Notater:

{geni:occupation} sognepræst

Mentz giftet seg med Clara Maria Pedersdatter Schjelderup. Clara (datter av Peder Pedersen Schielderup og Lucie Andersdatter Hagerup) ble født cirka 1700 , Tolga, Hedmark, Norge; døde cirka 1731, Aure, Møre og Romsdal, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest

Peder giftet seg med Sophie Mentzonia Mentzdatter Darre 29 Apr 1677. Sophie (datter av Mentz Christophersen Darre, Sogneprest og Maren Pedersdatter Schielderup) ble født 19 Des 1649 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 2 Apr 1738, Aure, Møre og Romsdal, Norway; ble begravet cirka Apr 1738, Aure, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hytteskriver

Peder giftet seg med Lucie Andersdatter Hagerup cirka 1698. Lucie (datter av Anders Richardsen Hagerup og Anne Jensdatter) ble født cirka Okt 1679 , Tolga, Hedmark, Norway; døde cirka 1719, Tolga, Hedmark, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsprost og sogneprest til Trondhjems Domkirke fra 1630, Konrektor ved Trondheim Katedralskole fra 1621.

{geni:about_me} "4. ledd ved magister, borgemester og stiftsprost Mentz Christophersøn Darre. Han regnes som stamfar til de fleste nålevende ættelinjer, født i Trondheim 30. september 1598. Han var en meget sterk personlighet i den nordenf jeldske geistlighet, skriver Olaus Schmidt, utfoldet ved siden av prestegjerningen en omfattende sosial-veldedig virksomhet og var på disse områder en pioneer her til lands. Han døde i september 1657"

av Karl Andreas Høvde (1905-1993), sorenskriver i Drammen

--------------------

Mentz D: D.dato angis også til 9.des.1657 og *.9.1657. Tolv barn kjennes. NST XXXIII, s.99: Han ble satt i skole i Odense på Fyn dem 4/7 1611 hvorfra han deponerte 4/4 1618 ved København universitet. Ble innsatt som konrektor vedTrondhjems Katedralskole 11/10 1621 og notarius capituli ved Trondhjems Domkapitel 1625.

Tok magistergraden 24/3 1627, ble residerende kapellan ved Vor Frue kirke 1629, innvidd 28/10, og endelig sogneprest ved Trondhjems Domkirke 30/3 1630. Han døde 9/12 1657 samme sted.

Riiber, Baard:" Mentz Christophersen DARRE var sogneprest. Han ble født den 30 sep 1598 i Trondheim. Mentz var domkirkens sogneprest fra 1630 til han døde 1657. På midten av 1600 årene tilhørte samtlige 7 løkker langs Sandstredetfra Nykirkegården til Hospitalet Mentz Darre. På skiftet ettet Ments Chr. Darre fikk dattersønnen Peder Mogensen Blix utlagt løkkene som en arv etter bestefaren. Den 9. august 1675 pantsetter enken Maren Schjelderup disse løkkene. 1688 fikk Peder Blix en prosess med Homprey Bryghman om disse løkkene. Mentz sin private eiendom og bolig lå i Bredgata, sydøst for Vår Frue kirke. Enken Maren bodde her fram til 1681. Dette huset var et "stenmuret hus" og lå nærmere bestemt på det sydvestre hjørne av Frimurerlosjens tomt. Etter byloven fra 1276 er dette stedet utpekt som plassen for Korskirken. Det kan derfor være kirken som er ombygget til privat hus.

Mentz Christophersen var først rektor ved Trondheim Katedralskole, deretter ble han sogneprest til Trondheim Domkirke. Han har skrevet en del likprekener som er trykket, men et merkverdig arbeide er "MENZERI JOURNAL" som var en slags dagbok som omtalte begivenheter i Trondheim på den tiden. Dette bokverk er omtalt av bl.a. Andreas Erlandsen i sitt verk om Geistlige Nordenfjelds. Om bokverket "Mentzeri Journal" finnes i dag kjenner jeg ikke til. Ludvig Daae påstår i sin presteomtale at de beste deler av Andreas Erlandsens bok er tatt fra notiser i "Menzeri Journal". Dessuten har han skrevet 3 likpredikener bl.a. over Lagmann Jacob Pedersen Falch og Hans Gjertsen Busch. Mentz Christophersen var meget godt økonomisk situert, han ga et utall av veldedige donasjoner til forskjellige formål. Han eiet flere bygninger i Trondheim. Det bør også tas med at Mentz ble stamfar for en hel rekke med rektorer ved Trondheim Katedralskolei det 17. århundre. Tre av hans sønner og to svigersønner hadde slike stillinger i nevnte tidsrom.

Andreas Erlandsen skriver i sin bok om de geistlige at Ments "nedstammer fra den gamle norske familie Darre, hvorav Thorer Darre forekommer allerede i 1197 som kong Sverres sysselmann i Nordfjord, hvor han ble drept av baglerne, og en Jon Reidarsen Darre bekledde den høye verdighet av Norges rikes råd i 1388, og var høvedsmann på Bergenhus, senere på Tønsberghus, og var i 1397 med i Kalmar at stifte unionen, og ble her av dronning Margretha opphøyet til ridder." Han døde den 9 des 1657 i Trondheim i en alder av 59 år. Han ble begravet den 15 des 1657 Trondheim."

(Innskrevet av Remi Pedersen 13. april 2009.)
--------------------
Sogneprest til Trondheim Domkirke fra 1630.

Residerende kapellan ved domkirken i Trondhjem

Mentz giftet seg med Maren Pedersdatter Schielderup cirka 1632, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Maren (datter av Peder Jensen Schielderup, Biskop i Trondheim og Anne Nielsdatter Nielsdatter) ble født 19 Feb 1610 , København, Hovedstaden, Denmark; døde 2 Jan 1683, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 11 Jan 1683, Domkirken, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Datter til en biskop nordpå
--------------------
Hennes mor Anna Nielsdatter Holck er her:
http://www.geni.com/people/Anne-Holck/6000000001506700675

Maren fikk 12 barn.

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest i Støren i nesten 60 år, Sogneprest

{geni:about_me} Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var

Capellan her [Støren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han

længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende

Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt

Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden

Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes

Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han

dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde

afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og

efterat have været henimod 60 Aar Præst.1

Efter et håndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn

Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder

Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa Fråsten, siden Hr. Peer

Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en

Whitte, da hun ståer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjönt Hr.

Lund rigtignokk ogsaa (allerede för hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),

der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter

en Christopher Dorp.1¶

Källa: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html


--------------------
Peder Jørgensen Schjelderup var sogneprest i Støren

Født 26 jun. 1637, Trondhjem.HaXndskreven notat i det kgl. b ibl. udgave
af Erlandsen.70. Død 11 aug. 172171, begravet 2 6 aug. 172171.
. Han var som Student med i Kjøb enhavns Beleiring af den
svenske Konge Carl Gustav, og va r Capellan her [Støren Præstegjeld] fra
1661 til 1689, da h an fik Sognekaldet, paa hvilket han længe havde havt
Exspec tance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende
Maade skildt ved Embede t. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at
have erho ldt Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen .
Sønnen havde hermed ingen anden Hensigt, end at tjene Fad eren som
Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved d ennes Død. Da nu
Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen s ig skildt ved Embedet, hvilket
han dog paa Forestilling o g af synderlig kongelig Naade beholdt paa det
Vilkaar, at h an skulde afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Efterm
anden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og efterat have været h enimod 60 Aar
Præst.70 Efter et haXndskreven notat i det kgl . bibl. udgave af
Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn Lund' s Opptegnelser (fra ca. 1754)
om sin Slægt (hvoriblandt Whi tte) hedte Hr. Peder Jørgensen
Schjelderup's Hustru, (der ' havde først Hr. Jacob paa FraXsten, siden Hr.
Peer Schelleru p') ikke Clara? eller Christine, men 'Lisbet', og synes
hel ler att have været en Whitte, da hun staXer som No. 14 af Ba stian
Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjoXnt Hr. Lun d rigtignokk ogsaa
(allerede foXr hende) har nevnt en ande n Lisbet (Bastiansdotter Whitte),
der endda (ca. 1754) leve de hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i
Sundalen som Enk e efter en Christopher Dorp. Ifølge Gerhard Schønning er
Pe der Schjelderup gift med Clara Nielsdatter Tausan. Gift 1 o _____med
Clara Nielsdatter Tausan Datter af Niels Hansse n Tausan og Kirsten
Nielsdatter Balg. Clara Nielsd. fik Hr . Peder Skelderup Vice-Past til
StoXren. Clara eller Christi ne Tausan, datter af Niels Hansen Tausan,
Sognepræst til St øren. Hun blev siden gift med Peder Schjelderup,
Sognepræs t sammesteds, og nævnes i Forhandlingerne om Delingen af Th
rondhjems Sogne 1694. Gift 2o _____med Elisabet Sebastians datter White
begravet 27 okt. 1717, Støren. Datter af Sebas tian White og Ingeborg
Audunsdatter (Trygge) Børn af Peder Jørgensen Schjelderup og Clara
Nielsdatter Ta usan: .Jørgen Pedersen Schjelderup, f. 1666, Støren ?, d.
1706, S tøren ? .Niels Pedersen Schjelderup, f. 1668, Støren. .Jens
Pedersen Schjelderup .Hans Pedersen Schjelderup .Jonas Pedersen
Schjelderup, d. 1723, Holland. .Anna Kirstine Schjelderup .Gidsken
Schjelderup, f. omkr. 1670 .Sara Schjelderup .Maren Schjelderup, d. 1730
.Lucie Schjelderup .Peder Pedersen Schjelderup, d. 1755

Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var
Capellan her [Støren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han
længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende
Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt
Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden
Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes
Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han
dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde
afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og
efterat have været henimod 60 Aar Præst.1
Efter et haXndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn
Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder
Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa FraXsten, siden Hr. Peer
Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en
Whitte, da hun staXer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjoXnt Hr.
Lund rigtignokk ogsaa (allerede foXr hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),
der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter
en Christopher Dorp.1
KaXlla: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html

Peder giftet seg med Clara Christine Nielsdatter Tausan cirka 1665. Clara (datter av Niels Hansen Tausan og Kirsten Nielsdatter Balg) ble født cirka 1640 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 27 Okt 1717, Støren, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hytteskriver ved Tolgen

Anders giftet seg med Anne Jensdatter 29 Jan 1679. Anne (datter av Jens Gaas Parelius og Lucie Nielsdtr.) ble født cirka 1638 , Stjørdal; døde 7 Jan 1694, Tolga, Hedmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]