Notater:

{geni:about_me} Marine Andersdatter Svane, f. 29 Juli 1578, g.m. 5 Feb. 1604 med Søren Christensen Friis. Efter hans død i 1608 giftede hun sig med Oluf Jensen.

Hendes mor Marine Hansdatter Svane blev født den 20 Feb. 1562 i Ribe, Danmark. Hun døde den 28 Juli 1578 i Ribe i barselsseng. Hun var datter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage. Marine Hansdatter giftede sig den 30 Juni 1577 i Ribe med Anders Sørensen Vedel. De fik formodentlig datteren Marine Andersdatter Svane. Hun blev formodetlig opdraget hos/adopteret af sine bedsteforældre Hans Olufsen Svanning og Marine Sørensdatter Stage, derfor pigenavnet Svane.

Kilder:

1) Hauch-Fausboll, Th. & Hiort-Lorenzen, H. R. 1915, side 254-257.

2) Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942

3) Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949

4) A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, Glyckstadt, 1905.

--------------------

XMarine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.X

Kilde:

J. F. Kinch: Ribe bys historie og beskrivelse

--------------------



Marine Andersdatter Svane, f. 29 Juli 1578, g.m. 5 Feb. 1604, Søren Christensen Friis.



Datter af Anders Sørensen Vedel og Marine Hansdatter Svane, som blev født den 20 Feb. 1562 i Ribe. Hun døde den 28 Juli 1578 i Ribe. Hun var datter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage.

1) Hauch-Fausboll, Th. & Hiort-Lorenzen, H. R. 1915, side 254-257.

Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942

Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949

A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, Glyckstadt, 1905.

Kinch skriver om Marine

XMarine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.X

Marine er formentlig født i 1578 og kontrær til den almindelige opfattelse tror jeg ikke på, at faderen er den gamle Hans Svaning, men at han derimod er hendes morfar. Hun er efter min bedste overbevisning og rimelig betryggelse datter af Marine Svanedatter og Anders Sørensen Vedel.

Det var en tanke jeg kom frem med i sommeren 2002, da jeg studerede Hans Svaning børn sandsynlige fødselsår og rækkefølge. Hen på efteråret 2002 konkluderede jeg at Marine Svane (II) ikke kunne være datter af Hans Svaning, men derimod hendes morfar. Argumentationen blev intensiveret da jeg havde en større e-mail diskussion med professor Edward Neugaard ved Florida Universitet og andre, der granskede i Munthe slægten. Henunder vinteren 2002/03 blev vi alleenig om, at det var det nok var eneste sandsynlige udgangspunkt.

Marine Svane (II) blev trolovet hellig 3 kongers dag d. 6. jan. 1602 og d. 2. maj 1604, 26 år gammel, gift med den nu 24 årig Søren Kristensen Friis - nyborger i Ribe.

Marine var vist nok lidt flyvsk, i hvert fald er der noget der tyder derpå idet hun, efter alle solemærker at dømme, fødte datteren Maren i foråret/sommeren 1602. Om Søren er faderen kan man have sin tvivl om, men hvorom alt er, så var det ham der blev udnævnt til barnefaderen.

At ægteskabet med Søren ikke rigtig har været Marines kop te, står hen i det uvisse, men grundet omstændighederne og det faktum, at sådan havde Mormor Marine Stage og Biskop Peder Hegelund bestemt, så blev giftermålet en realitet.

Formentlig har Søren nok heller ikke været helt vild med det ægteskab, han var jo knap myndig og forberedt på et fadderskab før han blev konfronteret disse realiteter, men han har sikkert fået besked fra højere instanser, som fx.Lensmanden på Riberhus - for hvem han arbejde.

Hvor mange børn Søren og Marine fik, vides ikke med sikkerhed, men i huset i 1610 var der mindst 3 børn, nemlig; Maren, Ingeborg og Anne Sørensdatter Friis.

Maren Sørensdatter Friis (f. omk. 1602) i Ribe og blev X ifølge Norske kilder - gift med 4 præster. Første gang med Isak Jørgensen derefter med Jacob Stoud, Peder Ananisassen Beyer og til sidst med Niels Bugge. Om Maren er der endel mystik, bl.a. om hendes liv, hendes børn og børnebørn. Man kan vist rolig spørge Hvem var:

- XMaren Sørensdatter Friis i Danmark?X

- XMaren Sørensdatter Friis i Norge?X

Vi ved at hun er født i 1602 men ikke datoen. Vi ved fra de Norske kilder, at en X Maren Sørensdatter FriisX fik en datter med Ananisassen Beyer i 1660. Hvis hun er den samme dame, så var hun 58 år gammel da hun fødte en datter -lyder det rimeligt? En ting er man enig om, nemlig at en Maren Sørensdatter Friis døde i 1677 i Selje i Norge.

Et evt. udfald på det problem er/vil blive nærmere beskrevet kommenteret under genealogi.

Ingeborg Sørensdatter Friis (f. omk. 1606) i Ribe og blev gift med Ludvig Hanssøn Munthe. Gennem hende blev Marine Svane og Søren Kristensen Friis stamforælde til Ludvig Holberg og Joh. Ludvig Heiberg og en stor efterslægt med bl.a. familierne Munthe, Stoud, Bugge, Beyer, Friis, Morgenstjerne mf.

Anne Sørensdatter Friis (f. omk. 1610) i Ribe. I følge en Norske kilde blev hun gift med Sognepræst Mathias Hansen Lemmichen (f. år 1600 død d. 15. feb. 1659) i Hafslo 1636-1638. I hvert fald er der registreret 2 børn; en datter Maren Mathiasdatter Lemmichen i 1640 og en søn Børge Mathiassøn Lemmichen i 1650 (Han blev for øvrigt guldsmed i Ålborg og døde omk.1694).

Søren Kristensen Friis helbred har formentlig ikke været af det bedste, for han havde en del problemer med sit regnskab i 1612 og efter en længere sygdomsperiode døde han så i foråret 1613, 33 år gammel. Han blev begravet omk. d.24 april 1613 i Ribe.

Søren efterlod sig en kone og 3 børn.

Hjemmet hos Marine var i sommeren 1613 fyldt til bristepunktet med børn - hendes egne 3 samt formentligt tanten (Dorothea Svaning/Laugesen) 3 børn, Hans Mette og Dorothea. Derudover har hun vel også haft ansvaret for onklen (JensSvane) 3 børn, Maren (hun formentlig gift), Simon (studerede i København) og Ingeborg (hun formentlig allerede bosat på Turebygaard ved Fakse).

I hvert fald er alle sejl formentlig sat ind for at få Marine gift igen og det lykkedes. Den lykkelige husbond var Fogeden på Turebygaard. Om de fik børn vides ikke, men noget kunne tyde derpå, da der senere optræder en koloni afSvaner i området og at de ikke kan traces tilbage til hendes børneflok fra Ribe - undtagen Ingeborg, mere om det senere.

Turebygaard gods ligger i Fakse herred på Sjælland og var en overgang hjemsted for Gøye familien, hvor Oluf Jensen var foged. Bl.a. var det Mette Gøye (1599-1664) der udgav Anders Sørensen Vedels folkeviser X Marine Svane (II) formodet fader.

Det siges at Marine Svane døde omk. 1630 på Turebygaard, men det er lidt usikkert.

Skal man komme med en konklusion på Marine Svane, så er hun stammoderen til Munthe slægten i Norge gennem hendes datter Ingeborg, samt en stor del af Friis/SVANE slægten i Norge gennem datteren Maren Sørensdatter Friis.

NB:

Familien "Marine Svane" boede i Ribe indtil Sørens død i 1613. Børnene er født og opvokset i Ribe. Adskillige anelister angiver, at de boede i Lund (formentlig Sverige), men det er ikke korrekt. Ligeledes angiver flere anelister der angiver, at Marine Svane skulle hedde Elisabeth, men det kan ikke være rigtig! I hvert fald er det ikke blevet registreret nogen af de Danske kilder


--------------------
Maren (Marine) Andersdatter Vedel ,[v] f. 1582 i Ribe, d. 28 jun 1639 i Ribe. Hun blev gift med Ægædius Lavridsen (Stub) , gift 1599 i Ribe, f. 15. sep 1568 i Ribe, (søn af M. Laurits Ægidisen og Sofia Iver Stubsdatter ) d. 1627i Ribe, stilling rektor, ærkediakon.5

Børn:

i Viveke Ægidiusdatter ,[vi] f. 5. marts 1617 i Ribe, d. 18. maj 1683 i Ribe.

Hun blev gift med Christen Rasmussen Brod , gift 9. juni 1648, f. 1609 i Skåne, d. 2. feb. 1651, stilling magister København.6

Marine giftet seg med Ægidius Lauritzen Stub 26 Aug 1599, Ribe, , Ribe Amt, Denmark. Ægidius ble født 15 Sep 1568 , Ribe, , Ribe Amt, Denmark; døde 21 Apr 1627, Ribe, , Ribe Amt, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Hans Ægidius ble født cirka 1601 , Ribe, Denmark; døde cirka 1659, Ålborg, Denmark.
2. Anna Ægidiusdatter ble født cirka 1609; døde cirka 1671.
3. Viveke Ægidiusdatter Stub ble født 5 Mar 1617 , Ribe; døde 18 Mai 1683, Ribe.

Familie/Ektefelle/partner: Oluf Jensen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Præst og historieskriver, Kgl. Histograf fhv. sognepræst, Historiker, Domherre, historiograf, Historiograf og hoffprest, Dansk historiker, Viseudgiver og Præst, Slotspræst, domherre i Ribe

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

http://www.vejlestadsarkiv.dk/dk/default1.asp?what=showlexsite&mode=144

--------------------

Anders har taget efternavnet Vedel efter sin fødeby Vejle

--------------------

Anders Sørensen Vedel was a priest and historian born in Vejle (from which the Vedel name comes), Denmark. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish 1575.

As a young man he was the tutor of the astronomer Tycho Brahe on the latter's Grand Tour in Europe becoming the latter's friend.

From 1584 Vedel was the official Danish historiographer whose duty was writing the long-expected Latin continuation of SaxoXs work but he overreached himself in his attempt of doing so. He planned an ambitious work in 22 books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulness - and perhaps also a general underestimation of the demands of this work X led to very modest results and 1594 the task was taken away from him. Much of what he had written here was lost at the fire of Copenhagen 1728.

One spin-off from this task however survived namely his edition of a hundred Danish ballads (1591) which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. His own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet.

Tycho Brahe, born in 1546, was the eldest son of a noble Danish family, and as such appeared destined for the natural aristocratic occupations of hunting and warfare. However, he had an uncle Joergen, a country squire and vice-admiral, who was more educated, and childless. Tycho's father had agreed with the uncle before Tycho was born that if Tycho was a boy, the uncle could adopt and raise him. He changed his mind and reneged. Then, when a younger brother was born, the uncle kidnapped Tycho. The father threatened to murder the uncle, but eventually calmed down, since Tycho stood to inherit a large estate from the uncle.

When Tycho was seven, his uncle insisted that he begin studying Latin. His parents objected, but the uncle said this would help Tycho become a lawyer. At age thirteen, Tycho entered the University of Copenhagen to study law and philosophy. At this impressionable age, an event took place that changed his life. There was a partial eclipse of the sun. This had been predicted, and took place on schedule. It struck Tycho as "something divine that men should know the motions of the stars so accurately that they were able a long time beforehand to predict their places and relative positions". Perhaps this predictability was especially appealing to one whose personal life was evolving in rather an uncertain way. One of the advantages of being a rich kid was that he could immediately go out and buy a copy of Ptolemy's Almagest (in Latin) , and some sets of astronomical tables, which showed the positions of the planets at any given time. Ptolemy himself had made such tables, and they had been revised in Spain by a group of fifty astronomers in 1252, brought together by Alfonso X of Castile. These were called the Alfonsine tables. Tycho also bought a recent set of tables based on Copernicus' theory.

At age sixteen, the uncle sent Tycho to Leipzig, in Germany, to continue his study of law. He was accompanied by a tutor, the twenty year old Anders Vedel, who himself later became famous as Denmark's first great historian. However, Tycho was obsessed with astronomy. He bought books and instruments, which he hid from his tutor, and stayed up much of each night observing the stars. When he was seventeen, he observed a special event---Jupiter and Saturn passed very close to each other. (This was on August 17, 1563.) He found on checking the tables that the Alfonsine tables were off by a month in predicting this event, and the Copernicus tables off by several days. Tycho decided thiswas a pathetic performance by the astronomers, and much better tables could be constructed just by more accurate observation of the exact positions of the planets over an extended period of time. He decided that this was what he was going to do. Vedel realized Tycho was a hopeless case, and gave up trying to tutor him in law. The two remained good friends for life. Meanwhile, the uncle died of pneumonia after rescuing the king from drowning after the kinghad fallen off the bridge to his castle returning from a naval battle with the Swedes. When Tycho returned to Denmark, the rest of his family were quite unfriendly. They despised his stargazing, and blamed him for neglecting the law. He decided to return to Germany, and fell in with some rich amateur astronomers in Augsburg. He persuaded them that what was needed was accurate observation, and (as telescopes had not yet been invented) this meant rather large quadrants to get lines of sight on stars. They set up a large wooden quadrant, part of a circle with a nineteen foot radius, that took twenty men to set up. It was graduated in sixtieths of a degree. This was the beginning of Tycho's accurate observations.

Wikipedia

--------------------

Kgl. Historiograf, Magister, Domherre i Ribe

Royal Historiographer, Master, Canon in Ribe, Denmark

Stamfader til slægten Vedel og Wedel-Heinen, jfr. J. Vahl: Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, København 1896.

--------------------

Vedel, Anders Sørensen. Historiker

(1542-1616), magister og historiker. Anders Sørensen Vedel blev født den 9. november 1542 i Vejle. Faderen var købmand og rådmand Søren Sørensen, moderen Sidse Andersdatter, datter af Vejles borgmester Anders Bertelsen. TilnavnetVedel fik han efter sin fødeby. Efter sin skolegang i den lille latinskole i Vejle rejste Anders Sørensen Vedel i 1557 til Ribe Latinskole. I 1561 begyndte han på Københavns Universitet. Som 20-årig blev Anders Sørensen Vedel hovmester for den senere verdensberømte astronom Tycho Brahe, da denne studerede i Tyskland. Selv tog Vedel en magistergrad i Wittenberg i 1566. Det var en bred uddannelse - teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie.

Anders Sørensen Vedel blev især kendt for sine mange bogudgivelser. Mest berømt var hans oversættelse af Saxo fra 1575. I 1578 fik han af regeringen til opgave at skrive en ny Danmarkshistorie. Han nåede dog aldrig at blive færdig med dette arbejde. I 1594 greb regeringen ind og fratog ham opgaven. Han blev tvunget til at aflevere det meste af sit indsamlede materiale til efterfølgeren Niels Krag, for hvem det i øvrigt lykkedes. Blandt årsagerne til at det ikke lykkedes for Vedel at færdiggøre sin Danmarkshistorie var, at han var perfektionistisk og nægtede at modtage hjælp. Herudover var han travlt beskæftiget med andre ting som f.eks. ligaprædikener og hans berømte indsamling afdanske middelalderlige folkeviser under titlen "Et hundrede danske viser".

Litt: Litteratur: Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by - indtil 1786, Vejle 1997. Kieffer-Olsen, Jakob: Anders Sørensen Vedel. Vejlebogen 2002, s. 83-87.



Historiske begivenheder:

-------------------------

1542 Anders Sørensen Vedel født.

1546 Pest i København.

1550 Christian III's danske bibel udkommer.

1553 François Rabelais død i Paris.

1556 Flytter fra Vejle til en slægtning i Ribe.

1559 Frederik II (1534-1588) udråbes til konge over Danmark-Norge.

1561 Bliver student fra Ribe og rejser til København.

1562 Sendes 3 år til Leipzig for at virke som hovmester for den 15-årige Tycho Brahe.

1565 Indleder to års studieophold i Wittenberg.

1570 Opnår et kannike embede i Ribe og begynder sin oversættelse af Saxo.

1571 Vedel: Pavekrønike. Enkedronning Dorothea af Danmark-Norge død. (født 1511)

1572 En supernova iagttages af Tycho Brahe; herom hans De nova stella, 1573.

1575 Færdiggør Saxo-oversættelsen.

1577 Ægteskab med den 15-årige Marine som dør i barselssengen året efter.

1580 Stilling som Kongelig Historiograf.

1581 Ægteskab med biskop Hans Laugesens datter Mette Hansdatter.

1582 Den gregorianske kalender indføres i de katolske lande.

1583 Pest i Danmark dræber 9000 mennesker.

1588 Christian IV (1577-1648) udråbes til konge.

1591 Titelblad til Vedels Hundredevisebog som udkommer 1591.

1592 Michel de Montaigne død i Bordeaux.

1596 Mister embedet som prælat og indleder et stille liv i Ribe.

1599 Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London.

1613 Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier.

1616 Anders Sørensen Vedel død.


--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

Anders Sørensen Vedel (9 November 1542 X 13 February 1616) was a Danish priest and historiographer. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish in 1575, and published the influential "Hundredvisebogen" in 1591.

Anders Sørensen was born in Vejle, from which place the Vedel name comes.14 years old he moved to study in Ribe, and after finishing his education he moved on to Copenhagen University in 1561. In 1562, he was the tutor of astronomer Tycho Brahe on Brahe's Grand Tour in Europe,forming a lasting bond of friendship with him.Vedel started studying at Wittenberg in 1565, which he finished in 1566, and was appointed priest at Copenhagen Castle in 1568. Vedel's historical knowledge was admired by leading politicians including Christoffer Valkendorf, Bjørn Andersen, Arild Huitfeldt Johan Friis and Peder Oxe, and he was seen as the right man to continue Christiern Pedersen's Danish language translation of the Latin chronicle Gesta Danorum by Saxo Grammaticus.

He started the translation work in 1570, and the finished work "Den danske Krønicke" was published in 1575. The work was both a translation and rewriting of the original Latin phrases. While working on the translation, he was given the income of a canon at Ribe Cathedral in 1573. After pressure from Peder Oxe, Niels Kaas, and Jørgen Rosenkrantz, Vedel wrote a proposal for a Latin continuation of Saxo's work in 1578 which was finalized in 1581. He was relieved of his priesthood in Copenhagen, and moved to Ribe in 1581.

He was appointed Royal historiographer in 1584 and received a prelature at Ribe to support himself, and undertook the task of continuing the Danish chronicle in that year. However, he overreached himself in his attempt to do so. He planned an ambitious work in twenty-two books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulnessXand perhaps also a general underestimation of the demands of this workXled to very modest results. In 1594, after the death of chancellor Niels Kaas, the task was given to Niels Krag, under Vedel's protestations. He got a one-year reprieve, but could not produce satisfactory results, after which he turned his work over to Niels Krag. Much of what he had written was lost at the fire of Copenhagen in 1728.

One spin-off from this task which survived was his "Hundredvisebogen" (1591) of a hundred Danish ballads which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. It was published with the supportof Queen Sophie.[4] Vedel's own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet.

http://no.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

I Norge er han mest kjent som opphavsmann til «Hundreviseboka» (Et hundrede udvalgte danske viser), der han nedskrev middelalderballader og andre viser som var kjent i folketradisjonen. Hundreviseboka kom ut i 1591, og er den første i sitt slag i Nord-Europa. Vedels visesamling har vært et viktig referanseverk for norsk balladeforskning.

I perioden 1570-75 oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Som historiker var han i gang med å samle materiale til en en stor danmarkshistorie, og nådde 22 bind før han måtte oppgi arbeidet.
* Biografi på Prosjekt Runeberg
* Vedel på Kalliope

http://ramsing.org/index-filer/Page4125.htm

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danske_historikere/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

Domherre i Ribe, kgl historiograf, magister (TB)._

Anders giftet seg med Mette Hansdatter Laugesen 20 Aug 1581, Ribe. Mette (datter av Hans Laugesen og Dorothea or Dorthe Hansdatter Tausen) ble født 6 Feb 1561 , Vester Vedsted; døde 27 Sep 1633, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Blev hun født i Vester Vedsted. Hendes forældre var lektor og sognepræst (senere biskop i Ribe) Hans Laugesen og Dorothea Hansdatter Tausen.

1581: Blev hun gift med enkemand Anders Sørensen Vedel. Brylluppet blev holdt på Ribe rådhus. Blandt gæsterne var hendes mands ungdomsven Tycho Brahe.

1582: Fik hun en datter, Maren Andersdatter Vedel

1583: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel.

1585: Fik hun en datter, Anne Andersdatter Vedel (senere gift med Bertel Struck).

1586: Fik hun en datter, Zidsel Andersdatter Vedel, (senere gift med Povel Mortensen - biskop i Lund.).

1587: Fik hun en søn, Søren Andersen Vedel (senere præst i Ribe domkirke Levnedsbeskrivelse og gift med Susanna Pedersdatter).

1588: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, der døde samme år.

1590: Fik hun en søn, Hans Andersen Tausanus.

1592: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel (senere præst ved St. Catharinæ i Ribe).

1595: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, (senere præst i Burlev).

1616: Blev hun enke.

1633: Den 27. december døde hun.

Kilde

http://reocities.com/Heartland/estates/5640/mettehlaugesen.html

--------------------

Et brev fra Mette Hansdatter Laugesen til hendes søn, Søren Andersen Vedel, er bevaret

"Kære Søn,

Jeg har modtaget din sidste skrivelse, som du sendte mig den 25. maj, og erfarer, at du er kommet i gang med dit studium og er Gud ske lov og evig ære kommet på det sted, hvor du og dine lige kunne øves i Guds sande frygt og påkaldelse, tidlig og silde, hvilket er mig meget kært at høre, og du kan ikke vise mig mere godt, end at du frygter Gud og skikker dig ærlig og vel med alle og flyer ondt selskab og drukkenskab, og for Guds skyld, vær flittig med ditstudium og din lærdom, for at til sin tid måtte end med Guds hjælp blive min alderdoms støtte."

Notater:

Gift:
{geni:event_description} Brylluppet blev holdt på Ribe rådhus. Blandt gæsterne var hendes mands ungdomsven Tycho Brahe.

Notater:

{geni:occupation} Købmand og rådmand i Vejle 1542, Raadmand og handelsmand, Rådmand i Vejle

{geni:about_me} Rådmand i Vejle /

Alderman in Vejle, Denmark

Raadmand og handelsmand i Vejle (TB)._
_

Søren giftet seg med Sidsel Andersdatter. Sidsel (datter av Anders Bertelsen og NN Terkildsdatter) ble født cirka 1515; døde cirka 1571, Vejle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Beslægtet med (TB no 17262) Jens Pedersen Grundet, præst i Ribe, f. c 1510, maXske fætter og kusine (TB)._

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Ribe, Biskop af Ribe, Biskop (Ribe), magister, Biskop over Ribe stift, Biskop 1569-94

{geni:about_me} Hans Laugesen, født 1530, død 1594, var biskop.

Han blev født i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var rådmand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have været en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i håndskrift endnu bevaret latinsk tale om sin fødeby.

I 1552 rejste han til Wittenberg hvor han studerede nogle år. Efter at have taget magistergraden dér rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted, senere tillige kannik.

17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop på samme sted, selvom han havde forsøgt at undgå valget, da han ikke vurderede sine egne evner højt. Han skulle eftersigende have været en vennesæl og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand.

Han døde 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders Sørensen Vedel.

[redigér]Ekstern henvisning

Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave

Hans giftet seg med Dorothea or Dorthe Hansdatter Tausen 17 Okt 1557, Ribe. Dorothea (datter av Hans Tausen, Biskop i Ribe og Ane Andersdatter) ble født cirka 1538 , Roskilde; døde 15 Apr 1601, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Borgmester i Vejle, Borgmester (Vejle)

{geni:about_me} Borgmester i Vejle ca. 1529

Mayor of Vejle, Denmark, ca. 1529

Anders giftet seg med NN Terkildsdatter. NN ble født , Vejle, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Købmand og rådmand i Ribe, Rådmann i Ribe (fra før 1544), Raadmand (Ribe), Rådmand, Rådsmand i Ribe, Bipskop i Ribe, Lektor

{geni:about_me} Name: Lauge\Lave Steffensen

Sex: M

Death: 1 OCT 1554 in Ribe

Note:

Ole Degn, b2, s. 182.

Deres børn lod i 1569 opsætte et epitafium i Ribe Domkirke. Det er det ældste

bevarede borgerlige epitafiumportræt i Danmark.

Han var købmand og borgmester i Ribe 1544-1554.



Father: Steffen

Marriage 1 Mette Christensdatter

Married: in Ribe

Children

Hans Laugesen b: 1530 in Ribe

Marine Laugesdatter b: CA. 1540

Søren Laugesen

Steffen Laugesen b: 1546

Jens Laugesen

Christen Laugesen

Mads Laugesen

Kilde: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=4l83jmr3&id=I7556

--------------------

Biography for: 10222. Lauge Steffensen

He was Deputy Mayor of ribe since at least from 1544 until his death in 1554.

married mette Christensdatter a daughter of the mayor of Christchurch in iron nielsen cairn.

ribe the cathedral is still preserved 2 panels, which should have belonged to a epitafium that was larger, on the one available 2 male, on the other 2 women's portraits. there seems to be no Forskjell execution. man's portrait, which last began to peel strength but now are restavrerede, are excellent. they fit the inscription; however mention that only 1 woman, while there are 2 female portraits, which are less well executed.

his sons carried:

1. later bishop, his Laugesen.

2. søren who died young.

3. Steffen Laugesen that after having studied at Wittenberg, his brother the bishop was made to the school master in Ringkjøbing and died there in 1575 in his 29THE years.

4. Jens Laugesen, who was Deputy Mayor of ribe and married his m. svannings daughter dorthe.

5. Christian Laugesen, merchant in ribe and married to Marine Bagge daughter, daughter of the rich Bagge Jensen.

6. mads Laugesen that in 1572 married marie long, a daughter of his long councilman in Flensburg and settled in this city, but died 14THE d. June 1595 in the supervisor.

of daughters kjendes secured only marine Lauge daughter who was married to the mayor Peder Mortensen Hegelund, then Laurids ægidiussen.

[source: Galten, conservation of ribe kjøbstad.]
--------------------
http://www.gudmand.se/1.ver%202009/1530.html

Begravelsesnotater:
>Her ere begrafne Erlig Mand Lavge Staffensen, Fordum Raadmand i Ribe, som døde Anno 1554 1. Octob. Og hans Hostrue Metthe Laugis, som døde Anno 1554. 15. Junii, med theris Søn Søfrem Laugsen, som døde Anno 1565. 12. Julii. Hæredes f.f. 1569< Citeret efter Terpager (1702, s.39)

Lauge giftet seg med Mette Christiernsdatter Varder cirka 1544. Mette ble født cirka 1510 , Varde; døde 15 Jun 1554, Ribe; ble begravet , Ribe Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Bopæl 1529 - 1554 : Grønnegade i Ribe

--------------------

Name: Mette Christensdatter

Sex: F

Death: 15 JUN 1554 in Ribe

Father: Christiern Nielsen b: CA. 1470/80 in Ribe?

Marriage 1 Lauge\Lave Steffensen

Married: in Ribe

Children

Hans Laugesen b: 1530 in Ribe

Marine Laugesdatter b: CA. 1540

Søren Laugesen

Steffen Laugesen b: 1546

Jens Laugesen

Christen Laugesen

Mads Laugesen

Kilde: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=4l83jmr3&id=I7557

--------------------

Biography for: 10223. Mette Christ Iron Daughter

10223. Mette Christensdatter

Born: 00-00-1510

Married: 00-00-1529 ca. with Lauge Steffensen

Died: 15-06-1554 in Ribe.



2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.1 Lauge Steffensen

Died 1 / 10 1554 in Ribe

Married to 2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.2 Mette Christensdatter.

He was a councilman in Ribe 1544 - 54

(Source: www.olesenlarsen.dk/slgt/2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.1.html)

[Source: The Danish Churches - Ribe Cathedral, Epitafier. Memorial boards. ]

See transcripts folder Genealogy Sonja fathers 1a.

The couple Lauge Steffensen and Metthe Christensdatter Laugis had 6 sons, of whom the eldest, Hans Laugesen, was appointed Bishop of Ribe same year as parents to grow up, and 3 daughters, of whom only Marine (+ 1600) are known.

See also images of paintings by Lauge Steffensen and his wife Metthe folder Slgtsf. Sonja fathers 1a.

2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.2 Mette Christensdatter

Died 15 / 6 1554 in Ribe

She gave birth to 9 children, "which in the present material may be said to be the norm for civil marriages in Ribe.

Married to 2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.1 Lauge Steffensen

Her father was Christ Iron Nielsen who are treated as No 1.2.2.2.2.1.2.2.1.1.1.2.1 during Qvistgaard genus. He is so in two ways ancestor Marie (Mitte) Qvistgaard.

(Source: www.olesenlarsen.dk/slgt/2.2.1.1.2.2.1.2.2.2.2.html)

Lauge Steffensen

(1500) U01.10.1554

Deputy Mayor

Married to: Mette Christensdatter U1554

Children:

1.Marine Lauge Daughter (1540) U09-02-1600

Poison 1.gang with Peder Mortensen Hegelund 1527 U1566

v.1593 Laurits' gigius Gjødesen 1531 U1597

2.Hans Laugesen f.03-01-1530 U16-08-1594

v.1561 Dorthe His Daughter 1538 U1601

[source 128, 516 - Ribe town Dansk Anearkiv.]

Notater:

{geni:occupation} Danmarks reformator, salmedigter, Biskop i Ribe, 154-61, Munk Antvorskov, Magister og senest Biskop

{geni:about_me} Hans barndoms oplevelser er indhyllede i sagn. Han gik vistnok i skole i Odense og Slagelse, men kom så i hvert fald ind i Johanniterklosteret i Antvorskov som munk. Her viste han gode evner, og 22 år gammel blev han sendt til Tyskland for at studere. Hav var nogle år i Rostock og tog et par akademiske grader der, og måske var han derefter en kort tid i Löwen og Köln.

1521 træffes han imidlertid som læsemester eller noget lignende ved Københavns Universitet, men en måned efter Christian 2.'s flugt 1523 blev han indskrevet ved universitetet i Wittenberg. Til dette tidspunkt kendes hans liv kun for de ydre rammer, men nu ved man, at han i henved to år studerede under Luther og blev vundet for reformationen. Han kaldtes derefter hjem, og da man på Antvorskov lærte hans nye kristendom at kende, blev han vistnok først kastet i fængsel, men derefter sendte til Viborgs Johanniterkloster for at bringes på andre tanker. Om han også der var fængslet og fra vinduet talte til folkeskarerne, er muligt, men usikkert. Klosterets prior syntes i hvert tilfælde godt om ham efter nogen tids forløb, og han fik lov at prædike i klosterkirken. Dette skete sandsynligvis 1525.

Tausens evangeliske forkyndelse samlede en menighed om ham, deriblandt flere af byens bedste mænd, og da munkene blev betænkelige, brød Tausen med dem, lagde munkekappen og tog ophold i borgmester Peder Tranes hus.

En tid prædikede han under åben himmel, men hans tilhængere sprængte en dag døren til Gråbrødrenes store kirke, og nu prædikede han derinde to gange hver søndag eftermiddag. Samtidig begyndte han med dansk salmesang.

Frederik 1. besøgte Nørrejylland 1526, følte sig tiltalt af Tausen og gjorde ham til sin kapellan, men tillod ham foreløbig at blive i Viborg. Den evangeliske bevægelse gjorde imidlertid de katolske prælater forbitrede, og biskoppen i Viborg Jørgen Friis søgte endog at fængsle Tausen under en af hans gudstjenester, men borgerne sluttede kreds om ham og jog bispens svende bort.

Bevægelsen bredte sig mere og mere, nye prædikanter vandt frem, således Jørgen Jensen Sadolin, gudstjenesten arrangeredes, og Tausen udgav flere skrifter til belæring og opbyggelse.

Da biskop Jens Andersen Beldenak i Odense skrev mod det lutherske kætteri i Viborg, tog Tausen ordet til forsvar og skrev et dygtigt modskrift 1528. Han giftede sig og ordinerede flere evangeliske prædikanter til præster, deriblandt Sadolin, blev selv sognepræst ved Gråbrødrenes kirke og fik efterhånden Viborg gjort næsten helt evangelisk.

1529 rejste han imidlertid til København, sandsynligvis efter kongens ordre, og fik her St. Nicolai kirke anvist til evangelisk gudstjeneste. Biskoppen i København Joachim Rønnov søgte at lægge ham hindringer i vejen, men uden held, og snart kom der flere lutherske prædikanter til, således at reformationen også i København bredte sig med hast.

På herredagen i København 1530 spillede Tausen en hovedrolle. Dog er det ikke klart, hvor stor en andel han har i affattelsen af de 43 artikler, som blev fremlagt fra de evangeliskes side. Derimod skrev han et dygtigt modskrift samme år mod Poul Helgesen. Billedstormen var Tausen imod, og han var i det hele mere konservativ end flere af de andre reformatorer i spørgsmålene vedrørende de ydre skikke, men han kunne være voldsom i sine udtalelser.

Efter Frederik 1.'s død 1533 optrådte Poul Helgesen mod Tausen med anklage for kætteri, og en tid så det truende nok ud, men Tausen blev dog i sin gerning mod at afgive en erklæring om at vise biskoppen lydighed og afholde sig fra skældsord mod gejstlige personer. De følgende år var han vistnok stadig ved St. Nicolai kirke, også under Grevens Fejde, og på den tid udarbejdede han en oversættelse på dansk af de 5 mosebøger (udgivet i Magdeburg 1535).

Under Christian 3. kom Tausen til ære og værdighed, og han tilegnede kongen en postil over kirkeårets evangelier og epistler (udgivet i Magdeburg 1539, et udvalg er udgivet af L. Helveg 1850). Tausen deltog i arbejdet på den danske kirkeordinans, var en tid lærer i hebraisk ved universitetet og blev derefter 1538 læremester og prædikant ved Roskilde Domkirke, alt samtidig med, at han var sognepræst ved St. Nicolai kirke i København.

Han var, mærkeligt nok, ikke blandt de første som gjordes til superintendenter, men 1542 valgtes han til superintendent i Ribe, og her virkede han til stor velsignelse lige til sin død.

Han kunne være heftig og skarp, men han tog sig med stor nidkærhed af alle sine pligter, og forholdene var ikke lettet i stiftet. Især adelen stod han i et ret spændt forholdt til. Tausen ville fortsætte sin bibeloversættelse, men der synes ikke at være produceret noget. Derimod har han skrevet flere salmer. Af andre værker fra hans hånd må nævnes den allegoriske »Vise om løgn og sandhed«.

Tausen står i første række blandt de danske reformatorer, og hans betydning ligger i, at han dristig, undertiden dog også voldsomt, slog det gamle ned og bragte det nye frem. Han var ikke Danmarks eneste reformator, men han var den første i tiden og hele sit liv igennem en af de ypperste.

En del af hans skrifter er udgivet af H.F. Rørdam 1870.

--------------------

http://www.geocities.com/5640.geo/htefterkommere.htm

http://www.faroeiceland.ca/html/ghtout/gp1423.html

--------------------

The protagonist of the Danish Reformation, born at Birkende in Funen in 1494. The quick-witted peasant lad ran away from the plough at an early age, finally settling down as a friar in the Johannite cloister of Antvorskov near Slagelse. After studying at Rostock and teaching there for a time and also at Copenhagen, he was again sent abroad by his prior, visiting, among other places, the newly founded University of Leyden and making the acquaintance of theDutch humanists. He was already a good linguist, understanding both Latin and Hebrew. Subsequently he translated the books of Moses from the original. In May 1523 Tausen went to Wittenberg, where he studied for a year and a half,when he was recalled to Antvorskov. In consequence of his professed attachment to the doctrines of Martin Luther he was first imprisoned in the dungeons of Antvorskov and from there transferred, in the spring of 1525, to the GreyFriars' cloister at Viborg in Jutland, where he preached from his prison to the people assembled outside, until his prior, whom he won over to his views, permitted him to use the pulpit of the priory church. At Viborg the seed sown by Tausen fell upon good soil. Several young men in the town had studied at Wittenberg, and the burghers, in their Lutheran zeal, had already expelled their youthful Bishop Jörgen Friis. Tausen's preaching was so revolutionary that he no longer felt safe among the Franciscans, so he boldly discarded his monastic habit and placed himself under the protection of the burgesses of Viborg. At first he preached in the parish church of St. John, but this soon growing too small for him he addressed the people in the marketplace from the church tower. When the Franciscans refused to allow him to preach in their large church, the mob broke in by force. A compromise was at last arranged, whereby the friars were to preach in the forenoon and Tausen in the afternoon. The bishop, very naturally averse to these high-handed proceedings, sent armed men to the church to arrest Tausen, but the burghers, who had brought their weapons with them, drove back "the bishop's swains." In October 1526 King Frederick I, during his visit to Aalborg, took Hans Tausen under his protection, appointed him one of his chaplains, and charged him to continue for a time "to preach the holy Gospel" to the citizens of Viborg, who were to be responsible for his safety, thus identifying himself with the new doctrines in direct contravention of the plain letter of his coronation oath. Tausen found a diligent fellow-worker in Jörgen Viberg, better known as Sadolin, whose sister, Dorothea, he married, to the great scandal of the Catholics. He was indeed the first Danish priest who took unto himself a wife. He was also the first of the reformers who used Danish ins

http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/kapitel/kannikker/Tausen/Hans_Tausen1.htm

--------------------

Kilder:

1. Dansk biografisk Lexikon: http://runeberg.org/dbl/17/0102.html

2. http://no.wikipedia.org/wiki/Hans_Tausen

3.http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/kapitel/kannikker/Tausen/Hans_Tausen.htm

4.http://aforum.genealogi.se/discus/messages/576/48068.html?1076923576 /Axel Kjellberg

Hans Tausen och hans efterkommande

Hans Tausen var född 1494 i Birkaude, en obetydlig XBonde-byeX ej långt från Kjerteminde, hamnstad på Fyns nordöstra kust. Hans Latinska namn var XJohannes TausanusX. Den latinska namnformen anses visa, att det icke är fråga om ett X-senX namn, härlett från Tage eller Tave, som ibland uppgivits ha varit faderns förnamn. Den latinska namnformen skulle i så fall varit XTagonisX. Tausen måste således anses vara ett verkligt släktnamn. I ett brev 1533 kallar sig riksrådet Knud Bille honom XHans MarkorsenX. Fadern torde alltså ha hetat Markus eller Markvard.

I ett ännu bevarat tal, hållet 1590 i Ribe Skole nämnes, att modern hette Caren och att hon tillhörde släkten Tausen, Xsom icke var oberömt på sin EgnX. Hans skulle således ha antagit sin moders släktnamn. Det anses troligt, att Hans Tausen genom modern tillhörde Xden menige AdelX, eftersom han blev upptagen i ett Johanniter Kloster som munk. XDen menige AdelX utgjordes av landsbygdssläkter Xaf VaapenX, vilka liksom bönderna brukade jorden. Vid tiden föreoch efter reformationen var det icke ovanligt, att medlemmar av dess släkter sökte sig över i Kyrkans tjänst.

Hans Tausen kom i 12-årsåldern till Odense skola, som var en adlig stiftelse. Efter skolgången upptogs han i Johanniter klostret i Antvoorskov. 1516 var han i Rostock, där han inskrevs vid universitetet. 1517 erhöll han baccalaurrus graden och 1519 blev han magister (XmesterX). Vid denna tid torde han också ha blivit prästvigd. I oktober1521 blev han inskriven vid teologiska fakulteten vid Köpenhamns universitet. Därefter vistades han en kort tid vid universitetet i Louvain (Nederländerna), varefter han begav sig till Wittenberg, där han inskrevs vid universitetet den 16/5 1523. Vistelsen där under Martin Luthers ledning blev avgörande för Hans T: s hela liv X han blev Danmarks store reformator. En skildring av denna hans strålande livsgärning faller utanför ramen för vår uppgift. Den intresserade hänvisas till M. Christensen: Hans Tausen (Köpenhamn 1942) och annan litteratur.

Hans Tausen var gift 2 gånger, först 1520 med Dorothea, en släkting till Jörgen Sadolin. Hon Dog 1537. Andra gången gifte hon sig omkring 1540 med Anna Andersdotter, en borgardotter från Köpenhamn, som dog 24/8 1570. Hon hade då varit änka i nära nio år.

Hans Tausen dog i Ribe 11/11 1561, då han länge varit biskop.

I Hans Tausens första äktenskap föddes 4 barn, i det senare 9. Av dessa 13 barn uppgives 7 hava dött i unga år. Något bevis för riktigheten härav har ej påträffats och torde knappast finnas. Det må i detta sammanhang framhållas, att den undersökta litteraturen i allmänhet ej synes sysselsätta sig med andra män än dem, som blev präster eller avlade universitets examen.

Några födelsedata för hans T:s barn äro ej kända och dopböcker saknas helt under 1500-talet.

(...)

Jörgen, biskop Hans T: s ende kände son, var född i första äktenskapet. Han blev präst i Medelby, där han dock var endast ett år. Han synes ha helt misslyckats i sitt kall och kom på obestånd. 1578 var han i Köpenhamn, där universitetet skänkte Xett par hosor af XengelsktX till hamX. Om hans bortgång finnes följande anteckning för den 4/4 1578 i biskop Hegelunds almanack: XObiit Haffniae M. Georgius Tausanus in vera poenitentia et filii Dei invocationeX. (avled i Köpenhamn M (agister) Jörgen Tausen i sann ånger och under åkallan av Guds son). Någon uppgift om giftermål eller barn har ej påträffats och med största sannolikhet förblev han ogift.

Catharina, biskop hans T: s äldsta kända dotter, var född i första äktenskapet. Hon var först gift med Hans Foss, präst i Odense (död 8/6 1559). Ene sonen Desiderius Foss blev präst vid Vor Frues Kirke i Köpenhamn. Den andre sonen Anders Foss, blev biskop i Bergen. Sitt andra äktenskap ingick hon med Jörgen Rasmussen Yostedt (död 6/4 1571. inga nya barn i detta äktenskap.

Anna, dotter till biskop hans T., förmäldes med biskopen i Vendelbo stift Lauritz Nielsen (död 16/11 1557). Sonen Hans Lauritzen Amerinus blev medicine doctor och kanik i Ribe. Sonen mester Niels Lauritzen dog som professor i pedagogik i Köpenhamn. Den tredje sonen mester Jörgen Lauritzen blev sockenpräst i Thisted.

Dorothea, dotter till biskop hans Tausen blev gift med sedermera biskopen i Ribe hans Langesen. Tre barn äro kända: sonen Lauge, ett barn okänt till namnet och dottern Mette. Denna blev i sin tur gift med den sedermera kände historikern Anders Sörensen Wedel. Av dessas barn äro tre söner kända; Sören, Hans och Lauge. Denne Hans fick, egendomligt nog, sin morfars tillnamn och kallades hans Tausen. Han blev med hjälp av sin svåger, biskopen i Lund Povel Mortensen, rektor i Malmö i febr. 1621, tre år senare var han hovmästare för svensken Bo Gustafsson Bielkes söner. Han dog i Hamburg utan att efterlämna några barn.

Lisbeth, dotter till biskop hans Tausen. Hon blev först gift med en köpman i Horsens Xsom var fader till m. Mads PorsesX. Om barn i detta äktenskap är intet känt. Andra gången gifte han sig med hans Madsen (latin: X Johannes MattiaeX.) En anteckning härom för den 2/6 1585 i biskop Hegelunds almanack säger: Sponsalia inter Dn Johannem Mattiae, Patorem Horsensem, et Elisabetham viduam filiam m. Joh, Tausoni.X (Trolovning mellan Dn Hans Madsen, pastor i Horsens och änkan Elisabeth, dotter till M. Hans Tausen). Hennes son var otvivelaktigt den mag. Hans Tausen som i första hälften av 17de århundradet var präst i Lösning och korning och brevväxlade med A. S. Wedels äldste sonX. Lösningligger strax söder om Horsens. Kyrkoböckerna i Lösning börja först 1699. Det har ej kunnat utrönas om denne Hans Tausen varit gift och efterlämnat några barn. Helt uteslutet är det således ej X om ock föga troligt X att han kundeha varit fader till den svenska släkten Tausons äldste kände stamfader, Jonas Tauson, men bevis för släktskapet torde numera vara omöjligt att uppbringa.

En dotter till biskop Hans Tausen, var förnamn är okänt blev gift med köpmannen i Ribe Peder Brun. Sonen hette hans Brun.

---------------------------------

Hans Tausen (født 1494 i Birkende ved Langeskov på Fyn - død 11. november 1561) var en dansk teolog og evangelisk-luthersk reformator.

Fra johannitterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, hvor han både studerte og underviste, tok Hans Tausen fatt på en studiereise til Rostock (1516-21), hvor han ble magister i 1519, deretter til København (1521-22), Leuween (1522) i Holland og til Wittenberg (1523-24) i Tyskland.

Under oppholdet i Wittenberg i 1523-24, sluttet Hans Tausen seg til reformasjonen. Han ble i 1525 sendt til Viborg som predikant. Her ble han først fengslet og siden utstøtt av sin egen klosterorden, men kongen tok ham i forsvar,og han ble kongelig kapellan i Viborg. Med kongens beskyttelse opprettet han en luthersk presteskole i Viborg fra 1526, sammen med Jørgen Sadolin. Han fikk lov til å holde prekener i Gråbrødreklosterets kirke, hvor de også sang lutherske salmer.

I 1527 trosset han sølibatet og giftet seg med Dorothea Sadolin. Fra 1529 ble han kalt til luthersk prest i Viborg Gråbrødrekirke, men samme år forflyttet til Nicolai Kirke i København.

Etter at reformasjonen var innført i 1536 ble han med på å utarbeide kirkeordinansen av 1537. Han var biskop i Ribe fra 1541 - 1561, og en del av hans hjem finnes ennå i Ribe, Hans Tausens Hus, som ligger ved Domkirken. Huset er en del av den opprinnelige bispegården, som strakte seg over et noe større areal.

Hans Tausen er også kjent som «den danske Luther».

Salmeforfatter og oversetter

Som en av reformasjonens foregangsmenn har Hans Tausen også vært opptatt av salmer. Vi vet at han brukte danske salmer ved sine gudstjenester i Viborg 1525-29, først ved regelmessige aftensangstjenester, siden i full mes­se, men på dansk og med luthersk nattverd. I forordet til Malmø-salmeboken står det den afftensang/ som i Iudland siunges/ met Antiphoner/ Psalmer oc MagniXcat, og forskere mener Hans Tausen har vært direkte involvert i utarbeidelsen av de danske salmetekstene.

Da han kom til København tok han salmene med seg, slik det står i fortalen til Thomissøns salmebok fra 1569: Men i det Aar 1529. bleffue danske Psalmer først siungen her i Kiøbenhaffn om høsten/ aff Mester Hans Taussen [...] Oc lod han den danske Psalmebog vdprentis forbedrit i det aar 1544. Tausen har vært involvert i en salmeboksutgave, men man kjenner ingen eksemplarer av den i dag. Riktig nok er det en salmebok fra 1533 som inneholder en del salmer som er fordansket af m. Hans Taussen.

Da de katolske bisper følte, at de lutherske prædikanter i byerne havde fået for frie tøjler, fik de kongen Frederik I., til at indkalde til herredag. Drøftelserne her førte ikke til noget resultat, for blandt de verdslige rigsråder var der mange tilhængere af Luther, ligesom kongen selv havde sympati for Luthers lære. Da herredagen opløstes, var man lige vidt. Ingen var blevet sejrherre, og ingen kunne vel heller blive det så længe, kongen holdt fast vedsin tolerancepolitik. Men de mange ivrige og virksomme evangeliske prædikanter i hovedstaden havde ikke været uden virkning på borgerskabet, hvis styre, bortset fra Ambrosius Bogbinder, var forsigtigt og ikke ønskede at gå for hårdt frem. Det var dog klart, at holdningen hos menigmand var så voldsom, at det kunne være svært for bystyre eller prædikanter at holde udviklingen under kontrol. Fanatismen slog ud i lys lue, og folk krævede al katolsk gudstjeneste, ikke mindst de latinske sjælemesser og nattegudstjenester, ud af kirkerne, også af Vor Frue Kirke, hvortil der var knyttet en slags domkapitel. København var inddelt i otte roder. På møder inden for hver rode krævede lutheranerne nu, at hver borger skulle sværge på at ville leve og dø for Guds hellige ord, således som det blev prædiket af prædikanterne, og at de ville gå til modstand mod "det gamle hykleri og det papistiske regimente", om så det skulle koste liv og hals. Fra hver rode skulle der sendes fire mand til borgmester og råd for at afkræve dem en løsning. Der var tidligere blevet truffet den overenskomst med kapitlet, at der stadig skulle være katolsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke, men at "den evangeliske prædiken skal sige dér Guds ord og sige dér dansk messe om søndagen". Borgmester og råd henvendte sig nu til kongen, refererede almuens harme over de katolske messer, og bad ham formå biskoppen til at få kapitlet til at høre op med de katolske gudstjenester; ellers kunne der let ske kannikker og præster overlast, "thi her er mange kumpaner i staden, både bådsmænd, fiskere og andre lavssvende".

Fra Roskilde prøvede Poul Helgesen at gribe ind i striden med et skrift til forsvar kirken. Hans Tausen reagerede omgående med et modskrift.

Frederik I. svarede ikke på brevet fra borgmester og råd. Uroen blev større og større, og tredje juledag 1530 brød det løs. En stor hob med borgmester Ambrosius Bogbinder og flere rådmænd i spidsen brød ind i Vor Frue Kirke. "Først omstyrtede de alle helgenbillederne, spyttede på dem, slog dem med næveslag og spottede dem med forargelige skældsord, mens de sønderslog dem med deres økser, og derpå trængte de ind i koret, hvor de fuldstændig ødelagde kannikstolene og alt panelværket". Således fortæller Poul Helgesen, som dog ikke er en neutral beretter. Man holdt først op med voldsomhederne, da Hans Tausen, "forbrydelsens rænkesmed" eller "dette utyske blandt alle udyr" kom til og fik de vilde mennesker til at holde op med deres rasen. Først nu greb kongen ind. Vor Frue Kirke blev lukket for katolikker såvel som for lutheranere. Året efter fik Joakim Rønnow med rigsrådets støtte kirken åbnet påny, men nu kunfor katolikkerne. Det betød dog langt fra, at kampen mellem papister og prædikanter var endt eller afgjort.

Da rigsrådet med Joachim Rønnow i spidsen efter adelsrepublikkens indførelse anklager Hans Tausen for kætteri, bliver borgerne i København så vrede på bispen, at de går til angreb på ham. Han kommer kun helskindet hjem til sin gård i Nørregade, fordi Tausen beskytter ham. I selve anklagen gik Rønnow ind for et kompromis. Hans Tausen skulle ikke dømmes som kætter, men skulle have forbud mod at prædike i København og skulle landsforvises fra Sjælland. Det hele endte med at Rønnow bøjede sig yderligere: Hans Tausen fik lov til at prædike i København, når bispen tillod det - og det gjorde han. Vigtigst for Rønnow var igen, at det skulle være biskoppen, der bestemte. Folk i byen blev rasende. Og det var i den situation, at Tausen måtte hjælpe Rønnow hjem til sin gård i Nørregade. De gav endda hinanden hånden, da de skildtes. Hvilket måske kostede Tausen et bispejob i første omgang, da reformationen havde afskaffet de katolske biskopper.


--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Tausen

http://runeberg.org/dalihist/tausehan.html

Munk i Antvorskov, magister, biskop i Ribe (TB)._

Hans giftet seg med Ane Andersdatter cirka 1537, Roskilde, Denmark. Ane ble født cirka 1520 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 24 Aug 1570, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]