Familie/Ektefelle/partner: Anders Jensen Kjærulf. Anders (sønn av Jens Andersen Kjærulf) ble født cirka 1511 , Lendum, Nordjylland, Danmark; døde 24 Jul 1589, Hals Magistate farm, Hals Parish, Denmark; ble begravet , Hals Church, Hals Parish, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Anders Andersen Kjærulf ble født cirka 1540; døde cirka 1613, Hellevad, Nordjylland, Danmark.
2. Jens Anderson Hals Kjærulf ble født cirka 1560 , Hals Aalborg Denmark; døde cirka 1629, Marstrand, Västra Götaland, Sweden.
3. Anne Andersdatter ble født cirka 1568 , Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark; døde cirka 1631, Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark.
4. Johanne Andersdatter Hals Kjærulf døde cirka 1630, Sæby.

Notater:

{geni:occupation} Gaardbonde på "Kornumgaard" i Vester Brønderslev, Kornumgård

{geni:about_me} Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s. 34

Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen

Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del

af Kornumgaard og boede der4. Han nævnes (af Dyrskjøt)

1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard,

Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev

Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen

af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans

Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes

15546. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans

Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1

Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales

først, da vi hurtigst er færdige med dem.

1. . . . Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Thomsen i Kongensgaard

i V. Brønderslev; han anføres 1568 (Præsteindberetningen)

som Ejer af en jordegen Gaard, som han vel har

faaet med sin Hustru.

2. . . . . Andersdatter Kjærulf kaldes 1568 (Præsteindb.) »Jens Kierulffs

Søster« og havde da en Bondegaard »som hendes

egen«. Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted

(Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard

til Admiral Peder Munk1. Peder Mørk var Søn af Herredsfoged

Hans Mørk i Saltumgaard (Hvetbo H.) og Halvbroder

til den senere Herredsfoged Vogn Hansen Mørk i Saltum.

3. Anne Andersdatter Kjærulf var gift med Anders Skriver (se S.

11) i Hals Fogedgaard, men er vel næppe identisk med den

Anne Andersdatter, der havde Livsbrev paa nævnte Gaard

af Abbed Anders Andersen i Vidskøl Kloster, kgl. Stadfæstelse

15. Aug. 1558.
--------------------
Owned, by mid 16th century, at least a part of Kornumgaard where he also resided . According to Dyrskjøt he lived in 1534 in the Børglum episcopal residence, Kjølskegaard in the parish of Hallund and around 1540 bailiff in Jerslev district . As he is not mentioned as a freeholder in the ministers report of 1568, it is to be assumed that he was dead by then. His successor as bailiff, Peder Jensen in Kjølskegaard is mentioned in 1554 . The name of his wife is not known, nor is the number of children.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anders Jensen Kjærulf nævnes 1534, og var ca 1540 herredsfoged i Jerslev Herred. Han boede først i Børglum Klosters gård Kølskegård i Hallund sogn, men omkring 1550 i Kornumgård (V.Brønderslev sogn). 1543 fik han kongelig bevilling til at beholde sin halvdel af V.Hebbelstrup i Hallund sogn for samme afgift som før Klemensfejden (hvor nævnte gård konfiskeredes af Kronen som så meget andet bøndergods efter fejden). Anders Jensen Kjærulf synes afgået som herredsfoged før 1554, muligvis død dette år eller før. Hans hustru, hvis navn ikke kendes, var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk af Kølskegård.

Af Anders Jensen Kjærulfs børn kendes følgende: En datter gift med Anders Thomsen i Kongensgård i V.Brønderslev, en datter, der i Præsteindberetningen 1568 betegnes som Jens Kjærulfs søster, Anne Andersdatter Kjærulf (gift med Niels Andersen Kjærulf), og Jens Andersen Kjærulf. (CK6-)

Anders Jensen Kjærulf boede en tid i Børglum Bispestols gård Kølskegaard og var omkring 1540 herredsfoged i Jerslev herred, men var vist død før 1568, da han ikke nævnes som selvejer i præsteindberetningen. Han var sandsynligvis gift med en datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk og arvede med hende en halvgård af Vester Hebbelstrup.

Den halvdel af V.Hebbelstrup, som han ejede, og som han antagelig havde fået med sin hustru, blev som andet selvejer-bøndergods forbrudt i Klemensfejden 1534, men han købte gården tilbage af Kronen og fik 1543 et sålydende kongebrev:

"Vi Christian, med Guds Naade (etc) gør alle vitterligt, at efterdi denne Brevviser Anders Kierul i Kornum haver nu ladet handle med Os om en halv hans Bondegaard og Gods i Vester Hebelstrup, som Niels Andersen nu paaboer, liggendes i Hallund Sogn i jerslev Herred udi Vor Land Nørrejylland og haver derfor været udi Vort Minde, da haver Vi af Vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under og tillader, at forskrevne Anders Kierul og hans Arvinger maa og skulle have, nyde, bruge og beholde forskrevne halve hans Bondegaard Vester Hebelstrup med dens rette Ejendom og Tilliggelse saa firi og for saadan landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden Fejde her i Riget begyndtes; dog saa, at han og hans Arvinger skal være Os og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, huld og tro og aarligen til gode Rede af forskrevne halve Bondegaard og Gods gøreog give til Os og Kronen saadan landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gøres og gives før Fejden begyndtes.

Thi forbyder Vi alle osv.

Givet udi Vor Købstad Aalborg. Mandagen næst efter Sct. Laurentii Dag (dvs. 10.august) Aar 1543. Under Vort Signet".

1543 beboedes denne gård altså af en Niels Andersen, der muligt har været en søn af Anders Kjærulf; men 1579 beboedes den af en Thomas Jensen, der endnu 1606 anføres i V.Hebelstrup. Han tiltaltes 1612 af Lars Wilsen i den anden V.Hebelstrup gaaeard for resterende tiende for 1606 og 1607. (...)

Gårdens historie efter Anders Kjærulfs død o. 1550 er uvis, men antagelig er gården gået i arv til hans døtre, af hvilken en var gift med Anders Thomsen (Vognsen, vist senere til Stensbæk i Bindslev sogn) i Kongensgaard i V.Brønderslev sogn, en anden med Peder Hansen Mørk i Musted, og Anne Andersdatter, død 1625, gift med Anders Skriver, død 1589, begravet i Hals kirke. Boede i Hals Fogedgaard og var fader til rådmand i Aalborg Jens Andersen Hals (død 1627), ridefoged til Aastrup Anders Kjærulf Andersen i V.Brønderslev (død før 1613), Anne Andersdatter, gift med Jens Andersen Juel, død o. 1614, boede i Hals Fogedgaard, og Johanne Andersdatter, boede 1630 og 1636 i Sæby som enke efter Laurids Jensen i Krogen i V.Brønderslev.

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Jens Andersen Kjærulf

Ref: Ægteskabsforbindelse usikker! Kilder: KS1-KS2-CK6-

Far: Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453)

Mor: ukendt NN



Født: (14--)

Boede: Kornumgård, V.Brønderslev sogn, Hjørring amt

--------------------------------------------------------------------------------

I familie med NN Hansdatter Eg ((14--) - )

Vielse: (???)



Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumlinien, s.33

Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet »stort

gods I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner«1.

Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie,

at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, »af Edelstand«; han

bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der

var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred

(Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en

noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end

Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri

Mand med adelig Kvinde for at være »af Edelstand«. En Jens

Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til

Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2,

men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen

Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte

Peder Hansens Søster.

Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: »Hans Hustrus

Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris

Gods frij«, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales,

bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V.

Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru

var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og

som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg),

der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470

nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger

ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter

Betegnelsen »bonde« maa antages at have været Selvejerbonde,

og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at

Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at

hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,

og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser

ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods

X at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.

Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange

Børn, »mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter

«1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter,

nemlig:

Børn: Anders Jensen Kjærulf (1500 - 1569)

Vogn Jensen Kjærulf (1500 - )

Hans Jensen Kjærulf (1500 - )

NN Jensdatter Kjærulf (1500 - )

Jens giftet seg med NN 1 Hansdatter (Bonde?) Eg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s.34

Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at

hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,

og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser

ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods

X at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.

Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange

Børn.

Notater:

{geni:occupation} Fogedgård i Vadum

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-sHo-Bry-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Anders Kjærulf (1400 - 1449)

Mor: ukendt NN



Født: før 1426

Boede: 1448 Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Død: efter 1453



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med ukendt NN

Vielse: før 1451

Børn: Anders Andersen Kjærulf (1451 - )

Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )

NN Andersdatter ((14--) - )

Peder Andersen Kjærulf ((14--) - 1453)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da herredsfogedembedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen.

Ifølge Carl Klitgaard "Kjærulfske Studier" skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgaard mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter, som genealogen Peder Larsen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536. Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgaard nævner sønnen Jens, der blev stamfar til Kornumgaard-linjen, og sønnen Anders.

Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgård i Vadum sogn, da han første gang optrådte som herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men herefter optræder han ikke længere i arkivalierne. (sHo-).

Navnet Kjærulf er sammensat af to Led, nemlig Kjær og Ulv. Det første Led staar antagelig i Forbindelse med Kjær Herred, hvor Slægten først træffes, og er altsaa ensbetydende med et lavtliggende, fugtigt Stykke Jord (jvf. Eng, Ager, osv.), idet nævnte Herred i ældre Tid overvejende bestod af Kær og Mosestrækninger; det sidstnævnte Led er Dyrenavnet Ulv, og Kjærulf kan altsaa jævnføres med Moseræv, Skovhare, Markmus osv. (...).

I det 16. og 17. Aarhundrede ses Medlemmer af Slægten ofte at have ført en gaaende eller springende Ulv i deres Signeter og "Vaaben", men ligesaa ofte anvendes dog Bomærker af den almindelige Slags. (...).

Med Hensyn til Slægtens sociale Stilling i det 15. og 16. Aarhundrede gælder det, at den var en Storbondeæts; Familiens Medlemmer giftede sig i flere Tilfælde ind i Lavadelen (Griis, Børialsen, Munk, Harbou o.fl.) eller søgte sigÆgtefæller i andre Storbondeætter, selv om de skulde hentes langvejs fra (Stræt, Winter, Kraas, Mørk, Selgensen o.fl.) thi Selvejerbønderne var i saa Henseende næsten ligesaa eksklusive som Adelen.

Muligt er det, at Kjærulferne har været adelige, men senere er sunkne ned i Bondestanden, saaledes som der berettes om flere Bondeslægter, og som det jo ogsaa vitterligt er gaaet med flere adelige Familier; men udover nogle sagnagtige Fortællinger er der intet fundet om et saadant Adelskab, og i hvert Fald er det gaaet tabt allerede i Middelalderen eller før Klementsfejden.

Den bekendte lærde vendsysselske Bonde Peder Laursen Dyrkskjøt (født 1630, død 1707), som var en ivrig Genealog, og som i Særdeleshed interesserede sig for Kjærulferne, fordi han paa mødrene Side var beslægtet med dem, ligesom hans Datter var gift med en Kjærulf, har efterladt sig en Del Bidrag til Kjærulfernes Genealogi, og han regner Slægten for adelig (Adelsmand, af Edelstand o.l.), men hertil er at bemærke, at Dyrskjøt næppe anlagde samme Maalestok i saa Henseende som Nutidens Genealoger, men at han regnede f.Eks. Afkom af ufri Fader med fri Moder for at være af adelig Stamme og vist heller ikke skelnede skarpt mellem jordegne Bønder og adelige Personer. Naar det i ChristofferII's Haandfæstning (Art.33) siges, at Ombudsmanden skal sætte en Adelbonde fra Herredet til sin officialis (dvs Herredsfoged), hvilken Bestemmelse gentages i senere Haandfæstninger, er dette jo netop at forstaa saaledes, at Herredsfogden skal være en jordegen Person; vi ser, at han undertiden var adelig, men det var sjældent, hvorimod han næsten altid tilhørte de store Odelsætter, og i det nordlige Jylland beklædtes Fogedembederne gennem lange Tidsrum af samme Slægter (Kjærulf i Kjær Herred, Mørk i Børglum, Mørk i Hvetbo, Kjærulf og Mørk i Jerslev osv.), saa Dyrskjøt kunde maaske deraf fristes til at tro, at disse Slægter oprindelig havde været adelige. (...). Har Kjærulferne været adelige, er det gaaet denne Slægt som de danske Familier Griis (af Slette), Gjed, Munk o. fl., der er gaaet over i Knabernes Rækker og er kommen til at danne et Bondearistokrati sammen med Odelsbønderne, i hvis Rækker de indgiftede sig. "Knaber" betyder egentlig Folk af god adelig Herkomst, som formedelst Giftermaal med uadelige ikke mere agtes for Adel, og af saadanne fandtes der mange i Norge og Danmark, særlig i Nørrejylland og Vendsyssel, fortælles der i Resens Udgave af "Hirdskraa". Det behøvede dog næppe at være ustandsmæssigt Giftermaal, der foraarsagede Overgang til Knabernes Rækker; Fattigdom har voldt det samme, og i det hele regnedes Begrebet "Knabe" vistnok noget videre end af Resen angivet, saa f.Eks. Afkom af ufri Mand og fri Kvinde, ja, vel endog den ufrie Mand i Ægteskab med en fri Kvinde kom ind under Betegnelsen Knabe. Herredsfogeden Christen Sørensen Testrup omtaler i sin Rinds Herreds Krønike (Jydske Saml. 1. I. 342) de talrige Knaber i dette Herred, og de fandtes meget udbredte i hele Himmerland; det var Ætlinge af de adelige Familier Munk, Pors (Børialsen), Fredberg, Vognsen, Gjed, Winter, Hørby, Benderup, Skadeland, Bred o. fl., og vi træffer tildels de samme "Knaber" i Vendsyssel. (...).

Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "de Wolffer och Pogwisches Stamme fra Holsten", og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders Wlff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som eigede Aslundgaard, fogdegaard, Biørum och megit gods och gaarde der I Kierherridt och megit I Huetboe och Hannherridt .... och haffde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers och første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff, Saa som hand wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], och som han vadnt sagen, adspurde Kongen ham, huor hand boede, da suarede hand, Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Duhaffue Kiervlffs Naffn, som hand och hans Arffuinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst". (...).

Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføjer Dyrskjøt:

"Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa Iche heller fliere af hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffie berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och 1454 neffnet". (KS-).

Carl Klitgaards Kjærulfsle studier, s. 8-9

Søn: Anders Andersen Kjærulf, boede i 1448 i Fogedgaard i

Vadum Sogn og var Foged i Kjær Herred.2 Han nævnes ogsaa

1450 og 14543, men var vist død eller afgaaet som Herredsfoged

før 1458, da Thord Nielsen baade dette Aar og 1460 næv-

nes som Herredsfoged i Kjær Herred.1 Om der af den Omstændighed,

at ingen af Anders Kjærulfs Sønner direkte efterfulgte

ham som Foged, tør sluttes, at han er død, før Sønnerne

var myndige, skal lades usagt, men det maa dog bemærkes, at

Fogedembedet i nævnte Herred fra Middelalderen af og indtil

Slutningen af det 17. Aarh. synes at have været knyttet til Familien

Kjærulf med Undtagelse af den Tid, da nævnte Thord

Nielsen beklædte det. Navnet paa Anders Kjærulfs Hustru kendes

ikke; de synes at have haft mindst 3 Sønner, og er det

rigtigt, som Dyrskjøt beretter, at Skipper Klements Moder var

en Kjærulf, kan hun ogsaa nærmest anbringes her.Vi faar da

følgende Børn:

N.N.Andersdatter Kjærulf

Peder Andersen Kjærulf

Jens Andersen Kjærulf

Anders Andersen Kjærulf

Anders giftet seg med Hustru Kjærulf. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Hustru Andersen Eg Bonde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]