Stéphanie giftet seg med Rodolphe Saillard de Boisbertre cirka 1821. Rodolphe ble født cirka 1789; døde cirka 1878. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Edouard Saillard de Boisbertre ble født cirka 1824; døde cirka 1870.
2. Charles Saillard de Boisbertre ble født cirka 1825; døde cirka 1908.
3. Frédéric Léon Saillard de Boisbertre
4. Claire Adrienne Jeanne Saillard de Boisbertre

Notater:

{geni:occupation} 1er prXsident de la cour de cassation

{geni:about_me} Sur l'arbre :Né le 19/2/1778 (alias 17/9/1777) ?

Grand aigle de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Joseph Marie, 1er comte PORTALIS

Il fut d'abord secrétaire de son père, qu'il avait suivi en exil.Puis il se dirigea vers la carrière diplomatique. Il accompagna Joseph BONAPARTE lors du traité de Lunéville et de celui d'Amiens. Secrétaire d'Ambassade à Berlin, à Londres, puis ministre plénipotentiaire auprés de la Confédération Germanique.

En 1805 il fut rappelé à Paris auprès de son père aveugle et assuma le secrétariat général du ministère.

En 1808 il entra au Conseil d'Etat d'où l'Empeureur le chassa en plein séance du Conseil d'Etat le 04/01/1811 à cause de l'abbé d'Astros. Il reste exilé aux Pradeaux. En 1813, sur l'insistance du comte MOLE, l'Empereur le rappelaet le nomma Président de la Cour Impériale d'Angers jusqu'à la fin des cent-jours.

Il épousa le 9 mai 1801 la comtesse de HOLCK (Ina) dont il avait fait la connaissance lors de l'exil en Allemagne avec son père.

Conseiller d'état, membre du conseil du Sceau des Titres, conseiller à la Cour de Cassation (1815), s/s secrétaire d'état à la Justice (du 21/02/1820 au 03/12/1821), Président de la Cour de Cassation (06/08/1824), Garde des Sceaux du ministère MARIGNAC du 01/01/1828 au mois de mai 1829, puis ministre des Affaires Étrangères jusqu'au 07/08/1829.Premier Président de la Cour de Cassation de 1829 à 1852, il entre à l'académie des Sciences Morales et Politiques en 1832.

Vice-Président de la chambre de Pairs le 20/09/1832.

Il prend sa retraite de la Cour de Cassation après la révolution de 1848, et il sera nommé sénateur le 26/01/1852.Nommé à la présidence du Comité du contentieux au Ministère des Affaires Étrangères par décret du 28/02/1854. (Dossier personnel du ministère).

Source: http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I23365

Sur l'arbre :
NX le 19/2/1778 (alias 17/9/1777) ?


Grand aigle de l'Ordre de la LXgion d'Honneur


Joseph Marie, 1er comte PORTALIS


Il fut d'abord secrXtaire de son pXre, qu'il avait suivi en exil.
Puis il se dirigea vers la carriXre diplomatique. Il accompagna Joseph BONAPARTE lors du traitX de LunXville et de celui d'Amiens. SecrXtaire d'Ambassade X Berlin, X Londres, puis ministre plXnipotentiaire auprXs de la ConfXdXration Germanique.


En 1805 il fut rappelX X Paris auprXs de son pXre aveugle et assuma le secrXtariat gXnXral du ministXre.


En 1808 il entra au Conseil d'Etat d'oX l'Empeureur le chassa en plein sXance du Conseil d'Etat le 04/01/1811 X cause de l'abbX d'Astros. Il reste exilX aux Pradeaux. En 1813, sur l'insistance du comte MOLE, l'Empereur le rappelaet le nomma PrXsident de la Cour ImpXriale d'Angers jusqu'X la fin des cent-jours.


Il Xpousa le 9 mai 1801 la comtesse de HOLCK (Ina) dont il avait fait la connaissance lors de l'exil en Allemagne avec son pXre.


Conseiller d'Xtat, membre du conseil du Sceau des Titres, conseiller X la Cour de Cassation (1815), s/s secrXtaire d'Xtat X la Justice (du 21/02/1820 au 03/12/1821), PrXsident de la Cour de Cassation (06/08/1824), Garde des Sceaux du ministXre MARIGNAC du 01/01/1828 au mois de mai 1829, puis ministre des Affaires XtrangXres jusqu'au 07/08/1829.
Premier PrXsident de la Cour de Cassation de 1829 X 1852, il entre X l'acadXmie des Sciences Morales et Politiques en 1832.


Vice-PrXsident de la chambre de Pairs le 20/09/1832.


Il prend sa retraite de la Cour de Cassation aprXs la rXvolution de 1848, et il sera nommX sXnateur le 26/01/1852.
NommX X la prXsidence du ComitX du contentieux au MinistXre des Affaires XtrangXres par dXcret du 28/02/1854. (Dossier personnel du ministXre).

Joseph giftet seg med Frederikke Ernestine Holck 9 Mai 1801, Emkendorf, Schleswig-Holstein, Germany. Frederikke (datter av Frederik Wilhelm Conrad Holck og Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig) ble født 24 Okt 1784 , Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; døde 1 Sep 1838, Paris, Île-de-France, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire

Notater:

Blev f°dt den 28. September 1745, og han var s°n af Generall°jtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og da Christian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvµvende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnµvntes til Grand maXtre de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede pX sit gods i Holsten.


Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770


TITEL: Hvid ridder


____________________________________


Hofmand, S°n af Generallieutenant Christian Christoffer Greve H., d°btes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel. Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til Christian VIIÆs Historie; ½han dansede godt og l°j med FripostighedX, siger Reverdil, men anerkjender derhos hans Vittighed og Omgµngelighed,der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig allerede i Sommeren 1767 saa stµrk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten. Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H.at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv, hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, f°rst ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i berygtede Huse, Slagsmaal med Vµgtere og P°bel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte Tiden. Inden Aarets Udgang bel°nnede Kongen sin Mentor ved at udnµvne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var nu overordentlig, des vµrre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sµtte igjennem, at Kongen foretog den sµrdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel lÆunion parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnµvntes han til Grand maXtre de la garderobe med Gehejmeraads Rang. For at ophjµlpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affµrer µgtede H. 20. April 1768 Christiane Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun d°de imidlertid meget hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart for°dt. Et nyt godt Parti skulde hjµlpe ham paa Fode igjen, og efter forgjµves at have friet til 2 fornemme udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Xgteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad, men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vµnnet sig til Struensees Selskab, kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn, han havdeladet sig give paa Overceremonimesterposten.


Resten af sit Liv til sin D°d, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter. Efter sin 2. Hustrus D°d, 11. Jan. 1790, µgtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mµrkvµrdigt er det at se H. paa sine gamle Dage nµsten som Patriark i Bordesholm, elsket og µret af sin Familie og sine undergivne, men stadig trµngt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit forn°jelige Hum°r og sin Elskvµrdighed i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Ber°ring med ham; J. G. Rist, der bes°gte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik VÆs og Christian VIIÆs letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjµldenhed. Man har d°mt H. strµngt, men sikkert for strµngt;der fandtes nµppe Ondskab hos ham, Hovedtrµkkene i hans Karakter vare en utrolig Lethed og en grµnsel°s Godmodighed. 
Reverdil, MXmoires.
Hist. Tidsskr. 3. R. IV.
Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.

Frederik giftet seg med Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig 28 Sep 1769, Slotskirken. Juliane (datter av Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Dorothea Sophie von Holstein) ble født 12 Jan 1757 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 11 Jan 1790, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, født 12. mai 1723, fødested København, død 9. april 1783, dødssted Rolighed i Hedrum (nå Larvik), Vestfold. Greve, sjøoffiser. Foreldre: Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig (1688X1754; se NBL1, bd. 3) og Ulrika Eleonora Reventlow (1690X1754). Gift 5.9.1743 i København med Dorothea Sophie von Holstein (15.10.1713X9.7.1766), datter av overhoffmarskalk, stiftamtmann Christian Frederik von Holstein (1678X1747) og Bertha Scheel Schack (1679X1727); samboer fra 1767/71 med Ingeborg Akeleye (1741X1800).

Christian Conrad Danneskiold-Laurvig eide Larvik grevskap 1762X83 og bodde der fra 1771 til sin død, ute av stand til å vise seg ved hoffet i København, da grevskapets store inntekter var satt under administrasjon for å betjene hans gjeld, og han selv var avsatt som marineminister pga. udugelighet.

Christian Conrad var ikke eldste sønn, men da den eldre broren Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig (1717X62; se NBL1, bd. 3) døde barnløs, arvet han Larvik grevskap. Det var et av Norges rikeste eiendomskompleks, bestående av et stort jordegods i og utenfor grevskapet, samlet rundt to bedrifter som greven også eide, Larvik jernverk og sagbruk. Bøndene på grevegodset måtte utføre et omfattende arbeid for greven, særlig med å brenne trekull og kjøre kullet,malmen og de ferdige jernproduktene for jernverket og å hugge tømmer og drive det frem for sagbruket. Dette store industrigodset var etablert av Ulrik Frederik Gyldenløve, Danneskiold-Laurvigs farfar. I tillegg til det norske godset arvet han også gods i Danmark og Tyskland. Alene det norske godset gav ham inntekter på 30X40 000 riksdaler i året.

Danneskiold-Laurvigs sosiale posisjon skaffet ham en rask sjømilitær karriere. Han ble kaptein allerede som 17-åring og siden admiral og medlem i Admiralitets- og Generalkommissariatskollegiet. Han ble oversekretær for marinen 1767 og intendant (marineminister) 1769. Han var en udugelig minister og brakte alt i håpløs forvirring; det hele toppet seg i en mislykket straffeekspedisjon til Algerie. Alt dette fikk Struensee til å avsette ham 1770.

Danneskiold-Laurvig gjorde seg mest gjeldende som hoffmann; han tilhørte dobbeltmonarkiets høyeste aristokrati, han var beleven, utmerket seg med sin klesdrakt og var opptatt av å fordrive tiden med underholdende påfunn. Lenge skaffet dette ham popularitet, særlig fordi han strødde rundt seg med penger, men da han 1765 lot den unge skuespillerinnen Mette Marie Rose føre til sitt palé mot hennes fars vilje, vakte det slik forargelse i København at kongen forviste ham fra hoffet til hans grevskap i Norge. Forvisningsdekretet ble opphevet etter tronskiftet 1766, da greven for noen år gjenvant sin popularitet ved hoffet under den stadig mer sinnssyke Christian 7s regime. Avsettelsen fra marineministeriet ble 1771 fulgt av et annet hardt slag: Struensee opphevet adelens fritak fra å bli satt i gjeldsfengsel. Igjen søkte Danneskiold-Laurvig tilflukt i sitt norske grevskap, og denne gang måtte han være der til han døde 12 år senere.

Grevens bunnløse ødselhet kom til å prege hele hans forhold til Larvik grevskap, i første omgang i en viss forstand positivt, senere overveiende negativt. Det positive var at han viste sin vilje til å behage ved å si ja til bønner om tilsettinger, forfremmelser, lønnsforhøyelser, bevillinger, dispensasjoner fra regler osv. De store innrømmelsene tilgodeså hans egne betjenter med stadig bedre vilkår, mens befolkningen fortsatt ble holdt i et jerngrep av forpliktelser. Det negative var at han sløste slik med de store inntektene sine at han ikke klarte å betjene gjeld, og 1767 ble grevskapet satt under administrasjon. I begynnelsen hadde greven stor innflytelse på gjeldsadministrasjonen, men 1771 ble den strammet så hardt inn at han mistet denne innflytelsen.

Da han bodde i grevskapet 1771X83, trodde vanlige folk at han fortsatt hadde sin grevemakt i behold og henvendte seg til ham med søknader. At han ikke kunne innfri ønskemålene, samtidig som han ble et synlig symbol på årsakene til folks forsakelser, har trolig ligget til grunn for tilnavnet Xden onde grevenX. Han bygde seg gården Rolighed i Hedrum, der han bodde sammen med Ingeborg Akeleye, den fraseparerte konen til jernverkseier Herman Løvenskiold.

Danneskiold-Laurvig var nominell leder for frimurerlosjen i Christiania, og den holdt minnefest til hans ære etter hans død. Uten å vite at han var død dagen før, utnevnte regjeringen i København greven til generaladmiralløytnant, og han ble gravlagt i rikenes hovedkirke, Vår Frue kirke i København. Det ble reist en minnestøtte over ham i Larvik, den ble veltet av en rasende folkemengde og måtte flyttes til et mer avsidesliggende sted. Et grevskap kunne ikke arves av kvinner, så Danneskiold-Laurvigs to døtre fikk ikke Larvik grevskap X etter rettssak gikk det til greve Christian Ahlefeldt på Langeland.



Kilder og litteratur

* DHT, rk. 3, bd. 4, 1865X66. s. 279X312

* A. Lange i Nordisk Frimurer-Tidsskrift 1888, s. 18X20

* O. A. Johnsen: Larviks historie, bd. 1, 1923

* d.s.: biografi i NBL1, bd. 3, 1926

* I. Libæk: Grevskapet Laurvigen. Administrasjonen 1754X83, h.oppg. i historie, UiO, 1975

* Ø. Rian: Vestfolds historie. Grevskapstiden 1671X1821, Tønsberg 1980

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Christian_Conrad_Danneskiold-Laurvig/utdypning

Greve. (jfr kronike i Berlingske Tidende 5-7-1940)

Christian giftet seg med Dorothea Sophie von Holstein 15 Sep 1743, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Dorothea (datter av Christian Frederik von Holstein og Bertha von Schack) ble født 15 Okt 1713 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 9 Jul 1766, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]