Notater:

{geni:occupation} Generalauditør, Konferensraad

{geni:about_me} Bornemann, Vilhelm, 1731-1801, Generalavditør,
Søn af ovfr. nævnte Biskop Oluf B., er født i Bergen
20. Sept. 1731. 1748 blev han juridisk Kandidat,
1753 Avditør, 1757 Sekretær i Krigskancelliet, 1759
Krigsraad, 1763 Præsident i Inkvisitionskommissionen
og titulær Generalavditør, 1766 Viceraadmand i
Kjøbenhavn og Meddirektør ved de danske Skuespil
og 1767 Overavditør. 1771 beskikkedes han af
Struensee til Politidirektør i Kjøbenhavn, men
Aaret efter blev han Assessor i Højesteret og igjen
Medlem af Direktionen for det kgl. Skuespilhus, i
hvilken sidste Stilling han forblev til 1778. 1773
udnævntes han til Etatsraad og 1774 til virkelig
Generalavditør, i hvilken Stilling han forblev til
sin Død, 15. Febr. 1801, efter at han 1781 var
bleven udnævnt til Konferensraad. 1778 blev han
Medlem af Kommissionen for Plejestiftelsen og 1786
af den store Landbokommission. Han blev 1762 gift
med Thalia Storm (Datter af Toldskriver Anker S.),
der døde 1779. B. interesserede sig levende for det
danske Theater, oversatte selv Skuespil og opmuntrede
andre dertil. Han roses ogsaa for sin Dygtighed i
den korte Tid, han var Politimester.

Personalhist. Tidsskr. II.

O. Nielsen.

--------------------
1746 student Bergen skole,  1748 juridisk eksamen, politimester i Kjøbenhavn, Assessor i Høyesterett, Overauditør i Danmark, 1774 virkelig Generalauditør

Wilhelm giftet seg med Thalia Storm 5 Sep 1762. Thalia ble født cirka 1739; døde cirka 1770. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Anker Vilhelm Frederik Bornemann ble født 26 Jul 1763 , København; døde 19 Jul 1854, Taarbæk.
2. Christine Vilhelmine Marie Bornemann ble født 22 Jul 1764 , Sophienholm Gods; døde 11 Nov 1802, Sophienholm Gods.
3. Thalia Vilhelmine Juliane Bornemann ble født cirka 1765; døde cirka 1792.
4. Sophie Vilhelmine Caroline von Bornemann ble født cirka 1767; døde cirka 1792.
5. Cosmus Bornemann ble født cirka 1768; døde 26 Des 1819.

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Bergen, Biskop

{geni:about_me} Bornemann, Oluf, 1683-1747, Biskop,
født 28. Nov. 1683 i Kjøbenhavn. Faderen var ovfr. nævnte Cosmus
B. Deponerede 1701 og blev o. 1703 Alumnus paa Borchs
Kollegium. Efter at have tilbragt sine 5 Aar her
forblev han endnu 3 Aar i Kjøbenhavn, indtil han
1711 blev udnævnt til Lector theologiæ i Bergen og
Sognepræst til det Lektoratet tilhørende Kald Fane. Da
Bergens Bispestol 1731 var bleven ledig ved Marcus
Müllers Død, blev han ved sin Broder Etatsraad Philip
Julius B.s Indflydelse udnævnt til hans Eftermand
18. Jan. 1732. Efter Pontoppidan var han i sit private
Liv en from og god Mand, men i sit Embede var han
langsom og lidet virksom, hvorfor ogsaa de pastorale
Forhold i Staden under hans Episkopat til Dels vare
sørgelige, og forargelige Stridigheder herskede. Han
kom allerede det første Aar, han var Biskop, i Strid
med Stiftsbefalingsmanden, Admiral Ulrik Kaas, der
havde tilladt sig at sende en Erklæring i en Skolesag
for sig selv under Foregivende, at Biskoppen lod
Sagerne ligge. Endnu værre blev Forholdet, da man
i Bergen vilde oprette en Enkekasse 1736. Kaas lod
udarbejde et Projekt til en Stifts-Enkekasse og sendte
det om til Præster og andre efter at have meddelt
det til Biskoppen. Denne samlede Byens Avtoriteter
og fik i Stand et nyt Projekt, hvorefter Enkekassen
skulde være en privat Indretning. Kaas antog, at man
her gik hans Embede for nær, og i den derpaa følgende
Skriftvexel gik Biskoppen langt ud over Maadeholdets
Grænser. Det blev paalagt ham at rejse til Christiania og modtage en Irettesættelse af
Statholderen. Det blev ikke ved dette, thi da han
kom hjem, havde Kaas atter klaget over fornærmelige
Ytringer af Biskoppen i et Kirkeinspektionsmøde, for
hvilke han maatte gjøre skriftlig Afbigt og betale
100 Rdl. i Mulkt. Rimeligvis har Biskoppen følt sig
som Medlem af en af Danmarks berømteste lærde Slægter,
og det ses, at han haanede KaasX Adelskab og beskyldte
ham for Uduelighed. Han blev gift 1. 1712 med Mette
Dorothea Randulph (f. 1685 d. 1729, begr. 6. Maj),
Datter af Biskop Niels R. og hans anden Hustru,
Dorothea Cathrine f. Wandal; 2. 1730 med Ingeborg
Marie Hansen (d. 1753), Datter af Stiftamtsskriver
i Bergen, Assessor Villum H. og hans første Hustru,
Helene Mikkelsdatter f. Riisbrich. Hans 3 Sønner af
andet Ægteskab bleve Embedsmænd i Danmark. X Han døde
2. Juni 1747.

Pontoppidan, Annales eccles. IV, 245. Hatting, Præstehist.
S. 87. Theolog. Tidsskr. f. d. luth. Kirke i Norge I. R. VII, 361.
Nicolaysen, Norske Magasin III, 418 ff.

D. Thrap. (Bricka)

--------------------
Lector theol. Katedralskolen i Bergen, sogneprest i Fana, Biskop i Bergen fra 1731.
Han oplyses andetsteds død i 1742.

Oluf giftet seg med Ingeborg Marie Willumsdatter Hansen. Ingeborg (datter av Willum Hansen og Helene Michelsdatter Riisbrich) døde cirka 1753. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Professor og borgmester

{geni:about_me} Bornemann, Cosmus, 1637-92, Professor og Borgmester,
var født i Haderslev 28. Dec. 1637; hans Fader var
ndfr. nævnte Lic. juris Philip Julius B. Efter at være
privat undervist blev han indskreven ved Universitetet
1652, hvor han studerede i nogle Aar, indtil han
1656 tog Bakkalavrgraden og rejste til Rostock
for at fortsætte sine Studier, men inden Aarets
Udgang kaldte Efterretningen om hans Moders dødelige
Sygdom ham tilbage. Den snart efter udbrydende Krig
holdt ham hjemme, og han deltog som Korporal ved
Studenterkorpset i Kjøbenhavns Forsvar. Da Krigsfaren
var overstaaet, gjenoptog han sine Rejseplaner og
begav sig 1660 til Danzig; med det nederlandske
Gesandtskab, der havde overværet Fredslutningen i
Oliva, fulgtes han der fra til Nederlandene, hvor han
væsentlig studerede i Franeker, besøgte siden Frankrig
og vendte tilbage til Danmark 1665. B. var som sin
Faders Søn vel anskreven hos Kongen, og en formaaende
Velynder synes han at have haft i Kansler Theodor
v. Lente. B. fik da ogsaa snart Embede, i det han
1667 ansattes som Professor juris ved Universitetet;
Aaret efter erhvervede han den juridiske Doktorgrad
for en Afhandling «de hereditate peregrinorum»,
og 1671 overtog han Funktionen som Vicebibliothekar
ved Universitetets Bibliothek, ved hvilket han 1689
succederede Oluf Borch som første Bibliothekar. 1684
og 1689 var han Rektor. Ved Siden af sin akademiske
Virksomhed havde han ogsaa anden Embedsgjerning, i det
han 1684 blev Borgmester i Kjøbenhavn, 1685 tillige
Assessor i Højesteret og 1689 Kancelliraad. B. døde
3. Sept. 1692. Hans Virksomhed har kun efterladt
sig saare svage Spor; en Disputats «de ostracismo»,
som han holdt i Franeker (1663), og en latinsk
Lejlighedstale udgjøre tillige med ovfr. nævnte
Disputats hele hans Forfattervirksomhed. B. havde
7. Okt. 1668 ægtet Ole Worms Datter Dorthe, f. 1644
d. 1707.

Universitetsprogram over B. Worm, Lex. ov. lærde
Mænd. Moller, Cimbria lit. Ny kgl. Saml. Nr. 361, 8vo.

G. L. Wad. (Bricka)

Cosmus giftet seg med Dorothea Olesdatter Worm 7 Okt 1668. Dorothea (datter av Ole Willumsen Worm og Magdalene Petersdatter Motzfeldt) ble født 28 Des 1644; døde 30 Aug 1707, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Willum giftet seg med Helene Michelsdatter Riisbrich. Helene (datter av Michel Tønnesen og Mette Volquartsdatter Riisbrich) ble født cirka 1684 , Stavanger, Rogaland; døde cirka 1717, På gården Stend; ble begravet 12 Nov 1717, Bergen, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Magdalene Petersdatter Motzfeldt 21 Apr 1639, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Magdalene ble født 25 Jan 1617 , København, Danmark; døde 24 Feb 1691, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Ingeborg Helene Pedersdatter Lem cirka 1670. Ingeborg (datter av Peder Nielsen Lem, Sognepræst og Abel Sophie Ludvigsdatter Munthe) ble født cirka 1649 , Bergen, Hordaland, Norge; døde cirka Okt 1695, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 25 Nov 1695, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Michel giftet seg med Mette Volquartsdatter Riisbrich. Mette (datter av Volquart (Folkvard) Brodersen Riisbrich og Karen Johanne Nielsdatter Lem) ble født cirka 1645 , Haag, Zuid Holland, Netherlands; døde 11 Jan 1709, Stavanger, Rogaland, Norge; ble begravet 11 Jan 1709. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kone nummer to til Ahasverus de Crequi dit la Roche. Se: www.winnem.com . (SIEC).

Noter[A] E.A. Thomle i Personalhistorisk Tidsskrift, 1898, 4 rekke, 1 bind, 1898, s.220, SpoXrsmaal og Svar, Opplysninger om familien Riisbrich ved E.A.Thomle, med tillegg av C.E.A. SchoXller[1] Kjell Fossen "LaksevaXg" (Bergen 1984), bind I, "I 1637 dukket det opp en ny mann i Gravdal som brøt det hollandske hegemoniet. Det var den knapt 40 aXr gamle Folkvard Broderssøn Riisbrigh. Han var født paX slektsgaXrden Riesbrick i Flensborg amt i Sørslesvig. Denunge Riisbrich maX ha vervet seg til venetiansk eller maltesisk tjeneste. Han ble tatt til fange av tyrkerne, og satt innesperret i 14 aXr. Da klarte han aX rømme i en pram. Han padlet, fortelles det, med hendene for ikke aX bli oppdaget av vaktene(24). I Danmark har broren Thomas trolig tatt seg av ham. Thomas var borgermester i Odense og hadde store forretningsaffærer med Rosenkrantzfamilien, som satt i fremtredende posisjoner i Bergen."*, Note 24 (referanse: Anders Samsing, Det kongelige biblioteks haXndskrifter, Nye Kgl. saml. samling, 4o 1260. *Var 14 Aar fangen i Tyrkiet* Det er ogsaX en tegning av fangen som ror med hendene bort fra festningsmuren.[2] Genealogen 1/2003, s.60, Enken efter tolleren Peder Montagne stod som reder for Cornelia av Bergen, som i 1673 hentet 103 slaver fra Guinea. Det ble starten for den dansk norske slavehandelen, en trafikk som paagaar i mer enn 100 aar. Fra Erik Gøbels A Guide to the Sources for the History of the Danish West Indies, 1671-1917, 2002. [3] DAA 1957[4] DA, *indsettes om aftenen i hendes sal. faders b.*[5] V.Olsvig; Ludvig Holbergs Unge Dage. Originalkilde: S.Birket Smith 1894, København Universitets Matrikel,2 b. 1667-1740. Innskrevet 1705, * Falcardus Riisbrich, 20 aar gammel*.Topsoe-Jensen og Marquand, Søeetatens Officerer 1660-1932, oppgir fødselsaaret som 1686.[6] C.E.A.Schøller, Pers. Hist.Tidsskrift,4 r, 1 b. 1898 *antagelig en datter af capitainen* [7] Søeetatens Officerer 1660-1932, Topsoe-Jensen og Marquand[8] Ovenstad. Militaerbiografier. Den Norske Haers Officerer 1628-1814. Oslo 1950. Norsk Slektshistorisk Forening. [9] Karl K:son Leijonhufvud, Personhistorisk Tidsskrift 1903, Adliga aXtten Storm [10] DA, Døde i Bergen 1668-1815, *major Storm, indsatt i sal. Lilienschiolds muuret begr.*[11] Gustaf Elgenstierna, Svenska adelns aXttartavlor, Adliga aXtten Storm 1925-36.[12] Else Maria von Hatten NICOL f. 23-9-1743 paa Helgeland i Trondjem Stift, gift 24 Juli 1765, Gravdal Ulrich Christian VOSBEIN (VOOSBEEN), f. 21-1-1732 i Kobenhavn d. 31-5-1778. Son af Schoutbynacht Christian V. og hustru Susanne Christine de Guntelberg d. 10-9-1793, datter af Oberstlt. Phillip N. i dennes andet egteskab med Margretehe f. Bergmann. V. var Indrullingsofficer, Sekltnt. i Egersund i Stavanger Districkt. Hun døde som enke 10-09-1793, begravet Domkirkens kirkegaard, Bergen 17-09-1793. Hun var fra Nicols 3de ekteskap og oppigjenkallet efter hans første hustru. Kilder: Officerer i Søeetaten/ Dødsfald i Bergen. [13] Digitalarkivet debatt 26-6-2002, R. Breistein[14] Wiesener, D. i Bergen[15] Baade Leijonhufvud og Elgenstierna oppgir Fredrik som sønn av kaptein Gustaf Vilhelm STORM, som igjen var sønn av generalmajor Arvid Kristian STORM, eneste bror av major Anders Johan STORM. Imidlertid er det mer rimelig at han var sønn av major Anders Johan STORM i dennes ekteskap med Margrethe Riisbrich, en datter av Volquard Volquardsen RIISBRICH og Else Hansdatter LILLIENSCHIOLD, jfr. blant annet opplysningen om at Margrete Riisbrich bodde som enke hos sin sønn Fredrik v. Storm og at hun var født Lillienskiold paa morssiden. (jfr Slekten Hjorth, s. 68/Pers.Tidsskrift 2R.5B.s119). At F. var f. i Fredrikstad 1715 eller 1716 samsvarer ogsaa med Nordhordland Tingbok n. 34, 1715-1719, sak 102, hvori tinglyses et av major Storms utgivet bøxelbrev datert Fredrikstad 1 januar 1716. [16] S.Fj Fylkesarkiv. Hans Thiis Nagel skøter 1750 Osen med 12 tilhørende gaarderover til svigersønnen, kaptein von Storm.[17] Ovenstad. Dødsannonsen gjengitt i Wiesener: *f. i leiren i en jordhytte 1715*.[18] DA, Døypte i S.Fj.-Gravlagde i S.Fj. Anna Stub, major Storms frue, f. 1719, død januar 1768. [19] DA, Vigde i S.Fj. 1669-1922, 8-10-1748, sorenskriver Jacob Rafn og Anna Schonvig. [20] Fylkesarkivet S.Fj. [21] Wiesener[22] Lampe[23] S.Fj.Fylkesleksikon[24] Fylkesarkivet S.Fj.[25] V.Olsvig; Ludvig Holbergs Unge Dage. Originalkilde: S.Birket Smith 1894, København Universitets Matrikel,2 b. 1667-1740*Ioh. Riisbrich 17 Aar*.[26] DA. Hans Riisbrech og Else Maria Lillienschiold, Copuler. i Huuset, 19 November, 1717, Korskirkens Sogn, Bergen. [27] DA, Hans Risbrech, enkemand fra Gravdal, og jomfru Mette Helene Storm, torsdag 22 September 1735, Domkirken, Bergen. [28] Digitalarkivet Debatt[29] I Nordhordland Tingbøker opptrer han 1686 paa vegne av amtmann Hans Lillienschiold; i 1715 nevnes han som Lars Valter og Lauritz Walter i Bergen.[30] Vigerust: Lars Walter, 1729-30 sivil betjent i Sunnfjord fogderi.Lignet 1729 til rd 3-0.[31] Personalhistorisk Tidsskrift, 4 rekke, 1. bind, 1898, E.A.Thomle. [32] Søeetatens Officerer 1660-1932, Topsoe-Jensen og Marquand[32-1] DA, Tingbok for Nordhordland, 34, 1715-1719,"Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hansens udstædde Caution for fogeden Jens Lems fogede tieniste og intradernis Oppebørsel daterit Steenegaard den 29 Decembris 1717", samt "Signeur Jens Lems Allernaadigste meddelte bestalling til at Være foget over Nordhordlehn og Wos, daterit Kiøbenhafn den 21 Februarij 1718" [32-2] DA, ung kioXbmand Ludwig Lem, og jomfru Jeane Maria Catharina Chezeau, "viet i huset", Domkirkens sogn, Bergen. [32-3] DA, Y. NedreboX i DA, debattinnlegg 1-8-2003[32-3-1] FamilySearch[32-4] A.Falk-Jensen og H.Hjorth-Nielsen, Candidati og Examinati Juris 1736-1936, KoXbenhavn 1959.[32-5] FamilySearvh[32-6] FamilySearch[32-7] FamilySearch [33] Erling Reksten, Krongods og kongsmenn. Jordsalg og sosial endring paX Vestlandet 1650-1700, Oslo 1985. Novus forlag.[34] Ovenstad: Har laert fyrverkerkunsten ved det danske artilleri fra 10-2-1669. Var kommandert til Ostindien i 1670, Stykkj. i nov 1676, innstilles 24-8-1677 av Haagen Mikkelsen til lnt. og blev utn. som saadan fra 24-8 s.a. Var i 1678 2.lnt ved kpt Gersdorffs artill.komp. og blev 21-4-1678 embarkert paa skuten St.Peder for aa overføres til Norge. Var i 1680 lnt. ved et komp. i Kj.havn. Kpt. og chef for Bergenske artill.komp. fra 12-12-1682 til sin død 8-2-1708.[35] Han hadde brødrene Hans Hansen Schmidt og Jørgen Schmidt, men uvisst fra hvilket ekteskap[36] V.Olsvig; Ludvig Holbergs Unge Dage. Originalkilde: S.Birket Smith 1894, København Universitets Matrikel,2 b. 1667-1740.[37] Lampe [38] DA, Fadre: *Folqvar Risbrechs kiereste, fru Else Lillienskiold; Hans Clausens kone, Ingebor Lem; Commendanten Obriste Klein; Borgermester Hans Munthe ( gift Zille Riisbrich); Hans Ettersen (rimeligvis tidligere regimentsadjutant, fyrverker ved Kongsvinger artillerikompani)*

2. Mette RIISBRICH fodt ca 1645, gift Ahasverus DE CREQUI DIT LA ROCHE, Oberstloytnant (sonn av Jean DE CREQUI DIT LA ROCHE og Gjertrud RENGERS), fodt 1617/1618, dod 15-01-1678. Han gift 1. gang 1-10-1648, Judith SWEERS. Mette gift 2. ca 1680 med Michael TONNESEN (Teunissen) [31], kaptein i sjoetaten. Mette hadde fem barn i ekteskapet med oberstloytnant de Crequi, 3 barn med kaptein Tonnesen., f. 1642 paa Lister i Norge. Admiral Niels Juel skriver i Konduitelisten 7-5-1690: Kapt. M. T. fodt paa Lister, 48 aar gammel, gift, har 9 born i live (maa vaere inkl. Mettes barn i 1ste ekteskap). Fra alder af 15 aar faret med jakter i Norge, i 1663 fra Norge til Holland til Frankrig i Koffardis.Siden til Orlog i Holland med mange slag. I 1678 blev antaget som maanedstjeneste for Lt. og 1679 avanceret til Kaptlt. og blev saa taget ind som aarstjeneste som Kapt. og "alle er fornoyet med ham". I Dansk tjeneste som Kapt. paa Orlogsskibet Norske Love og Svenske Falk. 30-12-1685 soger Adm. om hjelp da han har misted en stor del af hans ejendele ved den store brand i Stavanger, 1686 Chef for Orlogskibet Sverdfisken og flere andre Orlogsskibe, 23-2-1691 tog afsked, 14-3 s. a. vil rejse til Norge med hustru og born". [32