongensgaard i V.Brønderslev sogn, en anden med Peder Hansen Mørk i Musted, og Anne Andersdatter, død 1625, gift med Anders Skriver, død 1589, begravet i Hals kirke. Boede i Hals Fogedgaard og var fader til rådmand i Aalborg Jens Andersen Hals (død 1627), ridefoged til Aastrup Anders Kjærulf Andersen i V.Brønderslev (død før 1613), Anne Andersdatter, gift med Jens Andersen Juel, død o. 1614, boede i Hals Fogedgaard, og Johanne Andersdatter, boede 1630 og 1636 i Sæby som enke efter Laurids Jensen i Krogen i V.Brønderslev.

Anders giftet seg med Pedersdatter Mørk. Pedersdatter (datter av Peder Jensen "i Burholt" og Anna Nielsdatter Mørk) ble født cirka 1505. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} NN Pedersdatter var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt i Ø.Brønderslev sogn, og søster til Jens Pedersen i Burholt.

Mother Anne Nielsdatter Mørk

Notater:

{geni:about_me} Slettegård er/var en lille hovedgård i Hjortdal Sogn i Vester Hanherred, lidt nordøst for Hjortdal Kirke. Slettegård ligger ved Slette Å, hvor der også har været en vandmølle, mellem landsbyen Hjortdal og SvinkløvKlitplantage. De ældst kendte ejere var i midten af 1400-tallet af slægten Griis. De oprindelige bygninger nedbrændte i 1842 (Wiki).

Slette-slægten havde gården Slettegård i Hanherred der i dag hedder Svinkløv Plantage. Den første af slægten var Anders Griis, der nævnes i Jylland i 1450. Deres skjold viser et sort svin på hvid baggrund (Wiki).

1537 ejede Niels Pallesen Griis til Slette ejede Jordegods paa Mors.

1537 og 1545 Nævnes han sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Hanherreds Ting.

1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard.
1546 tiltaltes han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv, der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter GriisXernes Morbroder Mads Bagge i Abildgaard.

Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller selvejer bønder, der havde betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (dvs.: akkordere) med Halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom.

Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum S. (Horns H.)

1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes
1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning.
1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og 1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.

Niels giftet seg med Bodil Svendsdatter Orning cirka 1545. Bodil (datter av Svend Madsen Orning, til Eget og Maren Sørensdatter Munk) ble født cirka 1505; døde cirka 1576, Slettegaard /Rævdal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Bodil var iflg. Dansk Adels Aarbog 1907 d. af Svend Ottesen (Orning) til Eget

og Anne Vognsdatter Vognsen af Stenshede (død 23 Apr 1578, begr. i Tolstrup).

Bodil Svendsdatter var enke 1556. Gift med Niels Griis til Slette 1532-45. (DAA1907-).

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Despite the DAA source, if one examines the probable birth dates of Bodil and her supposed parents/grandparents, it shows there are difficulties with this construction. Another version of Bodil's ancestry has been attached to Niels' profile.

--------------------

An alternative construction of Bodil's ancestry


......................
1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes 1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning 1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.