Notater:

{geni:occupation} Overhofmarskal m.m.

{geni:about_me} Han var søn af Adam Gottlob Moltke (d. 1792) i dennes 1. ægteskab, født 13. juli 1736, blev 1752 kammerjunker, 1757 deputeret i Kommercekollegiet, 1758 kammerherre, 1760 tillige deputeret i General-Toldkammeret, samme år hofmarskal og Ridder af Dannebrog, 1761 i forening med Københavns Overpræsident overdirektør for Komediehuset og den dermed forenede kongelige italienske opera, for hvilket hverv han som en ven af den danske komedie havde gode betingelser, 1762 medlem af Overskattedirektionen (indtil 1766), 1765 deputeret for finanserne, men vistnok afgået samme år, 1767 overhofmarskal og gehejmeråd, 1768 dr.juris, 1769 gehejmekonferensråd.

Moltke havde 23. juni 1760 ægtet en datter af gehejmeråd Frederik von Buchwald til Borstel, Ide Hedevig Buchwald (f. 2. oktober 1744 d. 5. januar 1816), med hvem han fik Trøjborg. Efter Moltkes pludselige dødsfald på Turebyholm 25. april 1771 ægtede hun en af sine tidligere elskere, kammerherre Carl Adolph von Plessen til Gunderslevholm.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Frederik_Moltke

Christian giftet seg med Ida Hed v, g v cirka 1760. Ida ble født 2 Okt 1744; døde 4 Jan 1816, Rendsburg, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overhofmarskal, Kammerherre, Lensgreve, Gehejmeraad, Overhofmarskal ( Hoffet ), Godsejer af Alslevgaard, Juellinge, Thurebyholm & Tryggevælde, Tysk-dansk lensgreve, overhofmarskal, storgodsejer

{geni:about_me} Fik 31 marts 1750 patent som greve af Bregentved.

Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslægt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet.

I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre år senere blev han efter Frederik 5.s indsættelse udnævnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevældige Frederik 5.s personlige venog rådgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder.

Da Frederik 5. døde i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrådte et par år senere atter i Gehejmerådet âXX dog uden tidligere tiders indflydelse.

Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage på godset Bregentved, som Frederik 5. havde skænket ham i 1746.

___________________

Adam Gottlob Moltke, greve og overhofmarskal, var ud af en gammel adelsslægt, og som 12-årig blev han page for kronprins Christian (6.). Senere blev han opdrager for dennes søn Frederik (5.), som knyttede sig tæt til ham. Det nære tillidsforhold var baggrunden for, at Moltke i 1743 blev udnævnt til hofmarskal; ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 udnævntes han til overhofmarskal og blev regeringens ledende personlighed. Efter kongens død i 1766 mistede Moltke meget af sin indflydelse. Han blev en af Danmarks mest velhavende godsejere med bl.a. Bregentved, hvor han gennemførte flere reformer.Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker var en økonomisk opgangstid, der bl.a. blev markeret med anlæggelsen afFrederiksstaden i København. Her byggede man ikke mindst Amalienborg, hvor Moltke selv lod ét af de fire palæer, det nuværende Christian 7.s Palæ, opføre.

Se også : http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Gottlob_Moltke

--------------------

Lensgreve Adam Gottlob Moltke[1]

1710 - 1792

Fødsel 11 nov. 1710 Walkendorf

Køn Mand

Line XI - DEN GREVELIGE LINJE I DANMARK - [Moltke]

Titel 31 mar. 1750

patent som greve af Bregentved

Død 25 sep. 1792 Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.)

Begravet 09 okt. 1792 Karise Kirke [det Moltkeske kapel]

Sidst ændret 02 sep. 2009

Far Joachim von Moltke, f. 1662, Gorschendorf, Mecklenburg-Vorpommern, Germany , d. 02 feb. 1730, Polchow, Mecklenburg-Vorpommern, Germany

Mor Magdalene Sophie von Cothmann, f. 14 sep. 1681, Hinzenhagen, Mecklenburg-Vorpom, Germany , d. 26 okt. 1752

Familie 1 Christiane Frederikke Brügmann, f. 26 maj 1712, Ulriksholm Slot (Kølstrup, Bjerge H,, Odense) , d. 28 feb. 1760, København (Copenhagen)

Gift 09 sep. 1735 Ulriksholm Slot (Kølstrup, Bjerge H,, Odense)

Børn

1. Christian Friedrich Moltke, f. 13 jul. 1736, d. 25 apr. 1771

> 2. Catharine Sophie Wilhelmine Moltke, f. 14 sep. 1737, Stege Købstad , d. 15 apr. 1806, København (Copenhagen)

> 3. Christian Magnus Friedrich Moltke, f. 16 okt. 1741, København (Copenhagen) , d. 23 nov. 1813, København (Copenhagen)

> 4. Joachim Godske Moltke-Bregentved, f. 04 jul. 1746, d. 05 okt. 1818, København (Copenhagen)

5. Adam Gottlob Ferdinand Moltke, f. 01 jan. 1748, Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.) , d. 16 aug. 1820, Ringkøbing Købstad

6. Juliane Maria Friderica Moltke, f. 25 okt. 1751, Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.) , d. 18 nov. 1773

Sidst ændret 10 mar. 2009



Familie 2 Sophie Hedevig Raben, f. 08 okt. 1732, København (Copenhagen) , d. 08 jul. 1802, Glorup Gods (Svindinge, Gudme H., Svendborg)

Gift 09 sep. 1760

Børn

1. Gebhard Moltke-Hvitfeldt, f. 20 feb. 1764, København (Copenhagen) , d. 20 nov. 1851, Glorup Gods (Svindinge, Gudme H., Svendborg)

> 2. Sophia Magdalena Moltke, f. 22 maj 1765, Fredensborg (Lynge-Kronborg H.) , d. 24 feb. 1829

> 3. Bertha Moltke, f. 15 nov. 1767, København (Copenhagen) , d. 02 maj 1846, Dragsholm Slot (Adelersborg) (Ods H.)

> 4. Otto Joachim Moltke, f. 11 jun. 1770, København (Copenhagen) , d. 01 feb. 1853, Espe (Boeslunde, Slagelse H.)

> 5. Carl Emil Moltke, f. 09 jan. 1773, Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.) , d. 19 mar. 1858, Nørager Gods (Buerup, Løve H., Holbæk)

Sidst ændret 08 apr. 2009

Gift - 09 sep. 1735 - Ulriksholm Slot (Kølstrup, Bjerge H,, Odense)

Død - 25 sep. 1792 - Bregentved Gods (Haslev, Ringsted H.)

Begravet - 09 okt. 1792 - Karise Kirke [det Moltkeske kapel]

Billeder

Lensgreve Adam Gottlob Moltke

Coat of arms - Grevskabet Bregentved af 1750

Notater

til Bregentved, Nyegaard, senere Marienborg, paa Møen, Turebyholm, Juellinge, Tryggevælde og Alslev, Eskilstrup Baronierne Høgholm og Lindenborg m. m.m Overhofmarskal hos Kongen, Geheimeraad m. m.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1991-93:708- 1. - (686- 31 h.).

XI - DEN GREVELIGE LINJE I DANMARK

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10392&tree=2

Adam Gottlob Moltke blev f°dt i 1710 og d°de i 1792.


Fik 31 marts 1750 patent som greve af Bregentved.


Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslµgt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet.


I 1743 blev Moltke udnµvnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre Xr senere blev han efter Frederik 5.s indsµttelse udnµvnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevµldige Frederik 5.s personlige venog rXdgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder.


Da Frederik 5. d°de i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrXdte et par Xr senere atter i GehejmerXdet XÇô dog uden tidligere tiders indflydelse.


Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage pX godset Bregentved, som Frederik 5. havde skµnket ham i 1746.


___________________


Adam Gottlob Moltke, greve og overhofmarskal, var ud af en gammel adelsslµgt, og som 12-Xrig blev han page for kronprins Christian (6.). Senere blev han opdrager for dennes s°n Frederik (5.), som knyttede sig tµt til ham. Det nµre tillidsforhold var baggrunden for, at Moltke i 1743 blev udnµvnt til hofmarskal; ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 udnµvntes han til overhofmarskal og blev regeringens ledende personlighed. Efter kongens d°d i 1766 mistede Moltke meget af sin indflydelse. Han blev en af Danmarks mest velhavende godsejere med bl.a. Bregentved, hvor han gennemf°rte flere reformer.Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker var en °konomisk opgangstid, der bl.a. blev markeret med anlµggelsen afFrederiksstaden i K°benhavn. Her byggede man ikke mindst Amalienborg, hvor Moltke selv lod Xt af de fire palµer, det nuvµrende Christian 7.s Palµ, opf°re.

Adam giftet seg med Christiane Frederikke von Brüggemann 9 Sep 1735, Ulriksholm. Christiane (datter av Godske Hans von Brüggemann, Oberst og Margrethe Wilhelmine von Hausmann) ble født 26 Mai 1712 , Ulriksholm; døde 28 Feb 1760, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; ble begravet 11 Mar 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} BURIED: 11 Mar 1760 Holmens. I 1767 ført til det Moltske kapel ved Karise Kirke

Notater:

{geni:about_me} '''Godske Hans Brügmann''', til Østergaard paa Fyn og Ulriksholm


===Wife 1===

Margrethe Wilhelmine von Hausmann, b. 08 Oct 1686, d. 22 Aug 1717

Married: 1703

===Children===

# Casper Hermann Brügmann, b. 20 Nov 1705, d. 28 Sep 1781
# Hedevig Augusta Brügmann, b. 12 Aug 1707, Østergaard i Bjerge herred d. 1740, Trondheim
# Cathrine Brügmann, b. 14 Jan 1709, d. 01 Jun 1790
# Christiane Frederikke Brügmann, b. 27 May 1712, Ulriksholm Gods d. 28 Feb 1760
# Antoinette Nicoline Brügmann, b. 26 May 1712, Ulriksholm Gods d. 28 Feb 1760



===Wife 2===

Dorothea Hedevig Arentsdatter Krag, b. 05 Dec 1701, d. 28 Aug 1728

Married: 1722

===Children===

# Margrethe Vilhelmine Brügmann, b. 1723, d. 08 Aug 1742
# Catharine Christine Brügmann, b. 22 Aug 1725, d. 27 Mar 1800, Nyborg



===Sources===

* skeel.info: [http://skeel.info/getperson.php?personID=I3032&tree=ks Godske Hans Brügmann]

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8606&tree=2 Godske Hans Brügmann]

Godske giftet seg med Margrethe Wilhelmine von Hausmann. Margrethe (datter av Casper Herman Hausmann og Karen Toller) ble født 8 Okt 1686; døde 22 Aug 1717. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hausmann was awarded a knighthood in the Order of the Dannebrog 1709 and received the title geheimeråd (one of the KingXs circle of closest advisers) in 1716. In 1712 he became Commander-in-chief (the Commanding General) of the Army in Norway.

{geni:about_me} Hausmann, Caspar Herman, 1653-1718, Officer,blev født 10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik III' s Frille og var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn. H. deltog som ung Mand i den Skaanske Fejde: 1675 som Kapitajn i Oertzens Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678). 1679 var Han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregiment, hvori han selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni,

men s. A. blev han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten af sit Liv i Norge. 1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet. Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Indflydelse paa, at hani en Alder af 28 Aar naaede saa høj en Stilling. Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigadér og førte sit hvervede -- senere søndenfjældske -- Regiment til Holsten, hvorfra det dog allerede i Dec. vendte tilbage til Norge. 1703 blev han Generalmajor og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig udbrød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse. Da

Løvendal fik Overkommandoen i Juli 1710, blev der taget dygtigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl. Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe forberedte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 1711. H. var den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen omtaler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine Foretagender. 1709blev han Ridder af Danebrog, 1711 Generallieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal, misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til Udlandet, blev H. 30. April 1712 kommanderende General i Norge. Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den norske Grænse, men i Slutningen af 1715 var alt i Stand til Landets Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes. H. var fuld af Iver og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan. 1716 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad (8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsagerne til dette Skridt imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de truende, farefulde Forhold.

H. døde i Christiania 9. Sept. 1718. Han var gift med Karen Toller (f. 1662 d. 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T. og Kirsten Andersdatter Tonsberg. H. indrettede Ejdsfos Jærnværk i Norge og

fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt til og højt betalt af Kong Frederik IV.

/P. F. Rist i Bricka, infogat av Ella Johansson

--------------------

Kilder:

http://runeberg.org/dbl/19/0197.html

http://runeberg.org/dbl/7/0165.html
--------------------

==Casper Herman Hausmann==


Casper Herman Hausmann was a Danish-Norwegian General, lumber merchant and squire. He was born 10 January 1653 at Segeberg in the Danish duchy of Holsten (now Holstein), which was then in union with Denmark-Norway. He died 9 September 1718 in Christiania (now Oslo) and lies in a crypt in Oslo Cathedral. He was married to Karen Nielsdatter Toller (1662X1742). He was a half-brother by Margaret Pape with Ulrik Frederik Gyldenløve (1638X1704) X Gyldenløve wasKing Frederick III of Denmark's acknowledged illegitimate son and Statholder (viceroy) to Norway from 1664 until 1699.[1][2]

Military service

Hausmann participated as a Danish officer in the Scanian War from 1675 to 1679 and was promoted to Lieutenant Colonel in 1678. He was wounded in the capture of Rügen (then part of Swedish Pomerania) in 1678. He was appointed commander of Apen in Oldenburg in 1679.[1]

In 1680 he was transferred to Norway to aid in the troop buildup there, and placed in command of the Akershusiske national infantry regiment. He was promoted to colonel in 1681. His promotions continued - to Brigadier 1696, MajorGeneral in 1703 and Lieutenant General and the military member of the Slottsloven[3] at Akershus in 1711.

In 1711 a Norwegian Army was raised to invade and recapture the former Norwegian province of Bohuslen under the leadership of Lieutenant General Caspar Hausmann. In parallel a strong fleet was to provide protection and transportation to seaward; Frederick IV committed to providing such a force under Vice Admiral Sehested in June 1711. In August, the Norwegian army marched into Bohuslen. But by late summer Vice Admiral SehestedXs fleet had not appeared offshore, having been ordered by Frederick IV to return to Baltic waters. Without naval support, the Norwegian Army was forced to return to Norway.[2]

In April 1712 during the Great Northern War he was promoted to commander-in-chief (the commanding General) of the Army in Norway; he served in this position until January 1716.[1] Gjerset indicates that, "General Hausmann, the commander-in-chief of the army, and the military member of the Slottsloven, who had proven himself both able and conscientious, and had brought the army into a high state of readiness, was dismissed shortly before the war (combat inNorway) broke out because the government feared lest his warlike spirit should lead him to act with too much haste."[4] The Norwegian army, which he played an instrumental role in building, successfully repelled Swedish campaignsin both 1716 and 1718.[2]

Awards

Hausmann was awarded a knighthood in the Order of the Dannebrog 1709 and received the title geheimeråd (one of the KingXs circle of closest advisers) in 1716.[1]

Personal life

Hausmann was married to Karen Toller; HausmannXs father-in-law, Niels Toller, owned substantial property in Norway including a number of sawmills, and his mother-in-law was the daughter of the assessor and broker Anders Madsen inTønsberg. Thus, as a result of marriage, Hausmann gained control of substantial property. Via his wife, he inherited the Old Bishop's Palace (or Oslo Ladegaard) in the Old Town of Oslo. Here he lived until his death. As the holder of Oslo Ladegaard he also had control over most of the land in the Old Town. Another acquisition through the marriage was of the Frogner Manor, which after his death went to his daughter Karen, who married to Frederik Christopher de Cicignon. Hausmann also established the iron works Eidsfos Verk in 1697.[1][2]

During the expansionary period for Norwegian shipping from 1690 through 1710 Haussmann established himself among the leading ship owners in Christiania. In 1704 and 1705, he was the city's largest shipowner and the fourth largestlumber exporter. He owned the large Bingen log booms on the Glomma river in Sørum and controlled much of the timber supply to Christiania. He exported his own lumber on his own ships and imported salt, wine and liquor. It has been suggested that he also participated in the lucrative - but risky - trade in contraband goods during the war.[1][2]

His only son, Frederik Ferdinand Hausmann (1693X1757), married Cathrine Helvig Werenskiold. The union was childless and the Hausmann line died with Frederik.[1]

References

1 Sprauten, Knut (2001). "Casper Herman Hausmann". Norsk biografisk leksikon. 4. Retrieved 6 April 2009.
2 Stagg, Frank Noel (1958). South Norway. George Allen & Unwin, Ltd.. ISBN none.
3. According to Gjerset in 1704 a commission was created by Frederick IV called the Slottsloven at Akershus. It consisted of one military and four civilian members, who advised the Vice-Statholder on the administration of Norway
4. Gjerset, Knut (1915). History of the Norwegian People, Volumes I & II. The MacMillan Company.


===Added from Wikipedia by Erik Meldal-Johnsen 10th March 2012===



XCaspar Herman Hausmann var kommanderende general i Norge 1712X16. Han drev også som trelasteksportør, skipsreder og godseier og økte derved den anselige formuen han hadde fått gjennom sitt ekteskap.

Hausmann deltok som offiser i den såkalte Gyldenløvefeiden (eller skånske krig) 1675X79 og avanserte til oberstløytnant 1678. Under erobringen av Rügen 1678 ble han såret. Han ble utnevnt til kommandant i Apen i Oldenburg 1679, men allerede året etter ble han forflyttet til Akershusiske nasjonale infanteriregiment og ble oberst 1681. Han ble stadig forfremmet X til brigader 1696, generalmajor 1703 og generalløytnant og medlem av Slottsloven på Akershus 1711. April 1712Xjanuar 1716 var han kommanderende general i Norge. Hausmann ble ridder av Dannebrogordenen 1709 og fikk tittelen geheimeråd 1716.

Hausmanns svigerfar Niels Toller d.e. eide mye jordegods og mange sagbruk, og svigermoren var datter av assessor og kommissarius Anders Madsen i Tønsberg. Gjennom sitt ekteskap kom Hausmann dermed til å få råderett over to betydelige formuer. Via sin hustru arvet han den gamle bispegården (nå Oslo ladegård) i Gamlebyen i Oslo. Her bodde han regelmessig til sin død, og han førte et stort hus og drev hagebruk. Som forpakter av Oslo ladegård fikk han også kontroll over mer jord i Gamlebyen.

Under høykonjunkturen for norsk skipsfart fra 1690-årene og gjennom det første tiår av 1700-tallet greide Hausmann for alvor å etablere seg blant de fremste skipsrederne i Christiania. 1704 og 1705 var han byens største skipsreder og den fjerde største trelasteksportøren. Han eide den store Bingen lense i Glomma i Sørum og hadde dermed kontroll over store deler av tømmertilførselen til Christiania. Han hadde lov til å skjære 60 400 bord på sine privilegerte sager; bare fire andre hadde mer skurd enn Hausmann. Han eksporterte sin trelast på egne skip og importerte salt, vin og brennevin. Det antas at han også deltok i den lukrative X men risikable X handel med kontrabandevarer under krigen.

Hausmann opprettet Eidsfoss jernverk, og 1703 fikk han 12 års monopol på å drive stålverk. Han fikk også privilegium på å opprette en klesmanufaktur i Christiania, men virksomheten varte ikke lenge. Han var medeier i Årdal kobberverk inntil det 1708 ble solgt til Frederik 4 for en god pris.

I Christiania gjorde Hausmann seg blant annet bemerket med å forskuttere penger til innkjøp av orgel i Vår Frelsers kirke, og han skjenket gaver til kirken av egne midler. Til gjengjeld skulle de to stolene ved orgelet følge ham og hans arvinger som eiendom.

Hausmann var stridslysten og la seg ut med mange, blant annet om retten til lensetoll for Bingen lense, tømmerhogst i Romedal og Løten allmenning og om eiendomsretten til Groll jerngruve i Eiker fogderi. Også på Akershus var han en egenrådig herre og tiltok seg mer myndighet som kommanderende general enn han burde, noe som førte til at han fikk avskjed 1716. Allerede i en rapport av 1711 beskrev general baron Løvendal Hausmann (som var hans halvonkel) somivrig i tjenesten, men som en som kastet seg inn i en XFægtningX uten å tenke på følgene. Baronen mente dessuten at XHans Kone tror som saa mange andre Fruer, at man frit tør røve af Statens Penge; de fordærve aldeles deres Mænd i dette KapitelX.

Hausmann døde 1718 og ble gravlagt i en marmorsarkofag under Vår Frelsers kirke (nå Oslo domkirke) i Christiania. Hans eneste sønn, Frederik Ferdinand Hausmann (1693X1757), ble gift med Helvig Cathrine Werenskiold. De hadde ingenbarn, og dermed døde slekten Hausmann ut på mannssiden. Hausmanns gate i Oslo har for øvrig navn etter Frederik Ferdinand Hausmann, som eide Mangelsgården med den senere Ankerløkken ved Christiania.

[Egon Calundann.FTW]


GeheimerXd, Generalleutenant af Infanteriet, H°jestkommanderende General
i Norge fra 1712-16.

Casper giftet seg med Karen Toller cirka 1681. Karen ble født cirka 1662; døde 13 Aug 1742. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilder:

http://runeberg.org/dbl/7/0166.html