Notater:

{geni:occupation} Borgmester i København, politimester

{geni:about_me} Gift 1. gang i 1714 med Anne Kirstine Ravn, og ble enkemann ved hennes død i 1734.

Var borgermester og politimester i København, samt etatsråd.

Søn av forpakteren på Østergaard i Salling - Jens Henriksen og hustru Mette Eriksdatter Torm.

Gift 2. gang i 1737.
*
Erik Torm, Erik Jensen Torm, 11.9.1684-23.2.1764, borgmester, politimester i Kbh. Født på Østergård, Salling, død i Kbh., begravet i Frue k. T. er et eksempel på den såkaldte "lakajisme" der var en udbredt skik inden for det offentlige embedsvæsen i 1700-årene, indtil det blev afskaffet ved kabinetsordre af J. F. Struensee. Men T. hørte til dem der i rimelig grad var sit embede voksent. Han blev student 1697, men havde ikke råd at fortsætte studierne; i stedet blev han 1710 lakaj hos Frederik IV, og efter at han 1714X27 havde virket som regimentsskriver kom han påny i kongens personlige tjeneste som livkarl. Her faldt det i hans lod 1729 at redde kongen ud af Gjethuset efter at en kanon under afprøvning var eksploderet. Begivenheden har han selv skildret i et skrift hvori han også gengiver træk til belysning af Frederik IVs person. Belønningen for tro kongetjeneste kom da T. fra 1.1.1731 blev udnævnt til politimester og borgmester i Kbh. Selv om han til embedet kun medbragte sin sunde fornuft røgtede han sine offentlige hverv til almindelig tilfredshed i en menneskealder. Fra 1751 blev han aflastet som politimester af svigersønnenFr. Horn, der 1761 "arvede" dette embede. Trods manglende juridisk uddannelse voterede T. 1743X59 i højesteret. Som medlem af teaterdirektionen 1754X55 var han med til at udstede "Instruktion for Trouppen ved den danske Skuepladsi Kjøbenhavn" 28.12.1754 Efter L. Holbergs død. Anonymt udgav han Kort Underretning om Ager-Dyrkning og andet som henhører til Land-Væsenet, 1757 (ny udg. 1762). X Justitsråd 1737. Etatsråd 1747. Virkelig etatsråd 1760.


Familie

Forældre: gårdejer, senere forpagter af Værløse anneksgård Jens Henriksen (ca. 1652X1713) og Mette Eriksdatter Torm (1655X1723). Gift 1. gang 7.12.1714 med Anna Kirstine Ravn, født ca. 1692, død 17.11.1734 i Kbh. (Frue). Gift 2. gang 12.4.1737 i Kbh. (Holmens) med Anna Thygesen, født 12.3.1699, død 13.10.1762 i Kbh. (Frue), (1. af forpagter, siden ejer af Mattrup Thyge Jespersen (1655X1706) og Anne Mikkels-datter (død 1721, gift 2. gang 1707 med Daniel Fischer til Silkeborg og Vinderslevgård, død 1707).


Ikonografi

Mal. af Johan Horner (bl.a. Kbh.s politigård), Efter dette træsnit. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter Wiedewelts relief på epitafium s.å. (ødelagt 1807).


Bibliografi

Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm 11,1, 1793, 1X48 (T.s optegn, til Fr. IVs hist.). -Geneal. og biogr. ark., 1840X49 252X54. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856 159. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 289X91 (også udg. særskilt m. titlen: Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2c_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Borgmester/Erik_Torm
*

Erik giftet seg med Anna Kirstine Ravn. Anna ble født cirka 1692; døde 17 Nov 1734, København; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Datter af en sjællandsk proprietær. Ved brylluppet kammerjomfru hos storkansler Holsteins gemalinde. 11 børn.

Notater:

{geni:occupation} gårdejer, senere forpagter af Værløse anneksgård

{geni:about_me} Forpagter paa Østergaard i Salling

På den nordligste del av Salling-halvøya i Limfjorden ligger den lille herregården Østergaard. Hovedbygningen består av 4 sammenhengende fløyer rundt en gårdsplass (9 x 9 m). Opprinnelig var anlegget beskyttet av vannfylte vollgraver, som senere er fylt opp. Man regner med, at den eldste del av Salling Østergaard, vestfløyen, er oppført i slutten av 1400-tallet. På det tidspunkt har gården ligget som et selvstendig steinhus i to etasjer omgitt av flere bindingsverksbygninger. Sydfløyen ble bygget til i 1516 og omkring 1550 er nord- og østfløyene tilføyd.

Gjennom mer enn 500 år er det forekommet mange endringer på Salling Østergaard. De ulike eiere har løpende prøvd å tilpasse bygningen til nye behov og nye stilretninger. For eksempel er en opprinnelig svalegang blitt sløyfet, en del av nordfløyen er redusert fra to etasjer til én, og i slutten av 1800-tallet skiftet man ut vinduene og forsynte en stor del av dem med karakteristiske halvrunde sementutsmykninger. Innvendig er den opprinelige rominndeling i hovedtrekk bevart og flere steder i bygningen er der spor av kalkmalerier fra 1400- og 1500-tallet, noen av dem i kraftige farger. Salling Østergaard har været fredet siden 1918. De siste beboere flyttede ut i 1973 og i 1999 kjøpte staten den sterkt forfalne herregård for at redde den. Den utvendige restaureringen av murverk, vinduer og dører er nå ferdig, og neste etappe bliren omfattende restaurering av herregårdens innvendige del.

1685-1694 eier (108) Jens Henriksen, sønn av landstingshører, senere borgmester i Viborg (216) Henrik Jensen. I 1675 skriver på Nørlyng herredsting. Gift med (109) Mette Eriksdatter Torm, som var en datter av den forrige eier (219) Søster Worm og tidligere forpakter (218) Erik Olufsen Torm. I 1686 fikk Jens Henriksen skøtet på Østergaard av Søster Worms arvinger i København. Ved rettsreformen i 1687 inngikk Åsted birk fra og med 1688 i de sammenslåtte Sallingherreder, da eieren var "uprivilligeret" (= ikke adelig). Jens Henriksen og Mette Torm bodde på gården og flere av deres barn er i de følgende år fødte og døde der. De første årene hadde de en anstrengt økonomi, men senere synes det at bli bedre.

Kop- og kvægskatten 5.2.1687 angir for Østergaard 2 hopper, 2 foler, 6 køer, 26 unge øksne under 4 år, 8 ungnød, 25 får, 8 lam samt 8 svin.

Der holdtes en ladefoged, en karl og en pige. Jens Henriksen måtte i de næste år yde sine fæstebønder væsentlig hjælp med sæde- og brødkorn, heste til gårdenes drift m.m. I 1688 holdt Jens Henriksen stutteri med 4 hopper. Samme år mistede han ved en lungesot på gården 16 stude og kunne ikke sælge resten. Restancer af kgl. skatter for januar og april kvarrtaler var 240 rdl. Samt 75 tdr. rug og 37 tdr. havre. Hans restancer af forskellig art udgjorde i alt 413 rdl. Foruden ældre restancer for 39 rdl. 1688 søgte han kongen om skatteeftergivelse, som han 30.3.1689 fik bevilget mod at betale 200 rdl. 4.3.1690 fik Jens Henriksen på Østergaard attest fra kronen på "plat øde og ubebygget gods" i Åsted sogn; 3 gårde i Åsted by samt en gård kaldet "Hedegaard"; i alt hartkorn 13-0-1-0 à 4½ rd./td. 1691 betalte han 90 rdl. I fortifikationsskat.

Jens giftet seg med Mette Eriksdatter Torm 27 Nov 1688, Or. Mette (datter av Erik Olufsen Torm og Søster Willumsdatter Worm) ble født 15 Jun 1655 , Denmark; døde 9 Apr 1723, Copenhagen; ble begravet 9 Apr 1723, Vor Frue Kirke, København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} professor, stiftsprovst, Mathematiker og Præst, Præst, Frue Kirke, præst og matematiker

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I4320&tree=Sonja

http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/17&page=0462

Torm, Erik Olufsen, 1607-67, Mathematiker og Præst, var født 13. Sept. 1607 i Torum Sogn i Salling. Hans Fader, Oluf Frandsen, var Kirkeværge sammesteds, men nedsatte sig siden som Borger i Skive;

Moderen, Dorthe, var en Datter af Christen Jensen Sommer, Præst i Junget og Torum samt Provst. Sønnen gik først i Skole i Nykjøbing paa Mors og siden i Viborg. 1627 blev han Student. Han valgte Dr. Jesper Brochmand til Privatpræceptor, og dette Valg blev af afgjørende Betydning for hans senere Liv.

Brochmand fattede nemlig Godhed Yor ham og antog ham som Lærer baade for sin egen Søn og for en ung Adelsmand, han havde i Huset, senere ogsaa i 2 Aar for en Søn af Kansler Chr. Friis til Kragerup, der ligeledes var sat i Huset hos den højt ansete Professor. Da T. med Flid og DygtighedX gjorde Fyldest i sin Lærerstilling, var hans fremtidige Lykke dermed sikret. Han fik nemlig Midler til Studier udenlands, og 1632 blev han immatrikuleret i Leiden som mathematisk studerende.

Medens han her og i Amsterdam hørte de mest ansete Lærere i Mathematik og Astronomi, fik han en kaldelse fra Biskop Morten Madsen i Aarhus til Rektor ved Skolen sammesteds. Da han forelagde sin faderlige Velynder Brochmand Sagen,raadede denne ham imidlertid til at fortsætte sine vel begyndte Studeringer og gav ham Midler til Ophold ved Universiteterne i Oxford og Paris. Kansler Chr.

Friis havde heller ikke glemt ham, og da Lærestolen i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet blev ledig, kaldedes han efter Kanslerens Forslag 1635 til denne Post, som han dog først tiltraadte Aaret efter, og hvormed han en tid lang forbandt Funktionerne som Universitetets Notarius og Bibliothekar. 1637 tog han Magistergraden og 28. Juli 1640 ægtede han Søster Worm, datter af den højt ansete Professor Oluf W.

Ved Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn var T. virksom; men da han saa, at Udsigterne til at faa noget væsentligt udrettet til det astronomiske Studiums Fremme vare betagne ved de ødelæggende Krige, besluttede han at søge over i en anden Stilling.

Da han sikkert i sin Tid havde taget theologisk Attestats, var der intet til Hinder for, at han ved sine Kollegers Valg og med Kongens Bifald 1645 kunde overtage Præsteembedet ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Provstiet i SokkelundsHerred. I denne Stilling faldt det i hans Lod at holde Ligtale over hans Velgjører, Biskop Brochmand, og over dennes Hustru, Sille Balkenburg.

Den sidste Tale, ligesom andre af T.s Ligprædikener, er udgiven i Trykken; den første var næsten færdigtrykt, da Brochmands Brodersønner af Grunde, hvis Vægt vi nu ikke ret kunne skjønne, modsatte sig og forhindrede dens Udgivelse (Treschow, Danske Jubel-Lærere S. 69).

T. havde ogsaa anden Modgang, der kan tyde paa en for vidt dreven Selvfølelse og bl. a. førte til, at han. 1655 maatte gjøre Universitetet en ydmygende Afbigt i Anledning af et Embedsovergreb fra hans Side (Danske Mag. 5. R. II, 236). Der fortaltes i sin Tid forskjellige Anekdoter om ham, der tyde paa et ejendommeligt, kavstisk Lune hos ham. For øvrigt roses han som «en retskaffen Sjælesørger».

Han døde 2. Juni 1667. Blandt hans Børn var Oluf T., der først var Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet og siden Slotspræst til Frederiksborg samt Provst (d. 1698).

Vinding, Acad. Haun. S. 338 ff.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 571 ff.

Sevel Bloch, Trondhjemske Blandinger S. 150 f.

H. F. Rørdam.



--------------------

awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=trine62&id=I3684&ti=5545
*
Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643X45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art. Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt. T. gør i øv rigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.


Familie

Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588X1654) og Dorthe Fincke (1596X1628).


Ikonografi

Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). X Epitafium, ødelagt 1728.


Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338X40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881X82 588f 592X606; V, 1884X86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887X89 210f 346 354; II, 1889X92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929X30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/Erik_Olufsen_Torm
*

Erik giftet seg med Søster Willumsdatter Worm 28 Jun 1640, Copenhagen. Søster (datter av Ole Willumsen Worm og Dorthea Thomasdatter Fincke) ble født 12 Nov 1623 , København; døde 1 Aug 1685, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]