Notater:

{geni:occupation} Assessor

{geni:about_me} Henrik Ebbesen HORNEMANN

1694 - 12 Dec 1748

* RESIDENCE: 11 barn

* OCCUPATION: Assessor

* BIRTH: 1694, Trondheim

* BAPTISM: Herre til Reinskloster

* DEATH: 12 Dec 1748

Father: Ebbe CARSTENSEN

Mother: Anna HORNEMANN

Family 1 : Sara Johansdatter HAMMOND

* MARRIAGE: 20 Jun 1728

1. Hans HORNEMANN

2. Sophie HORNEMANN

3. +Johan Thomas HORNEMANN

Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0035/g0000096.html#I4231

----------------

Grosserer Ebbe Carstensen var født på den adelige gård Kielseng ved Flensburg i 1658.

Han etablerte sig som kjøbmann i Trondhjem omkring 1680, og blev bisatt i Frue kirke. Hans hustru Anna Horneman døde i 1766, og hun blev også bisatt i samme kirke.

Deres sønn assessor Henrik Ebbesen Horneman (III) (1694X1748) overtok Reins kloster efter sine foreldre. Han var den femte av slekten Horneman som drev kjøbmannsforretning i Trondhjem.

Henrik Ebbesen var gift med Sara Johansen Hammond, som var en sønnedatter av den engelske parlamentmann Thomas Hammond.

Assessor Horneman døde i 1748. Hans hustru overlevet ham i 40 år. Hennes biografi forteller at hun i alle disse år styrte sine forretninger på Reins kloster med megen dyktighet og omhu. Sara Hammond døde på klostret i 1788 og blev bisatt i Rissa gamle kirke, som stod like ved Reinsklostret.

Justitsråd og grosserer i Trondhjem, Henrik Horneman (IV) var sønn av assessor Henrik Ebbesen Horneman og hustru Sara Hammond.

Han var født i 1738, student 1757, cand. jur. 1760med Laudabilis. Fikk samme år cancelli-assessors karakter og blev senere justitsråd.

Efter endt studium reiste han til utlandet gjennem Holland, Tyskland og Frankrike. Justitsråden var meget interessert for Frankrike og alt fransk, og således også for Voltaire, hvis verker han deklamerte med liv og patos. Han kjøpte Reins kloster efter sin far, dessuten kjøpte han det store Overhaldsgods i Namdalen.

Henrik Horneman var en meget driftig herre, som hadde store interesser for industri, og av den grunn bygget han en rekke sagbruk og møllebruk samt teglverk på sine eiendommer i Rissa. Som kjøbmann var han hovedsakelig interesserti trelasteksport. Justitsråden eiet også et veldig bibliotek X ca. 10,000 bind. En stor del av dette blev av hans sønn, eidsvoldsmannen Christian. Hersleb Horneman, skjenket til det Norske Universitet og til Videnskabsselskabet iTrondhjem.

Hornemansgården (Politikammeret) er justitsråd Henrik Hornemans bauta. Gårdens fløi mot torvet bygget han omkring 1760, og ved denne tid var gården byens største og mest imponerende privatbygning.

I vintertiden bodde den virksomme justitsråd i sin gård ved torvet, men i sommertiden residerte han på klostret.

Henrik Horneman (IV)døde i 1807. Han blev bisatt i familiekapellet ved sin ættegard, som lå under sakristiet i Rissa kirke. Justitsråden var den siste av Hornemansætten, som var kjøbmann i Trondhjem.

I et tidsrum av 140 år var det seks kjøbmenn av slekten Horneman som drev store forretninger i Trondhjem. Alle disse inntok en meget fremskutt posisjon i byens merkantile verden og hadde gjennem tidene en betydelig innflydelse påbyens utvikling vedkommende utenrikshandel og skibsfart.

Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf

Henrik giftet seg med Sara Johansdatter Hammond 20 Jun 1728. Sara ble født 18 Okt 1708 , Trondheim, Sor-Trondelag, Norway; døde 6 Apr 1788, Reinskloster; ble begravet 7 Mai 1788. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sara Johansdatter HAMMOND

18 Oct 1708 - 6 Apr 1788

* BIRTH: 18 Oct 1708, Trondheim

* BAPTISM: "Moderen på Klosteret"

* DEATH: 6 Apr 1788, Reinskloster, Rissa

Father: Johan Thomassen HAMMOND

Mother: Sophie Humphredsdatter BRÜGHMANN

Family 1 : Henrik Ebbesen HORNEMANN

* MARRIAGE: 20 Jun 1728

1. Hans HORNEMANN

2. Sophie HORNEMANN

3. +Johan Thomas HORNEMANN

Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0011/g0000041.html#I3754

_________________________

Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

485. Hans Hustru Sara Johansdatter Hammond, f. 1708, d. 1788.

I sin lange Enkestand styrede hun sine Affærer med Omhu og Dygtighed; saavel af Familien som af andre kaldtes hun "Moderen paa Klosteret." OM., Brystbill. i fuld Størr., sign.: J. N. Schavenius Pinxit 1744. * Horneman, Reinskloster.

Notater:

{geni:occupation} Kjøpmann i Trondheim, skipsreder og eier av flere gårder, bl.a. Reinsklostergodset i Trøndelag. Selv bodde han ikke der., Commerceassessor, Købmand i Tronhjem. Ejede Reinskloster Gods, Commerce-assessor

{geni:about_me} I 1704 kjøpte grosserer og commerce-assessor Ebbe Carstensen, Trondhjem, Reinsgodset. Han var gift med Anna Horneman, datter av stamfaren, rådmann Henrik Horneman (I) og hustru Anna Tønder.

Fra Anna Horneman og Ebbe Carstensen nedstammer den senere tallrike Hornemansslekt i Norge. Av deres barn var det 4 som optok morens familienavn (Horneman), nemlig Anna Horneman gift med Christian Lyster, sogneprest til Melhus, Ellen Horneman, gift med oberst Jørgen von Coldevin til Kokstad på Frosta, samt sønnene assessor Henrik Horneman og sogneprest til Meldalen, Hans Ebbesen Horneman.

Grosserer Ebbe Carstensen var født på den adelige gård Kielseng ved Flensburg i 1658.

Han etablerte sig som kjøbmann i Trondhjem omkring 1680, og blev bisatt i Frue kirke. Hans hustru Anna Horneman døde i 1766, og hun blev også bisatt i samme kirke.

Deres sønn assessor Henrik Ebbesen Horneman (III) (1694X1748) overtok Reins kloster efter sine foreldre. Han var den femte av slekten Horneman som drev kjøbmannsforretning i Trondhjem.

==Kilde==
* [http://www.trondheim.kommune.no/folkebiblioteket Trondheim Folkebibliotek] ([http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf PDF])

K°bmand i Trondhjem, kommerceassessor, ejer af Reinskloster i Rissa.
Steen har s°n af Carsten Schi°dt.
Andet sted oplyses han f°dt: >Rielseng ved Flensborg<

Ebbe giftet seg med Anna Henriksdatter Horneman 17 Sep 1690. Anna (datter av Henrik Hornemann og Anna Nielsdatter Tønder) ble født 21 Mai 1671 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 7 Feb 1766, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; ble begravet 18 Feb 1766, Frue Kirke i Trondhjem.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 21 May 1671 - 7 Feb 1766

* RESIDENCE: 7 barn (2 døde s. ung)

* BIRTH: 21 May 1671, Trondheim

* DEATH: 7 Feb 1766, Trondheim (1760 ?)

Father: Henrik HORNEMANN

Mother: Anna Nielsdatter TØNDER

Family 1 : Ebbe CARSTENSEN

* MARRIAGE: 12 Sep 1690, (17 sep ?)

1. Anna HORNEMANN

2. +Henrik Ebbesen HORNEMANN

3. +Ellen Anna HORNEMANN

4. +Niels Ebbesen TØNDER

5. Hans HORNEMANN

Kilde: http://www.nermo.org/slekt/d0017/g0000006.html#I4181

---------------

I 1704 kjøpte grosserer og commerce-assessor Ebbe Carstensen, Trondhjem, Reinsgodset. Han var gift med Anna Horneman, datter av stamfaren, rådmann Henrik Horneman (I) og hustru Anna Tønder.

Fra Anna Horneman og Ebbe Carstensen nedstammer den senere tallrike Hornemansslekt i Norge. Av deres barn var det 4 som optok morens familienavn (Horneman), nemlig Anna Horneman gift med Christian Lyster, sogneprest til Melhus, Ellen Horneman, gift med oberst Jørgen von Coldevin til Kokstad på Frosta, samt sønnene assessor Henrik Horneman og sogneprest til Meldalen, Hans Ebbesen Horneman.

Grosserer Ebbe Carstensen var født på den adelige gård Kielseng ved Flensburg i 1658.

Han etablerte sig som kjøbmann i Trondhjem omkring 1680, og blev bisatt i Frue kirke. Hans hustru Anna Horneman døde i 1766, og hun blev også bisatt i samme kirke.

Deres sønn assessor Henrik Ebbesen Horneman (III) (1694X1748) overtok Reins kloster efter sine foreldre. Han var den femte av slekten Horneman som drev kjøbmannsforretning i Trondhjem.

Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf

Notater:

{geni:occupation} gXrdejer Kielseng, Adelby

{geni:about_me}

Lebensphasen von Carstensen Jep:
Beruf: seit ca. 1645 Freigutbesitzer in Kielseng/Flensburg.
Notizen zu Carstensen Jep:
Jep Carstensen war Besitzer in Kielseng und offenbar auch 1643 Besitzer von Twedt 1

zusätzliche Angaben von Helmut Hansen aus Flensburg:
Ca. 1645 übernahm Jacob (Jep) Dethlefsen (+ 1658) das Freigut.
Jep Dethlefsen übernahm Kielseng/Adelby: "als sein Schwiegervater plötzlich starb"
Quelle: Carl Langholz: Anetavler for berömte Danskere,O-14, S.391

Jacob (Jep) Detlefsen * um 1613 in ? ? 14.9.1658 Adelby/Flensburg oo mit Ellen Valentin
Seine Herkunft ist bisher nicht nachgewiesen.
Er übernahm vermutlich 1645 den von seinem Schwiegervater Christian Valentin am 21.10.1643 gekauften Freihof Kielseng.
Die letzte bekannte Veröffentlichung über Jacob Detlefsen ist in Danmarks Adels Aarbog, Ausgabe 1997, auf Seite 514 wie folgt zu finden:
"Ca. 1645 overtog Jacob Detlefsen frigården Kielseng ved Flensborg fjord efter sin hustru Ellens fader Christian Valentin. ... [og vider:] Jacob Detlefsen f o r m o d e s at være son af ovennænte Detlef Carstensen i Aventoft, hvilket ikke kan bekræftes"..

Geburtsregister Nr. 19/1645 Adelby: "Detlefsen einen Sohn Carsten".

Wappen:Springender Hirsch hinter Baum

Bemerk.: Hofübernahme am 8.11.1670 von Ellen Carstensen, es muß wohl Ellen Christians - seine Mutter! - heißen. Sein Vater war bereits 1658 gestorben, als er 13 Jahre alt war.
Quelle: Danmarks Adels Aarbog.
Kinder:
1) Dethlefsen (Ditlevsen, Jepsen) Carsten, Pächter des Ziegelhof in Kielseng/Flensburg
* 1645 in Adelby, X 04.07.1694 in Kielseng/Flensburg
oo 1/1 ... in Adelby/Flensburg mit Lorentzdatter Mette.
oo 2/1 17.07.1687 in Adelby/Flensburg mit Jansen (Jacobsen) Margaretha.
2) Jepsdatter Anna
* 1649, X 1670
3) Jappes (Carstensen) Ingeborg
* 1653 in Kielseng/Flensburg
oo 22.09.1673 in Adelby/Flensburg mit Möller (Clausen) Peter, Halbhufner in Engelsby/Flensburg, Twedt 2.
4) Carstensen Ebbe, Commerceassessor
* 03.09.1658 in Kielseng/Flensburg, X 22.05.1736 in Trondheim
oo 12.09.1690 mit Hornemann Anna.
Signatur: 8498
Forscher: LU
http://www.adelby.com/html/p000142.htm#P8498

Ejer af frigXrden Kielseng, Adelby sogn ved Flensborg, og Xbenbart ogsX
kaldet >Jep Detlefsen<

Jacob giftet seg med Ellen Valentin. Ellen ble født cirka 1622. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Rådmann i Trondheim, købmand. Hornemannsslektens norske stamfar, og nevnes i 1678 som en av Trondheims rikeste og mest ansette borgere. Han drev store forretninger. Var eier av fiskevær, gårder og flere skip., Rådmann og kjøbniann

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0016/g0000006.html#I4180

3 Feb 1644 - 10 Nov 1716

* RESIDENCE: 11 Nov 1716, Skifte. 13 barn

* OCCUPATION: Rådmann i Trondheim

* BIRTH: 3 Feb 1644, Flensburg

* DEATH: 10 Nov 1716, Trondheim

Father: Hans HORNEMANN

Mother: Bertha

Family 1 : Anna Nielsdatter TØNDER

* MARRIAGE: 25 Mar 1669, Trondheim

1. +Bergitte Henriksdatter HORNEMANN

2. +Anna HORNEMANN

3. +Maria HORNEMANN

4. +Catharina Henriksdatter HORNEMANN

5. +Elsebe Henriksdatter HORNEMANN

6. +Sidsel Margrethe HORNEMANN

7. Ellen Henriksdatter HORNEMANN

8. +Martha HORNEMANN

9. +Hans Henriksen HORNEMANN

----------------

En av de betydeligste handelsslekter som virket i Trondhjem i det 17. og 18. århundre var slekten Horneman, hvis stamfar var rådmann og kjøbmann Henrik Horneman. Han var født i Flensburg 3. februar 1644. Kom til Trondhjem omkring1667 og blev i 1669 gift med Anna Tønder. Hun var datter av borgermester og kjøbmann Nils Christoffersen Tønder og hustru Stincken Henriksdatter Sommerschield. Ekteskapet var velsignet med 13 barn, hvorav 10 blev voksne og gift, deriblandt 2 sønner og 8 døtre.

Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen) og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet).

Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten nu står. Hornemansveien er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV.

I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser X kun 3 av byens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman.

Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stor ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten. Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele byen i aske. Denne brand er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman ledstore tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Frue kirke, hvis verge han var.

Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom ildebrand i 1708(Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske. Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider.

Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann. Han døde i 1716, X hans hustru døde i 1701.

Henrik Hornemans eldste sønn Oluf, nedsatte sig som kjøbmann i Amsterdam og var samtidig sin fars representant i Holland.

Han døde allerede i 1713, og av den grunn blev det hans yngre bror Hans Horneman som fortsatte det Hornemanske handelshus i Trondhjem.

Kilde: http://www.tfb.no/db/tusenaarige_by/3_7_20080513_172310.pdf

________________________________________

Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

479. Horneman, Henrik, f. 1644 i Flensborg, d. 1716, Kjøbmand i Trondhjem, Stamfader for den norske Familie af dette Navn.

Den store Brand i Trondhjem i 1681, som begyndte paa hans Brygge Natten mellem 18. og 19. April, og hvorunder saagodtsom hele Byen brændte op, kaldes efter ham Hornemansbranden. Omtales af Generalløitnant Johan Wibe som den, der har lidt mest Skade ved Branden i 1708; men var alligevel "den bedstformuende Borger. Er af stor Fredelighed, meget godgjørende imod de Fattige, en ret god Borgermand i Alt." G. 1669 med No. 480.


--------------------
Kom til Trondhjem omkring 1667. Henrik Horneman bodde i Krambodgaten i Frue sogn (mellem Margrethe Sal, Christian Frost og Ingeborg Sal Henrik Carstensen)

og eiet grunnen midt imot hvor Trondhjems bryggeris maltbygning ligger (nu nedrevet). Hornemans brygge lå på samme tomt hvor brygge nr. 63 i Kjøbmannsgaten

nu står. Hornemansveiten er også et navn, der går igjen som et minne om den store kjøbmann i Krambodgaten. Gården Øvre Selsbak var Hornemans sommerresidens.

Allerede omkring 1680 hadde Horneman en meget stor bedrift i Trondhjem. Han utskibet stadig trelast, kobber og fiskevarer til de fleste større europeiske havner, eiet mange handelsskibe og tallrike skibsparter samt fiskeværene Grip og Nyholm. Disse fiskevær måtte Horneman overta som vederlag for et pengelån, som han i sin tid hadde ydet kong Fredrik IV. I 1681 utstedte kongen en forordning om handelens fordeling. Borgerne inndeltes i 14 klasser X kun 3 avbyens kjøbmenn opnådde den gunst å bli satt i første klasse, og en av disse var Henrik Horneman. Natten mellem den 18. og 19. april 1681 var Horneman utsatt for en stør ulykke, da der utbrøt ildebrand i hans brygge i Kjøbmannsgaten.

Det blev antatt at ildens opkomst skyldtes gnister fra skibe i elven som hadde hatt varme ombord. Branden blev en stor katastrofe for Trondhjem, idet ilden forplantet

sig videre med en rasende hurtighet og la næsten hele

byen i aske. Denne brand' er ned gjennem tiden blitt kalt den store Hornemansbrand. Henrik Horneman led store tap under branden, dog sees at han tok tunge løft med og ivrig del i byens gjenopbyggelse, særdeles i Frue sogn og Fruekirke, hvis verge han var. Kun 27 år efter branden i 1681 blev byen atter herjet av en voldsom

ildebrand i 1708 (Lars Witbrand). 459 hus blev lagt i aske.

Dessuten brente Domkirken, Frue kirke, Rådhuset og skolene. Horneman led også svære tap under den sistnevnte brand. I forbindelse med Witbranden innsendte visestatholder Johan Wibe en rapport til kongen, og i denne roser han Henrik Horneman i høie toner for hans godgjørenhet iij!iot byens fattige i disse fortvilte tider. Horneman var en av byens «deligerte» menn og tjenestgjorde også en tid som rådmann.

Henrik giftet seg med Anna Nielsdatter Tønder 25 Mar 1669, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Anna (datter av Niels Christophersen Tønder og Stinchen Henrichsdatter Sommerschield) ble født 8 Jul 1644 , Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble døpt , Trondheim; døde cirka Sep 1701, DomkirkegaXrden, Trondheim; ble begravet 27 Sep 1701, DomkirkegaXrden, Trondheim. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.flickr.com/photos/trondheim_byarkiv/2742224944/

Datter av borgermester Nils Christophersen Tønder og Stinchen Henriksdatter Sommerchild, født 08.06.1644. Gift 1. gang 1666 med Oluf Fastesøn Schancke. Gift 2. gang 25.03.1669 med rådmann og kjøpmann i Trondhjem Henrik Horneman (1644 - 1716).

Kilde:

home.online.no/~okorsnes/per05596.htm

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0025/g0000088.html#I4174

8 Jul 1644 - 1701

* RESIDENCE: 28 Feb 1703, Skifte

* BIRTH: 8 Jul 1644, Trondheim

* DEATH: 1701, Trondheim