Familie/Ektefelle/partner: Peter Willumsen Lange. Peter (sønn av Willum Pedersen Lange og Anne Hansdatter Resen) ble født 16 Sep 1657 , København, Region Hovedstaden, Danmark; ble døpt , Vor Frue Kirke; døde cirka 1718, Oslo, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Søster Marie Lange ble født 9 Sep 1692 , Karlebo, Region Hovedstaden, Danmark.
2. Thale Lange ble født 26 Okt 1693 , Karlebo, Lynge-Kronborg, Danmark.
3. Joachim Lange ble født 26 Feb 1695 , Karlebo, Lynge-Kronborg, Danmark.
4. Anne Lange
5. Frederik Lange
6. Vilhelm Albert Lange
7. Ellen Marie Lange
8. Christine Sofie Lange
9. Mette Hedvig Lange

Oluf giftet seg med Maria Schumacher. Maria ble født cirka 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} professor, stiftsprovst, Mathematiker og Præst, Præst, Frue Kirke, præst og matematiker

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I4320&tree=Sonja

http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/17&page=0462

Torm, Erik Olufsen, 1607-67, Mathematiker og Præst, var født 13. Sept. 1607 i Torum Sogn i Salling. Hans Fader, Oluf Frandsen, var Kirkeværge sammesteds, men nedsatte sig siden som Borger i Skive;

Moderen, Dorthe, var en Datter af Christen Jensen Sommer, Præst i Junget og Torum samt Provst. Sønnen gik først i Skole i Nykjøbing paa Mors og siden i Viborg. 1627 blev han Student. Han valgte Dr. Jesper Brochmand til Privatpræceptor, og dette Valg blev af afgjørende Betydning for hans senere Liv.

Brochmand fattede nemlig Godhed Yor ham og antog ham som Lærer baade for sin egen Søn og for en ung Adelsmand, han havde i Huset, senere ogsaa i 2 Aar for en Søn af Kansler Chr. Friis til Kragerup, der ligeledes var sat i Huset hos den højt ansete Professor. Da T. med Flid og DygtighedX gjorde Fyldest i sin Lærerstilling, var hans fremtidige Lykke dermed sikret. Han fik nemlig Midler til Studier udenlands, og 1632 blev han immatrikuleret i Leiden som mathematisk studerende.

Medens han her og i Amsterdam hørte de mest ansete Lærere i Mathematik og Astronomi, fik han en kaldelse fra Biskop Morten Madsen i Aarhus til Rektor ved Skolen sammesteds. Da han forelagde sin faderlige Velynder Brochmand Sagen,raadede denne ham imidlertid til at fortsætte sine vel begyndte Studeringer og gav ham Midler til Ophold ved Universiteterne i Oxford og Paris. Kansler Chr.

Friis havde heller ikke glemt ham, og da Lærestolen i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet blev ledig, kaldedes han efter Kanslerens Forslag 1635 til denne Post, som han dog først tiltraadte Aaret efter, og hvormed han en tid lang forbandt Funktionerne som Universitetets Notarius og Bibliothekar. 1637 tog han Magistergraden og 28. Juli 1640 ægtede han Søster Worm, datter af den højt ansete Professor Oluf W.

Ved Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn var T. virksom; men da han saa, at Udsigterne til at faa noget væsentligt udrettet til det astronomiske Studiums Fremme vare betagne ved de ødelæggende Krige, besluttede han at søge over i en anden Stilling.

Da han sikkert i sin Tid havde taget theologisk Attestats, var der intet til Hinder for, at han ved sine Kollegers Valg og med Kongens Bifald 1645 kunde overtage Præsteembedet ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Provstiet i SokkelundsHerred. I denne Stilling faldt det i hans Lod at holde Ligtale over hans Velgjører, Biskop Brochmand, og over dennes Hustru, Sille Balkenburg.

Den sidste Tale, ligesom andre af T.s Ligprædikener, er udgiven i Trykken; den første var næsten færdigtrykt, da Brochmands Brodersønner af Grunde, hvis Vægt vi nu ikke ret kunne skjønne, modsatte sig og forhindrede dens Udgivelse (Treschow, Danske Jubel-Lærere S. 69).

T. havde ogsaa anden Modgang, der kan tyde paa en for vidt dreven Selvfølelse og bl. a. førte til, at han. 1655 maatte gjøre Universitetet en ydmygende Afbigt i Anledning af et Embedsovergreb fra hans Side (Danske Mag. 5. R. II, 236). Der fortaltes i sin Tid forskjellige Anekdoter om ham, der tyde paa et ejendommeligt, kavstisk Lune hos ham. For øvrigt roses han som «en retskaffen Sjælesørger».

Han døde 2. Juni 1667. Blandt hans Børn var Oluf T., der først var Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet og siden Slotspræst til Frederiksborg samt Provst (d. 1698).

Vinding, Acad. Haun. S. 338 ff.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 571 ff.

Sevel Bloch, Trondhjemske Blandinger S. 150 f.

H. F. Rørdam.



--------------------

awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=trine62&id=I3684&ti=5545
*
Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643X45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art. Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt. T. gør i øv rigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.


Familie

Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588X1654) og Dorthe Fincke (1596X1628).


Ikonografi

Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). X Epitafium, ødelagt 1728.


Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338X40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881X82 588f 592X606; V, 1884X86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887X89 210f 346 354; II, 1889X92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929X30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/Erik_Olufsen_Torm
*

Erik giftet seg med Søster Willumsdatter Worm 28 Jun 1640, Copenhagen. Søster (datter av Ole Willumsen Worm og Dorthea Thomasdatter Fincke) ble født 12 Nov 1623 , København; døde 1 Aug 1685, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Dorthea Thomasdatter Fincke 26 Nov 1615, Copenhagen. Dorthea (datter av Thomas Jacobsen Fincke og Søster Jungesdatter Ivers) ble født 1 Jan 1595 , København; døde 21 Nov 1628, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1628. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I2419&tree=Sonja