Notater:

{geni:occupation} dr. Theol, Professor ved Københavns Universitet 1652-1668 og biskop over Sjælland fra 1668 til sin død

{geni:about_me} AKA Hans Hansen Vandal. Blev 4. okt 1668 ordineret til biskop over Sjællands stift.

ELO: Kaldes Johan Wandal hos Halling.

http://home.online.no/~nermo/slekt/d0026/g0000089.html#I24771 gives HansX birth year as 1610.

Other sites that agree with the 1624 date are: http://www.jensg-family.dk/family/f_16de.html#8 (and other pages at that site from different sources)

http://www.danbbs.dk/~just/total.web/per00934.htm#0

http://hognes.net/georg.htm

Also see http://no.wikipedia.org/wiki/Hans_Wandal

--------------------

Opvækst og uddannelse

Da Wandal var to år gammel kom han i huset hos sin mormoder Cathrine Nielsdatter Bagger, enke efter rådmand J. Burchardsen i Odense og sønnedatter af den bekendte handelsmand Oluf Bager (I, 413, nogle yngre slægtled kaldte sig Bagger). Under Kejserkrigen flygtede hun 1627 til Holland og tog drengen med.

1631 kom han tilbage fra Amsterdam og blev derefter undervist i hjemmet, hvor han under vejledning af sin morbroder, magister Ole Hansen Bagger, især gjorde god fremgang i de orientalske sprog: hebraisk, syrisk og arabisk. 1641 kom han i Viborg Skole, hvorfra han blev student 1642. 1644 tog han teologisk eksamen og blev 1645 indskrevet ved Sorø Akademi, måske som hovmester for en Adelsjunker.

1647 disputerede han for det kongelige rejsestipendium og rejste 1648 over Holland til Strassburg. Efter et kort studieophold i Basel besøgte han flere tyske universiteter og opholdt sig i længere tid i Leipzig, hvor han 1651 udgav et stridsskrift om kronologien i Christi lidelseshistorie, rettet imod en ung dansk matematiker, Villum Lange (X, 48).

Under sit ophold i Tyskland trådte han i venskabsforhold til Georg Calixt i Helmstedt (III, 338), men sluttede sig senere til hans modstandere, den sachsiske hofpræst dr. Jacob Weller og generalsuperintendent dr. Stephan Klotz (IX, 239).

Efter hans hjemkomst 1651 overdrog kansleren Christen Thomesen Sehested ham at holde forelæsninger som repetent, hjælpelærer, for de unge teologer. 1652 blev han professor i hebraisk, 1653 magister, 1655 professor i teologi og 1657 dr. theol.

Fra 1659 af var han under svenskekrigene i 20 måneder universitetets rektor, og 1660 mødte han og Thomas Bang (I, 501) på Rigsdagen som universitetets repræsentanter.

Hans giftet seg med Anna Catharina Pedersdatter Winstrup 27 Aug 1653, Malmø, Denmark. Anna (datter av Peder Pedersen Winstrup, (Himmelstjerne) og Anna Maria Ernstdatter von Baden) ble født 25 Sep 1636 , Hillerød Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Denmark; døde 25 Aug 1678, København, Denmark; ble begravet 10 Sep 1678. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} AKA Anna Dorthe Cathrine Winstrup, Anna Catharina Winstrup

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Skåne

{geni:about_me} Biskop i Lund då universitetet grundades och Olof Bagger blir Rector Magnificus.

Peder Winstrups dotter är gift med Olof Baggers systerson Hans Wandal. Olof Bagger har undervisat den unge Hans i mors/mormors hem.

--------------------

der af Kongen af Sverig blev adlet med Navnet Himmelstierne

From Wikipedia:

Peder Winstrup the younger studied at the universities of Rostock, Wittenberg, Leipzig and Jena in Germany and graduated from the University of Copenhagen in 1633. In 1635 he was appointed royal chaplain in the household of King Christian IV. He was awarded a doctorate in Theology in 1636 and made bishop of Lund in 1638.

After Scania and the other provinces included in his diocese had been ceded to Sweden through the Treaty of Roskilde in 1658, Winstrup's loyalty shifted to his new sovereign, Charles X Gustav of Sweden, and he was ennobled under the name Himmelstjerna, a name he never actually used. In 1658, he suggested that a new university should be founded in Lund, but received little response from the King. When the Swedish authorities moved to found a university a few years later, at least some of the initiative lay with a subordinate priest in the diocese, Bernhardus Oelreich, and Winstrup turned to oppose the idea. After the University of Lund was established in 1668, Oelreich was appointed the prokansler ("pro-chancellor"), despite the statutes giving this position to the Bishop. Winstrup was nevertheless appointed to this position in 1671. Despite rumours accusing him for lack of loyalty to the Swedish crown, he remained bishop until his death in 1679.

WIKIPEDIA:
Peder Pedersen Winstrup (1605-1679) var biskop i Lund 1638-79. Han var unik på den måte at han virket under to danske konger og to svenske. Winstrup var dansk, men viste ingen større bitterhet over at Skåne i 1658 kom under den svenske krone. Han var straks parat til å samarbeide med sin nye herre. Det betalte seg. Da Karl X Gustav den 5. mars 1658 gikk i land i Helsingborg og for første gang betrådte sitt nyerobrede land, ble han mottatt på kaien av Winstrup og en delegasjon av stiftets prester i fullt ornat. Med svulstige vers på latin ble erobreren budt velkommen. Winstrup hadde ikke tatt lignende ord i sin munn siden han ti år tidligere var med og hyldet Frederik III i København.
Karl X Gustav forstod å lønne en landssviker efter fortjeneste og overrakte straks ved det første møte en svær guldkjede og adlet ham under navnet Himmelstierna. Winstrup påbød stiftets prester å skifte alle danske navn ut med svenske i deres forbønn for det kongelige hus. Og da Karl X Gustav det følgende år angret at han hadde tatt til takke med Danmarks østensundske landsdeler og besluttet å ta hele landet, påla biskop Winstrup prestene å kreve lydighetmot svenske myndigheter av deres sognebarn, og velsignet uten å nøle de svenske våpen. Han bad herskernes herre om å lykksaliggøre den
«højvigtigste krigsekspedition den kongelige majestæt til et højpriseligt navn og det ganske rige til velstand.»
Under Karl XIs formynderregjering ble han på tross av denne innstilling sterkt mistenkt for å være en «dårlig svensker». En av årsakene var hans protester mot den svenske okkupasjonsmakts kamp mot det danske språg i Skåne. Winstrup var også mistenkt for å stå i hemmelig forbindelse med danskene og i 1666 var det ikke langt fra at en plan for å avsette Winstrup ble gjennomført. Winstrup var en av dem som stod bak grunnleggelsen av Lund universitet. Det varham som fikk overbevist Karl X Gustavs efterfølger, den nye konge Karl XI, om det formålstjenlige i å opprette et universitet i Lund. Tro mot vanen fortsatte Skånes unge med å dra til universitetet i København, men hvis Skåne skulle være svensk, måtte landsdelen utdanne sine egne prester, mente biskop Winstrup. Intet ble så betydningsfullt for de følgende årtiers forsvenskning som universitetet i Lund, da de fjerntliggende læreanstalter i Uppsala og Stockholm ikke ville ha trukket mange skåninger til seg.


Winstrups kiste i Lund domkirke
Han ble i 1671 prokansler ved universitetet og hadde denne stilling frem til den Skånske krigs utbrudd. Winstrups troskap mot de nye svenske herrer var utenfor all tvil, men Karl XI hadde allikevel sterke betenkeligheter ved Winstrups lojalitet, og det var alltid mange svensker som virket for å avsette Winstrup fra biskopsembedet. Det mislykkedes imidlertid og den gamle danske biskop beholdt sitt embede til sin død den 28. desember 1679.
Kjente verk [rediger]

Oratio synodica de academiis Xa Petro Winstrupio". London 1668

Skriven av Åsa Storck
Faktamaterial inlämnat av Göran Larsson


Biskop Peder Winstrup hade svårt att somna den här kvällen. I morgon var det ingen vanlig dag. Han, den danske biskopen i Lund, skulle svära trohetsed till den svenske kungen. Skulle han kunna foga sig?

Det var kallt i kväll, tänkte biskop Peder och drog den fodrade kappan tätare omkring sig i det dragiga rummet. Det var en dyster kväll, som gjord för begrundan och mörka tankar. Snåla vindar blåste också kring hans biskopsämbete. Nu när Skåne blivit svenskt krävdes det all hans skicklighet för att hålla sig kvar som biskop. Gud hade en gång velat att han skulle bli biskop. Då var det hans plikt att så förbli. Guds vilja kunde väl inte förändras bara för att Lunds stift lydde under Sverige?

Om bara någon dag skulle han svära trohetseden. Livet var ändå märkligt. Trohet till den svenske kungenX Nåja, det skulle nog gå. Om Gud krävde att han skulle vara den svenske kungen trogen, så kunde Peder foga sig. Kung som kung, han visste nog hur både dansk och svensk regent skulle hanteras. Den gåvan hade Gud gett honom.

Kanske kunde alltihop ändå vändas till det bästa. Mötet med kungen måste utnyttjas till det yttersta. Två viktiga ting skulle han nämna en första gång, liksom så ett frö inom kungen som sedan fick växa och kunde skördas vid senare tillfälle. Det ena fröet var tanken på ett universitet i Lund. En storslagen tanke, svindlande men inte ouppnåelig. Tänka sig ett universitet i hans stift, med all ära som skulle följa med det. Något att sträva mot, det var självklart.

Det andra gällde Halland, som måste återföras till stiftet. Hans inkomster som biskop hade minskat sedan Halland förlorats till Sverige några år tidigare. Lönen i himlen var viktigast, men de jordiska tillgångarna inte betydelselösa de heller. Gud ville inte att hans kyrka och kyrkans män skulle leva i armod, det trodde inte Peder.

Dansk eller svensk. Peder visste var han hade sitt hjärta. Det skulle aldrig förändras. Svenskarna var oberäkneliga och gick inte att lita på. Det hade de tydligt visat 1643 då danskarna överfallits utan förvarning. Han blev fortfarande arg när han tänkte på det. Svekfullhet kunde han inte tåla.

Av allt elände kriget fört med sig var det en sak han hade svårt att komma över. Plundringen av biblioteket. Det hade varit hans stolthet och glädje. De ovärderliga skrifter han samlat under årens lopp och haft förvarade i domkyrkan. Alltihop hade de eländiga svenska soldaterna lagt beslag på under sitt plundringståg i Lund.

Han visste inte var böckerna fanns nu och hyste inget hopp om att någonsin mer få återse sina dyrbarheter. Aldrig att han skulle förlåta detta, det var bara för mycket att begära.

Men den som har makt, har också makt att ge fördelar åt vem han vill. Svenskfödda präster skulle inte ha mycket att hämta i hans stift, det hade Peder redan klart för sig. Inget skulle få honom att svika sina danska kyrkobröder. Och den som ville ta ifrån honom det jordiska välstånd han fått sig givet genom sitt ämbete, gjorde bäst att bereda sig på hård kamp.

Biskop Peder reste sig upp och gick för att ta sig något att dricka innan sänggåendet. I morgon var det dags att möta den svenske kungen och biskop Peder var redo.

Peder giftet seg med Anna Maria Ernstdatter von Baden 20 Jul 1634, København, Denmark. Anna ble født 2 Feb 1615; døde cirka 1659, Lund, Torna härad, Skåne, Sweden; ble begravet , Lund Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 1635 gift med Peder Pedersen von Winstrup, Dr. theol., Biskop i Lund, født 1605, død 1679, og første hustru ( Anne ) Marie von Baden havde en datter, Anna Kathrine Winstrup, gift med Hans Wandal, født 1624, død 1675, Biskop.Peder (Pedersen) von Winstrup var søn af Præst ved Helliggejst Peder Jensen Winstrup, biskob over Sjælland, og anden hustru Anna Eisenberg, datter af Elias Eisenberg (senere gift med Ef.ermanden biskob H. P. Reesen.

Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælands Stift, Professor, biskop, Biskop i Sjællands Stift

{geni:about_me} See biographies at http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Jensen_Vinstrup

Vinstrup, Peder Jensen, 1549-1614, Biskop, var født i
Kjøbenhavn 18. Marts 1549. Hans Fader, M. Jens V., var Sognepræst
ved St. Nicolai Kirke samt Provst i Kjøbenhavn og Sokkelunds
Herred (d. 1558), Moderen, Anne Nielsdatter Hofvet, blev
senere gift paa ny med en Præst. Efter Skolegang i Kjøbenhavn,
Slagelse og Roskilde blev V. Student 1568; 2 Aar efter tog han
Bakkalavrgraden, hvorpaa Bjørn Andersen Bjørn (II, 358), der var
Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot og Ejer af Vinstrup i Sjælland,
hvorfra V.s Fader formodentlig stammede, antog ham til
Lærer for sine Sønner Truid og Jacob. Da i det mindste den
sidste af disse (II, 361) senere viste en ualmindelig videnskabelig
Sans, tilkommer der vistnok Læreren noget af Æren derfor, saa
meget mere som han ogsaa fik det Hverv at ledsage de unge
Mennesker paa deres Studierejser i Udlandet. I Forening med
dem besøgte. han fra 1572 af en Række af Tysklands Højskoler
og erhvervede Magistergraden i Wittenberg, hvor han ogsaa udgav
en mærkelig Prøve paa sin Lærdom, nemlig en Omskrivning af
Christi Lidelseshistorie i græske Hexametre (1576). Da Embedet
som Læsemester ved Domkirken i Aarhus imidlertid var blevet
ledigt, tænkte Bjørn Andersen, der nu var Lensmand paa Aarhusgaard,
paa sine Sønners Hovmester, kaldte ham hjem og skaffede
ham 1576 dette Embede. Aaret efter ægtede V. Marine, Datter
af afdøde M. Esben Pedersen (Kannik og Sognepræst ved Domkirken
i Aarhus) og Stifdatter af Biskoppen sammesteds, Mag. Laurids Bertelsen.

V.s Virksomhed i Aarhus blev dog foreløbig ikke af lang
Varighed, da han allerede 1578 valgtes til Sognepræst ved
Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Der er Tegn til, at han har været vel
anset paa højere Steder, eftersom Universitetet 1580 fik kongl.
Opfordring til at kreere ham til Dr. theol., da han formentlig var
«en god, skikkelig (dvs. duelig), lærd Mand, saa han samme Grad
og Lærdoms Vidnesbyrd værdelig skal kunne antage» X en
Opfordring, som dog paa dette Tidspunkt ikke blev tagen til Følge.
Vi vide ikke, om det kunde være en Slags Erstatning, at V. 1583
afgiftsfrit blev forlenet med Kongetienden af Magleby Sogn paa
Møen. Imidlertid aabnede der sig en større Virksomhed for ham Nys havde han udgivet sit Skrift «Om det evige Liv og Død»
(Ligprædiken over Rigens Kansler Eiler Grubbe), da der 12. April
1587 fra Skanderborg udgik Kongebrev til ham om, at Kongen
havde bevilget M. Laurids Bertelsen, Superintendent i Aarhus Stift,
Afsked formedelst Alderdom og Skrøbelighed og udset ham til
M. LauridsX Efterfølger. Det kan jo ikke betvivles, at den gamle
Biskop, der snart efter døde (II, 174), selv har udset sin Eftermand.
I ethvert Tilfælde blev V. nu Biskop i Aarhus, hvortil han
indviedes i Stiftets Domkirke af Biskop Peder Thøgersen fra Viborg.

V.s andet Ophold i Aarhus blev noget nær lige saa
kortvarigt som det første. Det kunde næsten synes, som om man i
Kjøbenhavn ikke undte Aarhus Besiddelsen af en saadan Mand;
thi efter faa Aars Forløb kaldedes han (31. Dec. 1590) til Biskop i
Sjællands Stift, hvorhos det paalagdes Universitetet at antage ham
til Professor i Theologien og ved første Lejlighed at kreere ham
til Doktor. I Aaret 1591 tiltraadte han nu dette Embede og tog
7. Dec. s. A. Doktorgraden under Dr. Hans Slangerups Præsidium.

Om V.s Embedsvirksomhed kan det siges, at han ganske vist
var en hæderlig og brugbar, men ikke nogen særlig fremragende
Personlighed. Med sin Kollega i det theologiske Fakultet, den
stridbare Dr. Jørgen Dybvad (IV, 373), kom han snart i et meget
slet Forhold, hvilket dog næppe nærmest har været V.s Skyld, da
han, efter alt at dømme, var en fredelskende Mand og snarere
kan beskyldes for Svaghed end for Stridbarhed, om han end holdt
temmelig stærkt paa sin bispelige Værdighed. Det gik saa vidt,
at V. erklærede, at saa længe Dybvad var Universitetets Rektor,
vilde han ikke sætte sin Fod i Konsistorium eller overhovedet
have noget med Universitetets Sager at gjøre. V.s Bispegjerning
faldt i en Brydningstid X ikke blot at den kongl. Myndighed
gjorde sig stærkere gjældende paa Kirkens Omraade end tidligere,
men ogsaa at en strængere luthersk Orthodoxi begyndte at kæmpe
sig frem mod den hidtil raadende, skjønt ingenlunde officielt
anerkjendte, Kryptokalvinisme. At V. nærmest hørte til Hemmingsens
Skole, kan ikke betvivles og fremgaar da ogsaa af de varme Ord,
han talede ved sin gamle Lærers Grav (VII, 333); men Polemiker
var han ikke og fandt det derfor rigtigt at rette sig efter de
raadende Magter, selv om de gik andre Veje, end han billigede; og
det var da ogsaa denne tilsyneladende Holdningsløshed, der
paadrog ham skarpe Angreb af den hidsige Kryptokalvinist M. Oluf Kock (IX, 327), der beskyldte Biskoppen for at ligge og rode i
sit Guld og Sølv i Stedet for tilbørlig at vogte Herrens Menighed.

Hvad V.s litterære Virksomhed angaar, da udgav han en
lang Række homiletiske Anvisninger og Bønner til Brug ved de
næsten aarlig tilbagevendende Bededage, der paa den Tid altid
holdtes 3 Dage i Rad. Desuden haves Ligprædikener af ham
over Kansler Niels Kaas (1594) og over Rigsmarsk Hack
Holgersen Ulfstand (1595). Da den sidste skulde begraves ved sit
Herresæde i Skaane, vægrede V. sig ved at forrette Begravelsen,
indtil der forelaa udtrykkelig kongl. Befaling til ham derom. Sikkert
har han ikke villet støde sin Kollega, Biskop Mogens Madsen i
Lund, til hvem han altid stod i det venligste Forhold. V.s Taler
ved Christian IVXs Kroning i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn findes
trykte i A. Bentsen Dallins Oversættelse af Aug. Erichs tyske
Beskrivelse af Kroningshøjtidelighederne.

Da V. var i en vellønnet Embedsstilling og desuden (indtil
1602) havde et Kanonikat i Aarhus, blev han en velstaaende Mand
og erhvervede ved Kjøb flere Ejendomme i Kjøbenhavn. Efter
sin ovennævnte Hustrus Død (6. Sept. 1598) overlod han en af
disse Ejendomme som Mødrenearv til sin Datter Anna, der s. A.
ægtede Professor Hans Staphensen (XVI, 288), en anden Datter,
Elene, blev siden gift med Niels Clausen Senning, der endte som
Biskop i Oslo (XV, 543). Den førstnævnte af disse Svigersønner
blev V. en udmærket Medhjælper i hans offentlige og private
Korrespondance. Siden giftede V. sig paa ny (5. Avg. 1599), med
Anna, Datter af Elias Eisenberg (IV, 482). Med denne Hustru
havde V. 7 Børn, hvoriblandt Sønnen Peder P. V. (s. ndfr.) og
4 Døtre, der ligesom de 2 ovenanførte af første Ægteskab bleve
gifte med ansete Mænd i akademisk og gejstlig Stilling. X 1608
ramtes V. af Apoplexi. Fra den Tid var hans Kraft svækket, og
da Svageligheden stadig tog til, søgte han tilsidst sin Afsked. Men
inden hans Ønske opfyldtes, døde han 24. Juni 1614. Hans Enke
ægtede siden hans Eftermand, Biskop H. P. Resen (XIV, 2). X
Før sin Død havde V. stiftet et endnu virksomt Rejselegat for en
theologisk studerende.

Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. 1537-1621. III, 562 ff.

H. F. Rørdam i Briska: Dansk biografisk leksikon



http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/19&page=0141

Professor, dr. theol., biskop i (sic) Sjælland (TB)._

Peder giftet seg med Anna Eliasdatter Eisenberg 5 Aug 1599, København Vor Frue Kirke, Denmark. Anna (datter av Elias Eisenberg og Thale Frantzdatter Holst) ble født 15 Mai 1575 , Vor Frue Sogn, København, Denmark; døde 27 Mai 1646, Vor Frue Sogn, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]