Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

Christen giftet seg med Christine Tistorph cirka 1699. Christine ble født cirka 1675; døde 18 Jan 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke.

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Willum giftet seg med Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Else Luxdorph,


f. 11. december 1647 Fiskbµk, Viborg, blev d°bt 17. Dec. 1647 med f°lgende Faddere: M. Christen i Nestved, Anders S°ffrensen i Kj°benhavn, Foch Olluffs°n hendes Broder, det vil sige Moderens Broder, samt S°ster M. Erickis i Ki°benhavn Thale Doctors og Karen Hansdatter,


d. 5. februar 1722 Ribe,


g. 6. november 1666 Justitarius i H°jesteret, kongelig Historiograf, KonferensrXd Willum Worm, f. 11. september 1633 K°benhavn, d. 17. marts 1704 K°benhavn, s°n af Ole Worm og Susanna Madsen Lund.


Else var opdraget i Peder Resens Hus, fik 20 Marts 1679 Vaabenbrev.

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart cirka 1630, Lund. Susanna (datter av Mads Jenssøn Medelfart og Inger Jakobsdatter Leth) ble født cirka 1611 , Odense, Denmark; døde 26 Aug 1637, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 26 Aug 1637, I Roskilde Domkirke, Roskilde, København, Sjælland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I2697&tree=Sonja

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Ægteskab.

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0023/g0000002.html#I42271

1613 - 26 Aug 1637

* RESIDENCE: 'Af 3 sønner levede kun 1 frem, nemlig Willum ...'

* BIRTH: 1613, Odense, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 Aug 1637, Roskilde, DK (av pest)

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sogneprµst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Xgteskab.