Notater:

{geni:occupation} af Saltumgaard

{geni:about_me}
Kirsten Hansdatter Mørk, født o.1550, død efter 1625. Hun var gift med Jens Pedersen i Burholt i ø. Brønderslev Sogn, som 1594 og 1606 boede i Kølskegaard i HaHund Sogn, men flyttede til Burholt, som hans Farbroder Clemen Jensen hidtil havde haft i Fæste. Jens Pedersen var Søn af Herredsfoged Peder Jensen i Kølskegaard, hvis Forældre, Jens Pedersen (levede 1548) og Hustru Anne Jensdatter af Kraghedegaard i Ørum Sogn, boede i Burholt. Jens Pedersen, gift med Kirsten Mørk, tilhørte en gammel Selvejer-Bondeslægt, og han ejede efter Faderen Halvdelen af den store Gaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn.
Jens Pedersen og Kirsten Mørk havde i hvert Fald følgende Børn:
1. Niels Jensen, død 1645, der 1602 forærede nedennævnte Haand skrift til sin Broder Anders.
2. Anders Jensen, gift 1602 med Johanne Sørensdatter, der 1602 var blevet Enke efter Mads Pedersen i Ø. Gerndrup i Ø. Brønderslev Sogn, Ridefoged for Fru Ingeborg Skeel til Voergaard. Anders Jensen var 1608 og 1618 Raadmand i Aalborg og 1616 tillige Hospitalsforstander. 1602 og 1607 boede han i Øster Gerndrup og fik 6. April 1607 Livsbrev paa Konge- og Kirketienden af Ø. Brønderslev Sogn. 1608 var han Fæster af Kronens Bol Krabbesbro i Ulsted Sogn, og 6. Juli 1618 fik han af Kongen Livsbrev for sig og et af hans Børn paa nævnte Gaard mod en Afgift 1112 Pd. Smør aarlig. Samme Dag skødede han til Kronen et Selvejerbol i Ajstrup Sogn, Skyld 2 Tdr. Byg og 1 Skovsvin. 1602 fik han som ovenfor nævnt et Haandskrift (Arni Magn. Nr. 16 i 8 bind) foræret af sin Broder Niels, og dette forærede han 1604 til sin "gode Svoger og Broder" Peder Selgensen i Tylstrup, senere i Saltumgaard, der var gift med hans Moders Halvsøster Inger.
3. Christen Jensen, fik Burholt efter Faderen og boede her 1631, men døde 1653 i Ørum. Af hans Børn kendes Niels Christensen, som 1645 ægtede Bondehøvdingen Lars Dyrskjøts Enke Maren Pedersdatter i Aagaard, hvor han endnu levede 1683 og havde i Søn og 2 Døtre.
4. Mette Jensdatter, var 1623 i Burholt.
----------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------------------
Karen her er ikke datter af Jens Pedersen Burholt
-----------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------
5. Karen Jensdatter, død 1645 i Hellevad Præstegaard, var gift med Hr. Laurs Laursen, død 1621, Præst i Ø. Brønderslev-HaHund, gift 2.gang med Hr. Christen Pedersen, død i l63Oerne, Præst i Ulsted. I første Ægteskab havde hun 7 Børn. Hun var Ejer af 1/2 V.Hebelstrup i Hallund Sogn. (jf. CK9-, CK10-).









Kirsten Hansdatter Mørch

http://vestraat.net/iea-o/p256.htm#i10449

--------------------

Kirsten Hansdatter Mørch er datter av Hans Mørch og Bodil Laursdatter. Kirsten Hansdatter Mørch giftet seg med Jens Pedersen Burholt.


--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i
Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6
børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn,
hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne,
gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen,
død 1639.
(Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946.
Side 339.
Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi.
Slægten Mørk fra Saltum.
Side 347.
Linie B.



VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD
FØDT I BURHOLT ?
af Bjarne Nørgaard Pedersen
Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1)
Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 ien trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2)
Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3)
Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans sønsalig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge.
Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene.
Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete.
Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede iRøgelhede 1550.
Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem.
Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods.
Noter og henvisninger
1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270.
2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369.
3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358.




Kirsten Hansdatter Mørk f. -1550, Saltum, g. Jens Pedersen, f. ?, Kølskegaard, Hallund sogn, Tingskriver - Herredsfog., d. -1615,

Burholt, Ø. Brønderslev, Begr. 1615, Ø. Brønderslev Gravtræ i skibets midtg. Kirsten død efter -1625.

Kirsten Mørk og Jens Pedersen boede på "Kjølskegaard", hvor Jens Pedersen virkede som Tingskriver og Herredsfoged. De flyttede i

1606 til "Burholt" i Øster Brønderslev.

Børn:

i Niels Jensen f. før 1600, d. -1645.

ii Anders Jensen f. ?, Aalborg, Raadmand og Hospitalforst. g. 1602 Johanne Sørensdatter.

I 1607 fik Anders Jensen livsbrev på Konge- og Kirketienden af Øster Brønderslev og i 1618 fik han livsbrev på Kronens Boel

"Krabbesbro" i Ulsted.

iii Christen Jensen f. ?, Burholt, Bolsmand Burholt, d. -1653, Ørum.

iv Mette Jensdatter f. ?, Burholt.



23. vi Peder Jensen f. omkr. -1570.














--------------------
VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården 1). Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 i en trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede 2)
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

. Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


3). Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hanssøn salig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagdeJens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede i Røgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensenikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. Tilbage til inholdsfortegnelsen

(kilde: hhhp://bnp.adr.dk/burholt.htm)

Som Allan gør opmærksom på, er der på Bjarne Nørgaard Pedersens hjemmeside to artikler om emnet, der har været bragt i SLÆGTEN. Der er flere oplysninger om familien i Røgelhede i tingbøgerne for Jerslev herred, og Bjarne Nørgård sælger CD-er med uddrag fra tingbøgerne. Når de forskellige oplysninger stykkes sammen, er der ikke tvivl om, at Karen Jensdatter var fra Røgelhede og datter af Jens Pedersen.

For øvrigt er tingbogsuddragene er guldgrube.



Kirsten Hansdatter Mørk, født o.1550, død efter 1625. Hun var gift med Jens Pedersen i Burholt i ø. Brønderslev Sogn, som 1594 og 1606 boede i Kølskegaard i HaHund Sogn, men flyttede til Burholt, som hans Farbroder Clemen Jensen hidtil havde haft i Fæste. Jens Pedersen var Søn af Herredsfoged Peder Jensen i Kølskegaard, hvis Forældre, Jens Pedersen (levede 1548) og Hustru Anne Jensdatter af Kraghedegaard i Ørum Sogn, boede i Burholt. Jens Pedersen, gift med Kirsten Mørk, tilhørte en gammel Selvejer-Bondeslægt, og han ejede efter Faderen Halvdelen af den store Gaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn.
Jens Pedersen og Kirsten Mørk havde i hvert Fald følgende Børn:
1. Niels Jensen, død 1645, der 1602 forærede nedennævnte Haand skrift til sin Broder Anders.
2. Anders Jensen, gift 1602 med Johanne Sørensdatter, der 1602 var blevet Enke efter Mads Pedersen i Ø. Gerndrup i Ø. Brønderslev Sogn, Ridefoged for Fru Ingeborg Skeel til Voergaard. Anders Jensen var 1608 og 1618 Raadmand i Aalborg og 1616 tillige Hospitalsforstander. 1602 og 1607 boede han i Øster Gerndrup og fik 6. April 1607 Livsbrev paa Konge- og Kirketienden af Ø. Brønderslev Sogn. 1608 var han Fæster af Kronens Bol Krabbesbro i Ulsted Sogn, og 6. Juli 1618 fik han af Kongen Livsbrev for sig og et af hans Børn paa nævnte Gaard mod en Afgift 1112 Pd. Smør aarlig. Samme Dag skødede han til Kronen et Selvejerbol i Ajstrup Sogn, Skyld 2 Tdr. Byg og 1 Skovsvin. 1602 fik han som ovenfor nævnt et Haandskrift (Arni Magn. Nr. 16 i 8 bind) foræret af sin Broder Niels, og dette forærede han 1604 til sin "gode Svoger og Broder" Peder Selgensen i Tylstrup, senere i Saltumgaard, der var gift med hans Moders Halvsøster Inger.
3. Christen Jensen, fik Burholt efter Faderen og boede her 1631, men døde 1653 i Ørum. Af hans Børn kendes Niels Christensen, som 1645 ægtede Bondehøvdingen Lars Dyrskjøts Enke Maren Pedersdatter i Aagaard, hvor han endnu levede 1683 og havde i Søn og 2 Døtre.
4. Mette Jensdatter, var 1623 i Burholt.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged, Saltumgård

{geni:about_me} Hans Mørch

http://vestraat.net/iea-o/p256.htm#i10450
--------------------
Kilde:http://www.polyjo.dk/

Hans Laursen Mørk

Ref: Kilder: CK10-KS1-sMø-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Laurs Ovesen? Mørk (1470 - 1542)

Mor: ukendt NN



Født: omkring 1510

Boede: Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Død: omkring 1593 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bodil Laursdatter (- 1564)

Børn: Kirsten Hansdatter Mørk (1550 - )

Peder Hansen Mørk ((15--) - 1608)

Laurs Hansen Mørk ((15--) - 1602)

Anne Hansdatter Mørk ((15--) - 1624)

Maren Hansdatter Mørk ((15--) - 1621)

Laurs Ovesen Hansen Mørk ((15--) - 1626)





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605)

Børn: Vogn Hansen Mørk (1565 - 1606)

Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Inger Hansdatter Mørk (1570 - 1637)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang varskik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen oghans følge rejste rundt i landet).

Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af engård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø)

Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod HansMørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn,og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.

Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme.

Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk].

Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).

Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i
Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6
børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn,
hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne,
gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen,
død 1639.
(Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946.
Side 339.
Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi.
Slægten Mørk fra Saltum.
Side 347.
Linie B.


--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.




Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2.

Hans giftet seg med Bodil Laursdatter cirka 1532. Bodil ble født cirka 1510 , Vadum, Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark; døde cirka 1568, Saltumgård, Saltum, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hans Mørks 1. hustru

{geni:about_me} Bodil Laursdatter

http://vestraat.net/iea-o/p257.htm#i10451

Bodil Laursdatter giftet seg med Hans Mørch. Bodil Laursdatter døde circa 1565.
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:


1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.


2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.


3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).


4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.


5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.


6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.


7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).


8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).


9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.


Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.

Morten Pedersen, der 1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel2.
mindre