Notater:

{geni:occupation} GaXrdejer

{geni:about_me} Nygaards sedler:

Horsgaard (Farstrup)

1632 Kristen Pedersen Kjærulf død. (Klitgaard: Kjærulfske stud. 368).

c. 1629 - 50 hans svigersøn Søren Jensen i Hornsgaard (? 369)

Kjærulfske studier:

Christen XPedersenX Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Herred,
hvor han døde før 1632.

Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2.

Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323.

26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else Andersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes
Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Betaling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen udtog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid4. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre:

2 Kjær H. Tgb. 26/7 1631 og 4/10 1636.
3 Slet H. Tgb. 3/5 1632, jvf. Kjær H. Tgb. 21/6 1631. (Maren Nielsdatter i Stavn.) Hun var vist Søster til Jens Nielsen i Stræt, der var gift med Christen Kjærulfs søster
4 Kjær H. Tgb. 26/7 1631.

Hornsgård

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged i Vester Holtet, Ajstrup Sogn, Skriver, Herredsfoged Kjær Herred

{geni:about_me} 1589: Bomærke paa Ajstrup Prædikestol. S. C.:
Soren Christensen Skriver, Hfgd. i Kjaer

Søren Christensen Skriver:
Død: omk. 1605, Holtet, Ajstrup sogn.

Han boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin død.

Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling, der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.

1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne.

Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordbog 1562 som bruger af Gaarden Holtet i Ajstrup tillige med mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antageligt har fundet Sted o. 1565, har Søren
Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Øster Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2. Juni 1586 Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16Tønder Byg.

Optaget i "Guds Legems Lav" i Aalborg, hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre.

Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604 - 05, hvorimod der i den for 1606 - 07 er anført hans Hustru som Bruger afGaarden.
Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.


--------------------
Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)

--------------------
Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland,
var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i
Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død.
Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne
om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er
vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes
Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides
ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans
Svigerfader Anders Kjærulf4 nævnes 1577, og som han vist har
overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns
Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed
mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har
fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme
til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i
Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren
Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at
maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans
Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift,
saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af
denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16
Tønder Byg.
Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen
som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg6,




Else Andersdatter KJÆRULF, født ca 1545 i Fogedgård, Østre Halne, Vadum sogn, død omk 1630 i Vester Holtet, Ajstrup sogn. Hun blev gift med Søren "Skriver" CHRISTENSEN, gift omk 1565.

Herredsfoged i Vester Holtet Ajstrup sogn
Herredsskriver i Kjær herred

Ajstrup Parish Lutheran Church Records.

Søren giftet seg med Else Andersdtr Kjærulf, (Holtetlinjen) cirka 1565, of Ajstrup, Aalborg, Denmark. Else (datter av Anders Andersen Kjærulf og Maren Marin Bertelsdtr Hørby, Af Vesterbæk) ble født cirka 1545 , Øster Halne, Vadum, Aalborg; døde cirka 1631, Vadum, Kær Herred; ble begravet , Vadum ( ant.). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne, levede endnu 1620, da hendes søn Anders fik stedsmål på Holtet, som "hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid".
I 1631 nævnes hun som død."


--------------------
Anders Sørensen Kjærulf, f. 15 . ., død 1631. Nævnes i
Jordebøgerne 1600-1605 sammen med Faderen i Holtet i
Ajstrup Sogn og, blev vistnok o. 1596 Faderens Eftermand
som Foged i Kjær Herred, en Stilling, han beklædte til sin
Død 1631. Under 29. April 1602 udgik kgl. aabent Brev, at
Anders Sørensen Kjærulf i Holtet, der i lang Tid har været
Herredsfoged i Kjær Herred og som saadan haft stor Besværing
og tilmed bor paa Alfarvej, hvor han besværes meget
med Gæsteri, af vejfarende Folk




Else Andersdatter KJÆRULF, født ca 1545 i Fogedgård, Østre Halne, Vadum sogn, død omk 1630 i Vester Holtet, Ajstrup sogn. Hun blev gift med Søren "Skriver" CHRISTENSEN, gift omk 1565.

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged og skriver i Kær Herred, Herredsfogede for Kær herred, Herredsfoged, Foged i Kjær herred.

{geni:about_me} '''KILDE''':
*http://www.kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/TCK%20Web.pdf
*From page 282: - Doc enclosed.

*'''Generation 3''':.
*1.1.3 '''Anders Andersen Kjærulff'''. b 1490 in Vadum. Married Marin Berthelsdatter. d 1577 in Øster Halne.
*'''Children with Marin Berthelsdatter ''' (b 1500 in Vestbæk. d in Øster Halne.):
*1.1.3.1 Berthel Andersen Kjærulff. b 1528 in Øster Aslund. d 1568 in Øster Aslund.
*1.1.3.2 Else Andersdatter Kjærulff. b 1530 in Vadum. d in Holte.
*1.1.3.3 Johanne Andersdatter Kjaerulf
*'''Children with NN''':
*1.1.3.4 Maren Andersdatter Kjærulff. b 1550 in Ajstrup.


Kilde:http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-Bry-sHo-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Anders Andersen Kjærulf (1451 - )

Mor: Else Vognsdatter ((14--) - )



Født: omkring 1500

Død: efter 1576

Boede: (1540/68) Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Marine Bertelsdatter (1500 - )

Børn: Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - )

Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)

Johanne Andersdatter Kjærulf ((15--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

I familie med ukendt NN

Børn: Bertel Andersen (d.Yngre?) Kjærulf ((15--) - 1580)





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Anders Andersen Kjærulf "næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods Forbrut wden huis hand kiøbte igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen", siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø.Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsoged efter [...] Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. 1560 30/11 mageskiftedehan med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø.Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø.Hassing By og Sogn. For Forskellen i landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 191/2 Skilling dansktil Kronen. Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift ANDERS KIERV ... samt Bomærket [illustration]. Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket [illustration], altsaa er der ikke Tale om, athan fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel mellem Horsens og Hassing Marker 1545, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne.

1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø.Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg. I Præsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø.Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af 1 Bol og 5Huse frit Bondegods der i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders Bebboere nævnes som hans "Tjenere", dvs Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden hørig og lydig. Et Par Aar i Forvejen (1567 10/12) fik han af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø.Aslund i Ø.Hassing Sogn.

Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmersyssel laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilsted Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; amn kan ogsaa gætte paa Vesserris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11.Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke. (KS-).

Den 20.november 1560 [KS- s.16: 30.november] ses Anders Andersen Kjærulf at have mageskiftet med Kronen, således at han overtog to bol-steder i Vadum sogn imod en gård i Ø.Hassing By. I Aalborghus Lens jordebog fra 1562 står han opført som ejer af en gård i Ø.Halne (Fogedgård) uden afgifter, sålænge han var herredsfoged. Desuden nævnes han i samme jordebog som ejer af gården Holtet og en gård mere i Ajstrup sogn samt af en eng under Langtved i samme sogn.

Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø.Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et bol-sted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3.marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et bol-sted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han iøvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø.Hassing sogn. (sHo-)

Ander Andersen Kjærulf, født senest 1500, død efter 1577, som medejer bosat i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, ejede dele af bl.a. gården Holtet (V.Holtet) i Ajstrup sogn, nævnt fra 1520 ifølge Dyrskjøt, blev ifølge originale dokumenter mellem 1536 og -40 herredsfoged i Kær herred. Gift 1.gang med Maren Bertelsdatter "af Vesterbæk i Himmersyssel". (Bry-)

De hos Dyrskjøt nævnte Børn er:

a. Bertel Andersen Kjærulf, se Asl u n d li n ien .

b. Else Andersdatter Kjærulf, se Hol t e t l i n i e n .

c. Johanne Andersdatter Kjærulf,


--------------------
Kilde:

Kjærulfske Studier

BØRN:

Bertel Andersen Kjærulf ca. 1528 - ca. 1570

Else Andersdatter Kjærulf ca. 1546 - x - se Holtetlinjen.

Johanne Andersdatter Kjærulf - var gift med Søren Olufsen i Vraa i Ajstrup Sogn (nu Herregaarden. Gammel Vraa) og havde med ham 4 Børn
--------------------
Ejere af Bjørum
(før 1560) Kronen
(1560-1579) Anders Kjærulf
(1579-1585) Anders Pedersen Galt
(1585-1587) Stygge Høg Banner
(1587-1625) Slægten Mørk
(1625-1645) Anders Jensen Mørk
(1645-1662) Jens Andersen Mørk

--------------------
Var herredsfogede i Kær herred.

Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø.Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et bol-sted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3.marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et bol-sted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han iøvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø.Hassing sogn. (sHo-)

Anders Andersen Kjærulf, født senest 1500, død efter 1577, som medejer bosat i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, ejede dele af bl.a. gården Holtet (V.Holtet) i Ajstrup sogn, nævnt fra 1520 ifølge Dyrskjøt, blev ifølge originale dokumenter mellem 1536 og -40 herredsfoged i Kær herred. Gift 1.gang med Maren Bertelsdatter "af Vesterbæk i Himmersyssel". (Bry-)

(Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/peb327813.html )


--------------------
Foged i Kjær herred.

1540 Fogedgård i Øster Halne
af Fogdegård i Kjær herred

Anders giftet seg med Maren Marin Bertelsdtr Hørby, Af Vesterbæk. Maren (datter av Bertel Andersen Hørby og Karen Lauridsdatter Udsen) ble født cirka 1510. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} * Vesterris, Bislev sogn, + Øster Halne, Vadum sogn
Endvidere påvises sønnen Bertel Andersen Hørbys forbindelse til Vesterris i Bislev sogn. De i artiklen omtalte breve fremgår af »Diplomatarium Hornumensis, tingsvidner; breve og andre dokumenter fra Hornum herredsting og Nibe og
Nørholm birketing 1216-1636 samt personalhistoriske optegnelser om tingenes fogder og skrivere,<, der foreligger i næsten færdigt manuskript.

Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby ogsønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred.


Vadum sogn

I sognet findes byerne:
Torpet, 1472 kaldet Torrup, i 1664 kaldet Wadums Torp, jorderne udskiftet 1801, beliggende Vadum kirke, præstegård, Torpet skole(nu nedlagt) og trinbræt (nu nedlagt)
Vadum, i 1356 kaldet Wadum, og i 1408 Wathom, udskiftet i 1801.
Østerhalne, i 1250 kaldet Halnæ, i 1408 Sunderhalnæ, i 1540 Østerhaldne.
Haldager, skole(nu nedlagt), forsamlingslokale.

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged i Kær herred (1485)

{geni:about_me} '''KILDE''':
*http://www.kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/TCK%20Web.pdf
*From page 282 - Doc enclosed.:

*'''Generation 2'''
*1.1 Anders Andersen Kjærulff. b 1440 in Vadum. Married Else Wogensdatter. d in Vadum.
*1.1.1 NN Andersdatter Kjærulff. b 1460 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.2 Jens Andersen Kjærulff. b 1470 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.3 Anders Andersen Kjærulff. b 1490 in Vadum. d 1577 in Øster Halne.
*1.1.4 Peder Andersen Kjærulff. b 1500 in Vadum. d in Øster Halne.
*1.1.5 Morten Andersen Kjærulff. b in Vadum.


Kilde:http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf
Ref: Kilder: KS1-sHo-Bry-
Erhverv: Herredsfoged
Far: Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453)
Mor: ukendt NN

Født: før 1451
Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt
-: (NæVNT 1470/1494)


--------------------------------------------------------------------------------
I familie med Else Vognsdatter ((14--) - )
Børn: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )
NN Andersdatter Kjærulf (1500 - )
Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)
Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )
Morten Andersen Kjærulf




--------------------------------------------------------------------------------
Notater
Anders Andersen Kjærulf må være født o.1440, nævnes ifølge genealogen Peder Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgård og meget andet gods. I 1485 nævnes han som herredsfoged i Kjær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol.
I sine optegnelser oplyser Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf var gift med Else Vognsdatter, og at de havde adskillige børn, bla en datter der var gift og bosat i Gettrup i Ulsted sogn. Hendes datter igen skal ifølge Dyrskjøt have været gift med Peder Munk på Havbrogård, men denne oplysning tillægger Carl Klitgård i "Kjærulfske Studier" ringe værdi. (sHo-)
Anders Andersen Kjærulf, vist kaldet Bonde 1503, født før 1450, død efter 1494 (sikkert 1503-19), selvejerbonde i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, nævnt 1470 ifølge Dyrskjøt og i originale dokumenter 1485-94, blev mellem 1460 og1485 herredsfoged i Kjær Herred; vist identisk med Anders Bonde, der 1503 var herredsfoged. Gift med Else Vognsdatter. (Bry-).

Carll Klitgaards Kjærulfske studier, s. 9-10
Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand
eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«.5 Dyrskjøt omtaler
ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres
dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds
og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag
af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven
fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V.
Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal
1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var
Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne
af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers
Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster2.
Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogensdatter,
og at de »lblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter«,
men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at
der har været en Søn Jens og en Søn Morten. Idet der først
omtales dem, om hvem der vides mindst, faar vi følgende
Descendens:
1. N. N. Andersdatter Kjærulf,
2.Jens Andersen Kjærulf

--------------------
Ejer af Aslundgård, Fogedgård samt meget andet gods.
--------------------
Kilde:

Kjærulfske Studier

BØRN:

Anders Andersen Kjærulf ca. 1500 - efter 1577

N.N.2. Andersdatter Kjærulf

Jens Andersen Kjærulf

Morten Andersen Kjærulf

Peder Andersen Kjærulf
--------------------


"Han nævnes af Dyrskjøt 1470 . han ejede Aslund fogedgaard og meget Gods . Han nævnes som Herredsfoged i Kjær Herred 1494 da han udsteder et Tingsvidneaf Kjær Herred om at Birkelse i 4 Biskoppers tid havde ligget til Børglum Bispestol upåtalt af Vidskøl kloster."

(Kilde: http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )
--------------------
Død efter 1570
--------------------
Kierulf, Kierulff, Kjerulf, Kjerrulff, Kjærulf(f), dansk, norsk og svensk slekt som stammer fra selveierbonde på Fogdegård i Vadum sogn (Nordjylland), fogd Anders Kjærulf, som levde på 1400-tallet. Slektens hovedlinjer utgår fra hans sønner fogd Anders Andersen Kierulf, Jens Andersen Kierulf og Peder Andersen Kierulf. Anders Kjærulf hadde også en datter, hvis navn ikke er kjent, og som var mor til sjøkrigeren Skipper Clement (ca. 1485X1536).

Fra Anders Andersen Kierulf stammer to danske linjer, Holtet-linjen og Aslund-linjen. Til den førstnevnte hører entreprenøren, ingeniør Otto Schiøtz Kierulff (1891X1981), som bl.a. bygde ut jernbaner i Tyrkia og Iran.

Anders Andersen Kierulf var også farfars farfar til sogneprest i Vessige Martinus Nicolai Kjerrulff (1634X85), som 1677 fikk gjort sitt sogneprestembete arvelig i sin slekt; denne ordningen ble endelig avskaffet 1900. Hans sønnesønn, svensk oberstløytnant Mårten Frederik Kjerrulff (1717X85), ble 1772 opptatt i den svenske adel med navnet Kjerrulff von Wolffen. Denne adelige slekt døde ut 1887.




Anders var ejer af Fogedgård i VadumSogn efter sin far. Nævnt 1448, 1450 og 1454.
1485-1494 Herredsfoged, Kær Herred. død efter 1503. i Vester Brønderslev Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjelds dag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne afKjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde liggettil Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøtsig er, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men forudende af Dyrskjøt anførte Børn menes, at der har væreten Søn Jens og en Søn Morten.

We have no knowledge of the year of his birth or death, nor do we
know the name of his spouse. In 1448 he was residing at the
"fogdegård" (farm of the rural tax collector) in Vadum, Sogn, and was
the tax collector in Kjær township. He is also mentioned in 1450 and
1454. He had apparently died before 1458, for at that time Thord
Nilsen was the tax collector in Kjær township. Thus it appears that
when he died none of his sons was of legal age, since the office of
tax collector in Kjær was connected to the Kjærulf family from
medieval times up to the end of the 17th century.
Dyreskjøt contends that Anders Andersen Kjærulf #1 had a daughter who
was married at Vested in Aaby parish. Her name is not known. This
daughter had a son, Klement Andersen, who was born in 1484 and called
Skipper Klement. He was executed in 1536. Dyreskjøt writes that he "
betrayed both himself and the Kjærulf family as a result of his
failures in wartime".
Anders Andersen Kjærulf's sons were Peder Andersen Kjærulf, Jens
Andersen Kjærulf and Anders Andersen Kjærulf. We shall follow the
line of the youngest.

1485 - 1494 Aslund og Fogedgård i Øster Halne Vadum sogn
Nævnes af Dyrskjøt 1470: "Hand eigede Aslund, Fogetgaard och megit gods".
Var Herredsfoged i Kjær herred 1485 og 1494

Ejer af Aslund Fogedgaard og meget gods 14... Nævnes som foged for Kjær Herred i 1485.

Anders giftet seg med Else Wogensdatter cirka 1482. Else ble født cirka 1465 , Denmark; døde 30 Okt 1494, probably at Aslumgaard, Vadum Sogn, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Else Vognsdatter

Ref: Kilder: Bry-sHo-



Født: (14--)

--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Anders Andersen Kjærulf (1451 - )

Børn: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )

NN Andersdatter Kjærulf (1500 - )

Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)

Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )

Morten Andersen Kjærulf

Notater:

{geni:occupation} Væbner, gårdejer

{geni:about_me} Nævnes første gang 1499, levede 1572.

Kendes desuden fra 1535:

"han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftetVikarie.."

(Kilder: http://torpvestihomepage.dk/n2436.html )

(http://tribalpages.com/family-tree/jesper )

(http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )
--------------------
BERTEL ANDERSEN HØRBY
Som levede i Vesterriis i Rinds Herred, han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftet Vikarie,
Han afkøbte 1559 de ufri Arvinger efter Husfru INGE BENDERUP i Suldrup deres Arvepart i en gård i Dyrby m.m. som han igen solgte 1562 til OTTE BRAHE.:
Han levede 1574.

Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby ogsønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarupi Vokslev sogn.13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris.14
1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordihan slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers.16
1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen iRoumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem TorlofBildt til Hassinggaardog Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.17
Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup varsøn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen iTostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme 1375-1662 er placeretunder 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. De res søn var nævnte Christen Høeg.18
12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrans til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev.19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris forVitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred.20
På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl,
som Danmarks Adel5 Aarbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby.
Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550. Fig. 15. Hørbyvåbnet efter Danmarks Adels Fig. 16, Pros Lauridsen (Hørby) efter Dan. Aarbog 1898. ma'*s Adels Aarbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstademellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herreds- ting, 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrans) til Lundbæk var med til at tage opstod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus.22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Pode busk 1567-74.
Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antage, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få LauridsHørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565af blandt andet Laurids Hørby.23 Laurids Hørby skiftede , 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo.24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV.
3. 7 .1580, efter H. Petersen og A Thiset: Danske adelige Sigille7: Kbh. 1897, DXV 4.
Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstade t lå til Seb- berkloster i Albert Friis' tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud modulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke.25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag.26 Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn.27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet.28
Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift medKirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt.
Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndigog havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Ber telsdatter(Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Moldbjerg i øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris.
Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580.29 Derfor er dethans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 o~ en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere til Haurum i Arhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steener og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn.
Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans . morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred.
1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul.31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613.
Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.32
Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten.33
Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenforomtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby) .34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. jf. fig.19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter
Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby)i Skovbo, øster Hornum kirke. Foto forfatteren. ter Danske adelige Sigil/er, DXV 2.
Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg.35 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensen i Nibefor gæld.36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Pode busks til Barsebæk, til Iver juel tilVillestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulf stand havde gjortdatteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterris.37HvordanVesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke.
Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med AntonBlaabjerg som genealog.
Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale.
Fru Ingers forbindelse til Bosted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gis- ne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide 6 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg by ting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg 7

Det er ikke Iykkedes mig at finde, hvornår Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter af »Wester bech i Himmersyssel ? med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstesd Sogn, på hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt, og som på en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged på Ålborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnåedeat få de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romiund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved Grænsen, at en sådanFejltagelse vilde være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadsfæstelsesbrev på Livstid på Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kiærulfs 2den Hustru var, siger Dvrskjøt ikke

DAA:1898:247

Bertel giftet seg med Karen Lauridsdatter Udsen. Karen ble født cirka 1490 , Tulstrup (Hovedgaard); døde cirka 1574, Aalborg amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''KAREN LAURITSDATTER UDSEN'''
Datter af Laurits Simonsen Udsen og hustru Margrethe Galskjøt

Deres Børn:

* 10-1.: LAURITS BERTELSEN H0RBY, han var i fire år Slotsfoged på Aalborghus han var gift med: Anne Madsdatter Skade.
* 10-2.: ANNE BERTELSDATTER Hørby gift med NIELS POULSEN i Molbjerg
* 10-3 .: INGEBORG BERTELSDATTER HØRBY, gift med Anders Skriver i Testrup
* 10-4. INGJERD BERTELSDATTER HØRBY gift med: HANS LAURITSEN i Testrup.
* Ane Nr. 5.: MAREN BERTELSDATTER HØRBY se hos hende.


==Sources==
* http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8417
* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I53314&tree=2