Notater:

{geni:occupation} Næstkommanderende ved Krydstoldvæsenet

fh. Premierl°jtnant af Flaaden.

Notater:

{geni:occupation} Hofjægermester, Cand.polit., Konstitueret chef for Det Kongelige Teater, Hofchef for Kronprins Frederiks Hof, Godsejer, Greve, Direktør Det kgl. Teater

Christian giftet seg med Wanda Sofie Elisabeth Candia Zahrtmann 22 Jan 1863. Wanda ble født 12 Aug 1842 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 27 Apr 1916, Stege, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalpostdirektør, Generalpostdirekt°r i Post- & Telegrafvµsenet ( Post Danmark ), Godsejer, generalpostdirektør

{geni:about_me} Han var søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, fødtes 4. juli 1804, indtrådte 1824 som assessor auscultans i Generalpostdirektionen, blev 1832 assessor med stemme og underskrift, 1833 4. postdirektør, senere 2. postdirektør og 1842 generalpostdirektør, hvilken stilling han beklædte til nytår 1874; 1846 fik han Storkorset og ved sin afgang Elefantordenen; i Ordenskapitlet var han siden 1889 kansler efter tidligere at have været dets vicekansler og skatmester. Ved siden af sit embede har Danneskiold-Samsøe varetaget forskellige offentlige hverv, bl.a. præsidiet i Landhusholdningsselskabet.

I den menneskealder, Danneskiold-Samsøe ledede det danske postvæsen, undergik dette gennemgribende forandringer: Indførelsen af den ensartede porto, oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, landpostvæsenets indretning, postbesørgelsen ad jernbanerne, en mængde forbedringer i postforsendelsernes behandling og indførelse af postanvisninger og -opkrævninger, alle disse foranstaltninger betegnede store vremskridt. Blev disse påskønnede af publikum, var det ikke mindre vel set, at Danneskiold-Samsøe - der nærede den største interesse for postvæsenets embedsstand, som til gengæld var sin humane og velvillige foresatte hengiven - efterhånden fik embederne besatte med mere kvalificerede personer, end tidligere ofte havde været tilfældet, og derved forbedrede Aanden i etaten; hertil bidrog det også, at postmestrene blev satte på fast gage og undergivet et skærpet tilsyn ved ansættelsen af postinspektører.

Af jordegods ejede Danneskiold-Samsøe gårdene Nordfelt, Ålebæksgård og Klosterskovgård, alle på Møn. Han blev gift 1. gang 1835 med Frederikke Marie von Levetzau (1813-1852), datter af generalmajor Hans Frederik Hannibal von Levetzau og 2. gang 1866 med Fernanda Caroline Bille, (f. 1835), datter af viceadmiral Steen Andersen Bille. Han døde 31. januar 1894.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Magnus_Otto_Sophus_Danneskiold-Sams%C3%B8e

Danneskjold-Sams°e til Nordfeld, Aalebµkgaard og Klosterskovgaard. Greve, Ordenskansler , fh . G eneralpostdirekt°r, Ridder af Elefanten.

Magnus giftet seg med Frederikke Marie von Levetzau 1 Des 1835, Sankt Annæ Plads 4. Frederikke ble født 13 Feb 1813 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 16 Aug 1852, Ordrup, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://worldroots.com/foundation/royal/christian5denmarkdesc1646-2.htm

Notater:

{geni:occupation} Godsejer, Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Overdirektør og amtmand.

{geni:about_me} Amtmand for Præstø, Overdirektør for Gisselfelt Gods

Christian giftet seg med Johanne Henriette Valentine Kaas af Mur, af Mur 29 Nov 1795, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Johanne (datter av Fredrik Christian Christian Kaas, af Mur og Edele Sofie Kaas af Sparre, Xtil Stamhuset Nedergaard) ble født 12 Aug 1776 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 28 Jul 1843, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasvµrket


Kun fX mXneder efter at have ans°gt kongen om at mXtte anlµgge et glasvµrk i Holmegaards mose, d°de grev Christian Danneskiold-Sams°e, knap 50 Xr gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemf°rte den ambiti°se plan med en sjµlden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra lµnge f°r der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv b°rn, godsejer, mµcen og i 1825 grundlµgger af den danske glasindustri.


Et usµdvanligt µgtepar


1795 havde hun - fr°ken Johanne Henriette Valentine Kaas, f°dt 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - µgtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Sams°e, f°dt i 1774. Greven havde arvet grevskabet Sams°, og var overdirekt°r for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjµldent lykkeligt µgteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden n°d greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.


Greven var ber°mmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I Xr 1800 k°bte han herregXrden Holmegaard - og senere godserne Nµsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Prµst° amt. Han fik SusXen gravet op, den sXkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebµksminde og et sygehus i Nµstved. Som godsejer var han et µgte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjµlpe b°ndernes kXr.


Handlekraftig grevinde


Tankerne bag grevens ans°gning i 1823 om XpX Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Prµst° Amt at anlµgge en Glas Fabrik til Brµnding af Flasker der skal ske ved T°rv, da der pX Godset selv haves en tilstrµkkelig T°rvemose½ var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store t°rvemoser med billigt brµndsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.


Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige sX stµrk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til vµrks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards f°rste glasovn tµndes og fremstillingen af f°rste danske glas i nyere tid gX i gang. Det har vµret en usµdvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage store beslutninger. Hun fulgte glasvµrkets drift i alle detaljerlige til sin d°d i 1843.


H.C. Andersen pX glasvµrket


Samtidig var hun kendt som en gµstfri og engageret vµrtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gµster var H. C. Andersen, som bes°gte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagb°ger. Tirsdag den 5. juli stXr der: "K°rt med prinserne og de andre herrer til Glasvµrket, hvor der blµses den ene flaske efter den anden. B°nderdrengene l°b med de gloende flasker pX jerngafler, som var det med gl°dende champagne".