Notater:

{geni:about_me} Sitat fra Bømlo Bygdebok: XEtter segna var Carl son til prins Carl av Danmark. I so fall var det stor skilnad på far og son sine kår. Faren levde ved hoffet i København, medan sonen sat som leiglending på ein gardsom kongen åtte i ei avsides bygd i Noreg. Carl greidde seg likevel bra. I skiftet etter han var nettoeiga 24 rdl. So åtte han ei tømra stove som han hadde bygd sjølv. Han fostra 5 kyr, 1 kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smalar. Året etter at Carl døydde, kjøpte Åsa bruket og fekk kongeskøyte. Åsa budde hjå dottera, Synniva ?, på Urongsætre på sine gamle dagar, og som var den einaste av borna som levde att. Åsa tok ikkje vilkår då ho selde, og måtte leva av XalmisseX dei siste åra. X

49 Karl Endreson Stølo, f. ikr. 1725 -28, d. 1770. G. m. AXs a Larsdtr.
Stokkvikjo, f. 1723, d. 1801. Born: a. Synneva , f. 1752, g. Urongsætre,
Steinsbø. b. Endre, f. 1755, d. l iten. c. Endre, f. 1756, g. Urong. d.
Marta, f. 1759, g. St ølo. e. Ola, f. 1761, g. Urong. f. Alet, f. 1765,
g. Stolo. Etter segna var Karl son til prins Carl av Danmark (sjaX End re
H. Stølo). I so fall var det ikkje liten skilnad paX fa r og son sine kaXr.
Faren levde ved hoffet i Kjøbenhavn, med an sonen sat som leiglending paX
ein gard som kongen aXtt e i ei avsides bygd i Noreg. Karl greidde seg
likevel bra p aX bruket. I skiftet etter han var Nettoeiga 24 rcU. So aXtt
e han eit tømra stove som han hadde bygt sjølv. Han fostr a 5 kyr, 1
kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smaler. Karl bygsla bruket, 1/2 1. smør, 1/2
hud i 1750. I 1770 byg sla han den fjerde,parten av garden som laXg øyde,
saman me d dei 2 andre brukarane, soleis at bruket vart tredjeparte n av
garden. I 1771, aXret etter at Karl døydde, kjøpte AXs a bruket og fekk
kongeskøyte. Kjøpesummen var 45 rdl. som h o laXnte av Jon G. GaXsland mot
5% rente, aXrleg. AXsa var fo r det meste brukar aXleine til 1784. Berre i
1772 -73 fekk v ersonen Kristen Salomonson bruka helvta, men so bygsla ha
n Urongsætre og flytte dit. I 1783 skøytte AXsa halve bruke t til sonen
Ola. Denne helvta fekk seinare bnr. 6. AXret ett er skøytte ho resten til
sonen Endre. Dette bruket fekk sei nare bnr. 7. AXsa budde hjaX dottera paX
Urongsætre paX sine ga mle dagar, og som var den einaste av borna som
levde att. AX sa tok ikkje vilkaXr daX ho selde, og maXtte leva av 'almisse '
dei siste aXra. Karl var lagrettemann.

Carl giftet seg med AXsa Larsdtr Stokkvik. AXsa ble født cirka 1723 , Stokkvik; døde cirka 1801, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Carl giftet seg med Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra bygdebok fra Bømlo: XEtter segna skulle Marita vera av russisk ætt. Her i bygda vart ho kalla XRussa-MartoX. Ho vart kjend med Endre Haldorsen Gåsland på den måten at ho var kokke hjå tsaren av Russland ( antagelig Peter 1. den store) som var i sendeferd til København samstundes som Endre Haldorsen var i millitærteneste der. So bar det til at ho skulle ha barn ( som fekk navnet Karl), med dåverande prins Carl av Danmark, og for at dette ikkje skulle koma ut, vart det kunngjort for et norsk regiment av marinesoldater, som då var i København, at den som ville gifta seg med jenta skulle straks verta fri og få reisa heim. Endre steig då fram og sa seg viljug. Skal tru om Marita ble spurt, (egen kom.) Dei vart sende oppover med eit orlogsfartøy som skulle til Bergen og vart sette i land i Øklandsvågen. Marita hadde ei stor kiste med seg med grovsmidd beslag og lås. Denne kista har vore i ætta si eige til straks før siste verdenskrigen og vart kalla XRussakistoX.
Eit er visst: Endre var XmarinerX i den tida dette skulle ha hendt. I kyrkjeboka står det ikje at dei er vigde her i bygda, og Karl er heller ikkje døypt i Gåslandskyrkja.
I 1737 Fekk Endre Haldorsen Gåsland bygsla halve garden Stølo saman med Endre Jonson Innvær. Dei var brukarar i lag til 1742 Endre Jonson let Endre Haldorsen få bygsla andre helvta og.
Det vart skifte etter Endre då han døydde i 1752. Medelen var ikkje stor, berre 5 rdl. I buet var 7 kyr og kviger, 2 kalvar og 4 sauer. Av XjernfangX var ei bakstehelle, 1 øks, 1 navar, 2 spajarnog nokre ljåar. Av XtrefangX 2 færingsbåtar , 1 fiskesnøre utan stein, 4 strokkar, Xadskillige melkekiørler af bøtter, koller, stampar, kierner m.vX 1 mjølkeskåp, 1kiste utan lås, 4 sildegarn, 2 tønner havrekorn som var sådd om våren. Mannen sine gangklær var ei svart og ei kvit vadmålstrøye, ei grå og ei svart vadmålsbrok.
Ekkja melde frå at då eldste sonen, Karl, gifte seg, fekk han 2 kyr i heimanfylgje og mannen hadde Xpaa sit ydersteX vilja at dei 3 andre borna istaden for arvr skulle få 2 kyr kvar, Xog da Enken meere end gierne bifaldt saadan hendes Mands forlangende skiønt hun des aarsage liidet eller intet kand tilkomme at det overskydende naar gielden og de øvrige afkortninger er fradraget, begierede hun og hendes lougverge at bem.te 3 Børn måtte nyde, og retten tilstodsX Dette tyder på at tilhøvet i heimen og samlivet mellom dei hadde vore godt og at ho hadde vore eit Xgodmenneske.X

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dronning i Danmark, Dronning av Danmark, Queen Consort of Denmark, Dronning

{geni:about_me} Charlotte Amalie princess of Hesse-Kassel
By marriage Queen Consort of Denmark and Norway
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102268 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4218 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningcharlotteamalie Burial] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_of_Hesse-Cassel English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_af_Hessen-Kassel Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_av_Danmark_og_NorgeNorsk]

Charlotte Amalie blev dronning af Danmark i 1670. Hun var datter af landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel. I 1667 blev hun gift med Christian (5.), med hvem hun fik bl.a. s°nnen Frederik (4.) og datteren Sophie Hedevig.


Charlotte Amalie var opdraget i den reformerte tro, som hun ogsX holdt fast ved, efter at hun var blevet gift med Christian. Hun var en populµr dronning, og populariteten blev ikke mindre, da hun i 1700 deltog i organiseringen afK°benhavns forsvar efter at Sveriges konge Carl 12. havde gjort landgang pX Sjµlland.


Charlotte Amalie ejede adskillige godser rundt om i landet, og hun administrerede dem med dygtighed. Efter at Christian 5. var d°d i 1699, bosatte Charlotte Amalie sig i det palµ, hun havde k°bt: Charlottenborg pX Kongens Nytorv i K°benhavn, hvor hun boede fra 1700 til sin d°d. Palµet, der har sit navn efter hende, har siden 1754 rummet Det Kongelige Danske Kunstakademi.

"OF HESSE"