Peter Emil Blume

Peter Emil Blume

Mann 1835 - 1909  (73 år)

Generasjoner:      Standard    |    Vertikalt    |    Kompakt    |    Boks    |    Bare Tekst    |    Generasjonsliste    |    Anevifte    |    Media    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  Peter Emil Blume ble født 5 Des 1835 (sønn av Adser Hansen Blume og Karen Severine Johanne Heiberg); døde 4 Okt 1909; ble begravet , Tikøb, Denmark.

    Notater:

    {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst i Tikøb. Præst in Bøvling

    {geni:about_me} Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst.

    Han er født 5. Dec. 1835 i Holstebro og er en Søn af den foregaaende. Han er Student fra Nykjøbing (1853) og blev theologisk Kandidat i Jan. 1860. Efter i nogle Aar at have været Huslærer (paa Binnitse ved Maribo) blev han Skolebestyrer i Silkeborg (1863-68); i slutningen af 1868 blev han kaldet til Sognepræst i Bording i Ribe Stift, hvorfra han 1876

    forflyttedes til Vistofte paa Mols. I 1883 kom han til sit nuværende Embede, Bøvling og Flynder ved Lemvig; i 1886 er han bleven Provst for Vandfuld, Skodborg og Ulvborg Herreder. Provst B. nyder en stor Anseelse inden for den indre Missions Retning i vor Folkekirke og er fra 1881 Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark». Foruden en stor Mængde Prædikener, som findes i «Indre Missions Tidende» har han udgivet «Prædiken er over alle Kirkeaarets Lektier og Epistler samt fasteprædikener» (1879); denne Samling, af hvilken 2. Oplag udkom 1880, har fundet stor Udbredelse. Han var først gift (1869) med Christiane Cathrine Bülow, f. 1843, en Datter

    af Søkrigskommissær F. V. B. Efter hendes Død (1876) ægtede han (1877) Ida Marie Sofie With, f. 1844, en Datter af Overskoledirektør C. H. W.

    Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 87.

    Da provst Blume blev redaktør [for Indre Missions Tidende] var han allerede pensioneret efter en lang præstegerning, bl.a. i Bording, Bøvling-Flynder og Tikøb. Han var født i 1835 og havde virket trofast med i IMXs arbejde længe før han blev medlem af foreningens bestyrelse i 1881. Den plads beholdt han, ligesom redaktørposten, til sin død.

    Provst Blume huskedes efter sin død især for sine grundige bibellæsninger, for sin kærlighed til Santalmissionen og sin samarbejdsvilje over for andre kirkelige retninger.

    Da jeg [Cand. Theol. Hans Peter Nielsen, Præst i Idum, 1889] blev indsat i Idum talte provst P. E. Blume ud fa ordet: "Jesus er hos os visdom fra Gud, retfærdighed, helliggørelse og forløsning", og gentog gang paa gang: "Dette kan i forlange af eders præst!". Da jeg senere besøgte Idum, spurgte jeg, om de kunne huske, hvad provsten havde sagt, de kunne forlange af deres præst. Nej, men de kunne huske, at han havde talt om, hvad præsten kan forlange af sinmenighed. Baade i Idum og Hundborg-Jannerup har det været centrum i min prædiken og i min gerning: at fremstille Kristus som visdommen, og at i ham alene er der retfærdighed. Jeg har aldrig kunnet glemme de ord den gamle provst Blume sagde til mig den gang.

    Blume talte ogsaa om Helligaanden, der skulle blæse gennem hjerte og hjem. Det er nøglen til al jubel. Gid I alle maa komme til at juble og faa alt det andet blæst væk, saa vi kan komme hjem til jubelen i Guds himmel".




    --------------------
    http://runeberg.org/dbl/2/0446.html

    Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst.
    Han er født 5. Dec. 1835 i Holstebro og er en Søn af den
    foregaaende. Han er Student fra Nykjøbing (1853)
    og blev theologisk Kandidat i Jan. 1860. Efter i
    nogle Aar at have været Huslærer (paa Binnitse
    ved Maribo) blev han Skolebestyrer i Silkeborg
    (1863-68); i Slutningen af 1868 blev han kaldet til
    Sognepræst i Bording i Ribe Stift, hvorfra han 1876
    forflyttedes til Vistofte paa Mols. I 1883 kom han til
    sit nuværende Embede, Bøvling og Flynder ved Lemvig;
    i 1886 er han bleven Provst for Vandfuld, Skodborg
    og Ulvborg Herreder. Provst B. nyder en stor Anseelse
    inden for den indre Missions Retning i vor Folkekirke
    og er fra 1881 Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig
    Forening for indre Mission i Danmark». Foruden en
    stor Mængde Prædikener, som findes i «Indre Missions
    Tidende» har han udgivet «Prædiken er over alle
    Kirkeaarets Lektier og Epistler samt Fasteprædikener»
    (1879); denne Samling, af hvilken 2. Oplag udkom 1880,
    har fundet stor Udbredelse. Han var først gift (1869)
    med Christiane Cathrine Bülow, f. 1843, en Datter
    af Søkrigskommissær F. V. B. Efter hendes Død (1876)
    ægtede han (1877) Ida Marie Sofie With, f. 1844,
    en Datter af Overskoledirektør C. H. W.

    Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 87.

    V. Schousboe.


Generasjon: 2

  1. 2.  Adser Hansen Blume ble født 28 Nov 1804 , Spandet Sogn, Nordslesvig, Denmark; døde 19 Aug 1876.

    Notater:

    {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst

    {geni:about_me} Fra: Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis / side 443-444

    http://runeberg.org/dbl/

    Blume, Adser Hansen, 1804-76, Præst, er født 28. Nov. 1804 i Nordslesvig, i Spandet Sogn. Hans Fader var Kniplingshandler Villads Jensen, der nogle Aar senere blev Degn i Spandet; som saa mange Familier paa den Tid optog ogsaa denne et Slægtnavn, der oprindelig skrives Blom, senere Blume. Hans Moder, der var fra Roager, hed Maren Adsersdatter. I sit 13. Aar kom han i Huset hos sin Farbroder, Kancelliraad N. J. Blume, Herredsfoged i Roskilde, hvorfra han blev Student 1823. I 1829 blev han theologisk Kandidat og var derefter 3 Aar Adjunkt i Roskilde. I 1832 blev han Sognepræst i Mejrup og Førstelærer ved Borgerskolen i Holstebro; 4 Aar senere kom han til Ølby, Asp og Favsing i Nærheden af Holstebro, i en i religiøs Henseende stærkt bevæget Egn, hvor han den Dag i Dag mindes med Taknemmelighed. Senere var han (1848-58) Sognepræst i Stubbekjøbing og Maglebrænde og forflyttedes der fra til Errindlev og Olstrup paa Laaland, hvor han tillige blev Provst for Fuglse Herred (fra 1861). I de nærmeste Aar efter 1848 tog

    han en ikke ringe Del i det nyvakte politiske Liv; baade i 1849 og i 52 valgtes han ikke til Folketingsmand i Stubbekjøbing. I 1853 modtog han Valg til Landstinget, men nedlagde allerede Aaret efter sit Mandat, da han vanskelig kunde faa sit Embede besørget. Hans Hustru, som han ægtede 1832, hed Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808) og var en Datter af Politisekretær P. W. H.; hun døde 1863. Foruden nogle faa, særskilt trykte Taler haves der af ham en Samling «Prædikener til hver Søn- og Helligdag i Kirkeaaret», udgivne af hans Datter (1878).

    Han var en i sjælden Grad agtet og af mange meget afholdt Mand. Han døde 19. Avg. 1876.

    Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 324.

    Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 108 f.

    Dansk Missionsblad 1876, Tillægsblad 6.

    V. Schousboe.





    Fra: http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/byhistorie/Errindlev/kirken.htm

    Errindlev kirke

    Errindlev kirke er en af de ældste kirker der findes på Lolland-Falster, og man regner med at den er tilbage fra ca. 1170 - måske lidt før.

    Sognepræst Peter E. Poulsen har beskrevet kirken således:

    "Bygningen er oprindeligt bygget (1170) med et romansk kor og skib, men siden er der kommet en gotisk forlængelse mod øst af koret. Samtidig er de gotiske hvælvinger bygget ind i kirken. (1275) Tårnet er bygget i reformationstiden dog formentlig først færdiggjort ca. 1600. Der har været våbenhuse både på nordsiden og sydsiden, og der har på kirkegården ligget en middelalderlig tømret klokkestabel".

    I

    I1707 indberetter sognepræst Jacob Poulsen Prip følgende: "Kirken har fra alders tid været kaldet St. Nicolai kirke, fordi søfarende, hvis kurs falder fra østersøen og vesterpå, i hedningsskabets tid have indsat den afguds St. Nicolai træbillede i kirken, hvilken de tilbade om vejr og vind, og den er den første, som ses på den søndre kant i Laaland."

    Som nævnt er tårnet først bygget til i reformationstiden og det er en langvarig byggesag. Man påbegyndte bygningen i 1530, men opførelsen gik i stå, da man var nået til 12 alens højde. I 1594 påbød provsten kirkeværgerne at hjælpe til med det murede tårns opbyggelse. Mogens Gøye på Bremersvold havde lovet 18.000 mursten, som næsten ville række til at gøre tårnet færdigt, så man havde visse forhåbninger, men skønt sognefolket havde lovet i 1597 at spendere100 dlr. til formålet, var man i 1602 endnu ikke kommet i gang med arbejdet. I 1607 støbes nye klokker til kirken, og tårnet må vel da formodes at være færdigt.

    Der har været et våbenhus på sydsiden i den vestlige ende af skibet, som Mogens Gøye lod nedrive i 1619 og erstattede med et nyt på nordsiden. Det har været en lille bindingsværksbygning med tegltag. "

    Læs Peters E. Poulsens fulde beskrivelse her...



    Restaurering

    Kirken har været restaureret flere gange, og i sine 'Minder fra Errindlevs opblomstring' skriver L. Hansen:

    "Hans formand, der hed Mons Gøl skænkede klokkerne til Errindlev kirke i året 1607, tillige med døbefonden og altertavlen. Sidstnævnte blev dog i 1874 erstattet med en ny, da kirken havde fået en større reparation både ind- og udvendig, hvorved den blev cementpudset. Først var kirken hvidkalket, men da den var muret med røde sten blev den helt flakket når der fløj lidt kalk af. Så blev den kalket råd, men det så heller ikke godt ud, for når der falder en plade cement af og skaden skal udbedres, ligner det nye puds ikke det gamle så kirken altid ser ud, som den var bødet med klude".

    Peter E. Poulsen beskriver restaureringen således:

    "Våbenhuset forsvinder ved den store restaurering af kirken i 1873, som er foretaget af Ove Petersen. Det er en hårdhændet restaurering, hvor man fremhæver støttepiller og kamtakker. Der indmures blændinger i tårnet, som vi kan se det nu. Der etableres adgang til kirken gennem en forhal i tårnet, og en del af bakken mod vest graves væk, for at give plads til flere gravpladser. Man finder ved denne restaurering præstedøren i korets sydside, men den forsvinder i den grå stænkpuds, som man har anvendt for at skjule de mange udlapninger i murværket. Herefter lod man grønne planter yderligeredække murene".

    På billedet ses adskillige flere gravstene end i dag og hvis man går rundt, vil man opdage at gravene stadig er placeret geografisk, nemlig Sjælstofte mod syd og Torpe mod nord.

    Provst Adser Hansen Blume

    Der har som det ses til højre været mange præster i Errindlev kirke, og her skal bl.a. nævnes provst Blume som var præst i Errindlev i ca. 18 år. Han var en meget afholdt præst, men hans kone døde desværre tidligt. Han boede derfor i de senere år kun sammen med sin datter Mathilde og deres tjenestefolk på præstegården. Han var oprindeligt fra Haderslev (Tyskland), og nåede også at blive provst for Fuglse herred.

    Efter provst Blumes død d.19. august 1876 besluttede hans datter Mathilde Blume at udgive alle hans prædikener. Blume havde skrevet en prædiken til hver søndag i året, samt til alle højtiderne, og det må have været et utrolig stort og møjsommeligt arbejde for Mathilde omkring 1878, der endte med at fylde 426 sider. I forordet skriver Mathilde:

    "Når jeg efter opfordring fra flere af min afdøde faders mange venner og tilhørere besluttede at udgive en samling af hans efterladte prædikener, har jeg gjort det i den tro og i det håb, at hans sande, levende vidnesbyrd om nåden og frelsen i Christus også efter hans død, ved guds nåde, må kunne virke til opbyggelse og liv. Men jeg skylder ham at sige, at han aldrig har tænkt sig at de skulle udgives. Han har kun skrevet dem til sit eget brug og derfor ikke udarbejdet dem således, som han ville have gjort det, dersom han selv havde overgivet dem til trykken."

    Forrest i bogen har præst, politiker og senere biskop D. G. Monrad også skrevet lidt om provst Blume og hans datter:

    "For en 28 år siden stiftede jeg bekendtskab med fortatteren af disse prædikener, og måtte allerede dengang regne ham til Lolland-Falsters fortrineligste præster....... Den der ved hvor meget udgiverinden har været for provst Blume, hvorledes hun ikke alene lod hygge og orden herske i hjemmet, men også deltog trofast i samlivet med menigheden, og var hans bedste tankers udkårne veninde, vil også indrømme, at næppe nogen bedre end hun kunne forestå udgivelsen af hans efterladte prædikener, således at netop hans persons ejendommelighed blev bestemmende ved valget."

    Monrad var bl.a. en af mændene bag udformningen af den første grundlov i 1849, og sad i Rigsdagen - datidens Folketing - i en længere periode. Blume var også selv politisk interesseret og valgtes i 1849 til folketingsmand i Stubbekøbing.

    Eksemplarer af Blumes gamle samling af prædikener eksisterer stadig, og herefter følger et par prædikener fra bogen som alle er skrevet før 1876:

    Fra:

    http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/Download/folketaellinger/ERR1860.txt

    Præstegården

    Adser Hansen Blume 56-gift Haderslev præst

    Karen Severine Johanne f. Heiberg 52- København kone

    Peder Emil Blume 25-ugift Holstebro theologisk

    kandidat søn

    Elise Mathilde Blume 22- --- Ringkøbing datter

    Christian Ludvig Hemmingsen 30 .--- Stege karl

    Ane Hansdatter 20- --- Olstrup pige

    Ane Hansdatter 24- --- Ringsebølle ---

    Adser giftet seg med Karen Severine Johanne Heiberg 28 Jul 1832, København, Denmark. Karen (datter av Peter Wilken Heiberg og Elisabeth Catharine Schrøder) ble født 31 Des 1809; døde cirka Nov 1863. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 3.  Karen Severine Johanne Heiberg ble født 31 Des 1809 (datter av Peter Wilken Heiberg og Elisabeth Catharine Schrøder); døde cirka Nov 1863.

    Notater:

    {geni:about_me} Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808)

    og var en Datter af Politisekretær P. W. H

    Barn:
    1. E. Blume
    2. 1. Peter Emil Blume ble født 5 Des 1835; døde 4 Okt 1909; ble begravet , Tikøb, Denmark.


Generasjon: 3

  1. 6.  Peter Wilken Heiberg ble født 11 Apr 1774 , Skamstrup Sogn, Holbæk Amt, Denmark (sønn av Søren Johan Heiberg og Karen Wilkensdatter Hornemann); døde 31 Des 1842.

    Notater:

    {geni:occupation} Forstander for Vartov i København

    {geni:about_me} Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808)

    og var en Datter af Politisekretær P. W. H
    --------------------
    Politisekretær og forstander for Vartov Hospital

    Peter giftet seg med Elisabeth Catharine Schrøder 21 Nov 1808. Elisabeth ble født 29 Sep 1784 , Christianshavn; ble døpt 29 Sep 1784; døde 5 Apr 1845. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 7.  Elisabeth Catharine Schrøder ble født 29 Sep 1784 , Christianshavn; ble døpt 29 Sep 1784; døde 5 Apr 1845.
    Barn:
    1. 3. Karen Severine Johanne Heiberg ble født 31 Des 1809; døde cirka Nov 1863.
    2. Søren Johan Heiberg ble født cirka 1810; døde cirka 1871.
    3. Peter Heiberg ble født cirka 1812; døde cirka 1920.
    4. Edle Wilhelmine Heiberg ble født 20 Mai 1815 , København, Denmark; døde 22 Aug 1850.


Generasjon: 4

  1. 12.  Søren Johan Heiberg ble født 25 Apr 1739 , Vemmeltofte (sønn av Peder Heiberg og Edele Cathrine Hørning); døde 22 Jan 1822, Faxe.

    Søren giftet seg med Karen Wilkensdatter Hornemann. Karen ble født 13 Feb 1752 , Nestved; døde 14 Apr 1797, Faxe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 13.  Karen Wilkensdatter Hornemann ble født 13 Feb 1752 , Nestved; døde 14 Apr 1797, Faxe.
    Barn:
    1. 6. Peter Wilken Heiberg ble født 11 Apr 1774 , Skamstrup Sogn, Holbæk Amt, Denmark; døde 31 Des 1842.
    2. Benjamin Wilken Heiberg ble født 27 Jan 1782 , Skamstrup Præstegaard på Sjælland; døde 4 Feb 1816, London.