Notater:

Hjemmedøbt for sygdom d. 5/6 og i kirken d. 9/7. Faddere: Forvalter
Nielsens datter Louise i Botofte, gårdmændene Hans Hansen, Mads Pelle
og Niels Jacobsen i Fæbæk samt Stine Clausdatter, kokkepige i Præstegården.
Hjemmeboende ved FT 1860 Bøstrup

Notater:

{geni:occupation} Gårdmand

Kirkebogen: D. 24. oktober hjemmedøbt selveier gårdmand Erik Jakobsen
og hustru Bodil Jensdatter i Leybølle deres søn, som var født d. 23
ds. og blev kaldet Jens. (Ingen faddere nævnt.) Bor i Fæbæk by. Forlovere
ved vielsen: Gmd. Erik Jacobsen af Leibølle og Niels Rasmussen af
Fæbæk.Boede Fæbækvej 23. I 1890 på aftægt hos sønnen Erik Clausen
Jensen. Begravet d. 29.12. - 83 år - enkemand, aftægtsgårdmand i Fæbæk.

Jens giftet seg med Elise Carlsen Christensdatter 8 Jul 1837, Bøstrup kirke. Elise (datter av Frederik -Fritz-Generalen- Ahlefeldt-Laurvigen og Bodil Hansdatter Bay) ble født 27 Mar 1805 , Rudkøbing; døde 14 Nov 1867, Bøstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Kirkebogen: D. 23. maj blev konfirmeret i dåbens nåde Bodel Hansdatter
fra Tranekiær Gods uden for ægteskab avlede pigebarn, som var født
d. 27. martii, formedest døbt og kaldet Elise Carlsenog udlagt til
barnefader en forhen ved navn Christen, som var bortrejst. Faddere
vare: Ericke Friderich Nielsen, som bar det, Ingeborg Rasmusdatter,
Frederik Nielsen, murermester, Jørgen Christensen, snedker junior
og Jens Birkmose. Konfirmeret i Tullebølle 1819 - 2 x god - er født
i Rudkøbing. FT 1834 Bøstrup. Får et barn Niels med Claus Rasmussen
og 4 børn med Jens Eriksen (FT 1845 Bøstrup). Ikke fundet hendes konfirmation
i Tullebølle - derimod en Elise Christensdatter konfirmeret 1819 i
Tullebølle - plejebarn fra Rudkøbing hos Jørgen Nielsen i Lykkeby
- født d. 27/3 1805; hun har måske siden taget stedfaderens efternavn.
Vacc. 1806 af Rothe. Ved alle fødslerne kaldte hun sig Lise. Er enke
da hun bliver gift med Jens Eriksen. Begravet d. 23/11 - 64 år. Sandsynligvis
en datter af greven.

Notater:

{geni:occupation} Godsejer, officer (generalmajor), Greve

{geni:about_me} Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig(en) (kaldet Generalen) (17. november 1760 på Bjørnemose X 18. marts 1832 på Tranekær Slot) var en dansk godsejer og officer, bror til Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig.

Faderen var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Da faderen, Christian Ahlefeldt-Laurvigen døde i 1791 overtog Frederik Ahlefeldt-Laurvigen sammen med sin ægtefælle Charlotte Louise von Hedemann Grevskabet Langeland med Tranekær Slot på Langeland.

--------------------
Læs mere her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ahlefeldt-Laurvig

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig reformerede i modsætning til
sin meget konservative fader det langelandske landbrug, oprettede
et lærerseminarium, udflyttede de gamle fæstegårde og oprettede en
sukkerfabrik. Samtidigt beskæftigede han sig en del med videnskab
som f. eks. studiet af øjets sygdomme. Han restaurerede de langelandske
kirker og indkaldte fremmede håndværkere, hvis spor endnu den dag
i dag kan ses på Langeland.

Fra fødslen havde han et løjtnantspatent, og det førte til, at han
under krigen med England blev general for hele Fyn og Langeland. Med
stort held lykkedes det XGeneralenX ved hjælp af små fiskerbåde at
føre tropper gennem den engelske blokade til Lolland fra Langeland

Hans største interesse var imidlertid teatret. "Teatergal" har enkelte
benævnt ham. Som udstationeret i Slesvig ledede han teatret i Gottorp,
og som general i Odense overtog han sammen med Grev Trampe fra Løgismose
ledelsen af Odense Teater, hvor han foruden at være en habil skuespiller
og operasanger tillage var skuespilforfatter. På Tranekær Slot oprettede
han siden et teater og sin egen teatertrup. En teatertrup, som endda
på et tidspunkt kunne konkurrere med XDet kgl. TeaterX i København,
hvor hans egen fætter residerede. Tillige havde "Generalen" et mere
end et venskabeligt forhold til hoffet og kongefamilien på Amalienborg.

Generalen var yderst populær blandt de langelandske borgere og bønder,
og efter sigende bidrog han selv flittigt til befolkningens forøgelse.
Ifølge Mona havde han flere børn med Bodil.

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de st°rste og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgXrde og mange store avlsgXrde, 447 bondegXrde, 688 huse,
adskillige m°ller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.


"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvµsenet, hvor han skaffede lµger, dyrlµger og uddannede
jordem°dre til Langeland. Han var ogsX blandt de allerf°rste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umXdelig meget for teater og var i en Xrrµkke direkt°r for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekµr. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opf°rtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lX ridebanen, og syd for
hestestalden opf°rtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegXrden skyldes ogsX hans virke.


"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere pX sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklµret umyndig pX
grund af den kolossale gµld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han d°de i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at vµre rammen
om slµgtens liv.

Frederik giftet seg med Bodil Hansdatter Bay. Bodil ble født cirka 1773 , Bøstrup; døde 28 Des 1847, Tullebølle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Husholderske

{geni:about_me} Bodil Hansdatter Bay var tjeneste på Tranekær Slot fra 1795 (eller før) og indtil efter 1805 som Frederik Ahlefeldt-Laurvig's husholderske. Derefter blev hun gift med gårdmand og senere skolekommissær Jørgen Nielsen i Lykkeby.

Bodil Hansdatter Bay fik to illegitime børn med Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, som Jørgen Nielsen var plejefader for.

Ved FT 1801 Tranekær arbejder hun som husholderske: Bodil Bay på 29
år og ved FT 1787 en Bodil Hansdatter på 14 år, tjenestepige hos skovrider
Hans Ivarsen, Slotsgade 93. Forældrene boede Slotsgade 88x ved FT
1787 Tranekær. Efter sigende havde hun flere børn med greven (Generalen)
Mona skriver bl.a.: Som 14-årig tjente hun hos skovridder Hans Iversen
og hustru Else Margrethe Schrøder i Tranekær. Både han og fruen hørte
til de gamle langelandske storbondeslægter.
Senere kom den charmerende pige til at tjene på slottet. Hun avancerede
til husholderske, hvor vi finder hende i folketællingen 1801. Hendes
videre liv var lidt af et eventyr! Begravet d. 3/1 1848 - 75 år -
indsidder Niels Nielsens hustru (her må mandens fornavn være en skrivefejl)
af Lykkeby. Brystsyge.

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

{geni:about_me} lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, f°dtes 17. Maj 1732 paa Tranekjµr Slot , tidnµvntes 1750, 19. August, Kaptejn reformX ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 3 1 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761 , 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnµvntes han til Premiermajor og 17. De cember samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant a f Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Ancienni tet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Janu ar, Krigstjenesten. Allerede 1757,29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.


Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Xgteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, f°d t Holsten, der f°dtes 4. Maj 1742. Med hendeblev Grev Christian Ejer af Bj°rnemose, som Svig erfaderen i Aaret 1758 med til liggende B°ndergods, hvorunder Thur°, havde erhvervet af Obers tlieutenant Erik Sehested, der 1745-56 havde opf°rt en ny Hovedbygning paa Gaarden.



Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadigh ed paa Bj°rnemose. Grevinden kom ved sin Faders D°d i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, opr ettet if°lge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tven de Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kj°bt a f Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opf°rte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Ste det for det to Aar f°r afbrµndte Herresµde. If°lge Erektionspatentet skulde Stamhuset f°rst t ilfalde Jens Juels Universalarving, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands D°d , ifald hun overlevede ham, vµre hendes Enkesµde. Derefter skulde det gaa over i hendes nµstµ ldste S°ns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Xt , "fra µldste til µldste, S°n efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom udd°r tilfalder Stamhu set S°steren Ida Birgittes mandlige Descendens if°lge f°rnµvnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernµst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.



Om Grevskabet Langelands °konomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 r et interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 6 37,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,42 7 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtµgter bel° b sig til 3813 Rdlr., Renterne af 95,325 Rdlr.; M°llegaard vµrdsattes til 22,000 Rdlr. og Bj° rnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjµlden paa Grevskabet og Stamhuse t bel°b sig til 46,000 Rdlr., paa Bj°rnemose, M°llegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., m ed °vrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare s amlede paa en Haand i slµgten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Lau rvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s S°n med Marg rethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenl°ve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udl°bet af Laugen, en af Laudets lµngste Elve, beliggende Kj°bstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trµlasthandel sin Oprindelse. Foruden Lau rvig h°rte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sµdegaard Mandvig , Gaardene Mell° og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og M°ller samt Krongodset Fri ts°, et af Norges betydeligste Jµrnvµrker. Grevskabet skulde if°lge Patentet "holdes og agte s for det f°rste i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenl°ve fik Patronatsrett en til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jµrnvµrket og Savbruget.



Ved sit f°rste Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenl°ve bestemt Arvef°lgen for Grevskabe t til at vµre agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrµnkede han Successionen i Kvindelinjen til s ine D°tre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans D°d 1704 arvede S°nnen Ferdinand Anton G reve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende S°nner. Generallieutenant Fred erik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), me d hvem Gyldenl°ves Mandsstamme udd°de, ejede dernµst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sids tnµvnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie BXlow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prµtendenter Hertug FrederikChristian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Datters°n af Gylden l°ves µldste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters S°nnes°n, og Georg Carl Gre ve Leiningen, hans tredje Datters S°n, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for H°jesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Class en, i deres Votum erklµrede Hertugen for den nµrmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte d en endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven a f Leiningens Descendens erklµredes for arveberettiget, medens Baronesse BXlows Krav ligesom H ertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at k alde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og f°re Grevskabets Skjoldmµrke, den norske L°ve , sammenf°jet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kj°bte endvidere for 62,000 Rdlr. de t til Grevskabet h°rende Allodialgods, der af H°jesteret var tilkjendt Baronesse BXlow og hen des S°ster Grevinde Holck.


Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets °konomiske Forhold yderst slette. Den sidst e Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Xdeland, og i Aaret 1788 hvilede en G jµld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladels e til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allod ialgods og til Vµrkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Exis tens derved °delµgges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lill e By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smukt beliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredde r ved Foden og op ad en skraanende,med B°ge bevoxet Fjµldside. Den grevelige Residens besto d i en to Etagers Trµbygning, opf°rt udenfor Byen i Ly af en stejl klippevµg, med en endn u i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensµtninger prydet Have i gammel hollands k Stil. Frits° Jµrnvµrk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jµrn til Danmark o g leverede navnlig et stort Antal Kanoner til S°etaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aar lig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabet s Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfµstelse Xvrighedspersonerne og l°nnede dem af Ac cisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksvµrns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udf°relsen a f T°mmer.


De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, e re jµvnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laur vigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Gr evskaber? Lutter Blµndvµrk, lutter Gj°glespil til at forblµnde unge Folk med og lokke dem Pen gene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"


Han var en erklµret Modstander af Reformbevµgelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvi kling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykke r frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjµlper, man vil ikke h°re nogen Modsigels e. Skylden tillµgges Reventlow, Colbj°rnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, hente r Djµvelen alle Grevskaber, Baromer og Adelsmµnd; nu skulde vi alle blive B°nder". Han er for bitret over at skulde atlµgge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gj° re bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrµkkelse. Fanden plager B°nderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til S°nnen fremherskende barske, nµsten raa T one, som dog formildes noget ved en djµrv Lystighed, var han sikkert en brav og rettµnkende M and, omend med et vel begrµnset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergi vnes Vel.


I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har vµret "i nµsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterf°lgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar min S°n lµser dette, deres Lykkeaf ham". Til slut formaner han alle sine B°rn "ti l indbyrdes Enighed og Kjµrlighed, som er Familiens Styrke".


Grev Christian d°de 9. Oktober 1791 paa Tranekjµr stot. If°lge hans sidste Vilje bare B°nderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fµdrene Begravelse. Grevinde Elisabeth,der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, d°de 23. Januar 1803 paa Bj°rnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravk apel. De havde fjorten B°rn, af hvilke fire S°nner og fem D°tre opnaaede den modnere Alder(Femte Afsnit I).

Christian giftet seg med Elisabeth Juel, til Stamhuset Lundsgaard & Bjørnemose 17 Mai 1759, Lundsgaard - Revninge. Elisabeth ble født 4 Mai 1742 , Lundsgaard; døde 23 Jan 1803, Bjørnemose; ble begravet 7 Feb 1803, Tranekær Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1787&tree=2



lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen.
Elisabeth Juel.