Notater:

{geni:about_me} Thisted Museum:

Kirsten Baggesdatter Griis, f, o. 1622, d. 3. Maj 1700 paa Gundestrup i Skræm S. (Ø. Han H.).

21. Juni 1650 fik hendes Værge, Broderen Palle Griis, kgl. Bevilling til at sælge hendes Gaard og et Bol i Kjær Herred, og 1653 boede hun i Gaaser i Hals S.
14. Sept.

1652 blev hun ved Kjær H. Ting dømt til at betale godt 89 Rdl. til Købmand Salomon Gerber i Viborg efter Gældsbreve af 1648 og 1649 til Viborgborgeren Just Bomanns Enke, saa hun har vel da opholdt sig hos Søsteren Else i Rinds
Herred.

Chr. Lange til Rønnovsholm og Hans Wolf Unger til Villerup beskikkedes til sammen med Herredsfogeden i Kjær Herred, Morten Kjærulf, at gøre Udlæg hos Jomfruen for Beløbet (Viborg Landstings Dombog A 1653, Bl. 133).

Hun blev 1656-58 gift med en udenlandsk Adelsmand, vel en Skotte, som
Optrækket til Svenskekrigen 1657-60 maaske har kaldt til Danmark. Han hed John Finlasson Scott, var født 1623 og døde paa Gundestrup 7. Juli 1713.

De boede først paa Kirsten GriisX ModersGaard i Hunetorp, og 1661 synes han at have udkøbt sin Medarving her, hvor han endvidere 1712 ejede 8 Bol og Huse, hvoraf han havde bygget 3.

Han holdt stærkt paa de adelige Privilegier og vilde ikke svare Tiende af den
Gaard, han boede i, hvad hans Svigermoder heller ikke havde gjort, og da Kirkeværgen stævnede ham for Tiendeydelse, fremlagde han i Retten sine
Xadelige Ahner og Afkom paa fædrene og mødrene SideX samt Tegninger af Forfædrenes Vaabener med deres Navne undertegnet (C. Klitgaard: XHvetbo HerredX II, 292 ff).

1671 blev han stævnet for Gæld til Købmand J. Chr. Væver i Aalborg, og 1674 førte han Vidner i Retten angaaende nogle Folk i Hunetorp, som havde stjaalet Tørv og Korn fra ham;

1673 og 1675 vidnede han i Retten angaaende Kvinder, som havde forstyrret Gudstjenesten i Hune Kirke med højlydt Skænderi om Stolesæder.

1677 skulde han vidne i Retten i en Sag og skulde saa først aflægge Vidneed, men til dette Krav svarede han, at det Xmaatte Djævelen gøreX, et Udtryk, som
Tingskriveren aabenbart har fundet upassende, for han har atter overstreget det i Tingbogen.

Samme Aar blev han stævnet for Gæld til Forpagteren af Nesgaard i Ø. Svenstrup Sogn, Jens Sørensen, der ogsaa var Ridefoged til Oksholm, og hvem han havde givet Pant i en Englod i Bratbjerg i Tranum Sogn, som hans Hustru havde faaet som Arvelod fra Slette.

1679 gav John Finlasson 1 Rdl. til et Fontbækken af Krontin til Hune Kirke, og det lille Bækken brugtes endnu i 1870Xerne, skønt det var af Størrelse som en Suppetallerken og aabenbart lavet til profant Brug.

1679 flyttede John Finlasson fra Hunetorp til Gunderup, men forpligtede sig og Hustru i 1680 overfor Jens Nielsen i Mølgaard i Ø. Han Herred til ikke at sælge Gaarden i Hunetorp, før han fik sin Betaling.

Han havde kun et Barn, Sønnen Johan (Jørgen) Scott, f. o. 1664, d. Hunetorp 1733.

Han opholdt sig 1708 hjemme paa Gundestrup, da han blev udlagt som Fader af en Pige i Hune; men 1726 boede han i Hunetorp og var da Fadder i Hune Kirke.

Efter Forældrene arvede han Ejendommene i Hunetorp, men solgte dem 1727
med sin Hustrus Samtykke til Skudehandler Anders Christensen Hjortdal i Blokhus.

Gundestrup ejedes 1746 af Jens Svendsen Bonderup, Skudehandler i Blokhus.

Scotts Hustrus Navn har jeg ikke truffet; de havde sikkert ingen Børn.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Slotsfoged på Aalborghus

{geni:about_me}

Fra Thisted Museum:

Bagge Pallesen Griis var 1593 Slotsfoged paa Aalborghus og fæstede da Kirketienden af Nibe for Livstid paa egne og mange Gaardmænds Vegne for en
Afgift af 4 Tdr. Rug og 4 Tdr. Byg (Kancelliets Brb. 14. Juni 1593).

Han havde selv brugt Fiskebod i Nibe, men den var tilligemed 58 andre af AalborghusX Husgrunde i Byen øde 1632 (Nibe Tgb. 9. Juni 1632. En Fisker Christen Griis boede 1647 i Nibe (Tgb. 24. April 1647)).

Han underskrev Hyldingsfuldmagten 1608 og skrev sig i 1613 til Kongstedlund, som han vel havde i Forpagtning, men 1625 skrives han til Slette og takseredes sammen med Anne, Enke efter Jens Freberg i Fredbjerggaard (Gislum H.) tilat eje 157½ Td. Htk., af hvilket de skulde stille ½ Hest til Rostjeneste (Danske Mag. 5. I. 173).

1621 skrev han sig til Trinderup i Onsild Herred.

1627 nævnes han ligeledes til Slette og ydede da 6 Skp. Rug og 6 Skp. Byg, som Adelen havde bevilget Kongen (Danske Saml. 2. III. 135).

1630 solgte han med sin Svoger Vogn Krags Samtykke noget Gods i Børglum
Herred til Otte Skeel.

I Kejserkrigen 1627-29 var Slettegaard m. m. udlagt til Underhold for Hauptmann
Herman von Hatzfeldt.

Bagge Griis levede endnu 22. Decbr. 1633, men var død 1635, antagelig paa
Trinderup, som han havde faaet med sin Hustru, og Slettegaard var vist 1631 og 1633 bortforpagtet til ærl. og velb. Jørgen Ernst Worm, Søn af Jørgen Ernst Worm til Vaar i Slet Herred og Margrete Bjørn.

Jørgen Ernst Worm den yngre var en stor Ejendomshandler, som ejede Vaar efter Forældrene, men solgte den o. 1621, endvidere ejede han 1620 en kort Tid Oksholm paa Øland52) og 1625-26 Ørndrup Aars Herred. Maaske har hans Ophold paa Slettegaard kun været et Led i hans Omflakken.

Bagge Griis var gift med Maren Henriksdatter Krag, d. o. 1665, med hvem han fik Trinderup.

Hun takseredes 1638 til at eje 76 Tdr. Htk.

1646 skiftede hun med sine 5 Børn og ægtede (før 1642) Niels Jensen Freberg fra Fredbjerggaard i Gislum H., og de boede derefter paa Trinderup53), som gik i Arv til hendes Børn med Bagge Griis.

1654 boede Maren Krag paa Rævhalsegaard i Aars H., men flyttede o. 1650 til sin svigersøn John Finlasson Scott paa en Gaard i Hunetorp (Hvetbo H.), som Slægten Griis ejede

Bagge giftet seg med Maren Henriksdatter Krag. Maren døde cirka 1665, Hune Torp?. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} slotsfoged på Aalborghus

{geni:about_me} Fra Thisted museum:

Niels GriisX og Bodil Ornings Søn Palle .

Palle Nielsen Griis til Slette og Nørgaard blev o. 1557 Slotsfoged paa Aalborghus, fik 1566 Tustrup (Hellum H.) som han selv havde i Værge, i Pant af Kronen tilligemed Kongetienderne af Blenstrup og Fræer Sogne for 200 Dlr. og fik 26. Febr. s. A. kgl. Befaling til at møde i Kbh.
8 Dage efter Paaske for at tjene til Skibs (Kancelliets Brb. og Jyske Saml. X., 43); han blev saa Skibschef paa XKrabatenX og deltog med den i den Flaade, som i den nordiske Syvaarskrig Natten til 29. Juli 1566 forliste under Gotland, men undgik denne Skæbne ved i Tide at styre ud fra Land.

1571 ombyttede han sit Pant i Hellum Herred med Burholt i Ø. Brønderslev Sogn, som han beholdt til 1598, efter at have indløst den fra Christoffer Blicks
Arvinger (Kancelliets Brb.).

1568 anføres han i Præsteindberetning som Ejer af 2 Gaarde i Skallerup Sogn (paa Mors?), og 1574 pantsatte Kronen til ham 3 Gaarde og 2 Bol i Hjortdal
Sogn for 570 Lod Sølv (= 1140 Kr. i Nutidsmønt) og 500 Mark i Penge, Xeftersom
Mønten tidligere gikX, samt 1 Portugaløs, hvilket Pant tilligemed Pantet i Burholt Kronen indløste 1598.

Palle Griis maa have været en ret velstaaende Mand, og 1608 foreslog han Kronen at mageskifte deres 3 XBoligerX (vel Bol) i Hjortdal Sogn, af hvilke det ene stod øde, med hans Part i en Gaard paa Mors.

Fra vist før 1581 til sin Død havde han Hjortdal Kornkirketiende i Fæste for 6 Tdr.
Rug, 10 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, og han var 1581-1586 Kirkeværge; 1592 lod han paa Kirkens Bekostning lave en Prædikestol, et smukt Snedkerarbejde i
Ungrenæssancestil og med Paaskrift i Versaler: XThene Predicke Stol lod velbørdig Mand Pali Griis giøre for Mennisken skal Guds Ord af den høreX.

Han underskrev Hyldingsfuldmagten 1608 og døde først 1618 i høj Alder paa Slette, hvorfra hans Jordefærd synes at have gaaet, thi hans Søn Niels Griis gav i Anledning af Faderens Begravelse 2 Alterlys til Hjortdal Kirke (Kirkens Regnskabsbog); men han og vist ogsaa hans tidligere afdøde Hustru ligger begravet i Nørre Kongerslev Kirke (Danske Atlas, V. 44).

Deres fædrene og mødrene Vaabener - Griis og Brun, Orning og Seefeld - stod i Fræer Kirke paa et Par Kirkestole, som i Aalborg Museum.

I Kongerslev Kirke havde Slægten Seefeld fra Revsnæs i Komdrup S. deres Gravkælder.

Han var gift med Anne Nielsdatter Brun af Kongstedlund i Sønder Kongerslev S., Datter af Niels Brun og . . . . Nielsdatter Seefeld fra Refs.

Med Palle Griis og Anne Brun naaede Slægten Griis fra Slette utvivlsomt sit højeste sociale Stade, og med deres Børn begyndte en Nedgang, der vedvarede til Slægtens Uddøen paa Mandssiden 1697.

Palle Griis og Hustru havde mindst 3 Børn

Palle giftet seg med Anne Nielsdatter Brun. Anne (datter av Niels Brun til Kongstedlund og Nielsdatter Seefeld) ble begravet , Nr. Kongerslev kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Slettegård er/var en lille hovedgård i Hjortdal Sogn i Vester Hanherred, lidt nordøst for Hjortdal Kirke. Slettegård ligger ved Slette Å, hvor der også har været en vandmølle, mellem landsbyen Hjortdal og SvinkløvKlitplantage. De ældst kendte ejere var i midten af 1400-tallet af slægten Griis. De oprindelige bygninger nedbrændte i 1842 (Wiki).

Slette-slægten havde gården Slettegård i Hanherred der i dag hedder Svinkløv Plantage. Den første af slægten var Anders Griis, der nævnes i Jylland i 1450. Deres skjold viser et sort svin på hvid baggrund (Wiki).

1537 ejede Niels Pallesen Griis til Slette ejede Jordegods paa Mors.

1537 og 1545 Nævnes han sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Hanherreds Ting.

1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard.
1546 tiltaltes han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv, der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter GriisXernes Morbroder Mads Bagge i Abildgaard.

Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller selvejer bønder, der havde betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (dvs.: akkordere) med Halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom.

Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum S. (Horns H.)

1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes
1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning.
1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og 1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.

Niels giftet seg med Bodil Svendsdatter Orning cirka 1545. Bodil (datter av Svend Madsen Orning, til Eget og Maren Sørensdatter Munk) ble født cirka 1505; døde cirka 1576, Slettegaard /Rævdal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Bodil var iflg. Dansk Adels Aarbog 1907 d. af Svend Ottesen (Orning) til Eget

og Anne Vognsdatter Vognsen af Stenshede (død 23 Apr 1578, begr. i Tolstrup).

Bodil Svendsdatter var enke 1556. Gift med Niels Griis til Slette 1532-45. (DAA1907-).

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Despite the DAA source, if one examines the probable birth dates of Bodil and her supposed parents/grandparents, it shows there are difficulties with this construction. Another version of Bodil's ancestry has been attached to Niels' profile.

--------------------

An alternative construction of Bodil's ancestry


......................
1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes 1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning 1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.

Notater:

{geni:occupation} nævnt 1556

Niels giftet seg med Nielsdatter Seefeld. [Gruppeskjema] [Familiediagram]