Notater:

{geni:occupation} St.skr./toller i Christiania

{geni:about_me} 1640: Overlandkommisarius, stiftsskriver og toller i Christiania.

1645: Han er oppført som XtjenerX 08.03.1645 for Fredrik Willhelmsen Rosenvinge, mens sistnevnte kommanderte 'Statholderens Livregiment til hest' under Hannibalsfeiden 1643-45. Kilde: Krigskommissariatets Proviantregnskaper II, pakke 9.

1650: Johan Garman, Slotsskrifer paa Aggershuus kvitterte 26.04.1650 på Akershus festning en restseddel for lønn til Christian Nielsen (Holberg), kilde NST VII.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Jespersdatter. Margrethe ble født cirka 1635; døde cirka 1699, Aker, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Margrethe Maria Garman ble født 27 Jun 1663 , Christiania; døde 8 Jan 1690, Trondheim.
2. Johan Henrik Garmann ble født cirka 1666; døde cirka 1748.

Familie/Ektefelle/partner: Maren Willumsdatter Dop. Maren ble født 29 Okt 1620; døde cirka Okt 1654; ble begravet 29 Okt 1654, Bragernes. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Anne Cathrine Garmann ble født cirka 1635; døde cirka 1675.
2. Christiane Sophie Garmann ble født cirka 1650; døde cirka 1696.

Notater:

{geni:occupation} Rådmann i Haderslev. Kongelig faktor Kongsberg sølvverk, Købmand i Haderslev og Faktor ved Kongsberg Sølvværk, Illegitimate son of King Frederik II of Denmark, Councillor in Haderslev, Købmand i Haderslev, Faktor ved Kongsberg Sølvværk

{geni:about_me} Frederik II hadde som elskerinne Anna Hardenberg, som var datter av hoffsjefen ved Malmøhus slott, dit Fredrik var sendt som ung for å lære å "holde hoff". Johan kan være sønn i dette eller et annet illegitimt forhold.

--------------

Fredrik II forelsket seg i Anne Hardenberg så tidlig som i 1558, eller før.
Faren, kong Christian III og dronningen var vel vitende om sønnens kjærlighet til Anna, som oppholdt seg hos ham på Malmøhus. Det var utvilsomt Frederik II's ønske å sette dronningkronen på hennes hode, noe hun selv motsatte seg.Kongens ulyst til å inngå fyrstelig ekteskap skyldtes hensynet til Anna Hardenberg, og hennes avslag på kongens tilbud om å innta plassen ved hans side gav støtet til at kong Frederik valgte sin gemalinne blant fyrstenes rekker (Sophie v. Mecklenburg).

Et halvt år etter kongens bryllup 20 juli 1572 sto Anna Hardenberg selv brud med forstander for Herlufsholm skole Oluf Mouritsen Krognos, men de var gift bare et halvt år da han døde allerede 25 juni 1573. Anna Hardenberg levde deretter som barnløs enke til sin død 15. feb. 1589, men tok seg med kjærlighet og omhu av flere av barna til sine slektninger. Hun må selvsagt ha vært født før, event. kort tid etter, farens Corfitz Hardenbergs død ca. 1541/48, ogvar ant. maks. 40 år ved Johan Garmanns fødsel i 1575/1580.

-----------------

kom til Norge med leidebrev av 10. jan 1628 fra sin "halvbror" Christian 4.
Han forlot Danmark på grunn av de keiserlige innfall i Danmark under Wallenstein i året 1627. Han dro med sin familie til Malmø, hvor han under sitt opphold fikk en kgl. tillattelse til med hustru, barn og svoger samt skip og gods å reise til Kristiania eller annetsteds i Norge, hvor han ønsket å nedsette seg.

(Nevnt som uekte sønn av Frederik II av Danmark.)
Halvbror til Kristian IV av Danmark.

(Der findes en bog der hedder "Slægten Kjeldsen fra Vittrup, Børglum Sogn: Om Kjeld Madsen, født 1823, og hustru deres forfædre og efterkommere".

I bogen fortælles der mere om Johan Garman og om hans rejse til først Sverige og senere Norge om om hans arbejde ved Kongsberg Sølvværk. Der står at han blev gift med Bodil Hermannsdatter Reimnich.)

-------

Leidebrevet fra 10 Januar 1628 lyder som følgende:

«G(jør)A(lle) W(itterlig) at wj aff wor synder lig gunst och Nåde hafor undt, bewilgett och tilladt och nu med dette wort obne breff under, bewil ger och tillader nerværende Johan Gaarmand Hadersleff att maa med sin Hustro, børn og Swoger, samt deris Skib och med haffwende guods begiffue dennem fra wor kjøbstad Malmø huorleden han sig hafor begiwet, der han fienden (Wallenstein mot Svenskerne) maatte vige och till wor Kjøbstad Christiania eller andenstedzudj vort Rige Norge, hvor dennem Iyster. Thi forbyde wj vore Fogder, Embitzmænd och alle andre førschrewne Johan Gaardmand med hans Hustro, børn och Swoger herpå nogen forhindring eller forfang att gjøre under wor hyllest og Naade. Giuffet Haffn den 10de Januari 1628. Christian IIII.»

---

Norsk slekt innvandert fra hertugdømmene. Eldste kjente stamfar er Johan G. (ca 1580-1651), som var rådmann i Haderslev, men flyttet til Norge 1628 med leidebrev fra Christian 4. og slo seg ned som kjøpmann på Bragernes. Senere ble han faktor ved Kongsberg sølvverk. Den nålevende slekt stammer fra hans sønnesønns sønnesønn, sorenskriver Johan G. (1717-1870). Herman G. (1612-1674), embedsmann av dansk ætt, utdannet i Tyskland, kom til Norge 1630 som underskriver på Akershus hos stattholderen Christoffer Urne, tollskriver i Bergen 1636, borger i Bergen 1648, rådmann samme år, byens første magistratspresident 1675, stor jordegodseier, var bosatt på Store Sandvikens gård. Johan HenrikG. (1673-1748), f i Aker, oberst og godseier, arvet 1701 gårdene Vestre Grefsen og Hovin i Aker, kom ved giftermål 1718 i besittelse av Frogner, Øvre Blindern, Søndre Tåsen, asle og Åsen, var bosatt på Hovin. Litt.: Norsk slektskalender II (1951) s. 97-104. Kilde: http://www.vigerust.net/lexikon/lexikon_slekter_g.html
--------------------
http://www.snl.no/Garmann
--------------------
Johann Frederiksen Garmann was the illegitimate son of King Frederik II of Denmark and Norway. He was born in Haderslev in Denmark, the same town where Frederik II was born.

He was a council member of the Haderslev town board and also a Land Commissioner. He moved to Norway later in his life where was a mining company's food provisioner. He must have been a man of means as there is a record of him purchasing 45 specimens of pure silver (some 4.7kg) from the Kongsberg mine in Norway where he was a shareholder.He was in fact the 5th biggest purchaser, King Christian IV ( his half-brother) being the biggest.

One branch of our family have the surname Garmann-Johnsen. They were the first cousins of Jorgen Martin Meldal-Johnsen and are the owners of the firm Hans Johnsen in Kristiansand Norway. The firm was started by Han Johnsen (RDO) who was the father of Jorgen Martin Meldal-Johnsen.


--------------------
''Johan GARMANN
1575 - 1651
RESIDENCE: JG "sies å skulle være" sønn (u.e.) av Kong Frederik II
OCCUPATION: Faktor Kongsb.sølvv. 1627 (?) (Ankom Bragernes 1628)

BIRTH: 1575, (1580 ?) Haderslev (ikke verifiserte foreldre !)
BAPTISM: (d.e.) (Gaarmand) (ist. ev. sønn av Anna Hardenberg ?)
DEATH: 1651, (1657 ?) Kongsberg (Bragernes, Drammen ?)
BURIAL: 2 Jul 1651, Kongsberg
Father: Frederik II OLDENBURG
Mother: Malena

Family 1 : Boel Hermansdatter REIMNICH
MARRIAGE: ABT 1605, Danmark
+Anneken GARMANN
+Johan GARMANN
Bernt Johansen GARMANN
+Herman Johanssøn GARMANN
+Elisabeth GARMANN
Willum GARMANN
Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0055/g0000036.html#I9553
--------------------
* RESIDENCE: JG "sies å skulle være" sønn (u.e.) av Kong Frederik II
* OCCUPATION: Faktor Kongsb.sølvv. 1627 (?) (Ankom Bragernes 1628)
* BIRTH: 1575, (1580 ?) Haderslev (ikke verifiserte foreldre !)
* BAPTISM: (d.e.) (Gaarmand) (ist. ev. sønn av Anna Hardenberg ?)
* DEATH: 1651, (1657 ?) Kongsberg (Bragernes, Drammen ?)
* BURIAL: 2 Jul 1651, Kongsberg
http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000027.html#I9553

Johan giftet seg med Boel (Bodil) Hermansdatter Reiminch. Boel (datter av Herman Reiminch og Margrethe Wilhelmsdatter Schumacher) ble født cirka 1585 , Kolding, Denmark; døde 12 Feb 1657, Bragernes, Buskerud, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Boel Hermansdatter REIMNICH

BIRTH: ABT 1585, (Bodil) (Reiminchs) Kolding, Danmark

DEATH: 12 Dec 1657, Bragernes, Drammen

Father: Herman REIMNICH

Mother: Margrethe Wihelmsdatter SCHUMACHER

Johan GARMANN

MARRIAGE: ABT 1605, Danmark

Anneken GARMANN

Johan GARMANN

Bernt Johansen GARMANN

Herman Johanssøn GARMANN

Elisabeth GARMANN

Willum GARMANN

Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0055/g0000036.html#I9553

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark og Norge, Kung av Danmark och Norge 1559-1588, King of Denmark and Norway, Dansk kung 1559-, Konge av Danmark og Norge, Konge af Danmark - Norge

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10139.htm#i101382 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3037 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king39.htm Kings of Denmark]
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/view/35264/67728 Frederik II's Kalenderoptegnelser for Aarene 1583, 1584 og 1587] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik2 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-2-1534-1588/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1559X1588
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104411 Christian III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/4104731 Christian IV]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_II_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2 Dansk]

He began his reign by conquering the independent republic of Dithmarschen
(now a region of Germany) in the western part of the duchy of Holstein.
Encouraged by his success, he began a war with Sweden in 1563; it was,
however, settled under the Peace of Stettin (1570) with little gain for
Denmark. During the latter part of his reign, which was peaceful, he
suppressed piracy on the North and Baltic seas and built the
fortress-castle of Kronborg in Helsingør (Elsinore). The castle is the
setting of Shakespeare's Hamlet.

KING OF DENMARK & NORWAY

Fredrik giftet seg med Magdalena Frederik II's mistress. Magdalena døde cirka 1657. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} mistress of King Frederik II

Notater:

{geni:occupation} Apoteker i Kolding

{geni:about_me} Herman REIMNICH

ABT 1550 - 26 Jul 1598

OCCUPATION: Apoteker i Kolding

BIRTH: ABT 1550, Koesfeld, Westfalen

DEATH: 26 Jul 1598, Kolding

Family 1 : Margrethe Wihelmsdatter SCHUMACHER

MARRIAGE: ABT 1685

Boel Hermansdatter REIMNICH

Anniche Hermansdatter REIMNICH

Reiminch blev begravet i Kolding kirke i Korets nordside. (Graven kostede 20 Daler)

Herman giftet seg med Margrethe Wilhelmsdatter Schumacher cirka 1585. Margrethe ble født cirka 1560 , Haderslev, Denmark; døde cirka 1635, Kolding, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Apoteker i Kolding (Efter sin mands død i 1598)

{geni:about_me} Margrethe Wihelmsdatter SCHUMACHER
BIRTH: ABT 1560
DEATH: 1635, Kolding
Father: Wilhelm SCHUMACHER
Mother: Bodil Jørgensdatter ANCHERSEN

Family 1 : Herman REIMNICH
MARRIAGE: ABT 1685
+Boel Hermansdatter REIMNICH
Anniche Hermansdatter REIMNICH

Notater:

{geni:occupation} Konge: Danmark 1534-1559, hertug Holstein, Konge av Danmark (1534-1559) og Norge (1536-1559), kung från 1534, Kung i Danmark 1534-1559 och Norge 1537-1559, King of Denmark and Norway 1534-1559, Dansk kung 1534-, Konge i Danmark 1534-59

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102274 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=2628 Geneall]
*[http://www.kingsofdenmark.dk/king38.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian3 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-3-1503-1559/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign Denmark 1534X1559 Norway 1537X1559 Coronation 12. August 1537, Copenhagen
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] '''Successor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II]
*'''Duke of Holstein and Duke of Schleswig''' 1523X1559 till 1533 with Frederick I, since 1544 with his brothers [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] and [http://www.geni.com/people/index/4104123 Christian II] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II] with [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_3 Dansk]

Christian established Lutheranism as the state religion in all his
dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating
the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet,
centralized the internal government, annulled the electoral status of the
Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish
crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his
son Frederick II.

Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.


I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere.


Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus.


Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark.


I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534.


Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.


I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham.


I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige.
Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord.


Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.


Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte.


Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark.


Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse.


Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.


_________________


Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede.


Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning.


En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal.


I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg.


Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks.


Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne.


I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel.


Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder.


Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk.


Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian giftet seg med Dorothea Askanier, Dronning af Danmark og Norge 29 Okt 1525, Lauenburg, Sachsen-Lauenburg, Deutschland(HRR). Dorothea (datter av Magnus I von Sachsen-Lauenburg, Herzog og Katharine Welf, Herzogin zu Sachsen-Lauenburg) ble født 9 Jul 1511 , Lauenburg, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 7 Okt 1571, Sønderborg, Schleswig, Danmark; ble begravet cirka 1581, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} drottning, Princess of Saxony (Sachsen-Lauenberg)

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102275 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2727 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningdorothea3chr Burial] In Danish
*[http://runeberg.org/dbl/4/0306.html Biografi] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg Dansk]

Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.


Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel.


Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus.


1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning.


Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.


Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner.


I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket.


Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n.


Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her.


Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser.


Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.


Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Invalid baptism temple code: Jriver.
Invalid endowment temple code: Jriver.