Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Inger Mortensdatter Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-sMø-

Far: Morten Pedersen Kjærulf (1550 - 1600)

Mor: Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)



Født: omkring 1585 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Boede: (1653-) Vesterhalne Bundgård, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bertel Thomsen Kjærulf (1580 - )

Vielse: omkring 1608

Børn: Karen Bertelsdatter Kjærulf (1608 - 1663)

Johanne Bertelsdatter Kjærulf (1610 - 1691)

Maren Bertelsdatter Kjærulf (1615 - )

Else Bertelsdatter Kjærulf (1618 - )

Gertrud Bertelsdatter Kjærulf (1621 - 1665)

Thomas Bertelsen Kjærulf (1624 - 1688)

Inger Bertelsdatter Kjærulf (1624 - 1687)

Karen Bertelsdatter Kjærulf ((16--) - )

Johanne Bertelsdatter Kjærulf ((16--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Inger Mortensdatter er født omkring 1585 i Ø.Halne i Vadum sogn, og hun levede endnu 1653. Hun havde i de første år af hendes ægteskab med Bertel Thomsen Kjærulf en del bryderier med en Anne Pedersdatter Lumpens, der var berygtetfor at love folk ondt, og som i øvrigt tillige med sin søn Anders Pedersen Lugård boede i nærheden af Bundgård. Dette førte til en større retssag i årene 1617-1618, og herom fortæller Carl Klitgård i Kjærulfske Studier:

"Anne var en skrap Kvinde, der havde for Skik at love Folk ondt, naar de kom i Strid med hende, og da der nogle Gange fulgte Uheld i hendes Spor, var der jo da ingen Tvivl om, at hun var en Heks. Man begyndte at sky hende, enkelte lod hende ogsaa høre, at hun var en Heks, og den snu Anne talte forblommet og modsagde det ikke, thi hun mærkede snart, at Tiggeriet, som vist var hendes væsentligste Levebrød, gik bedre, og at Rapseri var mindre farligt nu, da hun var beskyttet af Folks Frygt for hende. Anne vidste vel nok, hvilken Lod der ventede hende, om hun blev anklaget for Hekseri, thi der var i de Aar bleven brændt adskillige Hekse i Egnen om Aalborg, men Magten er jo sød, og denvilde hun bruge nu, da hun havde den; og saa blev hun da frækkere og freækkere, efterhaanden som Frygten for hende voksede.

Omsider kom det Tidspunkt, da der maatte gøres noget. Lørdag før Jul 1617 kom Anne ind til Inger Mortensdatter og vilde laane en Kedel, men Inger svarede, at hun skulde selv bruge den, for hun vilde koge Mad til den følgende Dag,da hun agtede sig i Kirke. Saa blev Anne vred og løb ud, idet hun truende sagde, at hun skulde love og holde Inger, at hun skulde faa Tid til at koge sin Mad, før hun igen kom til Kirke. Senere paa Dagen vilde Inger gaa op paa deres Kølle for at se til Malten, men da hun var kommen derop, gik en Bjælke i Underlaget i stykker, og Inger faldt ned i Køllen med Malten og det hele over sig, og da man fik hende trukket frem, var hun halvt død baade af Faldet ogaf Ild og Røg. Dte gik saa, som Anne havde lvoet, hun kom ikke i Kirke; i Stedet maatte hun om Søndagen drage til Aalborg for at komme under Badskærerens Behandling, thi hendes Ansigt var meget forslaaet. Som hun nu drog af Sted,kom Anne imod hende og spurgte, hvor hun vilde hen. Nu har det jo alle Dage været anset for et daarligt Varsel at mode en gammel kone, naar man skulde ud at rejse, "et daarligt Mued" kaldes det endnu der paa Egnen, og da Inger Kjærulf mødte Anne, havde hun altsaa al Grund til at være frotrædelig over Mødet, bortset fra, at Anne naturligvis fik Skyld for Uheldet den fregaarende Dag. I Stedet for at oplyse om Rejsens Maal sagde Inger da ogsaa: "Din onde Kvinde, Du talte med mig i Gaar, nu giver Dit "Mod" (Møde) mig den samme i Vold, Du tror paa". Saa drog Inger videre, men da hun kom ud paa Aalborg Fjord, rejste der sig et saa stærkt Uvejr, "saa hun aldrig trøstede sig i Land med sit Liv", og alle Julehelligdagen maatte Inger hodle sig hjemme fra Kirken paa Grund af Faldet i Køllen.

Denne Tildragelse synes (...).


--------------------
Født før 1600

Inger giftet seg med cirka 1605, of Vadum, Ålborg, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} herredsfoged, Herredsfogede for Kær herred, herredsfoged i Kjær herred 1596

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Morten Pedersen Kjærulf

Ref: Kilder: KS1-sMø-CK10-

Erhverv: Herredsfoged

Far: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )

Mor: Karen Bertelsdatter (1500 - )



Født: omkring 1550 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Boede: Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Død: omkring 1600 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Vielse: omkring 1585

Børn: Inger Mortensdatter Kjærulf (1585 - )

Oluf Mortensen Kjærulf (1600 - (VIST FøR 1653))

Anders Mortensen Kjærulf ((15--) - 1664)

Niels Mortensen Kjærulf ((15--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Om Morten Pedersen Kjærulf vides intet andet, end at han boede i Ø.Halne, og at Peder Larsen Dyrskjøt i sine optegnelser nævner, at han i 1596 var herredsfoged i Kjær Herred. Der synes dog blot at have været tale om en kortvarig periode som fungerende herredsfoged. (sMø).


--------------------



(Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p060dc532.html )
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.


Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2.

Now we are going to leave the Kjærulf family briefly and have a look
at the family tree of the noblewoman Bodil Hansdatter Mørk from
Saltumgaard.
There is royal blood in this branch of the Kjærulf family line.
It seems improbable, perhaps almost comical, but it is nevertheless a
fact that in the person of Bodil Hansdatter Mørk we have a connection
between the Kjærulf family and the old Norwegian royal line. This is
not as unique as one might expect. In both Norway and Denmark there
are many families that are able to trace their lines back to Olav
Haraldson and Halvdan Svarte. In the Norwegian publication "Tidskrift
for genealogi" for 1924-25 there is an article by C.M. Munthe
entitled "Vore Fælles ahner" (Our Common Ancestors). In it he shows
that a number of Norwegian civil servant families are descended from
Danish noblewoman Johanne Andersdatter til Asdal (Jutland), who lived
from 1385 to 1479. She gave birth to 18 children in two marriages,
and the descendants of these can be found all over Scandinavia. She
herself is descended from St. Olaf, so all of her descendants are
also related to him.
As a curiosity we have printed the family tree for Bodil Hansdatter
Mørk. We begin at the top and follow it backwards or down the ladder,
which is the opposite of what we do with the Kjerulf line (tree
included in the Norwegian text).
This information on the various lines through the Middle Ages all the
way back to the murky realms of Norway's distant past has been
gathered for the most part from "Adelskalenderen" (Calendar of
Nobility), a yearbook that has collected information about noble
family lines over the years. Norwegian aristocratic families are also
referred to in "Danmarks adels Aarbog" (The Yearbook of Danish
Nobility).
Now we shall return to the descendants of Bodil Hansdatter and Morten
Pederson Kjærulf.
Bodil Hansdatter became a widow early in her life. As was mentioned
earlier, Morten Pedersen Kjærulf died in 1600, and his widow married
Lars Pedersen, assembly clerk and later tax collector for Kjær
township. Bodil Hansdatter and Morten Pedersen had 4 children:
(listed in Norwegian text).

Vadum Parish Lutheran Church Records.

He continued to live in East Halne, the same parish in which his
parents lived. He was tax collector for the township of Kjær in 1596.
He died about 1660. He was married to Bodil Hansdatter Mørk from
Saltumgaard, the daughter of the tax collector in Hvetbo township,
Hans Mørk, and his wife, Johanne Vognsdatter, from Hæstrupgaard. Her
father belonged to an old, distinguished family of sail manufacturers
(the term indicates a particular process of weighing the sails). Her
mother belonged to an old aristocratic family.

He married Bodil Hansd. Mørk, daughter of Hans Mørk & Johanne Vognsd.
Nestrupgaard.

Morten giftet seg med Bodil Hansdatter Mørk cirka 1585, of Vadum, Aalborg, Denmark. Bodil ble født cirka 1570 , Saltumgård; døde cirka 1640, Østerhalne, Vadum Sogn, Aalborg Amt, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Født: omkring 1567 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Død: efter 1639 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

Notater

Bodil Hansdatter Mørk, var født 0.1570 og døde i 164Oerne i Vadum Sogn. Var gift 1.gang med Morten Pedersen Kiærulf, født 15.., død o. 1600, Herredsfoged i Kjær Herred; boede i Østerhalne i Vadum, gift 20 med Tingskriver Lars Pedersen, der 1631 blev Herredsfoged i Kjær Herred og døde 1639. Om hans Processer med sin Hustrus Slægtninge om Arv fra Saltumgaard, se under Vogn Hansen Mørk. Bodil Mørk var Stammoder til Kjærulfernes hallandske Linie, der under den adelige Gren Kjerrulff von Wolffsen, den danske adelige Linie, Kristiansandlinien I og Aslundlinien. (CK10)


--------------------
Død efter 1640
--------------------
Død efter 1640.

(Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25476&tree=2 )
--------------------
Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.





Morten Pedersen, der
1579 var Fæster af 1/2 af Gaarden Vadskjær1. Han
var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard,
Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk
og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte
paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt,
medens hendes Moder var af gammel Adel2.







(43)

** Søren Pedersen i Saltum på Mortens vegne i Birket lovbyder det bondeeje, som Laurs Pedersen og hustru Bodel Mørksdatter i øster Halne ejede i den bondegård i sdr Saltum, som P Selgensen påboede, og som Søren Pedersen nu beboer. fortegn

Notater:

{geni:occupation} Bonde i Øster Halne, Selvejer gårdmand, fogedens stedfortræder, Herredsfoged

{geni:about_me} Boede i Ø. Halne

--------------------

Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, s. 19

Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn

paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han

nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i

Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer

af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet

var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med

Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her

fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt1

var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570,

paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel

Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne

Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran

har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged

og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække.

Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter

af Vesterbæk2, Søster til hans Broder Anders' Hustru,

hvorfor der angaaende hendes mulige Slægt henvises til,

hvad der foran er anført derom.

Ægteparret havde 5 Børn, nemlig:

a. Else Pedersdatter Kjærulf, se Østbjerglinien.

b. Bertel Pedersen Kjærulf

c. Morten Pedersen Kjærulf

d. Anne Pedersdatter Kjærulf

e. Anne Pedersdatter Kjærulf






--------------------
Død efter 1570
--------------------
Død efter 1570.

(Kilde: http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )

He lived in East Halne, in Vadum parish. His brother Anders also
lived on the same farm, and both are mentioned as two of the four
freeholders in the parish in 1568. Peder Andersen Kjærulf was,
according to Dyreskjøt, tax collector for the township in 1570.
He was married to Karen Bertelsdatter from Vesterbæk. They had 5
children: 1. Else Pedersdatter Kjærulf 2. Bertel Pederson Kjærulf
3. Morten Pedersen Kjærulf 4. Anna Pedersdatter Kjærulf 5. Anne
Pedersdatter Kjærulf. It was Morten Pedersen Kjærulf who was the
next link in the family line.

Peder giftet seg med Karen Bertelsdatter Hørby, af Vesterbæk. Karen (datter av Bertel Andersen Hørby og Karen Lauridsdatter Udsen) ble født cirka 1520 , Vesterbæk, Vadum Sogn(?), Denmark; døde, probably at Østre Halne, Vadum Sogn, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Af Vesterbæk

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Karen Bertelsdatter

Ref: Kilder: KS1-sHo-



Født: omkring 1500 Vesterbæk, Himmersyssel?, Ålborg amt?

Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Peder Andersen Kjærulf (1500 - )

Børn: Morten Pedersen Kjærulf (1550 - 1600)

Anne Pedersdatter Kjærulf (1550 - )

Else Pedersdatter Kjærulf ((15--) - )

Anne Pedersdatter Kjærulf ((15--) - )

Bertel Pedersen Kjærulf ((15--) - )





--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Karen Bertelsdatter var fra "Westerbeck i Himersysel". I "Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters søster Marine (Maren). Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roager sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger. (sHo-)

I slægtsbogen En slægt Christensen fra Bejstrup Sogn, [Øster] Han Herred (Nordisk Slægtsforskning 1976), findes en Mette Jacobsdatter (ane nr. 53), født ca. 1660 i Vesten Bækken i Gøttrup sogn, død ibid. 1728.










--------------------
Af den adelige Hørby familie - søster til Karen og gift med hendes mands bror

--------------------

Kilde: http://www.polyjo.dk/

Marine Bertelsdatter

Ref: Kilder: KS1-Bry-sHo-



Født: omkring 1500 Vesterbæk, Himmersyssel?, Ålborg amt?

Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt



--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)

Børn: Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - )

Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)

Johanne Andersdatter Kjærulf ((15--) - )

--------------------------------------------------------------------------------

Notater

Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Marine Bertelsdatter var fra "Westerbeck i Himersysel". I "Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel",

og at han mener, at Maren Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan haveboet på en større gård ved navn Vesterbæk.



Specielt i denne forbindelse er det, at Anders Andersen Kjærulfs bror Peder var gift med Maren Bertelsdatters søster Karen. Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roager sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger. (sHo-)


Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn
paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han
nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i
Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer
af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet
var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med
Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her
fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt1
var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570,
paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel
Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne
Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran
har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged
og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække.
Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter
af Vesterbæk2, Søster til hans Broder Anders' Hustru,
hvorfor der angaaende hendes mulige Slægt henvises til,
hvad der foran er anført derom.

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged i Kær herred (1485)

{geni:about_me} '''KILDE''':
*http://www.kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/TCK%20Web.pdf
*From page 282 - Doc enclosed.:

*'''Generation 2'''
*1.1 Anders Andersen Kjærulff. b 1440 in Vadum. Married Else Wogensdatter. d in Vadum.
*1.1.1 NN Andersdatter Kjærulff. b 1460 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.2 Jens Andersen Kjærulff. b 1470 in Vadum. d in Gjettrup.
*1.1.3 Anders Andersen Kjærulff. b 1490 in Vadum. d 1577 in Øster Halne.
*1.1.4 Peder Andersen Kjærulff. b 1500 in Vadum. d in Øster Halne.
*1.1.5 Morten Andersen Kjærulff. b in Vadum.


Kilde:http://www.polyjo.dk/

Anders Andersen Kjærulf
Ref: Kilder: KS1-sHo-Bry-
Erhverv: Herredsfoged
Far: Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453)
Mor: ukendt NN

Født: før 1451
Boede: Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt
-: (NæVNT 1470/1494)


--------------------------------------------------------------------------------
I familie med Else Vognsdatter ((14--) - )
Børn: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )
NN Andersdatter Kjærulf (1500 - )
Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)
Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )
Morten Andersen Kjærulf




--------------------------------------------------------------------------------
Notater
Anders Andersen Kjærulf må være født o.1440, nævnes ifølge genealogen Peder Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgård og meget andet gods. I 1485 nævnes han som herredsfoged i Kjær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol.
I sine optegnelser oplyser Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf var gift med Else Vognsdatter, og at de havde adskillige børn, bla en datter der var gift og bosat i Gettrup i Ulsted sogn. Hendes datter igen skal ifølge Dyrskjøt have været gift med Peder Munk på Havbrogård, men denne oplysning tillægger Carl Klitgård i "Kjærulfske Studier" ringe værdi. (sHo-)
Anders Andersen Kjærulf, vist kaldet Bonde 1503, født før 1450, død efter 1494 (sikkert 1503-19), selvejerbonde i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, nævnt 1470 ifølge Dyrskjøt og i originale dokumenter 1485-94, blev mellem 1460 og1485 herredsfoged i Kjær Herred; vist identisk med Anders Bonde, der 1503 var herredsfoged. Gift med Else Vognsdatter. (Bry-).

Carll Klitgaards Kjærulfske studier, s. 9-10
Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand
eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«.5 Dyrskjøt omtaler
ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres
dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds
og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag
af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven
fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V.
Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal
1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var
Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne
af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers
Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster2.
Dyrskjøt siger, at han var gift med Else Wogensdatter,
og at de »lblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter«,
men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at
der har været en Søn Jens og en Søn Morten. Idet der først
omtales dem, om hvem der vides mindst, faar vi følgende
Descendens:
1. N. N. Andersdatter Kjærulf,
2.Jens Andersen Kjærulf

--------------------
Ejer af Aslundgård, Fogedgård samt meget andet gods.
--------------------
Kilde:

Kjærulfske Studier

BØRN:

Anders Andersen Kjærulf ca. 1500 - efter 1577

N.N.2. Andersdatter Kjærulf

Jens Andersen Kjærulf

Morten Andersen Kjærulf

Peder Andersen Kjærulf
--------------------


"Han nævnes af Dyrskjøt 1470 . han ejede Aslund fogedgaard og meget Gods . Han nævnes som Herredsfoged i Kjær Herred 1494 da han udsteder et Tingsvidneaf Kjær Herred om at Birkelse i 4 Biskoppers tid havde ligget til Børglum Bispestol upåtalt af Vidskøl kloster."

(Kilde: http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )
--------------------
Død efter 1570
--------------------
Kierulf, Kierulff, Kjerulf, Kjerrulff, Kjærulf(f), dansk, norsk og svensk slekt som stammer fra selveierbonde på Fogdegård i Vadum sogn (Nordjylland), fogd Anders Kjærulf, som levde på 1400-tallet. Slektens hovedlinjer utgår fra hans sønner fogd Anders Andersen Kierulf, Jens Andersen Kierulf og Peder Andersen Kierulf. Anders Kjærulf hadde også en datter, hvis navn ikke er kjent, og som var mor til sjøkrigeren Skipper Clement (ca. 1485X1536).

Fra Anders Andersen Kierulf stammer to danske linjer, Holtet-linjen og Aslund-linjen. Til den førstnevnte hører entreprenøren, ingeniør Otto Schiøtz Kierulff (1891X1981), som bl.a. bygde ut jernbaner i Tyrkia og Iran.

Anders Andersen Kierulf var også farfars farfar til sogneprest i Vessige Martinus Nicolai Kjerrulff (1634X85), som 1677 fikk gjort sitt sogneprestembete arvelig i sin slekt; denne ordningen ble endelig avskaffet 1900. Hans sønnesønn, svensk oberstløytnant Mårten Frederik Kjerrulff (1717X85), ble 1772 opptatt i den svenske adel med navnet Kjerrulff von Wolffen. Denne adelige slekt døde ut 1887.




Anders var ejer af Fogedgård i VadumSogn efter sin far. Nævnt 1448, 1450 og 1454.
1485-1494 Herredsfoged, Kær Herred. død efter 1503. i Vester Brønderslev Anders Andersen Kjærulf nævnes af Dyrskjøt 1470. "Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods". Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter efter St. Knuds og Kjelds dag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne afKjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde liggettil Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. Dyrskjøtsig er, at han var gift med Else Wogensdatter, og at de "Iblant fliere børn haffde 2 Søner 1 Dotter", men forudende af Dyrskjøt anførte Børn menes, at der har væreten Søn Jens og en Søn Morten.

We have no knowledge of the year of his birth or death, nor do we
know the name of his spouse. In 1448 he was residing at the
"fogdegård" (farm of the rural tax collector) in Vadum, Sogn, and was
the tax collector in Kjær township. He is also mentioned in 1450 and
1454. He had apparently died before 1458, for at that time Thord
Nilsen was the tax collector in Kjær township. Thus it appears that
when he died none of his sons was of legal age, since the office of
tax collector in Kjær was connected to the Kjærulf family from
medieval times up to the end of the 17th century.
Dyreskjøt contends that Anders Andersen Kjærulf #1 had a daughter who
was married at Vested in Aaby parish. Her name is not known. This
daughter had a son, Klement Andersen, who was born in 1484 and called
Skipper Klement. He was executed in 1536. Dyreskjøt writes that he "
betrayed both himself and the Kjærulf family as a result of his
failures in wartime".
Anders Andersen Kjærulf's sons were Peder Andersen Kjærulf, Jens
Andersen Kjærulf and Anders Andersen Kjærulf. We shall follow the
line of the youngest.

1485 - 1494 Aslund og Fogedgård i Øster Halne Vadum sogn
Nævnes af Dyrskjøt 1470: "Hand eigede Aslund, Fogetgaard och megit gods".
Var Herredsfoged i Kjær herred 1485 og 1494

Ejer af Aslund Fogedgaard og meget gods 14... Nævnes som foged for Kjær Herred i 1485.

Anders giftet seg med Else Wogensdatter cirka 1482. Else ble født cirka 1465 , Denmark; døde 30 Okt 1494, probably at Aslumgaard, Vadum Sogn, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.polyjo.dk/

Else Vognsdatter

Ref: Kilder: Bry-sHo-



Født: (14--)

--------------------------------------------------------------------------------

I familie med Anders Andersen Kjærulf (1451 - )

Børn: Peder Andersen Kjærulf (1500 - )

NN Andersdatter Kjærulf (1500 - )

Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)

Jens Andersen Kjærulf ((14--) - )

Morten Andersen Kjærulf

Notater:

{geni:occupation} Væbner, gårdejer

{geni:about_me} Nævnes første gang 1499, levede 1572.

Kendes desuden fra 1535:

"han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftetVikarie.."

(Kilder: http://torpvestihomepage.dk/n2436.html )

(http://tribalpages.com/family-tree/jesper )

(http://www.jens-ejgild.dk/slaegter/kraas/mette_poulsdatter.htm )
--------------------
BERTEL ANDERSEN HØRBY
Som levede i Vesterriis i Rinds Herred, han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftet Vikarie,
Han afkøbte 1559 de ufri Arvinger efter Husfru INGE BENDERUP i Suldrup deres Arvepart i en gård i Dyrby m.m. som han igen solgte 1562 til OTTE BRAHE.:
Han levede 1574.

Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby ogsønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarupi Vokslev sogn.13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris.14
1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordihan slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers.16
1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen iRoumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem TorlofBildt til Hassinggaardog Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.17
Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup varsøn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen iTostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme 1375-1662 er placeretunder 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. De res søn var nævnte Christen Høeg.18
12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrans til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev.19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris forVitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred.20
På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl,
som Danmarks Adel5 Aarbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby.
Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550. Fig. 15. Hørbyvåbnet efter Danmarks Adels Fig. 16, Pros Lauridsen (Hørby) efter Dan. Aarbog 1898. ma'*s Adels Aarbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstademellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herreds- ting, 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrans) til Lundbæk var med til at tage opstod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus.22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Pode busk 1567-74.
Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antage, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få LauridsHørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565af blandt andet Laurids Hørby.23 Laurids Hørby skiftede , 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo.24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV.
3. 7 .1580, efter H. Petersen og A Thiset: Danske adelige Sigille7: Kbh. 1897, DXV 4.
Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstade t lå til Seb- berkloster i Albert Friis' tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud modulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke.25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag.26 Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn.27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet.28
Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift medKirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt.
Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndigog havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Ber telsdatter(Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Moldbjerg i øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris.
Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580.29 Derfor er dethans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 o~ en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere til Haurum i Arhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steener og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn.
Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans . morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred.
1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul.31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613.
Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.32
Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten.33
Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenforomtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby) .34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. jf. fig.19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter
Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby)i Skovbo, øster Hornum kirke. Foto forfatteren. ter Danske adelige Sigil/er, DXV 2.
Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg.35 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensen i Nibefor gæld.36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Pode busks til Barsebæk, til Iver juel tilVillestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulf stand havde gjortdatteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterris.37HvordanVesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke.
Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med AntonBlaabjerg som genealog.
Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale.
Fru Ingers forbindelse til Bosted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gis- ne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide 6 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg by ting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg 7

Det er ikke Iykkedes mig at finde, hvornår Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter af »Wester bech i Himmersyssel ? med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstesd Sogn, på hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt, og som på en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged på Ålborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnåedeat få de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romiund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved Grænsen, at en sådanFejltagelse vilde være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadsfæstelsesbrev på Livstid på Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kiærulfs 2den Hustru var, siger Dvrskjøt ikke

DAA:1898:247

Bertel giftet seg med Karen Lauridsdatter Udsen. Karen ble født cirka 1490 , Tulstrup (Hovedgaard); døde cirka 1574, Aalborg amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''KAREN LAURITSDATTER UDSEN'''
Datter af Laurits Simonsen Udsen og hustru Margrethe Galskjøt

Deres Børn:

* 10-1.: LAURITS BERTELSEN H0RBY, han var i fire år Slotsfoged på Aalborghus han var gift med: Anne Madsdatter Skade.
* 10-2.: ANNE BERTELSDATTER Hørby gift med NIELS POULSEN i Molbjerg
* 10-3 .: INGEBORG BERTELSDATTER HØRBY, gift med Anders Skriver i Testrup
* 10-4. INGJERD BERTELSDATTER HØRBY gift med: HANS LAURITSEN i Testrup.
* Ane Nr. 5.: MAREN BERTELSDATTER HØRBY se hos hende.


==Sources==
* http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8417
* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I53314&tree=2