Notater:

{geni:occupation} RigsrXd

E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Prµbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nµrmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til h°jere Stillinger i Kirken, isµr studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, g°r det sandsynligt, at han har bes°gt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Basel¡udgaven af Saxo 1534.


Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i °vrigt gik han inden lµnge over i Statstjenesten, hvor han blev en stµrkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter n°d stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenµs Len, hvilke han begge beholdt til sin D°d.


Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade f°r og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; if°lge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefµrd.


Sµrlig er hans Navn dog knyttet til Fors°get paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afl°sning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskµftigede ham allerede f°r 1557, men sk°nt han allerede da mente at vµre langt fremme med det, og sk°nt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det fµrdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal h°jt, idet han ikke vilde n°jes med en blot mekaniskSam-menskrivning og systematisk Ordning af de µldre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstµndig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsµtninger for at l°se Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte g°re Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor µldre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.


Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god h°jtysk Oversµttelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tµnkt som en Afl°ser af den i S°nderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev f°rst udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.


E.K.s Forhold til en tysk Oversµttelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til denrimede Kong Hans Kr°nike, der optoges i Udgaven af Rimkr°niken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin XDe lege naturµ½,omtaler ham som sin Velg°rer. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fµdrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bj°rholm arvede efter den m°drene Slµgt.

Notater:

{geni:occupation} Dansk riksmarsk

{geni:about_me} http://familytreemaker.genealogy.com/users/l/i/l/Anders-A-Liland/WEBSITE-0001/UHP-1021.html

B.Brox: Kan ikke se noen sønn som heter Nils her: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I202&tree=2
--------------------
Stamfaderen, Niels Mikkelsen, omtalt 1336, var sikkert farfader til Erik Jensen Krabbe (død 1376), der 1362 blev viet til biskop i Odense af paven, og til hr. Niels Mikkelsen Krabbe til Nærum og Østergård, som var fader til biskop i Trondhjem Johan Krabbe og til Morten Krabbe til Østergård (død 1483). En af sidstnævntes sønner, Glob Krabbe til Østergård, var fader til rigsråden Iver Krabbe til Østergård (død 1561), der efterhånden sad som lensmand på Københavns Slot, Krogen og Koldinghus, og som byggede en anselig hovedbygning på Skovshoved ved Skive, der nu fik navnet Krabbesholm. En anden af Morten Krabbes sønner, Mikkel Krabbe til Vesløsegård, var oldefader til rigsråden hr. Gregers Krabbe til Torstedlund (1594-1655), der ofte benyttedes i diplomatiske sendelser, og som 1651 blev statholder i Norge. Hans søn, oberst for Hestgarden, generalmajor og hvid ridder Niels Krabbe til Hevringholm (1650-1708), enbrav og retskaffen mand, hørte til Christian V's nærmeste kreds, ligesom hans tyskfødte frue var overhofmesterinde hos dronning Charlotte Amalie. En tredje søn af Morten Krabbe, Niels Krabbe til Tandrup og Torp, var fader til magister Morten Krabbe (død 1542), der 1532 blev norsk kansler og 3 år senere deltog virksomt i Christian III's valg til Norges konge. En fjerde søn af Morten Krabbe, Mogens Krabbe til Bustrup i Salling, var fader, til den navnkundige hr. Tyge Krabbe (1474-1541). Denne var allerede 12 år gammel som »Smaadreng« hos kong Hans og passede senere kongens hunde. Han nævnes 1503 som ridder og forlenedes ca. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpå var knyttet næsten hele sit liv. Som befalingsmand i Skåne tilføjede han 1510 den svenske hærfører Aake Hansson Thott et stort nederlag ved »Fantehullet« i nærheden af grænsen. Kort efter optoges han i Rigsrådet. Senere opstod bittert fjendskabmellem ham og Christian II, der fratog ham Helsingborg. Tyge Krabbe blev en ivrig deltager i opstanden mod kongen. Straks efter Frederik I's hylding udnævntes han til rigsmarsk og fik Helsingborg tilbage. Han udfoldede nu en omfattende virksomhed og kan navnlig fremhæves som det konservative, katolsksindede rigsråds hovedfører. Efter 1524-25 at have dæmpet bondeopstanden i Skåne, hvor almuen gav ham øgenavnet »Tyge Badspyd«, slog han sidstnævnte år Søren Norby ved Lund og Bunketofte Lund og ledede så forfølgelsen mod kong Christians tilhængere. Han havde 1531 hovedskylden for, at kongens lejde blev brudt og for, at denne blev sat i forvaring på Sønderborg Slot. Hans forfølgelser mod de lutherske i Skåne bidrog til Grevefejdens udbrud 1534. Han forsøgte at samle den Skånske adel, men sluttede sig snart til grev Christoffer. Midt under slaget ved Helsingborg 1535 lod han imidlertid Kernens kanoner beskyde Lybækkerne i ryggen og bidrog derved til deres fuldstændige nederlag. Selv kastede han sig i Christian III's arme, men fra nu af var hans magt forbi, om han end tillige med Axel Brahe en kort tid var statholder i Skåne. Foruden hansædle og gudsfrygtige datter Elsebe Krabbe (1514-1578), søhelten Peder Skrams modige hustru, kendt som forfatterinde af historiske arbejder, genealogiske optegnelser og salmer, skal blandt hans sønner nævnes rigsråden hr. Erik Krabbe til Bustrup og Åstrup (1510-1564) og Mogens Krabbe til Vegholm (1513-1564).

* OCCUPATION: Rigsraad. Riksmarsk. Lehnsmand på Helsingborg Sl.
* BIRTH: 1474, Bustrup, Ramsing, Viborg
* DEATH: 23 Jun 1541, Vegholm
* BURIAL: Strøvelstorp

Kilde Per Nermo

Var 12 Xr gammel smXdreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsm°det i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved R°debro. Var 1501 lensmand pX K°benhavns slot .


I 1503 ridder. Deltog i de f°lgende Xr i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skXnske adel mod Xke Hansson Thott's svenske rytterstyrke o g t ilf°jede ham ved Fantehullet et nederlag.Kort efter udnµvnt til rigsrXd. Deltog 1512 i et rigsrXdsm°de i Halmstad og fredsm°det i Malm°. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hµrens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lXn til kongen , som fratog ham det samme Xr. Trak sig derefter krµnket tilbage til Bustrup og var en af hovedmµndene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnµvnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .


Var fra nu af det katolske rigsrXdspartis hovedf°rer. Dµmpede 1524-25 bondeopstande i SkXne og slog b°nderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kµmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod S°ren Norbys folk. Tog i 1531 i K°benhavn del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skµbne og var en af de fire danske rigsrXder, over for hvem kong Frederik I. mXtte forpligte sig til at holde kongen fangen pX livstid.


Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab pX kong Christians vegne og sad som grevens h°vedsmand pX Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i SkXne, men fjernedes kort efter i unXde. Beholdt eller fik efter K°benhavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men mXtte afstX Helsingborg slot til sin svigers°n, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skXnske adel iforliget 1539 med J°rgen Kok.

Tyge giftet seg med Anne Nielsdatter Rosenkrantz. Anne ble født cirka 1495 , Bjornholm; døde 22 Apr 1550. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I203&tree=2