NN?Fredrick? uægte søn med Elizabeth Helene von Vieregg Gyldenløve

NN?Fredrick? uægte søn med Elizabeth Helene von Vieregg Gyldenløve

Mann 1704 - 1705  (0 år)

Generasjoner:      Standard    |    Vertikalt    |    Kompakt    |    Boks    |    Bare Tekst    |    Generasjonsliste    |    Anevifte    |    Media    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  NN?Fredrick? uægte søn med Elizabeth Helene von Vieregg Gyldenløve ble født 18 Jun 1704 , København (sønn av Frederik IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde); døde 9 Mar 1705, som spæd; ble begravet , Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København.

    Notater:

    {geni:about_me} Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

    En 1700-talsskæbne

    Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

    I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
    Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

    Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
    27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

    Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

    Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

    Vælde og visdom og timelig ære,
    styrke og ungdom i blomstrende år
    højt over andre kan hovedet bære,
    falder dog af og i tiden forgår.

    Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
    Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

    Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

    Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

    Sorrig skal dø
    lystigheds frø
    blomstre på Himle lyksaligheds ø!

    I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
    Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

    Amen.

    09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg


Generasjon: 2

  1. 2.  Frederik IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge ble født 21 Okt 1671 , Københavns slot; ble døpt , , Copenhagen (sønn av Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge); døde 12 Okt 1730, Odense Slot; ble begravet cirka 1730, Roskilde Domkirke.

    Notater:

    {geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

    {geni:about_me} ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
    *[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
    *[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
    *[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
    *[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
    *[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
    *'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
    >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
    *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

    --------------------
    Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

    En 1700-talsskæbne

    Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

    I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
    Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

    Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
    27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

    Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

    Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

    Vælde og visdom og timelig ære,
    styrke og ungdom i blomstrende år
    højt over andre kan hovedet bære,
    falder dog af og i tiden forgår.

    Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
    Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

    Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

    Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

    Sorrig skal dø
    lystigheds frø
    blomstre på Himle lyksaligheds ø!

    I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
    Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

    Amen.

    09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

    In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
    Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
    king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
    reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
    1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
    the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
    invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
    agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
    Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
    peasants from serfdom in 1702.

    Gravlagt:
    {geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

    Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 3.  Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København.

    Notater:

    {geni:occupation} Kong Frederik. IV's hustru til venstre hånd, 1699 var Elisabeth Helene hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig, søster til Kong Frederik IV

    {geni:about_me} Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

    En 1700-talsskæbne

    Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

    I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
    Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

    Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
    27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

    Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

    Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

    Vælde og visdom og timelig ære,
    styrke og ungdom i blomstrende år
    højt over andre kan hovedet bære,
    falder dog af og i tiden forgår.

    Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
    Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

    Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

    Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

    Sorrig skal dø
    lystigheds frø
    blomstre på Himle lyksaligheds ø!

    I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
    Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

    Amen.

    09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

    Grevinde, datter af den davµrende preussiske gesandt i Kbh. Gift til venstre hXnd
    S°nnen d°de som spµd. Helene d°de i barselsseng.

    Barn:
    1. 1. NN?Fredrick? uægte søn med Elizabeth Helene von Vieregg Gyldenløve ble født 18 Jun 1704 , København; døde 9 Mar 1705, som spæd; ble begravet , Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København.


Generasjon: 3

  1. 4.  Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge ble født 15 Apr 1646 , Flensborghus (sønn av Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge); døde 25 Aug 1699, København, Danmark; ble begravet 19 Okt 1699, Roskilde Domkirke.

    Notater:

    {geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

    {geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

    ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
    *[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
    *[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
    *[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
    *'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
    *'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
    >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

    Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
    Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
    I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


    For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


    Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


    Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


    Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


    I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
    Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


    Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


    Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
    Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


    I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


    I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


    Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
    Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


    ___________________


    Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

    Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 5.  Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel); døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke.

    Notater:

    {geni:occupation} Dronning i Danmark, Dronning av Danmark, Queen Consort of Denmark, Dronning

    {geni:about_me} Charlotte Amalie princess of Hesse-Kassel
    By marriage Queen Consort of Denmark and Norway
    ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102268 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4218 Geneall]
    *[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningcharlotteamalie Burial] In Danish
    *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_of_Hesse-Cassel English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_af_Hessen-Kassel Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_av_Danmark_og_NorgeNorsk]

    Charlotte Amalie blev dronning af Danmark i 1670. Hun var datter af landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel. I 1667 blev hun gift med Christian (5.), med hvem hun fik bl.a. s°nnen Frederik (4.) og datteren Sophie Hedevig.


    Charlotte Amalie var opdraget i den reformerte tro, som hun ogsX holdt fast ved, efter at hun var blevet gift med Christian. Hun var en populµr dronning, og populariteten blev ikke mindre, da hun i 1700 deltog i organiseringen afK°benhavns forsvar efter at Sveriges konge Carl 12. havde gjort landgang pX Sjµlland.


    Charlotte Amalie ejede adskillige godser rundt om i landet, og hun administrerede dem med dygtighed. Efter at Christian 5. var d°d i 1699, bosatte Charlotte Amalie sig i det palµ, hun havde k°bt: Charlottenborg pX Kongens Nytorv i K°benhavn, hvor hun boede fra 1700 til sin d°d. Palµet, der har sit navn efter hende, har siden 1754 rummet Det Kongelige Danske Kunstakademi.

    "OF HESSE"

    Barn:
    1. 2. Frederik IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge ble født 21 Okt 1671 , Københavns slot; ble døpt , , Copenhagen; døde 12 Okt 1730, Odense Slot; ble begravet cirka 1730, Roskilde Domkirke.
    2. Christian Vilhelm von Oldenburg, Prins af Danmark og Norge ble født 1 Des 1672 , Köpenhamn, Region Hovedstaden, Danmark; døde 25 Jan 1673, Ulm, Württemberg, Deutschland(HRR).
    3. Christian von Oldenburg, af Danmark og Norge, Prins ble født 25 Jun 1675 , Københavns slot; døde 27 Jun 1695, Ulm, Bayern, Deutschland(HRR); ble begravet 11 Sep 1695, Roskilde Domkirke.
    4. Sofie Hedevig Prinsesse af Danmark Schleswig-Holstein, Oldenburg, Prinsesse af Danmark og Norge ble født 28 Aug 1677 , København; døde 13 Mar 1735, Denmark.
    5. Christiane Charlotte von Oldenburg af Danmark og Norge Prinsesse, Prinsesse ble født 16 Jan 1679 , København, Danmark; døde 14 Aug 1689.
    6. Carl von Oldenburg, af Danmark og Norge, Prins ble født 26 Okt 1680 , København, Danmark; ble døpt 26 Okt 1680 , Copenhagen; døde 8 Jul 1729, Vemmetofte; ble begravet , Roskilde Domkirke.
    7. Daughter Schleswig-Holstein, Oldenburg, prinsesse af Danmark og Norge ble født 15 Jul 1682 , København, Danmark; døde 15 Jul 1682, København, Danmark.
    8. Vilhelm af Danmark og Norge von Oldenburg, Prins af Danmark og Norge ble født 21 Feb 1687; døde 24 Nov 1705.


Generasjon: 4

  1. 8.  Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge ble født 18 Mar 1609 , Haderslevhus Slot (sønn av Christian IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge); døde 9 Feb 1670, Københavns slot, København; ble begravet , Roskilde Domkirke.

    Notater:

    {geni:occupation} Konge af Danmark 1648-70, Konge, Dansk kung 1648-

    {geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

    ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102272 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3803 Geneall]
    *[http://www.danmarkskonger.dk/king41.htm Kings of Denmark]
    *[http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3 Danske Konger] In danish
    *[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik3 Burial] In danish
    *[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3-1609-1670/ Danmarkshistorien] In Danish
    *'''King of Denmark and Norway:''' Reign 28. Feberary 1648 - 9 Feberary 1670
    >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104731 Christian IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V]
    *'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3 Dansk ] [http://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark-Noreg Norsk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark Svenska]

    OF DENMARK

    Frederik giftet seg med Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Sophie (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 9.  Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR) (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke.

    Notater:

    {geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

    {geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

    Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

    Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

    '''Links:'''

    [http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

    [http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

    [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

    '''Wikipedia:'''
    [http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
    [http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
    [http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

    "OF LUNEBURG"

    Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


    I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


    Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

    Barn:
    1. 4. Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge ble født 15 Apr 1646 , Flensborghus; døde 25 Aug 1699, København, Danmark; ble begravet 19 Okt 1699, Roskilde Domkirke.
    2. Anna Sophie Oldenburg, Kurfürstin zu Sachsen ble født 1 Sep 1647 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 1 Jul 1717, Prettin, Sachsen, Deutschland(HRR); ble begravet , Freiberger Dom.
    3. Frederikke Amalie Oldenburg, Prinsesse, Herzogin zu Schleswig-Holstei ble født 11 Apr 1649 , København, Danmark; døde 30 Okt 1704, Kiel, Holstein, Deutschland(HRR).
    4. Wilhelmine Ernestine Danmark og Norge, Oldenburg, Kurfürstin von der Pfalz ble født 20 Jun 1650 , København, Danmark; døde 23 Apr 1706, Schloss Lichtenburg; ble begravet , Schwesterngruft, Schloss Lichtenburg.
    5. Frederik af Danmark og Norge ble født 11 Okt 1651 , København; døde 14 Mar 1652.
    6. Jørgen(George) af Danmark og Norge, von Oldenburg, Prince Consort to the British monarch, D ble født 21 Apr 1653 , København, Danmark; døde 28 Aug 1708, Kensington Palace; ble begravet , Westminster Abbey.
    7. Ulrika Eleonora Oldenburg, Drottning av Sverige ble født 11 Sep 1656 , København, Danmark; døde 26 Jul 1693, Karlbergs slott; ble begravet , Riddarholmskyrkan.
    8. Dothea Juliane Juliane von Oldenburg, Prinsesse af Danmark og Norge ble født 16 Nov 1657 , København, Danmark; døde 15 Mai 1658.

  3. 10.  Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf ble født 23 Mai 1629 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 19 Jul 1629 , Castle Chapel, Cassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 16 Jul 1663, Haina Kloster; ble begravet 27 Okt 1663, St. Martin's Kirche.

    Notater:

    {geni:occupation} Landgreve i Hessen-Kassel 1637-63

    {geni:about_me} ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10864.htm#i108639 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3983 Geneall]
    *[http://en.wikipedia.org/wiki/William_VI,_Landgrave_of_Hesse-Kassel Wikipedia]
    *'''Landgrave of Hesse-Kassel:''' 1637 - 1663, Until 1650 with his mother as regent
    >'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Wilhelm-V-von-Hessen-Kassel/6000000003446413820 William V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/William-VII-Landgrave-of-Hesse-Kassel/6000000005598992278 William VII]

    Wilhelm giftet seg med Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel 19 Jul 1649, Cölln an der Spree, Brandenburg, Deutschland(HRR). Hedwig (datter av Georg Wilhelm von Brandenburg, Kurfürst von Brandenburg Herzog zu Preu og Elizabeth Charlotte Wittelsbach, Kurfürstin zu Brandenburg Herzogin zu P) ble født 14 Jul 1623 , Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble døpt 17 Aug 1623 , , Berlin; døde 26 Jun 1683, Schmalkalden, Hessen, Deutschland(HRR); ble begravet 17 Jul 1683, Fürstengrüft Martinskirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  4. 11.  Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel ble født 14 Jul 1623 , Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble døpt 17 Aug 1623 , , Berlin (datter av Georg Wilhelm von Brandenburg, Kurfürst von Brandenburg Herzog zu Preu og Elizabeth Charlotte Wittelsbach, Kurfürstin zu Brandenburg Herzogin zu P); døde 26 Jun 1683, Schmalkalden, Hessen, Deutschland(HRR); ble begravet 17 Jul 1683, Fürstengrüft Martinskirche.

    Notater:

    {geni:occupation} Landgravine Consort of Hesse-Kassel

    {geni:about_me}
    ==Links:==
    *[http://thepeerage.com/p10864.htm#i108640 The Peerage]
    *[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3944 Geneall]
    *[http://en.wikipedia.org/wiki/Margravine_Hedwig_Sophie_of_Brandenburg Wikipedia]

    Barn:
    1. 5. Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke.
    2. Wilhelm VII von Hessen-Kassel, Landgraf ble født 21 Jun 1651 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 12 Aug 1651; døde 21 Nov 1670, Paris, France; ble begravet , Fürstengruft Martinkirche.
    3. Luise Hessen, Prinzessin ble født 11 Sep 1652 , Kassel, Hessen-Kassel, Deutschland(HRR); ble døpt 23 Okt 1652; døde 23 Okt 1652, Kassel, Hessen-Kassel, Deutschland(HRR).
    4. Karl I von Hessen-Kassel, Landgraf ble født 3 Aug 1654 , Kassel, Hessen-Kassel, Deutschland(HRR); ble døpt 17 Aug 1654 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 23 Mar 1730, Kassel, Hessen-Kassel, Deutschland(HRR); ble begravet 7 Mai 1730, Fürstengruft, St. Martinskirche.
    5. Philipp von Hessen, Landgraf von Hessen-Philippsthal ble født 14 Des 1655 , Kassel, Hessen-Nassau, Deutschland(HRR); ble døpt 27 Des 1655 , , Cassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 18 Jun 1721, Aachen, Deutschland(HRR); ble begravet cirka 1723, St. Jakob's.
    6. Georg von Hessen-Kassel, Landgraf ble født 20 Mar 1658 , Kassel, Hessen-Nassau, Deutschland(HRR); ble døpt 13 Apr 1658; døde 4 Jul 1675, Genf, Suisse.
    7. Elizabeth Henrietta Hessen-Kassel, Kurprinzessin von Brandenburg ble født 18 Nov 1661 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); døde 27 Jun 1683, Cölln an der Spree, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble begravet 7 Nov 1683, Berliner Dom.