Notater:

BarnloXsSeverin Jacobi StroXm: "Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare uti aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm (Severin Petersson StroXm) dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom vilket gick honom ej ringa till sinnes."

BarnloXsSeverin Jacobi StroXm: "Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare uti aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm (Severin Petersson StroXm) dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom vilket gick honom ej ringa till sinnes."

Familie/Ektefelle/partner: Severin Pedersson Ström. Severin døde cirka 1712. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} i Romelanda och Kareby

{geni:about_me} Medlem i prästsläkt från Tanum

Severin Jacobi StroXm skriver i sin beraXttelse om Kareby praXstegaXll att Christen Christenssen - som paXstaXtts ha blivit 140 aXr vilket han saXtter ett fundersamt OK foXr - paX sin aXlders hoXst "foXrunte sin maXg och eftertraXdare gaXllet, foXrbehaXllande sig allena naXgon del deraf till underhaXld, dock behoXfde han det intet laXnge utan afled paX Karreby thit han paX slutet flyttade 1627 taX han kunde vara maXtt af dagar".s. 479 Skarstedts herdaminne foXr GoXteborg

PaXstaXs ha varit pastors son fraXn Tanum, studerade foXrst i SoroX. SoroX ligger paX VaXstra SjaXlland. Det fanns fraXn boXrjan ett cistercienserkloster daXr, organiserat av biskop Absalon 1161. 1586 ombildades det till en internatskola och uppfostringsanstalt foXr 30 adliga och lika maXnga borgerliga gossar.

1618 Senare studerade JoXns i KoXpenhamn. Han skrevs in vid universitetet som Ian Lavr. Dol. Norvag. 27 juli 1618. DaXr hade han till laXrare bland annat Peder Winstrup (d.aX) 1618 Amundssen, Norsk Slekthistorisk Tidskrift, band XV identifierar honom med Johannes Laurentiij Dol. Norwegus som fraXn SoroX skola skrivs in i KoXpenhamns universitet 1618-07-27

1624 paX Winstrups skall Jens ha blivit pastor 1624 "naturligtvis paX aXktenskaps vilkor". Obs i den aXldre versionen av Skarstedt saXgs det inte att han blev pastor i just Tanum daX!

1632 anmodas Corfitz Ulfeldt hjaXlpa honom att flytta till "Lumelanda" vilket har uttolkats som Romelanda, dit han ju faktiskt kom, men ocksaX skulle kunna ha pekat mot Lommeland vid Idefjorden.

1632 flyttas han fraXn Kareby praXstgaXll till Romelanda annexhemman (Nils Glostrups visitatser s. 110, 143) och Kareby praXstgaXrd blir fortsaXttningsvis adjunktsbostaXlle.

1635 Vid visitation befanns ungdomen "optime informata".

1644-5 Wikipedia: Hannibalsfejden kallas efter staXthaXllaren i Norge, Hannibal Sehested, striderna paX svensk-norska graXnsen 1644-1645. De boXrjade med svensk eroXvring av JaXmtland, SaXrna och Idre (mars 1644), men f.oX. maXste dessa i huvudsak haXlla sig paX defensiven. Sehested utvecklade stor energi och en betydande organisationstalang samt lyckades saX, genom att laXgga stora boXrdor paX boXnderna, uppsaXtta ganska betydande truppstyrkor. I maj 1644 anfoXll norrmaXnnen i JaXmtland, men foXrst foXll FroXsoX skans. I juni haXrjades VaXstergoXtland, men den 1 augusti tillfogade Lars Kagg norrmaXnnen betydande foXrluster paX Hisingen och drev dem tillbaka. PaX hoXsten 1644 anfoXll Sehested med 4000 man i VaXrmland och vann i boXrjan ganska stora framgaXngar, men han fullfoXljde aldrig dem tillraXckligt snabbt, och sedan svenskarna faXtt foXrstaXrkningar maXste norrmaXnnen aXter gaX tillbaka oXver graXnsen. AXven i BohuslaXn och Dalsland rasade strider under Hannibalfejden -----Severin StroXm: (foXrenklad stavning av GD) " Uti Hannibalska fejden tog han mycket del av de paXstaXende oroligheter, genom det han oftast besoXktes av det kringliggande krigsfolket, och maXste likasaX mottaga krigsfolk fraXn Sverige, vilket kom oXver fraXn Gamla LoXdoXse: men vid alla omstaXndigheter foXrhoXll han sig dock som en trogen undersaXtare. Med sin hustru avlade han tvenne barn, en son och en dotter,. Sonen vardt saX lyckelig att han stiftade och blev en stamfader foXr den beroXmliga Dalcroniska aXtten, va*rs foXrsta aXttelaXggare hade sin upprinnelse av detta praXstehus, men dottern Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare i aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm. dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom som gick honom ej ringa till sinnes. DettamaXste jag likvaXl laXgga till att Bohus LaXns oXvergaXende gick herr JoXns mycket till hjaXrtat, ty hade han naXstan blivit roXrd av slaget, saXframt icke biskopen uti GoXteborg doktor Zacharias Klingenstierna tilltalat honom daXrunder vaXnligen, varigenom han kom sig naXgot foXr, men avlade dock edun med graXtande fraXn boXrjan till slut. Av ett saXdant uppfoXrande fattade biskopen foXrtroende foXr honom och besoXkte honom aXtskilliga resor dels foXr att foXrnimma om hans tillstaXnd, del att raXdgoXra med honom om de steg han taga skulle paX sin kronas vaXgnar. Generalen och baronen Hans Stake paX Bohus laXngtade foXr samma orsak bliva bekant med denna foXr sin redlighet namnkunnige praXsten, och naXr han till den aXndan infann sig paX Bohus moXtte honom Harald Dtake i portarna med denna utlaXtelse: faX jag ska (eg: faXr jag skam) herr JoXn om icke jag kan foXrsaXkra er det I faXtt en saX god konung somI foXrlorat, daXrfoXr aXr onoXdigt att soXrja naXr I ingenting foXrlorat Haver. Jag kan giva er mitt loXfte daXruppaX att naXr vi svenska krigsbussar dricka gott oXl, bli vi paX slutet lika kaXrliga som de norske eller danske, varuppaX jag vill visa prov till middagen, daX I sku aXta en gaXgn, dricka och slaXss med de svenske, att I maX kaXnna dem desto baXttre och icke soXrja mer".1650 tillhoXr tvaX av tre hemman paX RaXssoX i TjaXrnoX sn herr Jens i Romelanda

1654 Kyrkoherde i Kareby och sedan prost 1654 foXrmodligen bara vikarie

1658 Herr Dahl blev bedroXvad aXnda till slagattack daX han skulle avlaXgga ed till svenske kungen och skulle dignat ned om inte biskop Klingius haXllit honom uppe. Harald Stake foXrsoXkte troXsta honom och bjoXd honom paX oXl och god mat med bussarna paX Bohus faXstning1660, har han foXr foXrra prosten undertecknat kyrkoraXkenskaperna. LaXnge av sjaXl och hjaXrta dansk.

1671 SkoXtte gaXllet saX att han vart den foXrmoXgnaste praXsten i stiftet: bouppteckningen efter honom 1671 visar 7000 rdr. enligt Bouppteckningen omfattar 7000 rd. Tiselius 2 s. 200

1679 LysegaXrden och 1/4 av SlaXttan voro hans fraXlse.1679 aXrs jordebok saXger att han hade fraXlsegodset i RaXssoX och daX var kyrkoherde i Romelanda.

PaX aXlderns hoXst hade han trassliga familjefoXrhaXllanden och led saXrskilt av sin kapellan Andreas Rattrays, som hotade honom baXde i ord och gaXrning foXr att faX eftertraXda honom. Andreas baktalade honom foXr politisk otrohet saX att han maXste saXga "Jag faXr vaXl roXmma". Bla hade Rattray paXstaXtt att han tillsammans med klockaren A Rasmusson brukade tala foXrsmaXdligt om kungen och riksens raXd.



Ytterligare tvaX soXner naXmns: Didrik adlad Grubbenfeldt, Gabriel assessor i GoXta HovraXtt och adlad Dahlcrona.



Bouppteckningen aXr foXrsvunnen

PraXster i Kareby;

Christen Christensen SP 1574-1624Jens Lauritsen Dahl SP 1624-1671Søren Pedersen Strøm SP1671-1712



Litteratur om SoroX: SoroX gennem tiderne, redigerad av M. Macke prag (2 band, 1923-31) och O. Carlssen: Soranske 1928



Inlands hd, AIIa :4 s 67 Ang. JoXns utgifter foXr kronohemmanet Rommelanda.

Severin Jacobi StroXm skriver i sin beraXttelse om Kareby praXstegaXll att Christen Christenssen - som paXstaXtts ha blivit 140 aXr vilket han saXtter ett fundersamt OK foXr - paX sin aXlders hoXst "foXrunte sin maXg och eftertraXdare gaXllet, foXrbehaXllande sig allena naXgon del deraf till underhaXld, dock behoXfde han det intet laXnge utan afled paX Karreby thit han paX slutet flyttade 1627 taX han kunde vara maXtt af dagar".s. 479 Skarstedts herdaminne foXr GoXteborg

PaXstaXs ha varit pastors son fraXn Tanum, studerade foXrst i SoroX. SoroX ligger paX VaXstra SjaXlland. Det fanns fraXn boXrjan ett cistercienserkloster daXr, organiserat av biskop Absalon 1161. 1586 ombildades det till en internatskola och uppfostringsanstalt foXr 30 adliga och lika maXnga borgerliga gossar.

1618 Senare studerade JoXns i KoXpenhamn. Han skrevs in vid universitetet som Ian Lavr. Dol. Norvag. 27 juli 1618. DaXr hade han till laXrare bland annat Peder Winstrup (d.aX) 1618 Amundssen, Norsk Slekthistorisk Tidskrift, band XV identifierar honom med Johannes Laurentiij Dol. Norwegus som fraXn SoroX skola skrivs in i KoXpenhamns universitet 1618-07-27

1624 paX Winstrups skall Jens ha blivit pastor 1624 "naturligtvis paX aXktenskaps vilkor". Obs i den aXldre versionen av Skarstedt saXgs det inte att han blev pastor i just Tanum daX!

1632 anmodas Corfitz Ulfeldt hjaXlpa honom att flytta till "Lumelanda" vilket har uttolkats som Romelanda, dit han ju faktiskt kom, men ocksaX skulle kunna ha pekat mot Lommeland vid Idefjorden.

1632 flyttas han fraXn Kareby praXstgaXll till Romelanda annexhemman (Nils Glostrups visitatser s. 110, 143) och Kareby praXstgaXrd blir fortsaXttningsvis adjunktsbostaXlle.

1635 Vid visitation befanns ungdomen "optime informata".

1644-5 Wikipedia: Hannibalsfejden kallas efter staXthaXllaren i Norge, Hannibal Sehested, striderna paX svensk-norska graXnsen 1644-1645. De boXrjade med svensk eroXvring av JaXmtland, SaXrna och Idre (mars 1644), men f.oX. maXste dessa i huvudsak haXlla sig paX defensiven. Sehested utvecklade stor energi och en betydande organisationstalang samt lyckades saX, genom att laXgga stora boXrdor paX boXnderna, uppsaXtta ganska betydande truppstyrkor. I maj 1644 anfoXll norrmaXnnen i JaXmtland, men foXrst foXll FroXsoX skans. I juni haXrjades VaXstergoXtland, men den 1 augusti tillfogade Lars Kagg norrmaXnnen betydande foXrluster paX Hisingen och drev dem tillbaka. PaX hoXsten 1644 anfoXll Sehested med 4000 man i VaXrmland och vann i boXrjan ganska stora framgaXngar, men han fullfoXljde aldrig dem tillraXckligt snabbt, och sedan svenskarna faXtt foXrstaXrkningar maXste norrmaXnnen aXter gaX tillbaka oXver graXnsen. AXven i BohuslaXn och Dalsland rasade strider under Hannibalfejden -----Severin StroXm: (foXrenklad stavning av GD) " Uti Hannibalska fejden tog han mycket del av de paXstaXende oroligheter, genom det han oftast besoXktes av det kringliggande krigsfolket, och maXste likasaX mottaga krigsfolk fraXn Sverige, vilket kom oXver fraXn Gamla LoXdoXse: men vid alla omstaXndigheter foXrhoXll han sig dock som en trogen undersaXtare. Med sin hustru avlade han tvenne barn, en son och en dotter,. Sonen vardt saX lyckelig att han stiftade och blev en stamfader foXr den beroXmliga Dalcroniska aXtten, va*rs foXrsta aXttelaXggare hade sin upprinnelse av detta praXstehus, men dottern Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare i aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm. dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom som gick honom ej ringa till sinnes. DettamaXste jag likvaXl laXgga till att Bohus LaXns oXvergaXende gick herr JoXns mycket till hjaXrtat, ty hade han naXstan blivit roXrd av slaget, saXframt icke biskopen uti GoXteborg doktor Zacharias Klingenstierna tilltalat honom daXrunder vaXnligen, varigenom han kom sig naXgot foXr, men avlade dock edun med graXtande fraXn boXrjan till slut. Av ett saXdant uppfoXrande fattade biskopen foXrtroende foXr honom och besoXkte honom aXtskilliga resor dels foXr att foXrnimma om hans tillstaXnd, del att raXdgoXra med honom om de steg han taga skulle paX sin kronas vaXgnar. Generalen och baronen Hans Stake paX Bohus laXngtade foXr samma orsak bliva bekant med denna foXr sin redlighet namnkunnige praXsten, och naXr han till den aXndan infann sig paX Bohus moXtte honom Harald Dtake i portarna med denna utlaXtelse: faX jag ska (eg: faXr jag skam) herr JoXn om icke jag kan foXrsaXkra er det I faXtt en saX god konung somI foXrlorat, daXrfoXr aXr onoXdigt att soXrja naXr I ingenting foXrlorat Haver. Jag kan giva er mitt loXfte daXruppaX att naXr vi svenska krigsbussar dricka gott oXl, bli vi paX slutet lika kaXrliga som de norske eller danske, varuppaX jag vill visa prov till middagen, daX I sku aXta en gaXgn, dricka och slaXss med de svenske, att I maX kaXnna dem desto baXttre och icke soXrja mer".1650 tillhoXr tvaX av tre hemman paX RaXssoX i TjaXrnoX sn herr Jens i Romelanda

1654 Kyrkoherde i Kareby och sedan prost 1654 foXrmodligen bara vikarie

1658 Herr Dahl blev bedroXvad aXnda till slagattack daX han skulle avlaXgga ed till svenske kungen och skulle dignat ned om inte biskop Klingius haXllit honom uppe. Harald Stake foXrsoXkte troXsta honom och bjoXd honom paX oXl och god mat med bussarna paX Bohus faXstning1660, har han foXr foXrra prosten undertecknat kyrkoraXkenskaperna. LaXnge av sjaXl och hjaXrta dansk.

1671 SkoXtte gaXllet saX att han vart den foXrmoXgnaste praXsten i stiftet: bouppteckningen efter honom 1671 visar 7000 rdr. enligt Bouppteckningen omfattar 7000 rd. Tiselius 2 s. 200

1679 LysegaXrden och 1/4 av SlaXttan voro hans fraXlse.1679 aXrs jordebok saXger att han hade fraXlsegodset i RaXssoX och daX var kyrkoherde i Romelanda.

PaX aXlderns hoXst hade han trassliga familjefoXrhaXllanden och led saXrskilt av sin kapellan Andreas Rattrays, som hotade honom baXde i ord och gaXrning foXr att faX eftertraXda honom. Andreas baktalade honom foXr politisk otrohet saX att han maXste saXga "Jag faXr vaXl roXmma". Bla hade Rattray paXstaXtt att han tillsammans med klockaren A Rasmusson brukade tala foXrsmaXdligt om kungen och riksens raXd.



Ytterligare tvaX soXner naXmns: Didrik adlad Grubbenfeldt, Gabriel assessor i GoXta HovraXtt och adlad Dahlcrona.



Bouppteckningen aXr foXrsvunnen

PraXster i Kareby;

Christen Christensen SP 1574-1624Jens Lauritsen Dahl SP 1624-1671Søren Pedersen Strøm SP1671-1712



Litteratur om SoroX: SoroX gennem tiderne, redigerad av M. Macke prag (2 band, 1923-31) och O. Carlssen: Soranske 1928



Inlands hd, AIIa :4 s 67 Ang. JoXns utgifter foXr kronohemmanet Rommelanda.

Jens giftet seg med Marie Didriksdotter Grubbe 9 Sep 1632, Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Capellanen i Rommelanda, H Anders Rattrey laXter foXredraga som skulle foXrre kyrkoherden Salig Herr JoXns Larssons efterlaXtna enka och barn saX waXl som foXrsamlingen sielf aXstunda och begiaXra honom till kyrkoherde igen uti Salig Herr JoXnses staXlle, haXllst emedan som een tiijd betjent foXrsamlingen och iaXmwaXll sinnat, som han ock lovar att taga salig herr JoXnses dotter till hustru och therigenom foXrsoXrja Moderen och AXnkian som aXldrig och swagh aXr och ej uthstoXtas kan uti PraXstegaXrden hos sigh - hans promess emot modern och dottern maX obraXttsliga kallas- erhoXll rekommendation. - Men vem gifte han sig med?



Inlands haXrad AII a 6 s 585

Till herr Anders RaXtterii (Rattray)- Eftersom Enkian uthi Rommeland Salig herr JoXsn Larssons hafwer sigh hoos mig hoXgeligen beswaXrat som skulle I otijdigt foXrhaXlla edher emot henne och hennes huus, illa trakterat barnen medskiemmde och bespotteliga ordh och uthan dhet soXckt till att oXfwerfalla dhem medh hugg och slage, saXsom och siaXllandes hennes son wyrdige och waXllaXrde herr Lars foXr en skielm och hundh och mehra annat som hennes angifne supplikation innehaller. Dy saXsom saXdant icke boXr skickas, moXcket mindre af een andeling man foXroXfvas. HwarfoXre befaller och foXrmanar edher paX Embetets waXgnar at I nu strax traXder ifraXn gaXrden och foXrser edher med naXgot annat huus i foXrsamlingen till vidare beskied dheroXfwer eder gut (?)

Capellanen i Rommelanda, H Anders Rattrey laXter foXredraga som skulle foXrre kyrkoherden Salig Herr JoXns Larssons efterlaXtna enka och barn saX waXl som foXrsamlingen sielf aXstunda och begiaXra honom till kyrkoherde igen uti Salig Herr JoXnses staXlle, haXllst emedan som een tiijd betjent foXrsamlingen och iaXmwaXll sinnat, som han ock lovar att taga salig herr JoXnses dotter till hustru och therigenom foXrsoXrja Moderen och AXnkian som aXldrig och swagh aXr och ej uthstoXtas kan uti PraXstegaXrden hos sigh - hans promess emot modern och dottern maX obraXttsliga kallas- erhoXll rekommendation. - Men vem gifte han sig med?



Inlands haXrad AII a 6 s 585

Till herr Anders RaXtterii (Rattray)- Eftersom Enkian uthi Rommeland Salig herr JoXsn Larssons hafwer sigh hoos mig hoXgeligen beswaXrat som skulle I otijdigt foXrhaXlla edher emot henne och hennes huus, illa trakterat barnen medskiemmde och bespotteliga ordh och uthan dhet soXckt till att oXfwerfalla dhem medh hugg och slage, saXsom och siaXllandes hennes son wyrdige och waXllaXrde herr Lars foXr en skielm och hundh och mehra annat som hennes angifne supplikation innehaller. Dy saXsom saXdant icke boXr skickas, moXcket mindre af een andeling man foXroXfvas. HwarfoXre befaller och foXrmanar edher paX Embetets waXgnar at I nu strax traXder ifraXn gaXrden och foXrser edher med naXgot annat huus i foXrsamlingen till vidare beskied dheroXfwer eder gut (?)

Notater:

{geni:occupation} kyrkvaXrd 1595 i Tanum

1595 aXr han kyrkvaXrd och aXterkraXver paX kyrkans vaXgnar 400 (638?enligt Skarstedt s 808 aXldre upplagan) daler som Hannibal Gyldenstierna laXnat.



En namne till honom, Laurits Jenssen, kapellan i Bro, foXreslaXs av boXnderna vid ett tillfaXlle 1606 till kyrkoherde i SotenaXs men ratas av statsmakten. (Oslos Domkapitelprotokoll fraXn 1606 s 9-10) De ville inte ha den anvisade Hans NielssoXn. Om de aXr identiska, kanske det kan foXrklara varfoXr Severin Jakobi StroXm, svaXrson till Jens Lauritsen i Romelanda, paXstod att dennes far var praXst i Tanum. Men Laurits Jenssen i Bro kan ocksaX ha varitson till kyrkoherde Jens Peterssen i Bro, en annan person aXn Jens Peterssen Dahl.

1610 (s 71) talar Laurits Jenssen foXr Marin Nilsdotter som vill skiljas fraXn Anders Jacobsson VittnesmaXl fraXn olika instanser i Tanum tillbaka till 1602 (daX fraXn lagmansmaXnnen) omnaXmns. Anders har gjort en "Woody Allen",gjort sin hustrus dotter med barn och sedan rymt med henne. Man kan laXgga maXrke till namnlikheten med vaXr foXrfader Anders Jacobsson men det finns inget som styrker att de aXr identiska. Den aktuelle foXrfoXraren boXr ju ha varit minst 25-30 aXr 1602 om han skall ha kunnat foXrfoXra sin hustrus dotter, och detta aXr kanske foXr gammalt foXr att passa in paX vaXr Anders

1616 talar han foXr Barbara Assmundsdotter vars make Tore i GramsaXs har moXrdats i NyloXse 1614.

1617 lever han

1595 aXr han kyrkvaXrd och aXterkraXver paX kyrkans vaXgnar 400 (638?enligt Skarstedt s 808 aXldre upplagan) daler som Hannibal Gyldenstierna laXnat.



En namne till honom, Laurits Jenssen, kapellan i Bro, foXreslaXs av boXnderna vid ett tillfaXlle 1606 till kyrkoherde i SotenaXs men ratas av statsmakten. (Oslos Domkapitelprotokoll fraXn 1606 s 9-10) De ville inte ha den anvisade Hans NielssoXn. Om de aXr identiska, kanske det kan foXrklara varfoXr Severin Jakobi StroXm, svaXrson till Jens Lauritsen i Romelanda, paXstod att dennes far var praXst i Tanum. Men Laurits Jenssen i Bro kan ocksaX ha varitson till kyrkoherde Jens Peterssen i Bro, en annan person aXn Jens Peterssen Dahl.

1610 (s 71) talar Laurits Jenssen foXr Marin Nilsdotter som vill skiljas fraXn Anders Jacobsson VittnesmaXl fraXn olika instanser i Tanum tillbaka till 1602 (daX fraXn lagmansmaXnnen) omnaXmns. Anders har gjort en "Woody Allen",gjort sin hustrus dotter med barn och sedan rymt med henne. Man kan laXgga maXrke till namnlikheten med vaXr foXrfader Anders Jacobsson men det finns inget som styrker att de aXr identiska. Den aktuelle foXrfoXraren boXr ju ha varit minst 25-30 aXr 1602 om han skall ha kunnat foXrfoXra sin hustrus dotter, och detta aXr kanske foXr gammalt foXr att passa in paX vaXr Anders

1616 talar han foXr Barbara Assmundsdotter vars make Tore i GramsaXs har moXrdats i NyloXse 1614.

1617 lever han

Notater:

{geni:occupation} Købmand / Borgmester Ålborg

{geni:about_me} ID: I15938

Name: Didrik GRUBBE

Sex: M

Death: 1643 in Aalborg

Burial: 4 AUG 1643 Frue kirke Aalborg

Occupation: borgmester

Note: rådmand 1598 og entil 27,10,1630, hvor han blev borgmester. Ejede og beboede Toldergården på Gammeltorv. Ejede det gamle slot med Enghave som hans arvinger solgte til praktiserende læge Dr Med Niels Bentzon

Didrik Grubbe var en av Ålborgs rikeste menn. Han var Rådmann i flere perioder i Ålborg og han ble Borgermester der i 1630.

Han eide og bodde i Toldergården på Gammeltorv. Han kjøpte også "Det Gamle Slot med Enghave" av Kongehuset.

Slottet ble solgt av hans arvinger i 1643. Hans store formue ble delt mellom arvingene og ble grunnlaget for stor velstand for etterslekten.

Didrik og Anne havde 6 børn.

Det var

Anne Didriksdatter Grubbe født omkring 1600.

Margrethe Didriksdatter Grubbe født omkring 1609.

Mette Didriksdatter Grubbe

Cidsel Didriksdatter Grubbe

Marie Didriksdatter Grubbe

Maren Didriksdatter Grubbe.

Didrik og Annes datter CIDSEL Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med rådmand Jacob Johansen Distelberg

Didrik og Annes datter ANNE Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved dåben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Anne var nu blevet bedsteforældre.

Didrik og Anes datter MARGRETHE, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegård i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var også enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2½ års ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de så gift.

Datteren og svigersønnen CIDSEL og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Anne.

Året efter fik datteren og svigersønnen ANNE og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.

Didrik og Annes datter MARIE var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ...den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke.

Godt et års tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen MARGRETHE og Christen deres første barn, så Didrik og Anne var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere på året fik CIDSEL og Jacob en dreng, der ved dåben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan.

Året efter fik ANNE og Peder en dreng, der ved dåben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder.

Christen og MARGRETHE fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved dåben søndag d. 9. februar 1634. Senere på året fik CIDSEL og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn må være afgået ved døden, for året efter havde Cidsel og Jacob igen fået en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 også blev døbt Didrik. 2½ år senere havde CIDSEL og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete.

ANNE og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine.

Christen og MARGRETHE tredje barn blev igen en søn. Det var året efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved dåben onsdag d. 14. oktober 1635

Året efter var det igen ANNE og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved dåben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.

Didrik og Annes datter METTE Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow.


--------------------



Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester.

http://www.jessenb.dk/DK/Story/JJ/MMH/S_WFJ291_292.htm

Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra LuXbeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornaXr og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han raXdmand i Aalborg, inden han blev borgmester. Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen OlufsenFelthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt paX mormoderens side. Efter Hans Felthus' død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var raXdmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var raXdmand i Horsens. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altsaX paX den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og paX den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven tilPrag. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul maX være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe. Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning. Didrik og Ane's datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med raXdmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede. Kong Christian IV's tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland. Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i ToldergaXrden paX Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var ogsaX ejer af det gamle slot med Enghave. Didrik og Ane's datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved daXben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre. Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegaXrd i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var ogsaX enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2* aXrs ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de saX gift. Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane. AXret efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved daXben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke. Godt et aXrs tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, saX Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved daXben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan. AXret efter fik Ane og Peder en dreng, der ved daXben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder. Christen ogMargrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved daXben søndag d. 9. februar 1634. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sinmorfar og som fik navnet Didrik ved daXben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn maX være afgaXet ved døden, for aXret efter havde Cidsel og Jacob igen faXet en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 ogsaX blev døbt Didrik. 2* aXr senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete. Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine. Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var aXret efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved daXben onsdag d. 14. oktober 1635. AXret efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved daXben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedaXb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved daXben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte.Didrik og Ane's datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow. Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjette barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte.I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte.Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 paX Frue Kirkes kirkegaXrd i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke. I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flaXde paX Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synetpaX sit højre øje. To aXr efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte. Ane Andersdatter Juul, levedevidere som enke i de næste fire aXr, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes paX Frue Kirkes kirkegaXrd i AalborgMand: Didrik GrubbeFødt: i Aalborg - Død: 1 aug 1643 i Aalborg - Begravet: 4 aug 1643 i Aalborg, i Frue kirke - Stilling: Købmand og Borgmester i Aalborg - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1782 Hans far: Henrich Grubbe - Hans mor: UkendtGift ca. 1610 i Horsens Hustru: Ane Andersdatter JuulDød: 9 maj 1649 i Aalborg - Begravet: 12 jun 1649 i Frue Kirke - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1783 Hendes far: Hans Felthuus - Hendes mor: Sidsel JørgensdatterHenning Bender i brev till Jan Rehnberg: fraXn Lybeck " hvorfrea han sidst i 1500tallet somkoXpmand flyttede till Aalborg hvor han ernaerde sig som kvaeghandler - og hvor han blef en af de stoXrste. Han blev derfor raXdmand i Aalborg allerede i 1598 og borgmester fra 1630 intil sin doXd i 1643 - hvor hans billede of epitafium stadig befinder sig i Aalborg Frue Kirke. OgsaX hans hus kendes og er afbildet talrike gange, nemlig den s.k, ToldergaXrd paX Gammeltorv i Aalborg, Der er imidlertid ikke i dette materiale noget der tyder paX saerlige forbindelser till BohuslaXn - hans handelsartikkel, okser, kom fra Vendsyssel."

http://www.jessenb.dk/DK/Story/JJ/MMH/S_WFJ291_292.htm

Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra LuXbeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornaXr og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han raXdmand i Aalborg, inden han blev borgmester. Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen OlufsenFelthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt paX mormoderens side. Efter Hans Felthus' død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var raXdmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var raXdmand i Horsens. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altsaX paX den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og paX den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven tilPrag. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul maX være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe. Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning. Didrik og Ane's datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med raXdmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede. Kong Christian IV's tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland. Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i ToldergaXrden paX Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var ogsaX ejer af det gamle slot med Enghave. Didrik og Ane's datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved daXben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre. Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegaXrd i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var ogsaX enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2* aXrs ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de saX gift. Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane. AXret efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved daXben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke. Godt et aXrs tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, saX Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved daXben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan. AXret efter fik Ane og Peder en dreng, der ved daXben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder. Christen ogMargrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved daXben søndag d. 9. februar 1634. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sinmorfar og som fik navnet Didrik ved daXben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn maX være afgaXet ved døden, for aXret efter havde Cidsel og Jacob igen faXet en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 ogsaX blev døbt Didrik. 2* aXr senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete. Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine. Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var aXret efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved daXben onsdag d. 14. oktober 1635. AXret efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved daXben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedaXb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved daXben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte.Didrik og Ane's datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow. Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjette barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte.I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte.Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 paX Frue Kirkes kirkegaXrd i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke. I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flaXde paX Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synetpaX sit højre øje. To aXr efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte. Ane Andersdatter Juul, levedevidere som enke i de næste fire aXr, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes paX Frue Kirkes kirkegaXrd i AalborgMand: Didrik GrubbeFødt: i Aalborg - Død: 1 aug 1643 i Aalborg - Begravet: 4 aug 1643 i Aalborg, i Frue kirke - Stilling: Købmand og Borgmester i Aalborg - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1782 Hans far: Henrich Grubbe - Hans mor: UkendtGift ca. 1610 i Horsens Hustru: Ane Andersdatter JuulDød: 9 maj 1649 i Aalborg - Begravet: 12 jun 1649 i Frue Kirke - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1783 Hendes far: Hans Felthuus - Hendes mor: Sidsel JørgensdatterHenning Bender i brev till Jan Rehnberg: fraXn Lybeck " hvorfrea han sidst i 1500tallet somkoXpmand flyttede till Aalborg hvor han ernaerde sig som kvaeghandler - og hvor han blef en af de stoXrste. Han blev derfor raXdmand i Aalborg allerede i 1598 og borgmester fra 1630 intil sin doXd i 1643 - hvor hans billede of epitafium stadig befinder sig i Aalborg Frue Kirke. OgsaX hans hus kendes og er afbildet talrike gange, nemlig den s.k, ToldergaXrd paX Gammeltorv i Aalborg, Der er imidlertid ikke i dette materiale noget der tyder paX saerlige forbindelser till BohuslaXn - hans handelsartikkel, okser, kom fra Vendsyssel."

Diderich giftet seg med Anne Ane Andersdatter Juul cirka 1605. Anne ble født cirka 1575 , Horsens; døde cirka Jun 1649, Aalborg; ble begravet 12 Jun 1649, Budolfi Ålborg ( ops 535 ). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ID: I15939

Name: Ane Andersdatter JUUL

Sex: F

Death: 1649 in Aalborg

Burial: 12 JUN 1649 Vor Frus kirke aalborg

Anne's aner er medtaget ud fra den teori, der er fremlagt af historikeren C. Klitgaard.

Heri står bl.a. at Anne skal være søster til Borgmester i Ålborg Jørgen Olufsen og halvsøster til Jens Bang, der byggede det berømte Stenhus i Aalborg.

Samme påstand er gengivet i Svend B. Olesens bog om Vor Frue Kirke, 1978

Ditlev Grubbe var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter fra Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen Olufsen Felthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt på mormoderens side. Efter Hans FelthusX død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var rådmand i Aalborg.Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var rådmand i Horsens