Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark and Norway, Dronning af Danmark-Norge

{geni:about_me} Anna Sophie Reventlow:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Anna Sophie Reventlow (16. april 1693 - 7. januar 1743 var dronning af Danmark-Norge 1721-1730.

Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.

Hun mødte kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på Clausholm slot og ægtede hende til venstre hånd, da han allerede var gift med dronning Louise. Ved hendes død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.

De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdïcere og trække sig tilbage til det Fredensborg, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.

Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet "den reventlowske bande". Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt - resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt.

Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til Peter den Stores Petersborg og til Frankrigs Versailles for slet ikke at tale om det Italien, Frederik 4. havde besøgt og forelsket sig som ung.

Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie forvist fra København til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af Randers.

Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: det var hende ikke tilladt at forlade godset.

I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv - og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden. Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose, og blev mere og mere religiøs.

19-02-2012 Tilføjet af Jette Husum Rosborg.




'''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102266 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4755 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningannesophie Burial] In Danish
*[http://www.reventlow.dk/a_s_reventlow.php Reventlow] In Danish
*'''Wikipedia: ''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Sophie_Reventlow English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Anna_Sophie_Reventlow Dansk]

*16.4.1693, XÇá7.1.1743 pX Clausholm, Voldum sg.


Forµldre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Sophie Amalie Hahn (1664-1722).
~26.6.1712 med kong Frederik 4., *11.10.1671 pX Kbh.s Slot, XÇá12.10.1730 pX Odense Slot, s. af kong Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.


_________________________


Dansk Biografisk Leksikon (1. udg):


Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en sµregen Plads som den eneste, der ikke har vµret af fyrstelig Xt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Oph°jelses Historie. Hun var f°dt 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, d°d som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjµgermester Vincents H. Medens hendes µldste Halvs°ster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skj°nhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fµngslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfµngelige Frederik IV's Hjµrte, da denne 1711 f°rste Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding.


Det var forgjµves, at hendes karakterstµrke og fortrµffelige Moder s°gte at holde hende fjµrnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfµngelige Pige, og han bortf°rte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde ved at tage sig en Mµtresse, d°vede han ved at lade sig vie tilhende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede.


En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unµgtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Fr°ken Viereck, dXr var Datter af en hervµrende preussisk Statsafsending og var d°d det f°lgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at vµre en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tµt ved Slottet i Kj°benhavn, og medens Dronningen maatte grµmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.


Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulµrkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, oghan skjµnkede hende dels det sjµllandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vall°, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgj°relse af Indtµgten i Aaret 1730 blev svaret omtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Prµg, da Dronning Louise d°de 15. Marts 1721. I F°lge en Familietradition i hendes S°ster Grevinde Holsteins Slµgt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde µgte hende og hµvehende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen d°de. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal.


Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stµrke og vedholdende Lidenskab for hende, en F°lelse, hun selv synes at have gjengjµldt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelser af hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige F°lelser. Man fristes nµsten til at tro, at Kongen har lµngtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimt Prµg. I det mindste skyndte han sig paa den mest i°jnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig f°rt fra Kj°benhavn til Roskilde, hvor det bisattes d. 3. Den f°lgende Dag holdt Universitetet S°rgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den h°jre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sµttes i Stand til at bµre Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse. 31. Maj i Overvµrelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens S°skende og en pragtfuld Forsamling af h°je Embedsmµnd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord: ½Denne Krone give vi eders Majestµt af godt Hjµrte og °nske al Lykke og Velsignelse med den.X


Ikke fr for varm i Farven og hendes Tµnder stygge, hvad der vanhelder hendes for °vrigt saa skj°nne Ydre.X Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hun dog hans Kjµrlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling.


Den h°je Stjµrne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortµllinger om, at hun som Dronning ud°vede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slµgt gjaldt hun senere som den, der ved Siden af at have haft megen Aand tillige havde vµret ½stolt, lunefuld og bydendeX. Slige Fortµllinger vare nµppe ugrundede. Som hendes Oph°jelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nµrmest st°ttede sig til Personer, der stode hende nµr, f°rst og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Trµk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lµgge et vµgtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse nµppe heldig; flere af de Mµnd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes at have vµret noget intrigant ved hende.


Hvor ivrig Frederik IV var for at vµrne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skj°nt denne nµrmest gav sig af med Unders°gelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmµnds Fµrd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Unders°gelser. Det var Frederik IV's stµrke F°lelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at f°le, da han d°de. Intet var naturligere, end at de svµre Krµnkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stµrkt, og h°jst forstaaeligt var det, at det krµnkede ham dybt, naar han efter Moderens D°d skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte s°ge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han f°lte ved sligt, blev end yderligere µgget af hans alt andet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu st°rre i deres Xjne, hvor komisk det end nu kan forekomme os, at hendes F°dsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstend°mme.


Lignende F°lelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens S°skende Prins Carl og hans lidenskabelige S°ster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans D°d ventede en Storm hans eget ½EngelshjµrteX eller½cher coeurX, som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Rµkke testamentariske Bestemmelser, hvori han stµvnede dem, der handlede derimod, til ½at aflµgge Regnskab derfor paa Dommens Dag for hele Verdens DommerX, fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn ½om ikke blot som en lydig S°n selv at ville efterkomme det alt sammen, men ogsaa at ville holde alle vedkommende til at rette sig derefterX (23. Febr. 1725).


Umiddelbart f°r sin D°d i Odense (12. Okt. 1730) s°gte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hµnge den Elefantorden, han selv havde baaret, om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Xjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med D°den var Agtelsen for den enevµldige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havdeaf kj°bt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. Xn Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. MenLivet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsµtningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mµrkesom den, der havde forf°rt Frederik IV til det formastelige Skridt at gj°re hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sµdelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade.


Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt L°fte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans Skriftefader Bluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og ½lade hende vederfares nogle Tegn paa sin NaadeX, fandt han kun, at han ½endnu havde gjort for lidt imod hendeX. Det kan forbavse at se den for sin Strµnghed bekjendte Bluhme her rµkke Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfµrdig Kvinde. De Trµk af stµrk Religi°sitet, som tydelig mµrkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke vµret uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Liv paa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stµrkt betegnede og stµrkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifs°n og Avindsmand til at s°ge Tr°st og St°tte i en pietistisk Religi°sitet. Hun dn d°de, da hun var 15 Xr gammel, hvorefter hun levede med sin moder pX den jyske herregXrd Clausholm. At d°mme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end pX et niveau, der lX under det almindelige for en adelig kvinde pX denne tid. Ved et maskebal pX Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og °nskede hende som maitresse. Da ASs moder pX det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget XÇ£Kongens GXrdXÇ¥ bag ved B°rsen. Ved et patent blev Vall° med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godsk°b selv for°gede Vall°s tilliggende. I april 1721 d°de dronning ? l hoved. For f°rste gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis pX hendes magt over kongen.


Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to s°skende, prins ?Carl og prinsesse ?XÇóSophie Hedevig, hoffet og indrettede sig pX Vemmetofte, hvor isµr prinsessen sammen med ASs µrkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af st°rre betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger, der nu foregik til fordel for isµr medlemmer af slµgterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at vµrne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hendeblev herved i vµsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnX noget hos kongen, er der ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt XÇ£de ringe Stµnders Velg°rerindeXÇ¥. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Men hvordan hun blev betragtet af den almindelige jµvne befolkning, ved man ikke meget om.


AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte b°rn, der alle d°de som spµde. Det kgl. µgtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned f°r 1721, at de mistede deres b°rn. Da kongen i oktober 1730 lX for d°den, tog han von Plessen i ed pX, at AS ville blive behandlet anstµndigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i °vrigt lX hendes fremtid helt og holdent i tronf°lgeren ?Christian 6.s hµnder. I et testamente fra 1722, underskrevet XÇ£frivilligt og uden TvangXÇ¥ i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. fors°gt at sikre AS efter sin d°d. Et testamente, der skulle vise sig ikke at blive meget vµrd. To uger efter kongens d°d skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde if°lge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skµbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nµr sX hXrdt frem mod hende som ventet. Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at f°je Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning mXtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nyk°bing Slot pX Falster som enkesµde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afk°bt hendes moder i 1718. Hun mXtte ikke forlade herregXrden uden kongens tilladelse, hvad der tangerer en forvisning i unXde. Hun fik en engangssum pX 100.000 rigsdaler og en Xrlig apanage pX 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofprµst ?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun d°de 1743 pX Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religi°st liv. Ved hendes d°d dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes °nske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin µgtemand, men i slµgten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet.
Mal. af J.S. du Wahl pX Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus.


Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911.
Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.


Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.


Pernille Frederikke Hasselsteen

Notater:

Gift:
{geni:event_description} Frederin IV and Anna Sofie was only married as said to the left hand, thus he still was married To Queen.
The day after her burial i4. april 1721 Frederik IV married Anne Sofie as his only wife(to the reight).

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dronning i Danmark, Dronning av Danmark, Queen Consort of Denmark, Dronning

{geni:about_me} Charlotte Amalie princess of Hesse-Kassel
By marriage Queen Consort of Denmark and Norway
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102268 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4218 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningcharlotteamalie Burial] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_of_Hesse-Cassel English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_af_Hessen-Kassel Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_av_Danmark_og_NorgeNorsk]

Charlotte Amalie blev dronning af Danmark i 1670. Hun var datter af landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel. I 1667 blev hun gift med Christian (5.), med hvem hun fik bl.a. s°nnen Frederik (4.) og datteren Sophie Hedevig.


Charlotte Amalie var opdraget i den reformerte tro, som hun ogsX holdt fast ved, efter at hun var blevet gift med Christian. Hun var en populµr dronning, og populariteten blev ikke mindre, da hun i 1700 deltog i organiseringen afK°benhavns forsvar efter at Sveriges konge Carl 12. havde gjort landgang pX Sjµlland.


Charlotte Amalie ejede adskillige godser rundt om i landet, og hun administrerede dem med dygtighed. Efter at Christian 5. var d°d i 1699, bosatte Charlotte Amalie sig i det palµ, hun havde k°bt: Charlottenborg pX Kongens Nytorv i K°benhavn, hvor hun boede fra 1700 til sin d°d. Palµet, der har sit navn efter hende, har siden 1754 rummet Det Kongelige Danske Kunstakademi.

"OF HESSE"

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark 1648-70, Konge, Dansk kung 1648-

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102272 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3803 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king41.htm Kings of Denmark]
*[http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3 Danske Konger] In danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik3 Burial] In danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3-1609-1670/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 28. Feberary 1648 - 9 Feberary 1670
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104731 Christian IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3 Dansk ] [http://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark-Noreg Norsk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark Svenska]

OF DENMARK

Frederik giftet seg med Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Sophie (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

"OF LUNEBURG"

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

Notater:

{geni:occupation} Landgreve i Hessen-Kassel 1637-63

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10864.htm#i108639 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3983 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/William_VI,_Landgrave_of_Hesse-Kassel Wikipedia]
*'''Landgrave of Hesse-Kassel:''' 1637 - 1663, Until 1650 with his mother as regent
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Wilhelm-V-von-Hessen-Kassel/6000000003446413820 William V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/William-VII-Landgrave-of-Hesse-Kassel/6000000005598992278 William VII]

Wilhelm giftet seg med Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel 19 Jul 1649, Cölln an der Spree, Brandenburg, Deutschland(HRR). Hedwig (datter av Georg Wilhelm von Brandenburg, Kurfürst von Brandenburg Herzog zu Preu og Elizabeth Charlotte Wittelsbach, Kurfürstin zu Brandenburg Herzogin zu P) ble født 14 Jul 1623 , Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble døpt 17 Aug 1623 , , Berlin; døde 26 Jun 1683, Schmalkalden, Hessen, Deutschland(HRR); ble begravet 17 Jul 1683, Fürstengrüft Martinskirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Landgravine Consort of Hesse-Kassel

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10864.htm#i108640 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3944 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Margravine_Hedwig_Sophie_of_Brandenburg Wikipedia]