Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Christian giftet seg med Emilie Henriette Dagmar Krag-Juel-Vind-Frijs 15 Sep 1867, Vestergade 9. Emilie ble født 18 Mar 1848; døde 4 Jul 1897. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} komtesse

OBS: Andet steds oplyst *18 Mar 1848.

Notater:

{geni:occupation} Hofjµgermester, Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Overstaldmester og Oversjµnk ( Hoffet ), Overdirekt°r i Gisselfeld, Godsejer af Holmegaard, Lensgreve

Geheimekonferensraad, Hofjµgermester, fh. Overskµnk, Ridderaf Elefanten, Greve.

Christian giftet seg med Elisabeth Brudenell-Bruce 25 Jul 1833, London, UK. Elisabeth ble født 14 Apr 1807; døde 6 Nov 1847, Bråby, Faxe, Region Zealand, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer, Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Overdirektør og amtmand.

{geni:about_me} Amtmand for Præstø, Overdirektør for Gisselfelt Gods

Christian giftet seg med Johanne Henriette Valentine Kaas af Mur, af Mur 29 Nov 1795, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Johanne (datter av Fredrik Christian Christian Kaas, af Mur og Edele Sofie Kaas af Sparre, Xtil Stamhuset Nedergaard) ble født 12 Aug 1776 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 28 Jul 1843, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasvµrket


Kun fX mXneder efter at have ans°gt kongen om at mXtte anlµgge et glasvµrk i Holmegaards mose, d°de grev Christian Danneskiold-Sams°e, knap 50 Xr gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemf°rte den ambiti°se plan med en sjµlden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra lµnge f°r der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv b°rn, godsejer, mµcen og i 1825 grundlµgger af den danske glasindustri.


Et usµdvanligt µgtepar


1795 havde hun - fr°ken Johanne Henriette Valentine Kaas, f°dt 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - µgtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Sams°e, f°dt i 1774. Greven havde arvet grevskabet Sams°, og var overdirekt°r for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjµldent lykkeligt µgteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden n°d greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.


Greven var ber°mmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I Xr 1800 k°bte han herregXrden Holmegaard - og senere godserne Nµsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Prµst° amt. Han fik SusXen gravet op, den sXkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebµksminde og et sygehus i Nµstved. Som godsejer var han et µgte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjµlpe b°ndernes kXr.


Handlekraftig grevinde


Tankerne bag grevens ans°gning i 1823 om XpX Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Prµst° Amt at anlµgge en Glas Fabrik til Brµnding af Flasker der skal ske ved T°rv, da der pX Godset selv haves en tilstrµkkelig T°rvemose½ var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store t°rvemoser med billigt brµndsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.


Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige sX stµrk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til vµrks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards f°rste glasovn tµndes og fremstillingen af f°rste danske glas i nyere tid gX i gang. Det har vµret en usµdvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage store beslutninger. Hun fulgte glasvµrkets drift i alle detaljerlige til sin d°d i 1843.


H.C. Andersen pX glasvµrket


Samtidig var hun kendt som en gµstfri og engageret vµrtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gµster var H. C. Andersen, som bes°gte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagb°ger. Tirsdag den 5. juli stXr der: "K°rt med prinserne og de andre herrer til Glasvµrket, hvor der blµses den ene flaske efter den anden. B°nderdrengene l°b med de gloende flasker pX jerngafler, som var det med gl°dende champagne".