Notater:

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde Nygaards Sedler: www.ddd.dda.dk:


.Else Dorthe Thestrup er datter af Frantz Thestrup og hans 2nden hustru Magdalene Bornemann. Else Dorthe levede fra 1700 til 1713.
(Do not merge with: halvsystern Else Thestrup, datter af Frantz Thestrup og hans 1ste hustru Else Hansdatter Mule. Else levede fra 1683 til 1694):
Källa Hans Andreas Møller: Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup: med biografier og billeder

Notater:

{geni:occupation} biskop i Aalborg

{geni:about_me} Kilde

http://www.olifanten.dk/total.web/per00433.htm#0

--------------------
Thestrup, Frands, 1653-1735, Biskop, er født 6. Juli 1653
i Dalby paa Hindsholm og Søn af Præsten Ole T. Moderen,
Kirstine Moth fra Flensborg, var Datter af forhenværende kejserlig
Livlæge Matth. M. og Faster til Sophie Amalie M., Grevinde af
Samsø (XI, 490). 1670 blev han Student efter privat Forberedelse
og studerede derefter østerlandske Sprog i Kiel. 1672 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, tog theologisk Examen og blev Dekan paa
Kommunitetet og Alumnus paa Valkendorfs Kollegium. 1675 tog
han Magistergraden, begyndte at studere Medicin og fik tillige Xmed
sin Fætter Matth. Moth (XI, 485) Vejledning i Anatomi hos Dr.
Niels Steensen. Dette Studium blev dog afbrudt allerede s. A.,
da han blev udnævnt til Rektor ved Nyborg Skole, som han bragte
i god Stand, efter at den havde været sin Opløsning nær. Fra
1681 virkede han tillige som Hjælpepræst i Nyborg med Løfte om
Succession i Kaldet. Hans praktiske Erfaringer fra Skolegjerningen
kom i hans senere Virksomhed Almueoplysningen til gode. 1684
blev han Præst i Nakskov, 1685 Provst i Laalands ijlørreherred og
visiterede ofte i de følgende Aar for Biskop Kingo. For Nakskov
fik han stor Betydning. Igjennem sine omhyggelige Katekisationer
og Fredagsprædikener over udvalgte Stykker af begge Testamenter
vakte han baade hos gamle og unge et aandeligt Røre, som hidtil
var ukjendt i Menigheden. Samtidig hermed blev han optagen som
Medarbejder ved en paatænkt ny Bibeludgave med tilføjede
Fortolkninger, hvortil han udarbejdede Forklaringen til Profeten Hoseas.
Igjennem sin Forbindelse med den Mothske Slægt fik han
Indflydelse paa Udarbejdelsen af Kirkeritualet, ligesom han, vistnok ad
samme Vej, fik sine Embedsindtægter betydelig forøgede ved
Branderslevs Sogns Forening med Nakskov. 1698 blev han Præst ved
Helliggejstes Menighed i Kjøbenhavn og Direktør for de fattiges
Væsen. I sit nye Embede fortsatte han sin kateketiske
Virksomhed til Forargelse for sine Embedsbrødre, der mente, at den
passede bedre i Landsbymenigheder end i Hovedstaden. Men han
lod sig ikke anfægte deraf; fra 1702 af holdt han 2 Gange om
Ugen offentlig Katekisation i Helliggejstes Kirke, og efterhaanden
fulgte de andre Præster i hans Spor. Hans Virksomhed fandt saa
stor Anerkjendelse i hans Menighed, at han allerede s. A. ved
frivillige Bidrag fik oprettet en Friskole i Sognet, hvor en stor Del
af Børnene foruden Undervisning tillige fik Klæder og Bespisning.
Bidragene indgik saa rigelig, at man kunde bygge Skolen et eget
Hus, og at den allerede, førend T. traadte over i anden
Virksomhed, havde en Kapital paa over 5000 Rdl. Efterhaanden fulgte
de andre Sogne dette smukke Exempel, og dermed var Grunden
lagt til Kjøbenhavns Almueskolevæsen. Igjennem den Mothske
Slægt skal T. have faaet Christian VXs Løfte paa Fyns Bispestol,
som han dog ikke naaede frem til. Men 1709 udnævnte Frederik
IV ham paa sin italienske Rejse, i Florents, til Biskop i Aalborg. Før sin Afrejse fra Hovedstaden skjænkede han Valkendorfs
Kollegium, hvor han havde haft Fribolig i sin Studietid, 70 «gode
Bøger» og en stor Samling Universitetsprogrammer.

Under sin Præstegjerning havde T. gjort sig særlig fortjent
ved at arbejde for Almueoplysningen, og han fortsatte denne
Virksomhed i Aalborg, men fra nu af var hans Opmærksomhed nærmest
henvendt paa Almueundervisningen paa Landet. Fra 1712 af søgte
han at gjennemføre Katekisation i alle Stiftets Kirker med en
Inddeling af Børnene i Klasser efter deres Kundskaber, og han lod
Præsten Christoffer Mumme (XI, 506) udarbejde en Katekismus til
Brug for 3 Saadanne Klasser. 1717 holdt han i Aalborg stor
Jubelfest med Prædikener og Katekisationer til Minde om Reformationen.
1731 deltog han i Kongekroningen i Frederiksborg Slotskirke, og
Kongen skjænkede ham i den Anledning et prægtigt Sølvmors
Bispeskrud. 1735 udgav han sine Prædikener over Colossenserbrevet,
som han indledede med en Dedikation til Kongen og Dronningen,
og til Tak derfor fik han Rang med Etatsraader med Anciennitet
fra 1711. Han døde 17. Avg. 1735. Han ægtede: 1. (27. April
1682) Else Mule, Præstedatter fra Nyborg (d. 1697), 2. (12. Dec. 1698)
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. (II,
527) og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.

Foruden ovennævnte Prædikener og 2 Ligprædikener har T.
udgivet en lille Samling Brudetaler, der kun nævnes her paa Grund
af den grænseløse Smiger, hvormed han i Fortalen overdængede
sin nære Slægtning Matth. Moth, hvem han skyldte sine
Forfremmelser. 1736 solgtes i Aalborg hans store og fortrinlige
Bogsamling. Heraf maa fremhæves 487 Folianter og deriblandt en Række
kostbare Bibeludgaver og Udgaver af Kirkefædrene, desuden, i
forskjellige Formater, over 100 Ligprædikener og mange engelske og
hollandske Værker, nærmest paa Bibelfortolkningens Omraade.

Giessing, Jubel-Lærere I, 472 ff.
J. Larsen, Bidrag t. Kjøbenhavns offentl. Skolevæsens Hist. S. 7 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka: Dansk biografisk lexikon)
--------------------
Generelle notater:

Biskop i Aalborg. Født i Dalby præstegård på Fyn. Blev Mag phil. Rektor i Nyborg, Præst i Nakskov, senere til Helligånds Kirke i København. 1709 Biskop over Aalborg Stift. Samme år blev hans kaldsbrev underskrevet af Kong Frederik IV på dennes udenlandsrejse i Florens. 1731 assisterede han ved Kong Christians VI's salvning. Han blev grundlægger af Aalborgs nuværende Stiftsbibliotek, ligesom han ved sin virksomhed ved Helligånds Kirke i København, lagde grunden til de Københavnske almueskoler.
Han var altid en meget ærværdig, venlig og behagelig mand. Iblandt vore danske biskoper var han den sidste, som bar langt skæg og sit eget hår. Efter 60 embedsår døde han 82 år gammel. Han var biskop i 27 år.
Hans første hustru Else Mule er begravet i Nakskov inde i kirken. Hans 2 hustru Magdalene Bornemann hviler hos ham i Budolfi Kirke i Aalborg i en begravelse bag alteret. Efter sin sidste hustrus død sad han enkemand i 20 år, og omsider træt af mange års arbejde og mæt af mange lyksaligheder, gik han ind til den sidste hvile.

Kilde: L.G. Henrich Bornemann Stamtavle. G.T. Dansk Jubellærere side 110.



Frantz blev gift med Else Hansen Mule den 27-4-1682 i Aalborg , Alborg, Danmark. (Else Hansen Mule blev født i 1658 i Odense, Odense, Danmark og døde den 7-1-1697 i Nakskov, Maribo, Danmark.)



Frantz blev derefter gift med Magdalene Bornemann den 12-12-1698 i København, København, Danmark. (Magdalene Bornemann blev født i 1673 i København, København, Danmark, døde i 1715 i Aalborg, Aalborg, Danmark. og blev begravet i Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark.)

FoXdd:

"FoXed til Verden Ao 1653 om Midnat foXr den 6te Juli i Dalby Praestegaard i Fyen, hvor hans Fader var den haederlige og vellaerde Mand, Hr. Oluf Rasmussen Thestrup, Sognepraest til Dalby og Stubberup Sogne, hans Moder den haederlige og gudelskende Matrone Kristine Moth"

Begravning

"1735 den 30 Augustus HoXyaedle Hr. Estatz Raad HoXyaervaerdige Hr. Biscop Magister Frands Thestrup begravet i St. Budolphi Kirche i hans eget begravelse bag Alteret. Voxlys til Kirchen" (I augusti 1941 slopades gravrummet. Kistorna - i all sju - flyttades ut paX kyrkogaXrden, daXr de nedgraXvdes paX en plats, som man oXnskar haXlla hemlig.)

Thestrup inskrevs 1670 som student vid KoXpenhamns universitet; senare studerade han naXgon tid vid universitetet i Kiel, varifraXn han aXtervaXnde till KoXpenhamn. 1675 kreerades han till magister och kallades till rektor vid Nyborg skola. Denna laXroanstalt var mycket foXrsummad, "men han gjorde sig ald Flid for at saette Skolen i Stand igeien, saa at Skolen hvert Aar tiltog. Midlertid blev han Ao. 1681 tillige vice Pastor til Nyeborgs menighed, hvor han som adjungeret successor maatte assistere den gamle svage Sognepraest M. Hans Mule. .. Fra den Tid laerde han baade i Skolen og i Templen med lige Flid og Troskab, indtil han fra dette moXysommelige Embede den 4 Mar til 1684 afhoXysalig Kong CHristian den Vte belv kaldet til Sognepraest for Naschows Menighed i Lolland. Aaret efter blev han udvalgt til Provst over NoXrre Hrred. ... Da han kom til Nakschows Menighed, fandt han en stor Vankundighed blandtungdommen; han gjorde sig derfor al muelig Flid for at oplaere de Unge i den saliggoXrende Kundksab.... Selv fremsatte M. Thestrup paa en enfoldig Maade den aandelige Spise, ret som en Tygge-Mad, de Unge vankudige fik mere og mere Smag paa".

1698 kallades Thestrup till Sognepraest vid Helliggeists Kirke i KoXpenhamn. AXven haXr var han livligt verksam. "Fornemme og formuende Folk besoXgte ikke allene hans Catechisation med Lyst og Glaede og til FoXrnoXyelse, men gjorde go, efter hans Exempel, ved deres milde Gaver en Tilhielp, at han i Aaret 1702 fik en Fri-skole anlagt ved Hel. Geistes Menighed".

1709 15/4 utnaXmndes Thestrup till biskop oXver Aalborg stift. I Aalborg lade han grunden till stiftsbiblioteket. 1735 28/5 fick han "for hans lagne og troe Tieneste i Guds kirke, Rang med virkelige Etats-Raader med Anciennets fra 7 Januarii 1711. ... Han forestod sit Stift som en troe og god Huusholder, og med ald Flid og Alvorlighed straebte for at den guddommelige Sandheds Lys maate giennembryde MoXrhedens Magt och kraftelig forbedre Menneskenes Hierter; ... Han var alltid en meget aervaerdig, venlig og behagelig Mand, men besynderlig i hans hoXye Alder en ret venerandus Senex. Iblandt vore danske Biskoper var han den sidste, som bar langt skieaeg og sit eget Haar. Saaledes sees han med sit Skiaeg og Haar stukken af Bernigeroth i Kobber".

Det ovannaXmnda kopparsticket finns aXtergivet paX sid 250 i H A MoXller, Stamtavle over Slaegterne Stampe og Thestrup.

DoXd;

"Traet af mange Aars Arbeyde og maet af mange lyksaligheder gik ind til den evige Hvile den 17. Aug. Ao. 1735, da han havde levet over 82 Aar og tient i offentlige Embeder over 60 Aar."

Frands giftet seg med Magdalene Cosmusdatter Bornemann 12 Des 1698, Vor Frue Kirke, København. Magdalene (datter av Cosmus von Bornemann og Dorothea Olesdatter Worm) ble født cirka 1673; døde cirka Jul 1715; ble begravet 1 Aug 1715, Ifølge Ålborg Budolfi kirkebog opslag 154. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bispinde

{geni:about_me} Efter Else Mule, Præstedatter fra Nyborg död. 1697 äktade Frands Thestrup den 12. Dec. 1698
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.

Notater:

{geni:occupation} Professor og borgmester

{geni:about_me} Bornemann, Cosmus, 1637-92, Professor og Borgmester,
var født i Haderslev 28. Dec. 1637; hans Fader var
ndfr. nævnte Lic. juris Philip Julius B. Efter at være
privat undervist blev han indskreven ved Universitetet
1652, hvor han studerede i nogle Aar, indtil han
1656 tog Bakkalavrgraden og rejste til Rostock
for at fortsætte sine Studier, men inden Aarets
Udgang kaldte Efterretningen om hans Moders dødelige
Sygdom ham tilbage. Den snart efter udbrydende Krig
holdt ham hjemme, og han deltog som Korporal ved
Studenterkorpset i Kjøbenhavns Forsvar. Da Krigsfaren
var overstaaet, gjenoptog han sine Rejseplaner og
begav sig 1660 til Danzig; med det nederlandske
Gesandtskab, der havde overværet Fredslutningen i
Oliva, fulgtes han der fra til Nederlandene, hvor han
væsentlig studerede i Franeker, besøgte siden Frankrig
og vendte tilbage til Danmark 1665. B. var som sin
Faders Søn vel anskreven hos Kongen, og en formaaende
Velynder synes han at have haft i Kansler Theodor
v. Lente. B. fik da ogsaa snart Embede, i det han
1667 ansattes som Professor juris ved Universitetet;
Aaret efter erhvervede han den juridiske Doktorgrad
for en Afhandling «de hereditate peregrinorum»,
og 1671 overtog han Funktionen som Vicebibliothekar
ved Universitetets Bibliothek, ved hvilket han 1689
succederede Oluf Borch som første Bibliothekar. 1684
og 1689 var han Rektor. Ved Siden af sin akademiske
Virksomhed havde han ogsaa anden Embedsgjerning, i det
han 1684 blev Borgmester i Kjøbenhavn, 1685 tillige
Assessor i Højesteret og 1689 Kancelliraad. B. døde
3. Sept. 1692. Hans Virksomhed har kun efterladt
sig saare svage Spor; en Disputats «de ostracismo»,
som han holdt i Franeker (1663), og en latinsk
Lejlighedstale udgjøre tillige med ovfr. nævnte
Disputats hele hans Forfattervirksomhed. B. havde
7. Okt. 1668 ægtet Ole Worms Datter Dorthe, f. 1644
d. 1707.

Universitetsprogram over B. Worm, Lex. ov. lærde
Mænd. Moller, Cimbria lit. Ny kgl. Saml. Nr. 361, 8vo.

G. L. Wad. (Bricka)

Cosmus giftet seg med Dorothea Olesdatter Worm 7 Okt 1668. Dorothea (datter av Ole Willumsen Worm og Magdalene Petersdatter Motzfeldt) ble født 28 Des 1644; døde 30 Aug 1707, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Magdalene Petersdatter Motzfeldt 21 Apr 1639, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Magdalene ble født 25 Jan 1617 , København, Danmark; døde 24 Feb 1691, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]