Notater:

{geni:about_me} Jørgen Erik Frederik Skeel[1, 2]

1802 - 1849



Fødsel 20 maj 1802 Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Køn Mand

Reference nr. 42

Jørgen Erik Frederik Skeel

fra Portrætsamlingen på Roskilde adelige kloster.

Død 22 dec. 1849 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [3]

Begravet 30 dec. 1849 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [3] l

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Familie Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Børn

> 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København

2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen)

> 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic

4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen)

5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Sidst ændret 27 okt. 2008



Fødsel - 20 maj 1802 - Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Død - 22 dec. 1849 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 30 dec. 1849 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)

Billeder

Jørgen Erik Frederik Skeel, 1802-1849

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Jørgen Erik Frederik Skeel

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Plantagenet Cousins page 51

Line 29 - Finn Holbek

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn (Sdr. Broby kirkebog starter ikke før 1814), hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondløjtnant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierløjtnant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvægavlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første iLandet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til Arvefæste.

Var fra 1838 Patron for Roskilde Kloster, fik 1839 Kaptajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gavMøde 1846; 1847 valgtes han til 1. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere,som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation.

Døde paa Birkelse 22. Dec. 1849 (af Vattersot) og efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. paa Taarnholm n. Avg. 1810, d. paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve A.-L.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel

(Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup).

- til Stamhuset Birkelse (1833), - 1823 (25 Marts) Seklt, á la suite i Livgarden t. F., 1828 (30 Marts) i Nr., 1832 (3 Juni) Premlt., 1833 á la suite, 1838 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1839 kar. Kaptajn, 1841 (10 Juni) Kammerherre, 1842 á la suite, 1841 Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, mødte 1846, 1. Dep. 1847, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. [1]

Navn:

kaldes i adelsårbogen Jørgen Erik Frederik Skeel, men skrives i kb. 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16; Jørgen Erik Frederik de Skeel

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 192 a.

[S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9932&tree=2

Skeel, J°rgen Erik Frederik


J°rgen Erik Frederik Skeel, 1802-49, Godsejer, f°dtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn, hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnµvntes han til Sekondlieutenant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierlieutenant, men lod sig nµste Aar sµtte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin D°d havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Xkonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstµndig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturligForstand forbandt et medf°dt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, sµrlig paa Kvµg avlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade s°rgede for sine B°nders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de f°rste i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afl°st, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sµlge sit B°ndergods til Arvefµste.


Skeel, der fra 1838 var Patron for Roskilde Kloster og 1839 havde faaet Kapitajns Karakter, udnµvntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sµdegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stµnderforsamlingen i Viborg, hvor han gav M°de 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han nµste Aar i F°lge kongelig Udnµvnelse m°dte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stµnderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. Skeel d°de paa Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt - Laurwigen (f. paa Taarnholm 1810, d°d paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve Ahlefeldt - Laurwigen.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun µgtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel.

Notater:

{geni:about_me} Sophus Peter Frederik Skeel[1]

1776 - 1826



Fødsel 22 jul. 1776 Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt 30 jul. 1776 Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Køn Mand

Reference nr. 84 & 90

Sophus Peter Frederik Skeel

Major, Kammerherre, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Død 22 nov. 1826 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [2]

Begravet 06 dec. 1826 Aaby kgd. (Aaby - Kær H.) [2]

Sophus Peter Frederik de Skeel, begravelse

1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13

Person-ID I9948 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Jørgen Erik Skeel, f. 04 feb. 1737, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 11 jan. 1795, København (Copenhagen)

Mor Anne Dorothea von Ahlefeldt, f. 11 nov. 1743, Eckernförde, Schleswig-Holstein, Germany , d. 25 apr. 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 01 sep. 1799 Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Børn

> 1. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 2. Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel, f. 04 nov. 1803, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 8 dec. 1864, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

3. Caroline Ernestine Alexandrine Skeel, f. 25 nov. 1806, Skovgaard , d. 09 jan. 1894, København (Copenhagen)

4. Jens Poulson Skeel, f. 02 jul. 1809, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 18 jan. 1832, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Fødsel - 22 jul. 1776 - Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt - 30 jul. 1776 - Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Gift - 01 sep. 1799 - Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Død - 22 nov. 1826 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 06 dec. 1826 - Aaby kgd. (Aaby - Kær H.)

= Info

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

til Stamhuset Birkelse (1815) og til Oxholm (Ø. Han Hrd.) (1815-27) -, 1792 Student, 1796 cand. jur., 1797 Auskultant i Rentekammeret, 1801 (7 April) Kaptajn i fynske Landeværns Reg., Kompagnichef i Kongens Reg. annekt. Batl., opr. 1808, 1811 (26 Jan.) Kammerherre, á la suite 1815 (8 Aug.), Afsked s. A. (28 Dec.) med Majors Karakter, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster 1817.

Navn:

kaldes i adelsårbogen Sophus Peter Frederik Skeel, men skrives ved begravelsen i kb. 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13: Sophus Peter Frederik de Skeel.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:121- 179 h.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9948&tree=2

KJM 25.11. 2010

Sophus giftet seg med Amalie Hedevig Trampe, comtesse. Amalie ble født 2 Aug 1776; døde cirka Aug 1840. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Comtesse Amalie Hedevig Trampe[1, 2]

1776 - 1840



Fødsel 02 aug. 1776 Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg)

Hjemmedøbt 04 aug. 1776 Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg)

Døbt 08 sep. 1776 Resen Kirke (Hindborg H., Viborg)

Køn Kvinde

Reference nr. 85 & 91

Comtesse Amalie Hedevig Trampe

Enke Kammerherreinde paa Birkelse.

Død 13 aug. 1840 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [3]

Begravet 22 aug. 1840 Aaby (Aaby - Kær H.) [3]

Person-ID I9100 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 04 jun. 2010

Far Adam Frederik Trampe, f. 02 aug. 1750, Hovedgaard (Horsens, Nim H., Skanderborg) , d. 22 jun. 1807, Nærum, København

Mor Gertrud Hofman de Poulson, f. 1746, Skavnsgaard (Vindum, Middelsom H., Viborg) , d. 1815

Familie-ID F858 Gruppeskema

Familie Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 01 sep. 1799 Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Børn

> 1. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 2. Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel, f. 04 nov. 1803, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 8 dec. 1864, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

3. Caroline Ernestine Alexandrine Skeel, f. 25 nov. 1806, Skovgaard , d. 09 jan. 1894, København (Copenhagen)

4. Jens Poulson Skeel, f. 02 jul. 1809, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 18 jan. 1832, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Fødsel - 02 aug. 1776 - Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg)

Hjemmedøbt - 04 aug. 1776 - Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg)

Døbt - 08 sep. 1776 - Resen Kirke (Hindborg H., Viborg)

Gift - 01 sep. 1799 - Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Død - 13 aug. 1840 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 22 aug. 1840 - Aaby (Aaby - Kær H.)

= Info

Billeder

Coat of arms - Greve Trampe

På denne hjemmeside brugt for alle Tramper, for de ikke-grevelige gælder kun venstre side med hjorten.

Notater

til Stamhuset Birkelse, Kammerherreinde

Navn:

skrives i kb. 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 247, nr. 8; Hedevig Amalia de Skeel, Enke Kammerherreinde paa Birkelse

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1961:II:45- 136 b.

[S3] Folketællinger, Dansk Demografisk Database.

Samtlige personer i husstanden

aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Erik Frederik de Skeel 37 gift Stamherre,Kammerjunker,Capitain i Garden til Fods.

Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone.

Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Børn.

Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn.

Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn.

Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn.

Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 247, nr. 8.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9100&tree=2

KJM 25.11. 2010

Notater:

{geni:occupation} Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift, Statsminister 1789 Elefant ridder 1790

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 X 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister

Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserneog medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudtmisfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungeredetillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.

Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.

Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.

Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.

Kilder

K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.



Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).

J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for Xresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer iLovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°resig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.
Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer afham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
J°rgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet J°rgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze GXldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sinFaders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i T°ndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Xresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General GXhler, ähvis S°ster han havde til Xgteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med GXhlers S°ster, men derimod var nok GXhlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, GXhler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdigesig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Jørgen giftet seg med Anne Dorothea von Ahlefeldt, 1 30 Aug 1765, Fredensborg. Anne ble født 11 Nov 1743 , Eckernförde, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 25 Apr 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} hofdame hos prinsesse Louise

Notater:

{geni:occupation} Stiftamtmand, Gehejmeraad

{geni:about_me} Herre til Stamhuset Birkelse (1735), Mullerup (1734), Mørup (Alsted H.), Bonderup (Merløse H.) og Faarevejle (Langelands Nr. H.) (1729);

1. januar 1714 - 1716 Landkadet,

22. marts 1717 Hofjunker,

16. juli 1721 Kammerjunker,

8. april 1730 Etatsraad,

22. maj s. A. Amtmand over Nordborg og Ærø Amter,

7. juni 1740 Konferensraad,

31. marts 1747 hvid Ridder,

27. september 1748 Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt,

27. oktober 1750 Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt,

1752 Tilforordnet i Højesteret;

31. marts 1755 Geheimeraad,

31. marts 1757 de l'Union parfaite,

2. december 1762 Medlem af Overskattedirektionen,

1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Holger giftet seg med Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone 12 Apr 1730, Københavns slot. Regitze (datter av Christian baron Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth) ble født 22 Mai 1706 , Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning Herred, Aarhus, Jylland, Danmark; døde 27 Okt 1779, Aalborg Købstad, Nordjylland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke I Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]