Torborg giftet seg med Fredrik Johansson Bagge (Krokstad-MarstrandsslaXkten) 23 Feb 1715, Uddevalla. Fredrik ble født 24 Des 1676 , Uddevalla; døde 24 Feb 1748, Uddevalla. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Olof Bagge ble født cirka 1722; døde 11 Jul 1776.

Notater:

{geni:about_me} Biografi: Dragsmarks kloster "(s. 410) av Wilhelm Berg står om Hans:

"Fadern Höll Preseptor for dem och Hans Blef sedemera Sänd till Högskolan 1634 uti Slangerup på Seland, dar (hane) Höll i 3: ne år till 1637, da Dlåtts (hennes) Ren Ifwar Krabbe kallade Honom (till) Sitt kansli på Warberg; Han war (der) i 2: ne år till 1639, da fadern Nils för (ålder) och Sjuklighet nödsakades hemkalla Honom. "

"Dat skrifes om Hans Att saktmodig han warit, tystlåten och gifmild ..."

I boken kan man även läsa: "Jag genombrutet arbete läses Ännu i dag på kyrktornets väderflöjel: HH TA 1673, hvilket sålunda betyder Hans Hammar - Torbor Andersdotter (Brun)."

Hans giftet seg med Torborg Andersdotter MarstrandsslaXkten 2 Des 1656, Dragsmark, Bohuslän, Sweden. Torborg ble født cirka 1631 , Buvenäs; døde 24 Jan 1701, Klostergården. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Skeppskapten, Vice Amiral, skeppare och fogde oXver Dragsmarks klosterlaXn, Kongelig skipskaptein, Bygde Klostergården Dragsmark. Kilde: Bengt Ellings bok - Bokenäset

{geni:about_me} 1611/03/01 blev han skeppskapten Jag Danska örloggsflottan.

Ur Vikarvets årsbok 1984-1987, s. 85-103 "Vem var Margrete Christensdatter på Dragsmarks kloster" av Nils-Fredrik Beerståhl:

"3 / 12 1618 fick han Jämte H. Vind Kungens befallning Att ha flitig uppsikt på Bremerholmen (flottstationen i Köpenhamn) som han skulle ansvara för" intill vi anderledes derom tilsigendes Vorder ". Han var alltså konstituerad som Holmens kock under den ordinarie Holmamiralens suspension. 1 / 5 1626 designerades han till kock på Flensborg och underamiral over den flyvende Fisk och Saelhunden, män skulle underordna sig H. Vinds amiralskap. 16 / 6 1628 slutligen fick han instruktruktion Att tills vidare Vara Amiral över örloggsskeppen i Östersjön. "

Ur Personalhistorisk tidsskrift 1987, s. 117-130 "kring ett tredubbelt Bröllop på Köpenhamns slott 1617" av Nils-Fredrik Beerståhl står om Nils Hammer:

"1624 hade han dels Fått Ett Kronan tillhörig fastighet i Köpenhamn nära Bremerholmen och slottet, dels Blivit länsherre över Dragsmarks kloster i Bohuslän med 119 underlydande hemman, Vilket sedan 1602 Legat under Bohus län."

Niels giftet seg med Margareta Christensdatter 2 Nov 1617, Köpenhamn, Denmark. Margareta (datter av Christian IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Margerete Remmertsdotter Sehested) ble født cirka 1598 , Köpenhamn, Denmark; døde cirka 1656, Dragsmark, Bohuslän, Sweden. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Länsfru

{geni:about_me} Det spekuleras i om Danmarks kung Christian IV (1577-1648) var långt till Margareta.

Några EGENTLIGA "bevis" Finns det integ Men det finns en del som tyder på Att Det kan vara så:

- Margareta gifter sig 1617 med Nils Hammer på Köpenhamns slott. I Kungens Anteckningar nämner han Margareta och Gørrell, Troligen Hennes syster, men inte Deras Makar Medan han i det tredje av bröllopsparen bara nämner mannen.

- Margareta och Gørrell får 500 Dr vardera, två månader senare, Vilket var Ett ovanligt stort Belopp

- Klostergården i Dragsmarks som Nils Hammer förlänades år 1624, fick Margareta och hennes barn Då Nils hund.

Det var mycket ovanligt Att man fick behålla gården efter det Att förlängingstiden tagit slampa.

  - Gørrell ska Inte ens ha fyllt 14 år Då hon gifter sig.

Från år 1582 fick ingen kvinna i Sverige under 18 år gifta sig. Man vet docka Att kungliga familjemedlemmar gifte sig da de var yngre an 18 år.

I Christian IV: s, Danmarks kung, almanacksanteckningar för 1617 står:

"November 2 gjorde ieg pigernis ved naffn Margrethe og Gørrell Kaastensdotthers bröllop, paa Køben (havn). Sa och Ma (gister) Madtzis bröllop, tiid som den var hoffpredikandt. "(Ur: Vikarvets årsbok 1984-1987, s. 85-103" Vem varMargrete Christensdatter på Dragsmarks kloster "av Nils-Fredrik Beerståhl)

I Christian IV: s, Danmarks kung, dagbok 1618 17 / 1 står: "Item Matgrete og Görrel 1 000 Dr.

Pengarna på vardera 500 Dr som de fick kan jämföras med en tjänsteflickas halva årslön som år 1625 var 14 Dr

Efter Nils Hammers död 1643 fick Margareta och hennes barn Klostergården i Dragsmarks.

Nils-Fredrik BeerstaXhl paX Salaholm Floby har forskat om den eventuella frillodottern saX faXr Du uppgifter var dom aXrpublicerade i. Vikarvet 1988-89:Kring de foXrsvunna glasmaXlningarna i Dragsmarks 1600-talskyrka. Vikarvet 1984-87: Vem var Margrete Christensdatter paX Dragsmarks kloster? Dans Personalhistorisk Tidskrift 1988;2.2 NILS Hammer





Christian skulle vara Christian IV

Nils-Fredrik BeerstaXhl paX Salaholm Floby har forskat om den eventuella frillodottern saX faXr Du uppgifter var dom aXrpublicerade i. Vikarvet 1988-89:Kring de foXrsvunna glasmaXlningarna i Dragsmarks 1600-talskyrka. Vikarvet 1984-87: Vem var Margrete Christensdatter paX Dragsmarks kloster? Dans Personalhistorisk Tidskrift 1988;2.2 NILS Hammer





Christian skulle vara Christian IV

Notater:

{geni:occupation} Kung i Danmark 1588-1648, Kung av Danmark, Dansk kung 1596-, Konge av Danmark

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 X 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]

Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603

Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648


Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.


Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge.


Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier.


Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.


Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene.


Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne.


BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer.


Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½.


Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger.


Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn.


Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond.


Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham.


Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn.


Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX.


Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft.


Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr.


Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s.


Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.


Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne.


Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland.


Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder.
I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.


Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet.


I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

His first years on the throne were dominated by regents, but after 1596 he
ruled in his own right. An independent but not always judicious ruler, he
was above all a man of action. He built up the Danish navy, encouraged
industry and commerce, established a regular postal service, and founded a
series of new towns; as a builder he left a lasting mark on Copenhagen.
His foreign ventures were less fortunate. Despite personal bravery, he was
an undistinguished military leader, and his war against Sweden in 1611-13
succeeded in halting Swedish expansion into northern Norway mainly because
the Swedes were otherwise engaged. His participation in the Thirty Years'
War was disastrous, although he managed to win a lenient peace at Lübeck
in 1629. Even worse was the second war with Sweden (1643-45) in which
Denmark lost forever considerable territories in the Scandinavian
Peninsula and the Baltic.

Christian giftet seg med Margerete Remmertsdotter Sehested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]