Notater:

{geni:occupation} Bonde - fisker

17 Lars Jakobson Stølo, f. 1765, d. 1802. G. m. 1. Marta Ka rlsdtr.
Urong, f. 1759, d. 1800. Born: a. Jakob, f. 1785, g . Stølo. b. Anna, f.
1786, g. Meling. c. Karl, f. 1789, g . SteinsvaXg. d. Ola, f. 1791, d.
1810. e. Marta, f. 1796, d . 1807. Lars vart oppattg. m. Anna Hansdtr.
GaXsland, f. 177 3. Born: f. Larine, f. 1802. G. m. Rasmus J. Lodden. Anna
H ansdtr. er ikkje nemnd meir. Flytte truleg bort. Lars kom bort paX ein
fælsleg maXte. Han var paX Erevikneset o g reiv lyng. Etter segna kom han i
strid med Sjovat Krunene set som velte ein stein paX han medan Lars stod
under eit br att berg. Berget vart sidan kalla Larsaskorane. Det vart re
ttsak, og Sjovat, kona og sonen Sæbjørn var mistenkte, me n vart
frikjende. Lars vart obdusert, og paX skiftet etter h an, la futen fram
rekning paX obduksjonforretningen paX 16 rd l., men ekkja og formyndarane
sette seg imot at den vart te ke med i skiftet. Dei meinte at det var
ikkje dei som hadd e kravt obduksjon. I skiftet etter Marta i 1801 aXtte
buet ei lita røykstove. R esten av husa aXtte buet saman med grannen. I
buet etter Lar s er nemnt 3 kister, den eine vart sett noko høgare i taks
t enn dei andre. Lars stod seg etter maXten bra. I 1779 løys te han ut
systera sin part og vart eigar av heile bruket. H an var brukar til han
døydde. I 1803 løyste broren bruket s om før er nemnt, og var brukar til
1816.

Lars giftet seg med Marta Carlsdatter Stokkvikjo. Marta (datter av Carl Endresen Stølo og AXsa Larsdtr Stokkvik) ble født cirka 1759 , Urong, Bømlo; døde cirka 1800, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra Bømlo Bygdebok: XEtter segna var Carl son til prins Carl av Danmark. I so fall var det stor skilnad på far og son sine kår. Faren levde ved hoffet i København, medan sonen sat som leiglending på ein gardsom kongen åtte i ei avsides bygd i Noreg. Carl greidde seg likevel bra. I skiftet etter han var nettoeiga 24 rdl. So åtte han ei tømra stove som han hadde bygd sjølv. Han fostra 5 kyr, 1 kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smalar. Året etter at Carl døydde, kjøpte Åsa bruket og fekk kongeskøyte. Åsa budde hjå dottera, Synniva ?, på Urongsætre på sine gamle dagar, og som var den einaste av borna som levde att. Åsa tok ikkje vilkår då ho selde, og måtte leva av XalmisseX dei siste åra. X

49 Karl Endreson Stølo, f. ikr. 1725 -28, d. 1770. G. m. AXs a Larsdtr.
Stokkvikjo, f. 1723, d. 1801. Born: a. Synneva , f. 1752, g. Urongsætre,
Steinsbø. b. Endre, f. 1755, d. l iten. c. Endre, f. 1756, g. Urong. d.
Marta, f. 1759, g. St ølo. e. Ola, f. 1761, g. Urong. f. Alet, f. 1765,
g. Stolo. Etter segna var Karl son til prins Carl av Danmark (sjaX End re
H. Stølo). I so fall var det ikkje liten skilnad paX fa r og son sine kaXr.
Faren levde ved hoffet i Kjøbenhavn, med an sonen sat som leiglending paX
ein gard som kongen aXtt e i ei avsides bygd i Noreg. Karl greidde seg
likevel bra p aX bruket. I skiftet etter han var Nettoeiga 24 rcU. So aXtt
e han eit tømra stove som han hadde bygt sjølv. Han fostr a 5 kyr, 1
kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smaler. Karl bygsla bruket, 1/2 1. smør, 1/2
hud i 1750. I 1770 byg sla han den fjerde,parten av garden som laXg øyde,
saman me d dei 2 andre brukarane, soleis at bruket vart tredjeparte n av
garden. I 1771, aXret etter at Karl døydde, kjøpte AXs a bruket og fekk
kongeskøyte. Kjøpesummen var 45 rdl. som h o laXnte av Jon G. GaXsland mot
5% rente, aXrleg. AXsa var fo r det meste brukar aXleine til 1784. Berre i
1772 -73 fekk v ersonen Kristen Salomonson bruka helvta, men so bygsla ha
n Urongsætre og flytte dit. I 1783 skøytte AXsa halve bruke t til sonen
Ola. Denne helvta fekk seinare bnr. 6. AXret ett er skøytte ho resten til
sonen Endre. Dette bruket fekk sei nare bnr. 7. AXsa budde hjaX dottera paX
Urongsætre paX sine ga mle dagar, og som var den einaste av borna som
levde att. AX sa tok ikkje vilkaXr daX ho selde, og maXtte leva av 'almisse '
dei siste aXra. Karl var lagrettemann.

Carl giftet seg med AXsa Larsdtr Stokkvik. AXsa ble født cirka 1723 , Stokkvik; døde cirka 1801, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Carl giftet seg med Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra bygdebok fra Bømlo: XEtter segna skulle Marita vera av russisk ætt. Her i bygda vart ho kalla XRussa-MartoX. Ho vart kjend med Endre Haldorsen Gåsland på den måten at ho var kokke hjå tsaren av Russland ( antagelig Peter 1. den store) som var i sendeferd til København samstundes som Endre Haldorsen var i millitærteneste der. So bar det til at ho skulle ha barn ( som fekk navnet Karl), med dåverande prins Carl av Danmark, og for at dette ikkje skulle koma ut, vart det kunngjort for et norsk regiment av marinesoldater, som då var i København, at den som ville gifta seg med jenta skulle straks verta fri og få reisa heim. Endre steig då fram og sa seg viljug. Skal tru om Marita ble spurt, (egen kom.) Dei vart sende oppover med eit orlogsfartøy som skulle til Bergen og vart sette i land i Øklandsvågen. Marita hadde ei stor kiste med seg med grovsmidd beslag og lås. Denne kista har vore i ætta si eige til straks før siste verdenskrigen og vart kalla XRussakistoX.
Eit er visst: Endre var XmarinerX i den tida dette skulle ha hendt. I kyrkjeboka står det ikje at dei er vigde her i bygda, og Karl er heller ikkje døypt i Gåslandskyrkja.
I 1737 Fekk Endre Haldorsen Gåsland bygsla halve garden Stølo saman med Endre Jonson Innvær. Dei var brukarar i lag til 1742 Endre Jonson let Endre Haldorsen få bygsla andre helvta og.
Det vart skifte etter Endre då han døydde i 1752. Medelen var ikkje stor, berre 5 rdl. I buet var 7 kyr og kviger, 2 kalvar og 4 sauer. Av XjernfangX var ei bakstehelle, 1 øks, 1 navar, 2 spajarnog nokre ljåar. Av XtrefangX 2 færingsbåtar , 1 fiskesnøre utan stein, 4 strokkar, Xadskillige melkekiørler af bøtter, koller, stampar, kierner m.vX 1 mjølkeskåp, 1kiste utan lås, 4 sildegarn, 2 tønner havrekorn som var sådd om våren. Mannen sine gangklær var ei svart og ei kvit vadmålstrøye, ei grå og ei svart vadmålsbrok.
Ekkja melde frå at då eldste sonen, Karl, gifte seg, fekk han 2 kyr i heimanfylgje og mannen hadde Xpaa sit ydersteX vilja at dei 3 andre borna istaden for arvr skulle få 2 kyr kvar, Xog da Enken meere end gierne bifaldt saadan hendes Mands forlangende skiønt hun des aarsage liidet eller intet kand tilkomme at det overskydende naar gielden og de øvrige afkortninger er fradraget, begierede hun og hendes lougverge at bem.te 3 Børn måtte nyde, og retten tilstodsX Dette tyder på at tilhøvet i heimen og samlivet mellom dei hadde vore godt og at ho hadde vore eit Xgodmenneske.X