Ole giftet seg med Ane Elisabeth Pedersdatter Schjelderup. Ane (datter av Peder Pedersen Schielderup og Lucie Andersdatter Hagerup) ble født cirka 1715 , Hedmark, Norge; døde cirka 1751, Aure, Møre og Romsdal, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christopher giftet seg med Karen Hansdtr. Femmer cirka 1699. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hytteskriver

Peder giftet seg med Lucie Andersdatter Hagerup cirka 1698. Lucie (datter av Anders Richardsen Hagerup og Anne Jensdatter) ble født cirka Okt 1679 , Tolga, Hedmark, Norway; døde cirka 1719, Tolga, Hedmark, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest Vår frue kirke, Magister, Stiftsprost og Sogneprest, Skiftsprost i Trondheim, Sokneprest i Vår Frue 1633-1684, Stiftsprovst i Trondhjem, Sogneprest ved Vår Frue Kirke i Trondheim., Sogneprest, Stiftsprost, Trondheim, Sør-Trøndelag

{geni:about_me} Ole Christophersen Tønder var Sogneprest Vår frue kirke. Han ble født i 1633 i Kristiansund, Møre og Romsdal. Han var sønn av Christopher Nielsen Tønder og Karen Olufsdatter Schriver. Ole Christophersen Tønder giftet seg med Maren Jørgensdatter Schjelderup, datter av Jørgen Pedersen Schjelderup og Anna Hansdatter Busch, i 1660 i Trondheim, Sør-Trøndelag.1 Ole Christophersen Tønder døde den 14 november 1694 i Trondheim, Sør-Trøndelag.
--------------------
http://www.nermo.org/slekt/d0047/g0000041.html#I3732

------
Magister, Sogneprest til Vor Frue kirke i Thjem, Stiftsprovst. fra 1679

Børn af Ole Christophersen Tønder og Maren Jørgensdatter Skielderup:
33.10. Karen Olsdatter Tønder, f. 1661, Trondheim., d. 1735, Trondheim.
34.10. Oluf Olufsen Tønder, f. 1663, d. 1725
35.10. Jørgen Olsen Tønder
36.10. Christopher Olsen Tønder
37.10. Arnoldus Olsen Tønder, d. 1711
38.10. Anna Maria Tønder, f. 1667, d. 1691
39.10. Susanna Olsdatter Tønder, f. 1674, d. 1723
40.10. Reinholdt Olsen Tønder, f. 1681, d. 1704
41.10. Gidsken Olsdatter Tønder
42.10. Ursula (Aarsilla) Olsdatter Tønder, f. 1675
43.10. Christiana Olufsdatter Tønder, f. 1679
44.10. Olava Maria Olsdatter Tønder, f. 1684, d. 1757

Kilde: http://www.nose.dk/Norge/toender.html#10
--------------------
Magister og stiftsprost i Trondheim
--------------------
Ole Christophersøn Tønder var bror til Peder Christophersøn Tønder, som var eier av Dønnes-godset med store eiendommer til sin død den 1. juni 1694. Broren Peder var barnløs, og Oles sønn Reinhold arvet godset etter Peder.

Nedenfor gjengis et utdrag fra Norsk Biografisk Leksikon: "Tønder, Oluf (Ole) Christophersen, 1633-84, prest, sønn av foged og tolder på Nordmøre Christopher Nielsen T. og 2. hustru Karen Olsdatter (datter av borgermester i Trondheim Ole Jensen Skriver), f. antagelig i Lille-Fosen (det senere Kristiansund) 1633, d. i Trondheim 14/1 1684. Gift 1660 med Maren Schjelderup, d. 26/5 1701, datter av sogneprest til skogn Jørgen Pedersen S. (sønn av ovennevnte biskop i Trondheim Peder Jenssøn S.) og Anna Hansdatter Busch.

Slekten stammer fra byen Tønder i Sønderjylland, hvor T.s far var født 1587; han døde i Lille-Fosen 1656. Om T.s utdannelse foreligger intet sikkert; en Olaus Christophori blev student fra Viborg i 1651, en annen fra Hälsingborg i 1752, og antakelig er han identisk med en av disse. Han blev 9/8 1657 ordinert av biskop Erik Bredal (s.d.) til feltprest ved Den Norske Hær, som da var under mobilisering til den nettop erklærte krig mot Sverige. T. blev foran ordinasjonen eksaminert av biskopen og funnet kvalifisert. Av bestallingsbrev utstedt av Jørgen Bjelke 12/8 ser det ut til at han var den eneste prest for troppestyrkene nordenfjelds. han fungerte imidlertid bare til 30/11 1657, da han blev kallet til residerende kapellan i Vår Frue menighet i Trondheim.

I denne menighet blev T. meget populær; man ønsket at han i sin tid skulde efterfølge menighetens daværende sogneprest, og han fikk skriftlig løfte om dette; det fortelles at T. av denne grunn undlot å ta imot et tilbud om å bli kapellan ved Domkirken. Sognepresten til Vor Frue døde 12/5 1664, og alt på begravelsesdagen valgte menigheten kallsmenn, som sammen med domkapitlet skulde utpeke efterfølgeren. Imidlertid viste det seg at vicepastoren til Strinda, peder Albrigtsen, som var i Kjøbenhavn som sollicitant, og som påberopte sig fortjeneste under Trondheims beleiring, alt i mars hadde fått ekspektansbrev på det første sognekall som måtte bli ledig i Trondheim. Menigheten avviste Albrigtsens kallsbrev og valgte 20/5 T. til sogneprest, under henvisning til det forhåndsløfte han hadde fått og dessuten til at menigheten hadde kallsretten. T. blev tatt i ed 21/5 og innsatt av prosten 22/5. Biskop Bredal, somdeltok i domkapitlets møter i saken, avholdt seg fra å stemme, fordi han følte seg bundet av det kongebrev som påbød ham å innsette Albrigtsen i embedet; av samme grunn tør det ha vært at han lot stiftsamtmandens stedfortreder, den militære øverstkommanderende, oberst von Howen, udstede kollasen for T., og prosten å besørge innsettelsen. Nu skaffet Albrigtsen sig i Kjøbenhavn et ekstra kongebrev på embedet, og efter dette måtte også T. reise til Kjøbenhavn. Her blev det så ved kongebrev 19/8 1664 truffet den ordning at begge skulde være prester i Vor Frue menighet, T. so pastor primarius, med sogneprestens inntekter, og Albrigtsen som pastor secundarius, med kapellaniets inntekter. Albrigtsen uttalte sin missnøye med den fastsatte ordning, men måtte finne sig i at den blev stående ved makt til hans død i 1673.

A. Erlandsens utførlige fremstilling av denne kompliserte ansettelsessak, i hans verk om geistligheten i det nordenfjeldske Norge, er på flere punkter misvisende.

T. tok i 1675 magistergraden. 1679 blev han stiftsprost i Trondheim, et embede han beholdt til sin død. Ved den store brand som herjet byen i 1681, mistet han både sitt hus og hjem og storparten av sine eiendeler; ved den efterfølgende regulering måtte han avstå 650 alen jord av sin eiendom til nye gateanlegg. Under henvisning til disse tap, samt til det forhold at han i mer enn 16 år uten nogensomhelst godtgjørelse hadde fungert som prest for garnisonen på Munkholmen, søkte han 4/12 1681 om å få overdradd kirketienden av Alstahaug som et tillegg til sine inntekter; dette blev innvilget ved kongebrev 20/1 1682.

I sin kapellantid var T. en av utsendingene fra Trondheims domkapitel til kongehyldningen 1661.

T. utgav etpar opbyggelige skrifter, bygget over steder i de apokryfiske bøker: "Mana hos Mara eller Trøst hos Sorrig for Gudfryctige Forældre" (dvs. efter barns død), og "De Retfærdiges ypperste Eyendom, som er deris Siæle og Aand", 1670.

Gjennom sine mange barn - deres antall opgis til 12 - blev T. stamfar til en tallrik og vidt forgrenet efterslekt."
--------------------
Ole Christophersen Tønder. Født 1633. Død 1684-01-14 i Trondhjem. Sogneprest Vår Frue fra 1664 til 1684.
Stiftsprost i Trondhjem fra 1679

Oluf (Ole) fikk 11 eller 12 barn.

Jan Tuxen skriver dette:

Ole Tønder var sognepræst til Vor Frue Kirke i Trondhjem 1664-84. Han
blev magister i 1675 og stiftsprovst i Nidaros 1679. Han var desuden
forfatter. Der eksisterer bl.a. en ligtale, som han holdt 14 Mar 1670
over Margrete Hansdatter Pols, gift med købmand og raXdmand Lorentz
Mortensen Angell. Ved Trondhjems brand i 1681 mistede han baXde hus og
ejendele, og ved kongebrev af 20 Jan 1682 fik han overdraget kirketienden
for Alstahaug som kompensation.

Ole giftet seg med Maren Jørgensdatter Schielderup cirka 1660, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Maren (datter av Jørgen Pedersen Schielderup og Anna Magdalena Beata Hansdatter Busch) ble født cirka 1642 , Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norway; døde 26 Mai 1701, Freinstad, Ørland, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet cirka 1701. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0046/g0000041.html#I3731

-----------------------

Datter af Jørgen Pedersen Skielderup og Anna Hansdatter Busch.

Hun eiede og boede på Fremstad Gård i Ørlandet. 12 børn.

Ifølge Erlandsen døde hun 26. mai 1701, men iflg. en ukendt kilde skulle hun være død 23. marts 1701.

Børn af Ole Christophersen Tønder og Maren Jørgensdatter Skielderup:

33.10. Karen Olsdatter Tønder, f. 1661, Trondheim., d. 1735, Trondheim.

34.10. Oluf Olufsen Tønder, f. 1663, d. 1725

35.10. Jørgen Olsen Tønder

36.10. Christopher Olsen Tønder

37.10. Arnoldus Olsen Tønder, d. 1711

38.10. Anna Maria Tønder, f. 1667, d. 1691

39.10. Susanna Olsdatter Tønder, f. 1674, d. 1723

40.10. Reinholdt Olsen Tønder, f. 1681, d. 1704

41.10. Gidsken Olsdatter Tønder

42.10. Ursula (Aarsilla) Olsdatter Tønder, f. 1675

43.10. Christiana Olufsdatter Tønder, f. 1679

44.10. Olava Maria Olsdatter Tønder, f. 1684, d. 1757

Kilde: http://www.nose.dk/Norge/toender.html#10

--------------------

Maren Jørgensdatter Schjelderup ble født circa 1640 i Skogn, Nord-Trøndelag. Hun var datter av Jørgen Pedersen Schjelderup og Anna Hansdatter Busch. Maren Jørgensdatter Schjelderup giftet seg med Ole Christophersen Tønder, sønn av Christopher Nielsen Tønder og Karen Olufsdatter Schriver, i 1660 i Trondheim, Sør-Trøndelag.1 Maren Jørgensdatter Schjelderup døde den 26 mai 1701 i Dønnes, Dønna, Nordland

----------------

Gav et oblatskrin i sølv til Dønnes Kirke, Norge

Notater:

{geni:occupation} Godsherre

Hans giftet seg med Gunille Hansdtr. Leth. Gunille (datter av Hans Pedersen Leth og Karen Pedersdatter Grum) ble født cirka 1652. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest i Støren i nesten 60 år, Sogneprest

{geni:about_me} Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var

Capellan her [Støren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han

længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende

Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt

Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden

Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes

Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han

dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde

afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og

efterat have været henimod 60 Aar Præst.1

Efter et håndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn

Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder

Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa Fråsten, siden Hr. Peer

Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en

Whitte, da hun ståer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjönt Hr.

Lund rigtignokk ogsaa (allerede för hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),

der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter

en Christopher Dorp.1¶

Källa: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html


--------------------
Peder Jørgensen Schjelderup var sogneprest i Støren

Født 26 jun. 1637, Trondhjem.HaXndskreven notat i det kgl. b ibl. udgave
af Erlandsen.70. Død 11 aug. 172171, begravet 2 6 aug. 172171.
. Han var som Student med i Kjøb enhavns Beleiring af den
svenske Konge Carl Gustav, og va r Capellan her [Støren Præstegjeld] fra
1661 til 1689, da h an fik Sognekaldet, paa hvilket han længe havde havt
Exspec tance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende
Maade skildt ved Embede t. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at
have erho ldt Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen .
Sønnen havde hermed ingen anden Hensigt, end at tjene Fad eren som
Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved d ennes Død. Da nu
Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen s ig skildt ved Embedet, hvilket
han dog paa Forestilling o g af synderlig kongelig Naade beholdt paa det
Vilkaar, at h an skulde afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Efterm
anden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og efterat have været h enimod 60 Aar
Præst.70 Efter et haXndskreven notat i det kgl . bibl. udgave af
Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn Lund' s Opptegnelser (fra ca. 1754)
om sin Slægt (hvoriblandt Whi tte) hedte Hr. Peder Jørgensen
Schjelderup's Hustru, (der ' havde først Hr. Jacob paa FraXsten, siden Hr.
Peer Schelleru p') ikke Clara? eller Christine, men 'Lisbet', og synes
hel ler att have været en Whitte, da hun staXer som No. 14 af Ba stian
Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjoXnt Hr. Lun d rigtignokk ogsaa
(allerede foXr hende) har nevnt en ande n Lisbet (Bastiansdotter Whitte),
der endda (ca. 1754) leve de hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i
Sundalen som Enk e efter en Christopher Dorp. Ifølge Gerhard Schønning er
Pe der Schjelderup gift med Clara Nielsdatter Tausan. Gift 1 o _____med
Clara Nielsdatter Tausan Datter af Niels Hansse n Tausan og Kirsten
Nielsdatter Balg. Clara Nielsd. fik Hr . Peder Skelderup Vice-Past til
StoXren. Clara eller Christi ne Tausan, datter af Niels Hansen Tausan,
Sognepræst til St øren. Hun blev siden gift med Peder Schjelderup,
Sognepræs t sammesteds, og nævnes i Forhandlingerne om Delingen af Th
rondhjems Sogne 1694. Gift 2o _____med Elisabet Sebastians datter White
begravet 27 okt. 1717, Støren. Datter af Sebas tian White og Ingeborg
Audunsdatter (Trygge) Børn af Peder Jørgensen Schjelderup og Clara
Nielsdatter Ta usan: .Jørgen Pedersen Schjelderup, f. 1666, Støren ?, d.
1706, S tøren ? .Niels Pedersen Schjelderup, f. 1668, Støren. .Jens
Pedersen Schjelderup .Hans Pedersen Schjelderup .Jonas Pedersen
Schjelderup, d. 1723, Holland. .Anna Kirstine Schjelderup .Gidsken
Schjelderup, f. omkr. 1670 .Sara Schjelderup .Maren Schjelderup, d. 1730
.Lucie Schjelderup .Peder Pedersen Schjelderup, d. 1755

Han var som Student med i Kjøbenhavns Beleiring af den svenske Konge Carl Gustav, og var
Capellan her [Støren Præstegjeld] fra 1661 til 1689, da han fik Sognekaldet, paa hvilket han
længe havde havt Exspectance, naar det blev ledigt. I Aaret 1700 blev han paa følgende
Maade skildt ved Embedet. Sønnen Jørgen, foregav, Faderen uafvidende, at have erholdt
Afstaaelse paa Kaldet, og erholdt det derfor af Kongen. Sønnen havde hermed ingen anden
Hensigt, end at tjene Faderen som Capellan, mod at være vis paa at faae Kaldet ved dennes
Død. Da nu Sønnen døde 6 Aar derefter, saae Faderen sig skildt ved Embedet, hvilket han
dog paa Forestilling og af synderlig kongelig Naade beholdt paa det Vilkaar, at han skulde
afgive Halvdelen af Kaldets Indkomster til Eftermanden. Døde 1721, omtr. 83 Aar gl., og
efterat have været henimod 60 Aar Præst.1
Efter et haXndskreven notat i det kgl. bibl. udgave af Erlandsen: Ifølge Hr. Jakob Matssøn
Lund's Opptegnelser (fra ca. 1754) om sin Slægt (hvoriblandt Whitte) hedte Hr. Peder
Jørgensen Schjelderup's Hustru, (der "havde først Hr. Jacob paa FraXsten, siden Hr. Peer
Schellerup") ikke Clara? eller Christine, men "Lisbet", og synes heller att have været en
Whitte, da hun staXer som No. 14 af Bastian Whitte's Børn paa Aasgaard i Stangvig, skjoXnt Hr.
Lund rigtignokk ogsaa (allerede foXr hende) har nevnt en anden Lisbet (Bastiansdotter Whitte),
der endda (ca. 1754) levede hos sin Broder Hr. Christopher Whitte i Sundalen som Enke efter
en Christopher Dorp.1
KaXlla: www.nose.dk/Norge/schjelderup3.html

Peder giftet seg med Clara Christine Nielsdatter Tausan cirka 1665. Clara (datter av Niels Hansen Tausan og Kirsten Nielsdatter Balg) ble født cirka 1640 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 27 Okt 1717, Støren, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hytteskriver ved Tolgen

Anders giftet seg med Anne Jensdatter 29 Jan 1679. Anne (datter av Jens Gaas Parelius og Lucie Nielsdtr.) ble født cirka 1638 , Stjørdal; døde 7 Jan 1694, Tolga, Hedmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]