Notater:

{geni:occupation} Præst i Simested

{geni:about_me} Niels Drejer (1) blev født 1768 i Esterbølle i Nr. Sandager sogn på Nordfyn, og døde 1844 i Eveldrup Præstegaard i Simested sogn, 76 år gI. af apopleksi, altså af en hjerneblødning med lammelse eller et slagtilfælde. Faderen Rasmus Drejer var urmager og flyttede senere til Bogense; moderen tilhørte den stedlige møllerfamilie..

Niels Drejer blev som student fra gymnasiet i Odense indskrevet 1791 ved Københavns Universitet, hvor han tog eksamen som cand.theoI. 1795. - Indtil giftermålet 1799 var han huslærer for børn af kammerjunker Stie Tønsberg Schøller v. Krogh på herregården Løjtved i Stenstrup sogn nordvest for Svendborg; 1803 og 1811 skrev Drejer mindevers over fru v. Krogh og sønnen Carl, der havde været hans elev.
Fra giftermålet 1799 til 1804 drev Niels Drejer skole med videregående undervisning i Gislev by og sogn sydvest for Nyborg; i disse år må han have stået i nær forbindelse med Salomon Lindegaard til Lykkesholm i nabosognet Ellested, idet denne og hustru 1800 og 04 var faddere hos Niels Drejer, der efter flytningen til Jylland lod sin tredje søn kalde Salomon 1813 efter godsejeren på Lykkesholm. -

Niels Drejer flyttede i foråret 1804 til Jylland, hvor han 1804-05 var residerende kapellan for Simested, Hvam og Hvilsom menigheder med bopæl i Hvam. Da HvamHvilsom efter præsten Jens Galthens død i 1805 blevet selvstændigt pastorat, overtog Niels Drejer embedet som sognepræst for hovedsognet Simested alene med bopæl i Eveldrup Præstegaard. I 1817 fik han Testrup tillagt som annekssogn, men 1825 afgav han atter dette sogn og fik i stedet HvamHvilsom tilbage som annekssogne til Simested.

Af Niels Drejers prædikener blevet par trykt. Dels "Prædiken paa fjortende Søndag efter Trinitatis" (1796) og trykt samme år i Odense; og dels

"Nogle Bevæggrunde for en Kristen til at vise Velvillighed imod sin Næste. En Prædiken paa Midfaste Søndag 1800, holden i Bogense Kirke af Niels Drejer, S.S. Minist. Candidatus. Indkomsterne af denne Prædiken tilfalde min Moder.", trykt samme år i Odense. - Anledningen til den sidste prædiken var, at hans far var død i Bogense og skulle begraves dagen efter; i denne prædiken fastslog Niels Drejer, at "en jøde, hedning eller katolik er ligesaavel vor medbroder og næste, som de mennesker, vi dagligen leve iblandt, og kaldes kristne" - tydeligt nok et vidnesbyrd om, at der omkring år 1800 blev set skævt til jøder og andre fremmede indslag i den danske befolkning.

I disse år skrev Niels Drejer tillige en del grav- og mindesange, som blev udgivet 1828 sammen med andre digte, bl.a. den højstemte skildring "Udsigten fra Baunhøj i Simmested Sogn, eller Oldtids-Minder", skrevet 1812; i en note oplyses det, at der fra højen kunne ses over 50 kirker og tælles over 1000 høje.

Af Simested sogns kirkebøger i Niels Drejers tid kan uddrages en del viden om denne sognets præst i 40 år, dog synes han kun de 25-30 år at have ført bogen selv.

Specielt i de første år efter 1814 skrev han mange oplysende vidnesbyrd i forbindelse med konfirmationerne, særligt vedrørende børnenes manglende kundskaber; dengang blev børnene først konfirmerede, når præsten mente, de kunne deres kristne børnelærdom god nok. Således skrev han 1815 under rubrikken "Dom angaaende Kundskab og Opførsel" ved to 17-årige pigers konfirmation: "Maadelig, forsømt i Barndommen" Og "Meget forsømt, ja meget forsømt - Gud! hvad skal man gjøre?"

1817 blev 11 drenge konfirmerede, og Drejer afsluttede: "Alle disse Drenge, der ei havde lært at skrive, lærte det under min Opsigt, mere eller mindre, som deres Skriverbøger udvise." Samme år blev 17 piger konfirmerede, bl.a. præstens to ældste, se nedenfor; ved pige nr. 17, en 20-årig fra Troelstrup står: "Maadelig Kundskab, ulastelig Opførsel, saavidt man kan kjende den paa en Tid, da de vogte sig vel for, at man ei skal mærke den Vanart, som hænger ved de tleste fra Opdragelsen af, og som igjen ytrer sig sørgeligt, naar intet Frygtens Baand mere holder dem, og hvad Baand er der paa vort selvraadige Tyende? (senere har Drejer tilføjet). Hun har siden tjent her, men viste megen Van art og Hjertets Fordærvelse, 1826."

Ved konfirmationen 1819 skrev han: "Bibelhistorie, saavel det ny som gamle. Testamente har de alle gemmengaaet - skrevet har de alle under mit Tilsyn, og de som kun kunde regne lidet eller intet, har jeg øvet i Regning af Hovedet- saa vidt Tiden tillod." - Og ved de to sidste, 20 og 21 år gamle, af 12 drenge 1821 noterede han: "Disse 2de vare saa forsømte, at kun deres Alder bevægede mig ene til ei at vise dem bort - som jeg havde bestemt. "

Kirkebogen udviser altså mange eksempler på Drejers nidkærhed i sin embedsførelse og vilje til at afhjælpe de dårlige undervisningsmæssige forhold før og lige efter ikrafttrædelsen af den nye skolelov af 1814 . - På den baggrund kan det undre, at Drejer synes at svigte sin konfirmand Peder Vognsen fra Hverrestrup, da denne 1840 skulle henrette s efter at have myrdet sin kærestes far 1839 i Torup (2).

Den første kirkebog efter 1814 indeholder bagerst indførsler af en række bispevisitatser, hvor Drejer skildres som en god prædikant. 3. juni 1819 skrev biskop Jens Bloch bI. a. "en rørende og opbyggelig til Dagens Hensigt passende Prædiken". G. Stockholm skrev 3. oktober 1821 bl.a. "med saavel christelig Varme til Guds Æres Fremme", og endelig skrev N. Theilgaard både 4. november 1829 og 24. november 1837 "Med sand. Fornøjelse (hørte jeg) hr. Pastor Dreiers velordnede og opbyggelige Prædiken. "

Niels Drejer blev gift 1799 i Gislev med Thomine Nicoline Reutze, født 1774 i Allerup på Fyn, død 1847 i Hobro. Hun var datter af Ove Guldberg Reutze, sognepræst for Allerup-Davinde menigheder, og hustru Christine Johanne Bøgh. Begge forældre var af gammel præsteslægt, Ove Reutze døde allerede 1785, og fra senest 1800 boede enken hos datteren og sviger sønnen Niels Drejer i Gislev, hos hvem hun da var fadder, og senere i Eveldrup.

" Niels Drejer og hustru fik ikke mindre end 9 børn, de 3 ældste blev født i 'Gislev på Fyn, de 6 yngste i Eveldrup Præstegaard. - 2 af børnene døde før konfirmationsalderen, men af de øvrige 7 havde forældrene den sorg at se ikke mindre end 4 dø i deres bedste alder.

Børnene var:

1. Erasmine Ovidia c;hristine Drejer, føde 22.8.1800, død 29.7.1801 af børnekopper, 1 år gI. (opkaldt efter farfar, morfar og mormor)

2'''. Erasmine Elise Nicoline Drejer''' (egl. døbt E.N.E.), født 12.5.1802 (opkaldt efter farfar, farmor (Anne Elisabeth Møller) og mormors far (Nicol Seidelin Bøgh). - Hun døde 26.2.1843 i Hverrestrup i Simested sogn, 43 år gI.,hvor faderen i kirkebogen tilføjede: Guds Fred over din Grav! Fromme Barn!
Kun 18 år gI. blev hun gift 7.5.1820 med Erik Larsen, 1789-1859, gårdmand i Guldager og senere i Hverrestrup, begge dele i Simested sogn. - Ved vielsen skrev Drejer i kirkebogen: Gud. Du velsigne mit elskede Barn. Du af Naade velsigne dem begge!!! - Parret fik 7 børn 1821-39.

3. Henriette Maria Drejer, født 3.3.1804, død 20.11.1829, 25 år gI. - Ved hendes død skrev faderen: Fred, o Engel! om din Baare! Himmel! tilgiv os vor Taare!

Ved konfirmationen 1817 af disse to ældste levedygtige døtre skrev faderen: Disse Kjere Børn ere tidligt underviste og dannede hjemme af mig selv - de har aldrig bedrøvet mig - Gud være fremdeles deres Ledsager og Beskytter.

4. Ove Christian Drejer, født 8.5.1806, død 19.12.1836 i Løgstør, begr. i Simested, 30 år gI. ugift. Han blev uddannet som læge 1834, praktiserede som sådan 1 1/2 år i Hørsholm og næsten 1/2 år i Løgstør, hvor han døde af tyfus. Hans efterladte digte (3) blev udgivet i to samlinger 1837 og 1840.

Ved Ove Christian og den følgende brors konfirmation 1821 skrev faderen: Paa disse kjere Børns Dannelse og Undervisning har jeg anvendt al mulig Tid og Flid fra deres tidlige Barndom. - O Gud! lad mit Arbeide ei være uden Frugt! Gud! velsigne deres Fremtids Dage!!! Amen.

5. Carl Peter Frederik Drejer (egl. døbt Peder Frederich), født 3.3.1808, død 11.7.1871 på Frederiksberg. - Gift 1841 med Theodora Christine Collet, 1809-1887; hun fødte ham to levedygtigt børn.

c. P. Frederik Drejer (4) tog dansk juridisk eksamen 1828, var fuldmægtig og godsforvalter til giftermålet, derpå 1841 - 70 ejer af proprietærgården Glostrup i Købelev sogn ved Nakskov. Han var en tid medlem af Maribo amtsråd og medlem af Landstinget 1850-66.

6. Jacob Mathias Johannes Drejer, født 27.9.1810, død 3.5.1862 i Bandholm i 0stofte sogn, begr. på Hunseby kirkegård. - Gift med Nielsine Isidora Hoff, 1829-1914, barnløs.

J. M. J. Drejer (5) blev cand.phil. 1834, var skoleleder (institutbestyrer) i Skive 1841-43, fik bevilling som translatør 1845 i Randers og 1847 i København, hvorefter han 1851 blev lærer i engelsk ved Det v. Westenske Institut iKbh. Fra 1852 var han skoleleder (institutbestyrer) i Bandholm på Lolland. Han udgav broderen Ove Christians digte 1840, skrev 1842 et sørgedigt over broderen Salomon og hyldestdigte til bl.a. St. St. Blicher 1846.
Ved hans og den efterfølgende søns konfirmation 1826 skrev faderen: Ogsaa disse 2 kjære Børn ere fra den tidlige Barndom undervist af mig selv,og - tør jeg sige det - altid har forsødet mit Arbeide med Lærevillighed og gode Sæder. Gud være med dem!!!

Salomon Thomas Nicolay/lai Drejer, født 15.2.1813, død 21.4.1842 i København, kun 29 år gI. - gift 1839 Susanne Christine Vilhelmine Marie Høpfner, adopteret Westh af stedfaderen, 1812-1900, gift 2 . gang 1852 med senere oberstløjtnant Hans Andreas Irenius Ravn, født 1822-1895; hun var datter af cand.pharm., skrivelærer Nicolai Christian Høpfner og hustru Caroline Adolphine Luffe. - Salomon T. N. Drejer efterlod sig 2 døtre.

Salomon T. N. Drejer (6) tog studentereksamen 1833 på Viborg Katedralskole, studerede derefter naturhistorie ved Københavns Universitet og tjente samtidigt til livets ophold ved privatundervisning og fra 1837 som lærer ved Efterslægtsselskabets skole; fra 1838 var han leder af universitetets botaniske ekskursioner, og samtidigt holdt han de botaniske forelæsninger for de medicinstuderende. 1839 blev han docent ved veterinærskolen og tog 1840 magistergraden i botanik.

Han havde tidligere leveret bidrag, bI. a. tegninger til bogværket Flora Danica, som han 1841 blev udgiver af, men døde allerede 1842. Ved hans tidUge død brast de store forhåbninger, man i vide kredse knyttede til ham som den flittigste og måske bedst begavede af de unge naturforskere. Carl

Ploug ofrede næsten et helt nummer af "Fædrelandet " på en nekrolog, og St. St. Blicher skrevet mindedigt.

8. Marie Theodora Sophie Drejer, født 14.6.1815. - Ved hendes konfirmation 1829 skrev faderen: Hun var altid et flittigt og fromt Barn. Guds Naade være over hende!!! - Hun var 1862 lærerinde i Nakskov, ugift.

9. Jens Bloch Drejer, født 24.11.1817 og opkaldt efter hI. biskop Bloch, Kommandør af Dannebrog. Drengen døde 30.4.1826, 8 1/2 år gI. og faderen skrev: Fred med dit Støv inderligtelskte Barn! Din Sjel er hos Gud, der haver vi dig, salige Engel!

De 6 jernkors på Simested kirkegård

Om den gamle præstefamilie vidner endnu ikke mindre end 6 gamle kors af støbejern. Indtil for kort tid siden henstod disse kors upåagtet mellem træerne i kirkegårdens sydvestre hjørne ved den gamle skole, men er nu sammen med andre bevaringsværdige gravminder fra sløjfede grave placeret pænt østligst på kirkegården. - Problemet er blot her som på alle andre kirkegårde, at vore dages tiltagende syreregn nedbryder støbejernskors, så indskrifterne i løbet afforholdsvis få år vil være borte. I forrige århundrede har disse kors sikkert været sortmalede, men al beskyttende maling er forlængst borte. Kun bistand fra museumsverdenens konservatorer kan redde disse gamle kors fra ødelæggelse.

Niels Dreier, fød 4. aug. 1768, død 27 sept. 18(44). Bag på korset: i 40 år Præst for S. H. og H. Pastorat. Bag på foden: her hviler den (ulæselig linie). Foran på foden: i graven er fred.

Efterslægten

Af ovenstående oplysninger om præsten Niels Drejers børn fremgår det, at kun 3 af børnene efterlod sig børn, og heraf skal blot nævnes sønnen, botanikeren Salomon Drejers datter Hedevig Elise Drejer, 1842-1919, gift 1860 med Isaac Wilhelm Tegner, 1832-1909, officer ved ingeniørtropperne 1853 65, sidst premierløjtnant, deltog i krigen 1864; fra 1861 var han afdelingsingeniør ved anlæget af de jysk-fynske jernbaner, 1869-1906 overingeniør ved Statsbanerne og 1889-1902 generaldirektør for DSB.

Drejers ældste levedygtige datter Erasmine Elise Nicoline Drejer, 1802 1843, fik som anført med sin mand Erik Larsen, 1789-1859, 7 børn, født i Guldager og Hverrestrup i årene 1821-39. Flere af disses efterkommere forblev på egnen.Sønnen Lars Eriksen, 1822-1874, blev således husmand i Guldager og fik 8 børn, bl.a. Erik Larsen, 1850-1924, snedker i Guldager, legatstifter, Jørgen Larsen, 1855-ca. 1940, møller i Aalestrup, Jens Fogh Larsen, 1859-1933, gårdejer i Guldager, og Kirsten Marie Larsdatter, 1861-1946, gift med Laust Laustsen Skovhus, 1862-1946, landpost og sidst bosat i Aalestrup, oldeforældre til forfatteren af disse linjer.

Niels Drejer var prµst, og har bl.a. udgivet "Grav- og Mindesange" (1828). Han har desuden udgivet digt i 1792, en theologisk attestats i 1795 og en bog: "Prµdiken pX fjortende s°ndag efter trinitatis".

Niels giftet seg med Thomine Nicoline Reutze 4 Nov 1799, Gislev, Svendborg. Thomine (datter av Ove Guldberg Reutze og Christine Johanne Bøgh) ble født 27 Jul 1775 , Dalum, Odense; døde 2 Mai 1847, Hobro, ifølge Hobro Kirkebog. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Ove Guldberg Thomsen Reutze*
Født: 19 Okt 1735 i Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark
Døbt: 20 Nov 1735 i Vigerslev Kirke. Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark
Erhverv: Præst i Allerup og Davinde kirker
Far: Thomas Madsen Reutze.*
Mor: Maren Reutze. f.Hansdatter*
Ægtefælle: Christine Johanne Reutze. f. Bøgh.*
Gift: 25 aug 1774 i Vigerslev Kirke. Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark
Børn: Thomine Nicoline Drejer f. Reutze*
Mathias Axel Reutze
Thomas Reutze

Død: 13 feb 1785 i Allerup sogn i Gudme herred, Svendborg amt
Begravet: 17 feb 1785 på Allerup Kirke. Allerup sogn i Åsum herred, Odense amt. Danmark
Biografi:
Sognepræst i Allerup og Davinde sogne fra 1772, søn af Thomas Reutze, residerende i Vigerslev sogn og Veflinge sogn, og hustru Maren Hansdatter Lindschou.

Ove giftet seg med Christine Johanne Bøgh 25 Aug 1774, Nordfyns, Syddanmark, Denmark. Christine (datter av Nicol Seidelin Christophersen Bøgh og Cecilie Marie Bentsdatter Bentzen) ble født 29 Apr 1754 , Kerteminde sogn; ble døpt 31 Mai 1754 , Kerteminde kirke; døde 3 Jan 1829, Eveldrup præstegård; ble begravet 14 Jan 1829, Simested kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Præsteenke

Notater:

{geni:occupation} Provst,Sognepræst til Kerteminde og Drigstrup

{geni:about_me} Nicolai Seidelin Christophersen Bøgh.*
Født: 17 Aug 1717 i Trige sogn i Vester Lisbjerg herred, Århus amt. Danmark
Døbt: 23 aug 1717 i Trige kirke. Trige sogn i Vester Lisbjerg herred, Århus amt. Danmark
Erhverv: Præst og Digter.
Far: Christopher Nilsen Bøgh*
Mor: Kristine Nicoleisen Sedelin*
Ægtefælle: Cecilie Marie Bentsdatter Bentsen*
Gift: 31 jan 1747 i Helligåndskirken. Helligånds sogn i København, Københavns amt. Danmark
.
Børn: Christine Johanne Reutze. f. Bøgh.*

Ægtefælle: Mette Carthrine Madsdatter.
Gift: 20 maj 1758 i Kerteminde kirke.Kerteminde sogn i Bjerge herred, Odense amt.Danmark
Død: 7 aug 1778 i Kerteminde sogn i Bjerge herred, Odense amt. Danmark
Begravet: 13 aug 1778 på Kerteminde Kirke.Kerteminde sogn i Bjerge herred, Odense amt. Danmark
Biografi:
Han var Skibspræst, fra 1747, sognepræst i Kerteminde - Drigsted sogne og fra 1761 provst i Bjerge herred, som student udgav han en samling på 400 salmer, og i 1747 en bog om den Algierske Freds Historie.
Han var søn af Christopher Nielsen Bøgh. Sognepræst i Trige - Ølsted sogn og provst i Vester Lisbjerg herred, og hustru Kirsten Nicolsdatter Seidelin.

Nicol Seidelin Bøgh (1717 i Trige - 1778 i Kerteminde) var en dansk præst og forfatter. Søn af provst Christopher Nielsen Bøgh (1663-1736) og Kirstine Nichelsdatter Seidelin (1691-1733).

Han var skibspræst på den danske eskadre til Algeriet i 1746 og blev sognepræst til Kerteminde og Drigstrup menigheder i 1747. 1761 blev han provst i Bjerge Herred. Han var første gang gift med Cecilie Marie Bentzen (1719-1756), og efter hendes død med Mette Cathrine Birch (1741-1796). De var forældre til amtsprovsten og forfatteren Matthias Frederik Georg Bøgh.

Bøgh var forfatter til bl.a. salmebogen Den siungende Theologus, som han udgav allerede i 1742 som 25-årig og som indeholdt hele 400 salmer, han selv havde skrevet (hvoraf dog ingen findes i den nuværende salmebog). I 1747 udgav han Den Algierske Freds-Historie, som beskrev togtet til Algeriet året før. Han var også forfatter til forskellige teologiske værker, bl.a. Poeten eller et Poetisk Skrift, som handler tildeels om de høieste og vigtigste Sandheder i den christl. Religion (1774)

[redigér] KilderNicol Seidelin Bøgh: Skiønne Efterretninger. Provst Bøghs beskrivelse af Kerteminde og Bjerge Herred 1770. Efterladt manuskript, udgivet af Birgit Bjerre Jensen, 1995
[redigér] Eksterne henvisningerBiografi i Dansk biografisk Lexicon, 1.udgave 1887-1905
Uddrag af provst Bøgh "Skiønne Efterretninger" om svenskernes landgang i 1659
Uddrag af provst Bøgh "Skiønne Efterretninger" om fiskeriet fra Kerteminde

Nicol giftet seg med Cecilie Marie Bentsdatter Bentzen. Cecilie ble født cirka 1720 , Hellerup, Hovedstaden, Danmark; døde cirka 1756, Kerteminde, Syddanmark, Danmark; ble begravet , Kerteminde, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Cecilie Marie Bentsdatter Bentsen*
Født: 1720 i Hellerup sogn i Sokkelund herred, Københavns amt
Døbt: 1720 i Hellerup sogn i Sokkelund herred, Københavns amt
Far: Bent Bentzen*
Mor: Johanne Christence Norman*
Ægtefælle: Nicolai Seidelin Christophersen Bøgh.*
Gift: 31 jan 1747 i Helligåndskirken. Helligånds sogn i København, Københavns amt. Danmark
.

Børn: Christine Johanne Reutze. f. Bøgh.*

Død: 1756 i Kerteminde sogn i Bjerge herred, Odense amt. Danmark
Begravet: 1756 på Kerteminde kirkegaard.Kerteminde sogn i Bjerge herred, Odense amt. Danmark