Notater:

{geni:about_me} Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.

Peder giftet seg med N.N. Andersdatter Kjærulf, i Kornumgåd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} NN Andersdatter Kjærulf betegnes i Præsteindberetningen 1568 som Jens Kjærulfs søster, og som ejer af en gård i V.Brønderslev. Hun blev antagelig gift med Peder Hansen Mørk i Musted i Jerslev sogn, der før 1580 solgte en søsterlod i Kornumgaard til admiral Peder Munk. (CK6-)

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged, Saltumgård

{geni:about_me} Hans Mørch

http://vestraat.net/iea-o/p256.htm#i10450
--------------------
Kilde:http://www.polyjo.dk/

Hans Laursen Mørk

Ref: Kilder: CK10-KS1-sMø-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Laurs Ovesen? Mørk (1470 - 1542)

Mor: ukendt NN



Født: omkring 1510

Boede: Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Død: omkring 1593 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bodil Laursdatter (- 1564)

Børn: Kirsten Hansdatter Mørk (1550 - )

Peder Hansen Mørk ((15--) - 1608)

Laurs Hansen Mørk ((15--) - 1602)

Anne Hansdatter Mørk ((15--) - 1624)

Maren Hansdatter Mørk ((15--) - 1621)

Laurs Ovesen Hansen Mørk ((15--) - 1626)





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605)

Børn: Vogn Hansen Mørk (1565 - 1606)

Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Inger Hansdatter Mørk (1570 - 1637)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang varskik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen oghans følge rejste rundt i landet).

Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af engård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø)

Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod HansMørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn,og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.

Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme.

Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk].

Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).

Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i
Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6
børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn,
hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne,
gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen,
død 1639.
(Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946.
Side 339.
Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi.
Slægten Mørk fra Saltum.
Side 347.
Linie B.


--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.




Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2.

Hans giftet seg med Bodil Laursdatter cirka 1532. Bodil ble født cirka 1510 , Vadum, Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark; døde cirka 1568, Saltumgård, Saltum, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hans Mørks 1. hustru

{geni:about_me} Bodil Laursdatter

http://vestraat.net/iea-o/p257.htm#i10451

Bodil Laursdatter giftet seg med Hans Mørch. Bodil Laursdatter døde circa 1565.
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:


1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.


2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.


3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).


4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.


5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.


6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.


7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).


8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).


9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.


Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.

Morten Pedersen, der 1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel2.
mindre

Notater:

{geni:occupation} Gaardbonde på "Kornumgaard" i Vester Brønderslev, Kornumgård

{geni:about_me} Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s. 34

Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen

Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del

af Kornumgaard og boede der4. Han nævnes (af Dyrskjøt)

1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard,

Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev

Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen

af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans

Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes

15546. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans

Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1

Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales

først, da vi hurtigst er færdige med dem.

1. . . . Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Thomsen i Kongensgaard

i V. Brønderslev; han anføres 1568 (Præsteindberetningen)

som Ejer af en jordegen Gaard, som han vel har

faaet med sin Hustru.

2. . . . . Andersdatter Kjærulf kaldes 1568 (Præsteindb.) »Jens Kierulffs

Søster« og havde da en Bondegaard »som hendes

egen«. Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted

(Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard

til Admiral Peder Munk1. Peder Mørk var Søn af Herredsfoged

Hans Mørk i Saltumgaard (Hvetbo H.) og Halvbroder

til den senere Herredsfoged Vogn Hansen Mørk i Saltum.

3. Anne Andersdatter Kjærulf var gift med Anders Skriver (se S.

11) i Hals Fogedgaard, men er vel næppe identisk med den

Anne Andersdatter, der havde Livsbrev paa nævnte Gaard

af Abbed Anders Andersen i Vidskøl Kloster, kgl. Stadfæstelse

15. Aug. 1558.
--------------------
Owned, by mid 16th century, at least a part of Kornumgaard where he also resided . According to Dyrskjøt he lived in 1534 in the Børglum episcopal residence, Kjølskegaard in the parish of Hallund and around 1540 bailiff in Jerslev district . As he is not mentioned as a freeholder in the ministers report of 1568, it is to be assumed that he was dead by then. His successor as bailiff, Peder Jensen in Kjølskegaard is mentioned in 1554 . The name of his wife is not known, nor is the number of children.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anders Jensen Kjærulf nævnes 1534, og var ca 1540 herredsfoged i Jerslev Herred. Han boede først i Børglum Klosters gård Kølskegård i Hallund sogn, men omkring 1550 i Kornumgård (V.Brønderslev sogn). 1543 fik han kongelig bevilling til at beholde sin halvdel af V.Hebbelstrup i Hallund sogn for samme afgift som før Klemensfejden (hvor nævnte gård konfiskeredes af Kronen som så meget andet bøndergods efter fejden). Anders Jensen Kjærulf synes afgået som herredsfoged før 1554, muligvis død dette år eller før. Hans hustru, hvis navn ikke kendes, var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk af Kølskegård.

Af Anders Jensen Kjærulfs børn kendes følgende: En datter gift med Anders Thomsen i Kongensgård i V.Brønderslev, en datter, der i Præsteindberetningen 1568 betegnes som Jens Kjærulfs søster, Anne Andersdatter Kjærulf (gift med Niels Andersen Kjærulf), og Jens Andersen Kjærulf. (CK6-)

Anders Jensen Kjærulf boede en tid i Børglum Bispestols gård Kølskegaard og var omkring 1540 herredsfoged i Jerslev herred, men var vist død før 1568, da han ikke nævnes som selvejer i præsteindberetningen. Han var sandsynligvis gift med en datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk og arvede med hende en halvgård af Vester Hebbelstrup.

Den halvdel af V.Hebbelstrup, som han ejede, og som han antagelig havde fået med sin hustru, blev som andet selvejer-bøndergods forbrudt i Klemensfejden 1534, men han købte gården tilbage af Kronen og fik 1543 et sålydende kongebrev:

"Vi Christian, med Guds Naade (etc) gør alle vitterligt, at efterdi denne Brevviser Anders Kierul i Kornum haver nu ladet handle med Os om en halv hans Bondegaard og Gods i Vester Hebelstrup, som Niels Andersen nu paaboer, liggendes i Hallund Sogn i jerslev Herred udi Vor Land Nørrejylland og haver derfor været udi Vort Minde, da haver Vi af Vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under og tillader, at forskrevne Anders Kierul og hans Arvinger maa og skulle have, nyde, bruge og beholde forskrevne halve hans Bondegaard Vester Hebelstrup med dens rette Ejendom og Tilliggelse saa firi og for saadan landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden Fejde her i Riget begyndtes; dog saa, at han og hans Arvinger skal være Os og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, huld og tro og aarligen til gode Rede af forskrevne halve Bondegaard og Gods gøreog give til Os og Kronen saadan landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gøres og gives før Fejden begyndtes.

Thi forbyder Vi alle osv.

Givet udi Vor Købstad Aalborg. Mandagen næst efter Sct. Laurentii Dag (dvs. 10.august) Aar 1543. Under Vort Signet".

1543 beboedes denne gård altså af en Niels Andersen, der muligt har været en søn af Anders Kjærulf; men 1579 beboedes den af en Thomas Jensen, der endnu 1606 anføres i V.Hebelstrup. Han tiltaltes 1612 af Lars Wilsen i den anden V.Hebelstrup gaaeard for resterende tiende for 1606 og 1607. (...)

Gårdens historie efter Anders Kjærulfs død o. 1550 er uvis, men antagelig er gården gået i arv til hans døtre, af hvilken en var gift med Anders Thomsen (Vognsen, vist senere til Stensbæk i Bindslev sogn) i Kongensgaard i V.Brønderslev sogn, en anden med Peder Hansen Mørk i Musted, og Anne Andersdatter, død 1625, gift med Anders Skriver, død 1589, begravet i Hals kirke. Boede i Hals Fogedgaard og var fader til rådmand i Aalborg Jens Andersen Hals (død 1627), ridefoged til Aastrup Anders Kjærulf Andersen i V.Brønderslev (død før 1613), Anne Andersdatter, gift med Jens Andersen Juel, død o. 1614, boede i Hals Fogedgaard, og Johanne Andersdatter, boede 1630 og 1636 i Sæby som enke efter Laurids Jensen i Krogen i V.Brønderslev.

Anders giftet seg med Pedersdatter Mørk. Pedersdatter (datter av Peder Jensen "i Burholt" og Anna Nielsdatter Mørk) ble født cirka 1505. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} NN Pedersdatter var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt i Ø.Brønderslev sogn, og søster til Jens Pedersen i Burholt.

Mother Anne Nielsdatter Mørk

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Jens Andersen Kjærulf

Ref: Ægteskabsforbindelse usikker! Kilder: KS1-KS2-CK6-

Far: Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453)

Mor: ukendt NN



Født: (14--)

Boede: Kornumgård, V.Brønderslev sogn, Hjørring amt

--------------------------------------------------------------------------------

I familie med NN Hansdatter Eg ((14--) - )

Vielse: (???)



Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumlinien, s.33

Jens Andersen Kjærulf skal i Følge Dyrskjøt have ejet »stort

gods I Jersleff Herridt I wester Brøndersleff och fliere Sogner«1.

Det er nærmere omtalt i Indledningen til slægtens Historie,

at Dyrskjøt ansaa Kjærulferne for adelige, »af Edelstand«; han

bemærker ogsaa dette om den her nævnte Jens Andersen, der

var Søn af Herredsfogden, Anders Andersen Kjærulf i Kjær Herred

(Fogedgaard i Vadum), se Side 8, men Dyrskjøt havde som nævnt en

noget anden Opfattelse af Begrebet Adelstand end

Nutidens Genealoger, idet han f. Eks. regnede Afkom af ufri

Mand med adelig Kvinde for at være »af Edelstand«. En Jens

Kjærulf i Halne (Vadum S.) nævnes 1532 som Rebsmand til

Lendum Mark sammen med Peder Hansen i Kornum o. fl.2,

men det er dog næppe den her omhandlede Jens Andersen

Kjærulf, skønt denne maa antages at have være gift med nævnte

Peder Hansens Søster.

Om Jens Kjærulfs Hustru siger Dyrskjøt: »Hans Hustrus

Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholdt deris

Gods frij«, nemlig efter Klementsfejden. Da det Gods, der omtales,

bl. a. var en Del af Selvejergaarden Kornumgaard i V.

Brønderslev Sogn, maa det antages, at Jens Kjærulfs Hustru

var Datter af Hans Andersen, som 1506 besad Kornumgaard, og

som vel var Søn af Anders Bonde eller Anders Eg jydsk Ieg),

der 1446 og 1459 var Herredsfoged i Jerslev Herred og 1470

nævnes som boende i Kornumgaard3. Peder Dyrskjøt siger

ogsaa om Anders Eg, at han var af Adelstand, skønt han efter

Betegnelsen »bonde« maa antages at have været Selvejerbonde,

og der er saaledes god Samkla ng mellem Dyrskjøts Udsagn, at

Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at

hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,

og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser

ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods

X at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.

Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange

Børn, »mens jeg finder Icke fliere neffnet vden 2 Sønner 1 Doter

«1, men jeg mener dog at kende 3 Sønner og 1 Datter,

nemlig:

Børn: Anders Jensen Kjærulf (1500 - 1569)

Vogn Jensen Kjærulf (1500 - )

Hans Jensen Kjærulf (1500 - )

NN Jensdatter Kjærulf (1500 - )

Jens giftet seg med NN 1 Hansdatter (Bonde?) Eg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s.34

Jens Kjerulfs Hustru var af Adelstand, og den Antagelse, at

hun var Datter af Anders Bondes Søn, Hans Andersen i Kornumgaard.

Sandsynligvis har hun siddet Enke paa Grevefejdens Tid,

og dette kan være en naturlig Aarsag til, at Familiens Besiddelser

ikke kom til at dele Skæbne med saa meget andet Bondegods

X at blive forbrudt til Kronen efter Klementsfejden.

Jens Kjærulf og Hustru havde i Følge Dyrskjøt mange

Børn.

Notater:

{geni:occupation} herredsfoged

{geni:about_me} Peder Jensen Burholt 1470 ca. Burholt var i den katolske tid og ogsaa langt senere bortfæstet til bønder og var en almindelig stor bondegaard.Ved aar 1500 boede her Peder Jensen -Burholt, hvis hustru var Anne Nielsdatter Mørk fra Kølskegaard.de efterfulgtes af Jens Pedersen- Burholt, deres søn, somses i Burholt 1548, og som ejede halvdelen af Vester Hebelstrup Hallund sogn. han var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen Kraghedegaard Ørum sogn og hustru Johanne Ugla af Knudseje Skæve sogn. medensJjens Pedersens og Anne Jensdatters ene søn Peder Jensen, der 1554 var herredsfoged i jerslev herred, blev forpagter af Kølskegaard i Hallund sogn, blev deres anden søn Clemen Jensen fæster af Burholt og nævnes her 1583 og 1595.han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte broders søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i fædrendegaarden Kølskegaard. han døde 1615 og blev begravet i Øster Brønderslev kirke, hvor der i skibets midtergang findes gravtræ over ham.han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk datter af Herredsfoged i Hvetbo herred Hans Lauersen Mørk af Saltumgaard og hustru 1 Bodil Laursdatter.KirstenMørk nævnes endnu i Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin søn Christen Jensen.foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks børn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 nævnes i Øster Gerndrup, men 1608 og 1618 varRaadmand i Aalborg og 1616 tillige hospitalsforstander der.Niels Jensen, død 1645, forærede 1602 haandskriftet "arne magn." nr.16 i 8 ° til sin broder Anders Jensen . datter Karen Jensdatter, død 1645, var gift med Laurids Lauridsen, død 1621, præst i Øster Brønderslev-Hallund.[kilde: Burholt i Øster Brønderslev sogn, af C.Klitgaard side 150-151]

Peder giftet seg med Anna Nielsdatter Mørk. Anna (datter av Niels Mørk og Fru Niels) ble født cirka 1475 , Kølskegaard Ørum. [Gruppeskjema] [Familiediagram]