Notater:

{geni:occupation} kannik, stiftsprovst i Ribe domkirke, Kannik, præst, provst i Ribe Domkirke

{geni:about_me} Seerup, Søren, 1654-1736, Præst, blev født i Ribe 27. Marts 1654. Han blev Student fra Ribe Skole 1671 og theologisk Kandidat 1673, hvorefter han var Dekan paa Kommunitetet. 1677 fik han Magistergraden. 1681 blev han Faderens Kapellan og ved dennes Død 1685 hans Efterfølger i Embedet som Sognepræst ved Ribe Domkirke og Stiftsprovst. I denne Stilling forblev han i 51 Aar under 6 Biskopper. Han var en virksom og administrativ dygtig Mand, der dog over Præstegjerningen ikke glemte sine egne Sager, saa han fik samlet betydelig Formue i Grundejendomme, Kapitaler og Skibe. Til sin høje Alderdom nød han et fortrinligt Helbred og prædikede endnu Søndagen før sin Død. Denneindtraf 9. Marts 1736. Til sit Bysbarn og sin Skolekammerat den bekjendte Forfatter Dr. P. Terpager stod han i nært Venskabs- og Slægtskabsforhold. Disse Venner vare i henved 50 Aar Værger for Ribe Domkirke, men lode den slemt forfalde. Samme Aar, S. døde, frasagde Terpager sig Værgemaalet; men Stiftsøvrigheden rejste nu svære Anker mod dem for Forsømmelighed. Sagen kom for Højesteret, som dog frikjendte S.s Arvinger. S. var 3 Gange gift: 1. (1681) med Ingeborg Baggesdatter (d. 1685), en Kjøbmandsdatter fra Ribe, 2. (1687) med Dorthe Margrethe Terpager (d. 1695), Søster til ovennævnte Dr. T. og Enke efter den 1. Hustrus Broder, 3. (1707) med Susanne Cathrine f. Worm (d. 1720), Datter af Præsident Matthias W. i Ribe. X En Datter af sidste Ægteskab var gift med Præsten J. Kinast paa Frederiksberg
(IX, 167).

Giessing, Jubel-Lærere II, 1, 331 ff.
Frost, Efterr. om Ribe Domkirke S. 55 f. 76 ff. 161.
Hanssen, Efterr. ang. Byen Ribe I, 4 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

A. Jantzen.

http://runeberg.org/dbl/15/0477.html

Søren giftet seg med Susanne Cathrine Mathiasdatter Worm cirka 1707. Susanne (datter av Mathias Worm og Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer) ble født 9 Apr 1685; døde 5 Jan 1720, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} præst i Ribe domkirke

{geni:about_me} Dansk biografisk leksikon:

Seerup, Niels Jørgensen, 1621-85, Præst, blev født 9. Marts 1621 i Serup Præstegaard i Aarhus Stift, hvor hans Fader, Jørgen Nielsen Brandstrup (d. 1661), var Sognepræst.

Han gik først i Skole i Mariager, hvor hans ældste Broder var Rektor, men blev 1640 Student fra Viborg Skole og tog 1643 Magistergraden. S. A. blev han Rektor ved Helsingørs Skole og 1646 forflyttet i samme Egenskab til Sorø.

1652 blev han af Ribe Domkapitel og Borgerskab, men efter Kongens udtrykkelige Ønske, udvalgt til Efterfølger efter Domkirkens svagelige Sognepræst, Søren Andersen Vedel, en Søn af Anders Sørensen V. I

Begyndelsen af 1653 var Sagen i Rigtighed, S. blev ordineret, men da var allerede hans Formand død, og strax efter blev han trolovet og s. A. gift med Formandens Datter Else (f. 1624), der levede til 1697, medens han allerede døde 18. Marts 1685.

Ved sit Ægteskab kom han i Besiddelse af den smukke og bekjendte Ejendom Liljebjærget, der især er berømt som Bolig for hans Hustrus Farfader.

Han nød stor Anseelse i Ribe By i Almindelighed og i den derværende lærde Kreds i Særdeleshed; han blev Provst i Hvidding Herred og Kannik i Domkapitlet, hvis Økonom og Regnskabsfører han var i en Aarrække.

Han har kun udgivet et Par ubetydelige Disputatser og andre Smaaskrifter; i Ribe holdt han forskjellige Rækker af Prædikener over Profeterne Esaias og Daniel samt over JohannesX Aabenbaring; disse Taler havde han tænkt paa at udgive i Trykken, hvilket dog ikke blev til noget; Manuskripterne kom til hans nedennævnte Søn Søren S., men existere vistnok ikke længere.

Wiberg, Alm. Præstehist. II, 599.
Giessing, Jubel-Lærere II, I, 333 ff.
Moller, Cimbria lit. I.
Kinch, Ribe Bys Hist. II, 446 ff.
Frost, Efterr. om Ribe Domkirke S. 53 ff.

Niels giftet seg med Else Sørensdatter Vedel. Else (datter av Søren Andersen Vedel og Susanne Pedersdatter) ble født 17 Aug 1624 , Ribe; døde 8 Mar 1697, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Mathias giftet seg med Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
Jyske registre:

Film fra Rigsarkivet M 528706

Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.

År 1660 - 1670


Anno 1668:

181 X 182
Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader,
at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer,
afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af
prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente,
samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår,
givet etc. Hafnia d 21 october 1668.

21-11-2011 Tilføjet på geni af Jette Husum Rosborg.

Notater:

{geni:occupation} sognepræst ved domkirken i Ribe, Præst, Provst, Rektor, Sognepræst, domherre, Rektor Ribe Katedralskole

{geni:about_me} Søren Andersen Vedel , f. 10-07-1587 i Ribe,2 d. 22-01-1653 i Ribe, stilling sognepræst v. domkirken.

Børn: 4 sønner og 3 døtre. Han blev gift med Susanna Pedersdatter ,[x] gift 23-08-1618 i Ribe, f. ca. 1601 i Ribe, (datter af Peder B. Kristensen og Else Iversdatter Vandel ) d. 16-11-1674 i Ribe.

Børn:

i Peder Sørensen Vedel f. 18 Jul 1630.

ii Mette Sørensdatter Vedel f. 08-05-1632.







Han boede i huset Snagdal i Ribe (på hjørnet af Skolegade og Sønderportgade), side om side med Liljebjerget hvor hans fader boede.

Rektor i Sorø, domherre i Ribe, magister (TB)._
_

Fødsel:
{geni:event_description} Den 11. juni kl 4 slet i dagning blev han født i Ribe.

Død:
{geni:event_description} Gravsten i Ribe domkirke:

"M. Severini And. Velleii, Pastoris Primarii.
Salig M. Søfren Andersen Vedel fordom Rector på Sorøe siden sognepræst og canicke 37 år til domkirken i Ribe, hafver her under nedlagt det dødelige år 1653, 22. janv. i hans alders 66. år. Og hos hannem hans kiære hustru Susanna Pedersdatter, som døde år 1674, 6. november i hendes alders 73. år. Aflede udi 35 års kiærlig Egteskab tilsammen 4 sønner. Her Peder Søfr. W. og tre ved Nafn Anders. Tre døtre, Dorothe D. Ludvig Pouchs, Else M. Niels Jørgensen og Mette M Christen Aagaards.
Vente nu her af støfvit en ærefuld opstandelse."

Søren giftet seg med Susanne Pedersdatter 23 Aug 1618, Ribe. Susanne ble født 11 Jun 1587; døde 6 Nov 1674, Ribe, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart cirka 1630, Lund. Susanna (datter av Mads Jenssøn Medelfart og Inger Jakobsdatter Leth) ble født cirka 1611 , Odense, Denmark; døde 26 Aug 1637, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 26 Aug 1637, I Roskilde Domkirke, Roskilde, København, Sjælland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I2697&tree=Sonja

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Ægteskab.

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0023/g0000002.html#I42271

1613 - 26 Aug 1637

* RESIDENCE: 'Af 3 sønner levede kun 1 frem, nemlig Willum ...'

* BIRTH: 1613, Odense, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 Aug 1637, Roskilde, DK (av pest)

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sogneprµst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Xgteskab.