Notater:

{geni:occupation} Oberst

{geni:about_me} Notes :

1772-1782 Kaptajn ved det nordenfjeldske hvervede Infanteri-Regimente i Trondhjem

Oberst i Christiania

General krigskommissionær i Slesvig


Uddrag af bogen Slesvigske Fodregiment X I krig og fred. Udgivet 1953.

Slesvigske Infanteri-Regiments nye kommandør var en mand udefra, den 44-årige major Wenzel Rothkirch v. Wildenradt, der kort i forvejen var blevet forsat til regimentet som premier-major. Han var 15 år gammel blevet fændrik ved Kongens Liv-Regiment, det senere Norske Liv-Regiment i København; han havde også gjort tjeneste i et norsk regiment, det Nordenfjeldske, men kom til Slesvigske fra Sjællandske geworbne. En særpræget post havde han en kort tid: som kaptajn og kompagnichef i en pionerbatallion, der oprettedes 1772 til vedligeholdelse af de kongelige haver! Han var en mand, som i lange perioder sad hårdt i det, da han, som det hedder om ham, blev gift, fordi det var uomgængeligt nødvendigt og i 7 åren suite hvert år blev velsignet med et barn. Men man har indtryk af ham som en dygtig, praktisk officer, og han blev godt modtaget ved regimentet, skønt der ved denne lejlighed var brudt med det princip om,at det var en af dets egne, der avancerede op til kommandør-posten.

Den 15. juni 1792 og dagene frem efter afholdtes der en øvelse i området Stursbøl, Oksenvad og Majbøl beliggende vest for Haderslev med 25.000 soldater. Her deltog Slesvigske Infanteri-Regiment: Ved Slesvigske Infanteri-Regiment gjordes store forberedelser, og kommandøren, oberstløjtnant Wildenrath, var med overalt. Da forberedelserne var afsluttet, og regimentet den 11. juni satte sig i bevægelse fra Slesvig nord på, takkede han på forhånd alle. Den hæder, sagde han, som regimentet sikkert vil indlægge sig, ville han ikke tage æren for: kun befalingerne var hans, men den gode udførelse officerernes, underofficerernes og soldaternes. Han blev ikke skuffet. Efter lejrøvelsen fik han mange lovord af chefen, prins Frederik, for regimentets indsats.

Christiansborgs slots brand 1794 var en landsulykke, og begivenheden efterlod et dybt indtryk i alle den danske konges riger og lande. Fra Slesvigske Infanteri-Regiment gjordes en meget smuk gestus ved at officerkorpset straks besluttede at skænke en måneds gage til genopførelsen af slottet. Det brev, hvormed kommandøren, oberstløjtnant Wildenrath indsendte gaven, lød således:

,,Allernaadigste Konge!
Det Slesvigske Infanteri-Regiments Officerer som stedse have været giennemtrængte af den allerdybeste Taknemmelighed for den naadige, retfærdige og milde Regiering, under hvilken vi, frem for alle andre Nationer, ere saa ubeskrivelig lykkelig at leve, ere, ved den ulykkelige opkomne Ildsvaade i Christiansborg styrtede i den allerdybeste Sorg. Allernaadigste Monark! vores Smerte vil for en Deel lindres, dersom Drs. Kongelige Majestæt allernaadigst tilladeros, til Residencens Opbyggelse, som et ringe bidrag at indlevere én Maaaneds Gage. Vi samtlige bede på det allerunderdanigste, at Deres Majestæt ikke i Unaade vil ansee denne vores ringe Offerte.
Slesvig, den 5. Marts 1794. Paa Forlangende og i samtlige Herrer Officerers Navn.
v. Wildenrath"

En ret ejendommelig episode indtraf i juni 1795, da Slesvigske Infanteri-Regiment, i øvrigt umiddelbart efter at have modtaget de første geværer af den helt ny 1794-type, sammen med 120 mand af Livregimet-Ryttere og nogle artillerister med 4 amusetter over hals og hoved måtte rykke til Flensborg. Her var opkommet nogle uroligheder "i anledning af levnedsmidlernes dyrhed", som det hed, og de tegnede fra først af så truende, at magistraten tilkaldte hjælp hos den kommanderende general i Hertugdømmerne. Resultatet blev den store udrykning.
Uroligherne i Flensborg var hurtigt "stillede" X det hele havde nok stærk karakter af stor ståhej for ingenting X eller dog lidet. Allerede ved månedens slutning trak man de halve styrker tilbage, og ved exercertidens afslutning resten. Denne begivenhed var den sidste af betydning i oberstløjtnant Wildenraths kommandørtid; et års tid senere, den 9. juni 1796, udnævntes han til generalkrigskommisær og forlod dermed regimentet. I ham mistede det, hedder det, en udmærket officer, som havde vundet sine undergivnes hengivenhed, idet han forenede strenghed i tjenesten med godhed.

Oberst Wenzel Rothkirch von Wildenrath var kommandør fra 18.12.1789 X 9.6.1796.
KACvW

Familie/Ektefelle/partner: Henriette Antonette Birgitte von Müller. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst, Oberstløjtnant, Oberstløytnant

Johan giftet seg med Karen Magdalene Kaas 17 Apr 1740, Ledøje Kirke. Karen (datter av Ahasverus Kaas og Anne Birgitte Birgitte Scheen) ble født 22 Apr 1720 , Korsør, Sorø Amt, Danmark; ble døpt 22 Jan 1720 , Stavanger; døde 24 Feb 1752, København, Danmark; ble begravet 8 Mar 1752, Garnisions KirkegaXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kapteinløytnant, Kapteinløytnant i marinen

Ahasverus giftet seg med Anne Birgitte Birgitte Scheen 21 Jan 1718, Skt Povl Kirke. Anne ble født cirka 1696 , Stavanger, Rogaland, Norge; døde 17 Mai 1765, København, Danmark; ble begravet 21 Mai 1765, Holmens Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn

{geni:about_me} Wentzel tilhørte adelslekten Kaas. Han var Baron. Wentzel og Gjertrud ble gift 10. mars 1693 i Stavanger domkirke.

Han var dansk offiser og var stasjonert i Stavanger. Han kom fra en meget gammel nobel familie i Danmark. De flyttet tilbake til Danmark hvor familielinjene forsetter i dag.

Deres 2. sønn, Johan Kaas ble tilbake i Norge og ble senere "Colonel" av det Bergehus regiment. Han ble eier av en stor "estate" i Sogndal. Hansetterkommer ble i Norge og denne noble slekten ble kjent som Munthe-Kaas.

Kaptein Wentzel Rothkirch Kaas.

Han var født i 1669 i Danmark, sønn av Hartvig Kaas (av "Mur-Kaas'ene") til Ulstrup og Faddersbøl på Jylland, og hans 2. hustru Sophie Rothkirch. Wentzel var kommet til Norge som sersjant ved Boynebourgs gevorbne infanteriregiment og var senere ved telemarkske kompani av Vesterlenske regiment, og ved ryfylkeske kompani av samme regiment, der han ble løytnant 7 desember 1700. Han avgikk fra denne stilling 1701 og ble 26 mars samme år utnevnt til kaptein ved Århus nasjonale regiment til fots, avskjediget derfra 1705 og fikk 1706 majors karakter for å søke ansettelse utenlands. I 1708 ansatt som kapteinløytnant ved Prins Christians regiment, og var 10 mars 1710 med i slaget ved Helsingborg og ble der tatt til fange av svenskene. Han ble igjen ansatt som kapteinløytnant ved Prins Christians regiment 1718, og har trolig fra da av bodd i Korsør. Han tok avskjed med kapteins karakter i 1721. Gertrud og Wentzel Kaas ble stamforeldre til den norske gren av slekten Kaas, som fra 1848 bærer navnet Munthe-Kaas. Den danske gren av deres etterkommere er nå utdødd.

Wentzel giftet seg med Gjertrud de Crequi dit la Roche 10 Mar 1693, Stavanger. Gjertrud (datter av Ahasverus de Créqui dit la Roche, 1617 og Mette Volquartsdatter Riisbrich) ble født cirka 1670 , Stavanger; døde cirka 1710, Anneberggaard; ble begravet , Højby Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cencelliraad, kanselliassesor (dommer), godseier