Dortea giftet seg med Arne Arnesen Smilden cirka 1734, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Arne ble født cirka 1709 , Smilden, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway; døde cirka 1762, Hillersøy; ble begravet cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Christian Arnesen Hillersøy ble født cirka 1749 , Hillersøy; døde cirka 1811, Hillersøy; ble begravet cirka 1811, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway.

Dortea giftet seg med Villum Andersen Gjelsa cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Villum ble født cirka 1736 , Gjelsa; døde 17 Des 1762, Hillersøy; ble begravet cirka Des 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Ulrik giftet seg med Cecilie Catarina Kierulf. Cecilie ble født , Helsingør, Helsingør, Region Hovedstaden, Denmark; døde, Musøy; ble begravet , Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Christian giftet seg med Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Grevinde af Samsø, Elskerinde. Grevinde af Samsø, Grevinne av Samsø

{geni:about_me} 654-1719, kong XChristian 5.s elskerinde.

*28.3.1654 i Kbh., X17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg.

Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).

Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).

Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.

I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.

Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.

Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.

Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.

PH.Olsen:

DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.

EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne
--------------------

Forældre: hofmedicus XPoul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).

Børn: Christiane (1672), XChristian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), XUlrik Christian (1678), en datter (1682).

Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos XFrederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.

I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder XUlrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning XCharlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.

Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder XMatthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.

Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.

Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.

PH.Olsen:

DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.

EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne

TITEL: Blev grevinde af Sams°e jan. 1679


Sophie Amalie Moth, grevinde af Sams° 1654-1719
Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
Som den yngste af seks s°skende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlµge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlµge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde vµret lµrer for, men d°de fX mXneder senere. Derefter arbejdede moderen ihµrdigt for, at den 16-Xrige Sophie Amalie skulle vµkke den 24-Xrige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 f°dte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste s°ster, hvor hunhavde boet siden faderens d°d. Senere fik hun selv en gXrd i Slotsholmsgade. For midler fra kongen k°bte hun ogsX i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjµlland og i 1682 godserne Sch÷nweide og Rixdorf i Holsten.
I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forµrede hende Sams°, og i 1677 blev hun oph°jet til grevinde af Sams°. Xret efter blev den yngste s°n Ulrik Christian f°dt, og ved et Xbent brev 1679 erklµrede kongen sine nu fem b°rn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige b°rn med tilnavnet Gyldenl°ve.
Xkonomisk blev der s°rget godt for bXde hende og b°rnene; s°nnerne fik stillet indtµgterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvµsen, til deres rXdighed. OgsX b°rnenes opdragelse, uddannelse og giftermXl gik kongen aktivt ind i. S°nnerne flyttede som fem-seksXrige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenl°ve, men bes°gte dog hende og s°strene et par gange om ugen.


I 1682 f°dte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme Xr af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og s°nnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to d°tre og sin moder. Xret efter blev s°nnerne og den µldste datter modtaget pX slottet for f°rste gang af Hendes Majestµt Dronning Charlotte Amalie, der mXtte tXle forholdet. B°rnene fµrdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netopfyldt 14 Xr, gift i overvµrelse af kongen. Hun d°de 1689 som den sidste af d°trene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to s°nner, hvis b°rn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Sams°.


Da Christian 1696 blev gift med sin 14-Xrige slµgtning, Ulrik Frederik Gyldenl°ves datter, fandt vielsen sted pX K°benhavns Slot, og kongen f°rte stolt bruden frem.
Efter Christian 5.s d°d i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfµrdigt pX Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stµrk indflydelse af sin µrgerrige moder, der lige til sin d°d var vellidt af Christian 5. Selv trXdte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nµrhed og fulgte pX afstand kongen rundt i landet, fx pX mange rejser til Holsten.


Hendes politiske indflydelse har vµret begrµnset, selvom hendes familie, isµr den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nµre kontakt til kongen. Men hun mX, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine b°rn, sX familien omkring hende har i hendes senere Xr vµret meget beskeden. Sophie Amalie Moth d°de 17. januar 1719 om formiddagen i fl°jlsvµrelset pX hendes elskede Jomfruens Egede.
Sophie Amalie Moths efterkommere, de uµgte kongeb°rn, som idag bµrer navnet Danneschiold-Sams°e er efterkommere af den Oldenburgske kongeslµgt som sluttede med den barnl°se Kong Frederik d. 7.

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark 1648-70, Konge, Dansk kung 1648-

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102272 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3803 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king41.htm Kings of Denmark]
*[http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3 Danske Konger] In danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik3 Burial] In danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3-1609-1670/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 28. Feberary 1648 - 9 Feberary 1670
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104731 Christian IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3 Dansk ] [http://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark-Noreg Norsk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark Svenska]

OF DENMARK

Frederik giftet seg med Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Sophie (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

"OF LUNEBURG"

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.