Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Notater:

{geni:about_me} *Folketælinger:
FT-1880 Præstegaard, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København,

FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt, som Cand.phil / Højskoleforstander.

Helge giftet seg med Astrid Bojsen. Astrid ble født 12 Feb 1870 , Gjedved; ble døpt 15 Apr 1870. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Lærerinde

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1880 en gaard ved Folkehøjskolen i Gjedved By, Tolstrup Sogn, Skanderborg Amt,

FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Notater:

{geni:occupation} Dansk digter, dramatiker og præst.

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1840 Studiestræde 94, 2.tv i Gaarden, Nørre Kvarter, København,

FT-1855 Gaard Rolihed, Ladegaardsvejen, Frederiksberg, København, som Cand.theol og Enkemand hos sin moder Enke Ane Lene Johanne Irgens.

FT-1880 Præstegaard, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt, som Slots- & Sognepræst ved Frederiksborg Slotssogn,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København, levede af forfatterskab og Præstepension.

Jens giftet seg med Christiane Georgine Elisabeth Hauch cirka 1855. Christiane (datter av Johannes Carsten Hauch og Frederikke Elisabeth "Renna" Brun Juul) ble født 5 Okt 1832 , Sorø Sogn, Sorø, Denmark; ble døpt 26 Okt 1832; døde 10 Nov 1903, Finsens Sanatorium, Hellerup; ble begravet 14 Nov 1903, Frederiksberg Gl. Kirkegaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1834+1845 Realgade 10, Sorø Købstad,

FT--1850+1855 Frederiksberg Slotshave, Frederiksberg Slot, København,

FT-1880 Præstegaard, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København.

Notater:

{geni:about_me} JOHANNES CARSTEN HAUCH.

Født 12/5 1790 på gården Rød ved Frederikshald (Halden) i Norge, som ejedes af morfaderen Niels Tank (7/1). Død i Rom 4/3 1872 og begravet på den protestantiske kirkegård ved foden af Cestius­pyramiden og i nærheden af John Keats grav.

Han boede til sit 8de år i faderens embedsbolig i Bergen. Kom derefter i huset hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardangerfjorden. Naturen her satte sit livsvarige præg på hans sind, så han hengav sig til drømmende naturbetragt­ning.

Han var i besiddelse af et stort personligt mod, rask og øvet i alle legemlige færdigheder. Georg Brandes indleder sin fortrinlige skildring af Hauch i "Fem danske Digtere" med flg. "Den, som en sommerdag, i 1805 på en bestemt tid var gået over Langebro, havde jævnlig kunnet være vidne til den scene, at en halvvoksen dreng med sine kammerater roede ud til en gammel Kinafarer, klatrede op i tovværket til en højde af ca. 34 fod, og fra denne højde sprang ned i vandet, hvor han viste sig som en fortræffelig og lidenskabelig svømmer. Denne dreng var den unge norske skolediscipel C.H., og den forvovenhed og ubesin­dighed, hvorom dette træk vidner, var betegnende for hans natur". Der er talrige eksempler, der peger i samme retning, men lad os se på hans data:

Han blev først sat i skole hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardanger. Dog havde han i kortere­ tid fået en absolut nødtørftig oplæring hos madam Popp i Vejten. Tiden hos pastor Hertzberg var vel nok den tid, der satte sit stærkeste præg på CH, og som han altid var glad for at mindes. Denne herlige tid fandt dog en brat afslutning ved faderens udnævnelse til stiftsamtmand over Sjælland med bopæl i Køben­havn. De kom til at bo i dengamle staldmestergård ved Frede­riksholms Kanal. Nu blev han sat i det Schousboeske Institut i Helliggejststræde, hvorfra han blev student. Han blev student 1808, lidt forsinket, hvilket skyldtes, at han 1807 deltog som frivilligi Livjægerkorpset i Københavns forsvar mod Englænderne. Så begyndte han efter faderens ønske at studere jura, men opgav snart dette for at slå ind på sin store interesse: naturviden­skaberne.

Han blev en personlig ven af Oehlenschlæger og var meget virksom i sit forsvar for denne under "Tylvtestriden". Han debuterede selv som digter med lyrik, der var stærkt præget af sværmerisk naturopfattelse. Oehlenschlæger stillede sig tvivlende overfor Hauchs evner, og han besluttede at opgive poesien, tog magisterkonferens og blev 1821 dr.phil. på en af­handling om de rudimentære organer hos de højere dyrearter. Denne afhandling blev 1822 optaget i Blainville' s "Journal de­ physique". På et rejsestipendium tog han i maj 1821 sydpå. Var 1 år i Paris, hvor han omgikkes Cuvier - derefter 1. år i Nizza, hvor han studerede Middelhavets dyreverden. Her tvang en til­tagende svaghed idet ene ben ham til at afbryde studierne og førte ham fra det ene badested efter det andet, indtil lægerne i Neapel i marts 1825 gennemførte en amputation af foden.

Under hans legemlige og sjælelige forpinthed vågnede hans poetiske drift påny, men tvivlen om egne evner vendte også stærkt tilbage, og han forsøgte selvmord. Dette mislykkedes, men betegner et vendepunkt i hans liv, hvorved han kom ind i en positiv kristendom, og fik en stadig voksende ligevægt i sindet. Var 1826 i Rom, hvor han kom meget sammen med Thorvaldsen, Bødtcher og Freund. Han besøgte Tieck i Dresden, og vendte tilbage til Danmark i 1827, hvilket år han blev lektor i naturvidenskaberne, ved Sorø Akademi.

1823-24 skrev han i Neapel eventyret "HamadryadenX, derefter "Bajazet", "Tiberius" og "Gregor VII", alle skrevet på udenlandsrejsen. 1841: "Svend Grathe", 1850: "Marsk StigX, 1849: "Søstrene på Kinnekullen", 1852 "Æren tabt og vundetX og "Tycho Brahes Ungdom".

1834 var Hauch begyndt på sine romaner: XVilhelm Zabern" (1835), "Guldmageren" (1836), "En polsk Familie", "Slottet ved Rhinen", "Saga om Thorvald Vidførle", "Robert FultonX (1853) og "Fortællingen om Haldor" (1864). De er brede og gammeldags i stilen, men er fængslende ved deres karaktertegninger.

l842 udgav han XLyriske Digte", 1861 "Lyriske Digte og Romancer" og endnu et bind "Lyriske Digte'" i 1869. Det er uden tvivl Hauchs lyrik, der længst vil bevare hans navn, gennem­vævede som de er af Hauchs reflekterende, lidt tunge alvor og "en fornem Sjæls Foragt for Verdens Glimmer og for Fejghed og Svaghed, men også af begejstret og uselvisk Kærlighed til de evige Værdier og det menneskeligt store" (Brandes).

1846 blev Hauch professor i nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel, men måtte flygte ved oprørets udbrud i 1848 og blev 1851 Oehlenschlægers efterfølger som professor i æstetik ved Københavns universitet. Han var en kort overgang i slutningen af 1850-erne direktør for Det kgl. Teater, en stilling som han ikke egnede sig til, men var 1860-71 teaterets censor. Har udgivet to prægtige erindrings-bind: "Minder fra min Barndom og Ungdom" (1867)og "Minder fra min første Udenlandsrejse" (1871). Blev først etatsråd, senere konferens­råd.

Hauch hører ikke til de største i vor litterære guld­alder, men er uden tvivl periodens nobleste og mest særprægede personlighed. Han var som Chr. Richardt kaldte ham "Lyrens kla­reste Stjerne". Ved Det kgl. Teaters mindefest for Hauch på dennes 100-års-dag den 12/5 1890 havde Chr.Richardts til anledningen skrevne prolog følgende vers, der på en måde gengiver Hauchs liv i "en nøddeskal":



"Som Gut han sprang ved Hardanger Fjord,

Der stod hans Vugge i høje Nord

Under den stille Stjerne.

Der lytted han tyst til Fossens Fald,

Til Bølgens Brusen og Lurens Gjald

I det Fjerne.



Som Yngling han vandred ved Øresund,

Og drømte hos Fuglen i grønne Lund

Under den stille Stjerne.

Men Bøssen han greb, da Briten kom

Og vælted herind sin graadige Flom

Fra det Fjerne.



Som Mand han forsked på Land og Vand

Dybt ved den vinblå Middelhavsstrand

Under den stille Stjerne.

Der vendtes hans Lykke, der stod hans Strid,

Der fandt han sin Gud i sin Trængselstid

I det Fjerne.



Og i Rom - ved Tiberens gule Strøm,

Der greb han sin første Digterdrøm

Under den stille Stjerne.

Tegned Tiberius og Gregor,

Stærke Tider i stærke Ord

I det Fjerne.



I Rom han lagde sin Vandringsstav,

Nu grønnes dernede hans stille Grav

Under den stille Stjerne.

Hvor Hjertet vågned til Sangens Magt

Der holder Cypressen om Støvet Vagt

I det Fjerne".



Hans store efterfølger i professoratet, Georg Brandes, skriver om en af Hauchs forelæsninger: "Han talte dengang om lyrisk poesi. Tankeindholdet og begrebsbestemmelserne betød vel ikke meget, men når han med en alvor, som røbede den indviede, og med en begejstring, som rørte stærkere, fordi den udgik fra en olding, talte om den ungdommelige kærligheds poesifrembringende evne, om digterens særegne evne til at udtrykke det, som alle andre har på hjerte, men som ingen kan sige uden han, om poesiens magt til gennem en sang som Marseillaisen at drive tusinder af ellers ubetydelige mennesker til at foretrække døden for trældom og skam, da blev hans blik stift og lysende som en seers.Det kraftige grå hår om den høje fantasirige pande stod som en glorie ud til siderne - og den, der var ung og modtagelig nok til at få det fulde, uforfalskede indtryk, løb, når forelæs­ningen var endt, ned ad trapperne og ud på kirkepladsen med en henrykkelse i sit bryst, der svarede til den, der havde lyst ud af den gamle talers øjne".

17/2 1872 - 15 dage før sin død - sendte han Københavns dagspresse følgende brev:

"Af alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg har været Professor ved Universitetet, er kommen i Berøring med, ved jeg ingen, der i æstetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sættes ved Siden af cand.mag. Georg Brandes, hvorfor jeg ubetinget anser ham for at være den mest berettigede til at beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledigX.



Gift i Slotskirken i København 18/2 1829 med FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL.



(kilde: Poul Koch)

Johannes giftet seg med Frederikke Elisabeth "Renna" Brun Juul 2 Feb 1829. Frederikke (datter av Svend Brun Juul og Helene Elisabeth von Munthe af Morgenstjerne) ble født 13 Jun 1811 , Helsingør, Sjælland, Denmark; døde 24 Mar 1896, Frederiksberg, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL.

Født i Helsingør 13.06.1811. Døbt samme dag (Olai Kirke).

Fadderne var: mosteren Otille von Munthe af Morgenstjerne og hendes forlovede kammerjunker, statssekretær Ulrik Frederik Anton de Schouboe, en anden moster Anna Dorothea von Munthe af Morgenstjerne og hendes mand generalløjtnant Christian Høegh-Guldberg samt regimentskirurg Møller. Død på Frederiks­berg 24.03.1896. Bisat i Bispebjerg Krematoriums urnehal.

Hun mistede tidligt sine forældre og kom i huset hos sin moster, Henriette Bodilla Birgitte og dennes mand, kontread­miral Christian Wulff (bror til 1-9). Hun traf Hauch ved et besøg hos Oehlenschlæger. Han blev inviteret til Petersgård, og i 1828 stod følgende annonce i adresseavisen:

"Vi har herved den Glæde for Slægt og Venner at bekendt­gøre, at vor elskede Plejedatter Renna Brun Juul har indgået For­lovelse med dr.phil. Carsten Hauch, Lektor ved Sorø Akademi.

Henriette og Chr.Wulff".

Hun var et meget særpræget og højt begavet menneske med stærke sympatier og antipatier. Politisk var hun tilhænger af den frembrydende socialisme. Hun blev arresteret sammen med tal­rige andre efter "slaget på Fælleden" (Pio, Geleff og Brix), men løsladt dagen efter. Hun døde for egen hånd efter en lang natlig samtale med svigersønnen, biskop Rørdam.



I ægteskabet var 8 børn:

1) William Frederik Hauch (1829-1906) Overtelegrafist.

2) Adamine Wilhelmine Hathilde Hauch.

3) Christiane Georgine Elisabeth Hauch (1832-1903) Gift med digteren og præsten Jens Christian Hostrup (l818-92).

4) Ovinia Frederikks Marie Hauch (1834-1915). Gift med biskop, dr. theol. Thomas Skat Rørdam (1832-1909:).

5) Adam Gottlob Oehlenschlæger Hauch (1836-1914). Rektor ved Roskilde Katedralskole.

6) Albertine Lovice Hauch (1839-44).

7) Ludvig Alfred Hauch (1845-1938). Forstinspektør ved Bregent­ved.

8) Otilia Margrethe Hauch (1847-75). Gift med botanikeren, dr. phil. Peter Andreas Heiberg til Søndersø (1837-75).