Notater:

Stationsforstander i Gentofte. (HHK)

Jens giftet seg med Emma Rosenstand 28 Aug 1850. Emma ble født 23 Aug 1820; døde 27 Jul 1905. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Emmy Rosenstand B°dtcher ble født 28 Jul 1851; døde 15 Sep 1930.
2. Anna Juliane Andriette B°dtcher ble født 11 Aug 1858 , Sorø, Region Zealand, Denmark; døde 7 Nov 1938.

Notater:

Forpagter af KjµrsgXrd, Fyen. Ejer af NebbegXrd 1822-42. (HHK)Tog Examen
artium 1808 og i 1809 2'eksamen filologisk pr.
Godsejer til Nebbegaard ved Fredericia. Han blev som Huslµrer hos
Familien Hastrup forlovet med Datteren Martha og lµrte derefter Landbrug.
Han forpagtede en KjµrsgXrd ved Ejby pX Fyn, en stor ejendom med ca 500
Tdr.ld.ager og eng og sikkert en vanskelig bedrift sX kort tid efter
statsbankerotten, men han mX likevel ha klaret sig pµnt, for i 1822 k°bte
han Nebbegaard ved Vejlefjord, der da ganske vist kun havde ca 9
Tdr.hartk., men havde ualmindelig smuk beliggenhed og en herlig lille
hovedbygning, bygget omkring 1670. Her viste han seg som en virkelig
dygtig landmand, og i de 20 Xr han ejede gXrden tilk°bte han efterhXnden,
trods de trange tider, mere jord, sXledes at gXrden til slut kom op pX 15
Tdr Hartk. Man forstXr ikke rigtig, hvorfor han igen solgte ejendommen
1842, men mXske han har haft en rµkke Adlet for at lukke portene for adelen i 1660."

Andreas giftet seg med Martha Schurmann Hastrup 15 Mar 1814, Xrslev Kirke. Martha ble født 29 Mai 1783 , Tybrind, Xrslev, Odense; døde 10 Sep 1849, MoesgXrd Ved Aarhus. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

CJP kaller henne Marie Severine Hastrup???

Notater:

Forvalter ved Kgl. Laurvigske Jernmagasin i K°benhavn. (CJP)

Søren giftet seg med Christiane Conradine Quist 14 Mai 1779, , Garnison, København, Danmark. Christiane (datter av Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose) ble født cirka Des 1765; døde cirka 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Tom Askeroi (askeroi@online.no) skriver:
Jeg er nu rimelig sikker pX at Christiane Conradine Qvist IKKE er datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose (som jeg gav deg sidst med et lille forbehold), noe jeg har fra Hans H Kj°lsen: "Den fynske slµgt Hastrup" (samme kilde som Martha Lauridsdatter Friis' nedstamming fra Caj Lykke). Jeg er redd herr Kj°lsen har vµret lidt for ivrig i X gi failien "fine" aner. Frk Qvist oppgis i andre kilder at vµre f°dt ca 1760. Grevens bortf°relse af Mette Marie Rose skjedde i mars 1765. Dette udelukker vel henne som moderen? Jeg har ogsX fundet at det levde optil flere "Qvist/Quist'er" i K°benhavn efter bybranden(*) (i 1728 hvis jeg ikke husker fejl i farten) og i 1787. Nogle af dem har til-og-med tilknytning (h°jere stillinger) ved slotet... Jeg tror nok det er blandt dem man mX lete. Greven kan jo fremdeles vµre faren (Kj°lsen har jo et poeng i at med de fornavnene mX hun jo vµre opkaldt efter ham), men her gjenstXer mange muligheder...

Notater:

{geni:about_me} Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, født 12. mai 1723, fødested København, død 9. april 1783, dødssted Rolighed i Hedrum (nå Larvik), Vestfold. Greve, sjøoffiser. Foreldre: Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig (1688X1754; se NBL1, bd. 3) og Ulrika Eleonora Reventlow (1690X1754). Gift 5.9.1743 i København med Dorothea Sophie von Holstein (15.10.1713X9.7.1766), datter av overhoffmarskalk, stiftamtmann Christian Frederik von Holstein (1678X1747) og Bertha Scheel Schack (1679X1727); samboer fra 1767/71 med Ingeborg Akeleye (1741X1800).

Christian Conrad Danneskiold-Laurvig eide Larvik grevskap 1762X83 og bodde der fra 1771 til sin død, ute av stand til å vise seg ved hoffet i København, da grevskapets store inntekter var satt under administrasjon for å betjene hans gjeld, og han selv var avsatt som marineminister pga. udugelighet.

Christian Conrad var ikke eldste sønn, men da den eldre broren Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig (1717X62; se NBL1, bd. 3) døde barnløs, arvet han Larvik grevskap. Det var et av Norges rikeste eiendomskompleks, bestående av et stort jordegods i og utenfor grevskapet, samlet rundt to bedrifter som greven også eide, Larvik jernverk og sagbruk. Bøndene på grevegodset måtte utføre et omfattende arbeid for greven, særlig med å brenne trekull og kjøre kullet,malmen og de ferdige jernproduktene for jernverket og å hugge tømmer og drive det frem for sagbruket. Dette store industrigodset var etablert av Ulrik Frederik Gyldenløve, Danneskiold-Laurvigs farfar. I tillegg til det norske godset arvet han også gods i Danmark og Tyskland. Alene det norske godset gav ham inntekter på 30X40 000 riksdaler i året.

Danneskiold-Laurvigs sosiale posisjon skaffet ham en rask sjømilitær karriere. Han ble kaptein allerede som 17-åring og siden admiral og medlem i Admiralitets- og Generalkommissariatskollegiet. Han ble oversekretær for marinen 1767 og intendant (marineminister) 1769. Han var en udugelig minister og brakte alt i håpløs forvirring; det hele toppet seg i en mislykket straffeekspedisjon til Algerie. Alt dette fikk Struensee til å avsette ham 1770.

Danneskiold-Laurvig gjorde seg mest gjeldende som hoffmann; han tilhørte dobbeltmonarkiets høyeste aristokrati, han var beleven, utmerket seg med sin klesdrakt og var opptatt av å fordrive tiden med underholdende påfunn. Lenge skaffet dette ham popularitet, særlig fordi han strødde rundt seg med penger, men da han 1765 lot den unge skuespillerinnen Mette Marie Rose føre til sitt palé mot hennes fars vilje, vakte det slik forargelse i København at kongen forviste ham fra hoffet til hans grevskap i Norge. Forvisningsdekretet ble opphevet etter tronskiftet 1766, da greven for noen år gjenvant sin popularitet ved hoffet under den stadig mer sinnssyke Christian 7s regime. Avsettelsen fra marineministeriet ble 1771 fulgt av et annet hardt slag: Struensee opphevet adelens fritak fra å bli satt i gjeldsfengsel. Igjen søkte Danneskiold-Laurvig tilflukt i sitt norske grevskap, og denne gang måtte han være der til han døde 12 år senere.

Grevens bunnløse ødselhet kom til å prege hele hans forhold til Larvik grevskap, i første omgang i en viss forstand positivt, senere overveiende negativt. Det positive var at han viste sin vilje til å behage ved å si ja til bønner om tilsettinger, forfremmelser, lønnsforhøyelser, bevillinger, dispensasjoner fra regler osv. De store innrømmelsene tilgodeså hans egne betjenter med stadig bedre vilkår, mens befolkningen fortsatt ble holdt i et jerngrep av forpliktelser. Det negative var at han sløste slik med de store inntektene sine at han ikke klarte å betjene gjeld, og 1767 ble grevskapet satt under administrasjon. I begynnelsen hadde greven stor innflytelse på gjeldsadministrasjonen, men 1771 ble den strammet så hardt inn at han mistet denne innflytelsen.

Da han bodde i grevskapet 1771X83, trodde vanlige folk at han fortsatt hadde sin grevemakt i behold og henvendte seg til ham med søknader. At han ikke kunne innfri ønskemålene, samtidig som han ble et synlig symbol på årsakene til folks forsakelser, har trolig ligget til grunn for tilnavnet Xden onde grevenX. Han bygde seg gården Rolighed i Hedrum, der han bodde sammen med Ingeborg Akeleye, den fraseparerte konen til jernverkseier Herman Løvenskiold.

Danneskiold-Laurvig var nominell leder for frimurerlosjen i Christiania, og den holdt minnefest til hans ære etter hans død. Uten å vite at han var død dagen før, utnevnte regjeringen i København greven til generaladmiralløytnant, og han ble gravlagt i rikenes hovedkirke, Vår Frue kirke i København. Det ble reist en minnestøtte over ham i Larvik, den ble veltet av en rasende folkemengde og måtte flyttes til et mer avsidesliggende sted. Et grevskap kunne ikke arves av kvinner, så Danneskiold-Laurvigs to døtre fikk ikke Larvik grevskap X etter rettssak gikk det til greve Christian Ahlefeldt på Langeland.



Kilder og litteratur

* DHT, rk. 3, bd. 4, 1865X66. s. 279X312

* A. Lange i Nordisk Frimurer-Tidsskrift 1888, s. 18X20

* O. A. Johnsen: Larviks historie, bd. 1, 1923

* d.s.: biografi i NBL1, bd. 3, 1926

* I. Libæk: Grevskapet Laurvigen. Administrasjonen 1754X83, h.oppg. i historie, UiO, 1975

* Ø. Rian: Vestfolds historie. Grevskapstiden 1671X1821, Tønsberg 1980

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Christian_Conrad_Danneskiold-Laurvig/utdypning

Greve. (jfr kronike i Berlingske Tidende 5-7-1940)

Christian giftet seg med Mette Marie Rose. Mette ble født 19 Mai 1745 , København; døde 20 Mar 1819, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Mette Marie Rose (1745 - 1819)

Rose, Mette Marie

1745-1819, skuespiller.

*1745 i Kbh., X20.3.1819 smst.

Forældre: skuespiller XChristopher Pauli R. (1723-84) og Gertrud Christensdatter (1722-75) .

~1774 med kapelmusicus XNiels Schiørring, *1743 i Sabro sg., X6.2.1798 i Kbh., s. af gårdejer Christen Nielsen S. og Gertrud Marie Christiane Giørup.

Børn: Christen (1774), Maria Paulina (1775), Christine (1776), Johannes (1777), Niels (1778), Sophie Frederica (1780), Engel Carl Ernst (1781), Lucie Emerentze (1783), Christopher Pauli (1784), Herman (1786), Christopher Pauli (1787).

MMR var 16 år, da hun i 1761 optrådte første gang på Den danske Skueplads som Mélite i den franske komedie Den gifte Filosof eller Ægtemanden, der blues ved at være det. Tre dage efter blev hun antaget som skuespillerinde. Hendesuddannelse kender man intet til, dog er det rimeligt at antage, at hendes fader, teatrets stjerneskuespiller Christopher Pauli R. har forberedt hende på faget. Meget tyder på, at moderen og faderen på dette tidspunkt ikke boede sammen mere. Af samtidige vidnesbyrd fremgår det, at hun ikke valgte sin faders mangeårige veninde XXL.C.A. R. og dermed den franske tradition som sit forbillede. Vores første teaterkritiker XPeder Rosenstand-Goiske oplevede hende på teatret som ganske ung, og hun indgav ham håb om en fornyelse i skuespilkunsten. Den var for ham uløseligt forbundet med det stik modsatte af, hvad L.C.A. R. repræsenterede. Da MMR trådte ind i truppen, var det med henblik på at erstatte tabet af både XXAnna Catharina von Passow og XXCaroline Thielo. Hendes rollefag var elskerinderne, fx XLudvig Holbergs Leonora.

Desværre nåede det håb, som MMR gav om fremtiden, ikke at blive indfriet. En mærkelig affære kom nemlig til at sætte en stopper for hendes scenekarriere. Hun blev bortført fra teatret på foranledning af XChristian Conrad greve Danneskiold-Laurvig og bragt til hans palæ, da hun i 1765 havde spillet rollen som Bélise i den franske komedie Vulcani Kjæp. Hendes fader blev samtidig opholdt af greven i et selskab, hvorunder han blev underrettet om bortførelsen.Faderen var resolut og meget ihærdig i sine klager over det skete. XFrederik 5. følte sig presset af situationen, ikke mindst fordi affæren satte den enevældige monark i den helt uacceptable situation, at et medlem af adelen satte sig ud over hans autoritet. Dermed skete det besynderlige, at en aktør, som blot var at betragte som en af kongens tjenere, vandt over den mægtige greve. Danneskiold-Laurvig måtte udlevere pigen, han blev for en kort tid forvisttil sine norske besiddelser og dømt til at betale MMR erstatning. Hun fik en årlig pension på 200 rigsdaler og en stor engangssum, hvis og når hun giftede sig. Efter sagens udredning blev hun sendt på landet for at leve i opbyggelige omgivelser hos en præst, der hvert kvartal skulle rapportere om hendes anger.

Historien er symptomatisk for synet på skuespillerstanden i 1700-tallet og for standens egen selvforståelse og livsførelse. Ifølge en samtidig kilde var både MMR og hendes moder indforståede med bortførelsen. Den var altså iscenesat. Faderen, der ikke havde medvirket, var dog selv klar over sagens rette sammenhæng. I et brev til Danneskiold-Laurvig, skrevet to dage efter bortførelsen, skriver han om datteren: XSaa uværdig, som hun end er, til at bære mit Navn, saa forlanger jeg dog at have hende tilbage.X Mærkværdigt nok er denne del af historien blevet overset i mange år. I de fleste personalhistoriske skildringer omtales bortførelsen som en skammelig voldtægt af en pæn og ordentlig pige. Greven var i øvrigt en helt igennem skidt karakter, der var voldsomt gældsat. Om MMRs motiver til at lade sig bortføre kan kun gisnes. Hun kan have været stærkt fristet af stormandens tilsyneladende rigdom eller have været grebet af den stemning, hun blev bragt i af den store hyldest på scenen. På grund af sin offentlige optræden på scenen var hun sat i en dobbeltrolle. Hun blev feteret og beundret, men tidens kvindelige skuespillere blev samtidig også anset for at være netop XoffentligeX, dvs. kvinder, der falbød seksuelle ydelser uden for scenen. Tidens dobbeltmoral kom fx til udtryk ved, at teatret ikke havde moralske skrupler over at lade skuespillerinderne varte op ved et bal på Komediehuset i 1751. Uden tvivl for at lokke XhusarerneX. Næsten samtidig revsede Holberg flere af truppens skuespillere for deres udsvævende liv og betegnede netop Christopher Pauli R.s livsførelse som en kæde af uordentligheder. Hans datter har dermed ikke haft de bedste forudsætninger for at forfølge drømmen om et såkaldt ordentligt borgerligt liv.

MMR kom aldrig mere til at stå på scenen. I 1774 giftede hun sig med cembalist og akkompagnatør ved teatrets syngeskole Niels Schiørring, med hvem hun fik 11 børn. Hun blev tidligt enke og levede af sin mands pension med den talrige børneflok af næsten voksne børn omkring sig.

Tegn. fra ca. 1774 af Hartman Beeken i Teatermus.



Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbet Jørgensen

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1716/origin/170/