Notater:

{geni:occupation} bl.a. lagmand i Norge

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:

Jens Pedersen Kjærulf var Fuldmægtig hos en af Lænsmændene paa Agdesiden.

o. 1639 blev Foged i Mandal og Robyggelaget.

2. juni 1644 blev han Stiftsskriver paa Agdesiden.

1646 fik han sin ringe Løn forbedret med Kirkens Gaard Drangsholt i Tveit mod at svare sædvanlig Skat.

8. marts 1649 søgte han om Fritagelse for denne Skat eller ogsaa Lønforbedring,
hvilken sidste han fik, og tillige blev han Tolder i Flekkerø under Tolderen Johan Vibes Fraværelse.

1650 brugte han et Segl, der i Aftryk viser en halv Ulv og en lignende paa Hjelmen samt derover Bogstaverne I. P. K.

1653 købte han sammen med Jesper Hansen Bolding i Farsund, senere Handelsmand i Christianssand, Skibet »Engelen Gabriel« tilhørende Henrik
Matisen i København og Conrad Ester i Amsterdam, hvilket af 5 fremmede Personer var indbragt til Mandals Læn, idet de foregav at have tilbagetaget det fra nogle engelske Kapere, som de havde ombragt, men Sagen forekom dog mystisk, og Lænsmanden fik Ordre til indtil videre at arrestere de 5 Personer.

5. juni 1655 blev han Tolder her med 420 Rdl. i aarlig Løn og kvitterede da Fogedembedet.

1658 døde han i Christiansand.
--------------------
Jens Pedersen Kjærulf var efter Dyrskjøt Lagmand. i Norge
og døde ved samme Tid som Faderen, altsaa o. 1655,
men dette er dog ikke helt korrekt. Han maa være indentisk
med Jens Pedersen Kjærulf, som efter antagelig at
have været Fuldmægtig hos en af Lænsmændene paa Agdesiden
blev Foged i Mandal og Robyggelaget o. 1639.
1644 2/6 blev han tillige Stiftsskriver paa Agdesiden, og
1646 fik han sin ringe Løn forbedret med Kirkens Gaard
Drangsholt i Tveit mod at svare sædvanlig Skat. 1649 8/3
søgte han om Fritagelse for denne Skat eller ogsaa Lønforbedring,
hvilken sidste han fik, og tillige blev han Tolder i
Flekkerø under Tolderen Johan Vibes Fraværelse. 1655 5/6
blev han Tolder her med 420 Rdl. i aarlig Løn og kvitterede
da Fogedembedet. 1653 købte han sammen med
Jesper Hansen Bolding i Farsund, senere Handelsmand i
Christianssand, Skibet »Engelen Gabriel« tilhørende Henrik
Matisen i København og Conrad Ester i Amsterdam,
1 Ny kgl. Saml. 4. 746.

hvilket af 5 fremmede Personer var indbragt til Mandals
Læn, idet de foregav at have tilbagetaget det fra nogle engelske
Kapere, som de havde ombragt, men Sagen forekom
dog mystisk, og Lænsmanden fik Ordre til indtil videre
at arrestere de 5 Personer.
Jens Pedersen Kjærulf underskrev sig i Reglen Jens
Pederssøn K., en Forkortelse af Kjærulf, som ogsaa i Jerslev
Herreds Tingbog er anvendt for hans Fader1, og 1650
brugte han et Segl, der i Aftryk viser en halv Ulv og en
lignende paa Hjelmen samt derover Bogstaverne I. P. K.
Han døde i Christianssand først i 16582, og hans Enke
fik 30/11 1658 Bevilling til i sin Livstid at besidde Drangsholt
mod at svare sædvanlig Skyld m. m. Efter Mandens
Død maatte hun fra sit Hus og mange smaa Børn begive
sig til København for under et 6 Ugers Ophold, medens
København var belejret af Svenskerne, at aflægge Regnskab
paa Rentekammeret. Hendes Navn var Kirsten Andersdatter
Undal, og hun var født ca. 1632, Datter af Anders
Jonsøn, Tolder i Lister, og Ingeborg Lauridsdatter Westhoff.
Ægteskabet fandt Sted ca. 1651, og 1659 ægtede hun
atter Anders Hansen Resen, Tolder i Flekkerø, født ca.
1630, død 1665, Søn af Biskop Hans Resen i København.
Hun døde ca. 1670 efterladende sig 5X7 Børn med Kjærulf
og en Søn X Peder X med Anders Resen.
De norske Personalhistorikere, Arkivar Thomle og Arkivamanuensis
Finne Grønn har meget udførligt behandlet
denne Gren af Familien Kjærulf (i Personalhist. Tidsskrift
4. IV. 163 ff. og 5. I. 124 og 252 ff.)

Familie/Ektefelle/partner: Kirsten Andersdatter Undal. Kirsten (datter av Anders Jonson og Ingeborg Lauridsdatter Westhoff) ble født cirka 1632; døde cirka 1670. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Maren Jensdatter Kjærulf ble født cirka 1651 , Christianssand; døde cirka Aug 1697, St.; ble begravet 19 Aug 1697, Domkirken.
2. Ingeborg Jensdatter Kjærulf ble født cirka 1652; døde cirka 1712, Stavanger; ble begravet 9 Des 1712, Domkirken.
3. Sofie Jensdatter Kjærulf ble født cirka 1653 , Christianssand; døde cirka 1703, Skien.
4. Anne Marie Jensdatter Kjærulf ble født , Christianssand.
5. Anders Jensen Kjærulf ble født , Christianssand; døde cirka Sep 1688.
6. Hans Jensen Kjærulf ble født , Christianssand; døde 26 Mai 1719, Sandvigen.

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged, herredsfoged i Jerslev

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:

Peder Jensen Kjærulf var vist yngste Søn af Jens Andersen i Kornumgaard. Jeg har ikke truffet ham som Ejer af nogen Del af Gaarden, men dels kan han have faaet udlagt sin Arv i andet Gods, og dels kan han tidlig have afhændet en eventuel Arvepart til Medarvinger, uden at det nu lader sig oplyse.

Det er vist ham, der 1610X11 boede i Nibstrup i V. Brønderslev Sogn og da var Kirkeværge, thi da han 1616 boede i Kornumgaard, skyldte han Kirken 34 Daler8).

Antagelig er han kommen til Kornum, da Anders Kjærulfs Enke Benedikte Porsdatter giftede sig med Oluf Munk i Attrup.

Omtrent 1627 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred, og sammen med flere andre af Egnens mere bekendte Mænd blev han 1628 fængslet af de kejserlige Tropper og sat i haard Arrest i Sæby, fordi de mistænktes for at ville fremkalde en Rejsning mod de fremmede besværlige Gæster9).

1629 fæstede han Jerslev Bro10), og i Foraaret 1635 flyttede han til Nørgaard i Sterup i Jerslev Sogn, efter at Kornumgaard var bleven solgt til Peder Galskyt11).

I denne Gaard, der var tillagt Fogedbestillingen, boede han til sin Død, som fandt Sted i Slutningen af 1655; i Sommeren nævnte Aar optraadte han endnu som Dommer, men i første Halvdel af Aaret ses han kun at have fungeret en enkelt Gang, saa han har vel da været en gammel, svagelig Mand.

Ellers fungerede i Reglen skiftevis Peder Pedersen og Niels Pedersen som Dommere, den første var hans Søn, den sidste vist ogsaa.

Peder Jensen Kjærulfs Segl viser et Skjold med et Par Kors og Bogstaverne P. I. over. Han var gift med Marin Pedersdatter, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i Hellevad Sogn og Gjertrud
Sørensdatter Kjærulf (af Ho l t e t l i n i e n ). De synes at have haft 4 Børn.

1) Jerslev H. Tgb. 17/5 1632.
2) a. St. 31/3 1642.
3) Jerslev H. Tgb.17/5 1632.
4) Aalb. Tgb. 22/2 1686.
5) Jerslev H. Tgb. 30/6 1642.
6) a. St. 5/10 1654.
7) Aalb. Skifter.22/5 1649.
8) Kirkens Regnskab.
9) Jydske Saml. I. IX 38, jvf. om Lars Dyrskjøt i »Borger-vennen« 1799 og I. Krebs: Aus
dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Gæringen bl. vendsysselske Bønder).
10) Aastrup Læns Regnsk.
11) Jydske Saml. I. IX. 32.



Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard kalder Niels Baggesen Kjærulf for Svoger (Tgb. 24/3 1639). Men da Niels Baggesen ikke kunde være gift med sit Søskendebarns (Peder Jensens Datter), maa de have været gift med to Søstre, og »svoger« maa altsaa regnes paa samme Maade som nu. (note fra Kjærulfske studier, digital udg.)
--------------------
Marin Pedersdatter Mørk. Marin eller Karin blev gift med Peder Jensen Kjærulf fra Kornumgaard

Peder Kjærulfs segl indeholdt 2 kors.

Børn:

1) Peder Kjærulf

2) Jens Kjærulf

3) Johanne Kjærulf

4) Niels Kjærulf.

Peder giftet seg med Marin Pedersdtr Mørk. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged

{geni:about_me} 18. november 1606 blev der afholdt skifte efter Jens Kjærulf og hustru. (af Kornumgaards tidskrift)

Frem til 1687 hørte Brønderlev gamle kirke under Kornumgaard. Kirken har haft stolestader med våben for Jens Andersen Kjærulf og Anna Griis (Wiki)


LIDT HISTORIE OM KORNUMGÅRD........

Her, hvor informatikcentret, kiropraktoren og børnehaven ligger, lå der tidligere en meget stor hvid gård. Øster kornum, som gården oprindelig blev kaldt - til adskillelse fra Nørre Kornum, hvor golfbanen og rideskolen i dag ligger, har en stor plads i Brønderslev historie.Kornumgård, som betyder Korngården, dannede allerede i middelalderen centrum for et større selvejende bondegårdskompleks, I 1446 hed Kornumgårds ejer Anders Bonde. Han var herredsfoged på Jerslev Tinge. Efter faderens død overtog sønnen Hans Bonde gården, men herefter står en lang række kendte personer af den kendte slægt Kjærulf, som ejere af Kornumgård. *Jens Andersen Kjærulf, der ejede gården i 1574, var giftmed den adelige Anna Griis, hvis broder var den kendte Bagge Pallesen Griis fra Hjermitslevsgård, som omkom under et mislykket atantat forsøg på Skipper Clement 1534. Ægtepar Anna og Jens Andersen Kjærulf skænkede nogle messingalterstager til Brønderslev gammel kirke. Stagerne bærer ægteparrets våbenskjold - en ulv og et vildsvin. Det menes at ægteparret blev begravet i den gamle kirke, hvor de øverste stolerækker kom til at bære deres våben. Deres søn Bagge Jensen Kjærulf overtager gården i 1615 og var for en tid værge for kirken, men fratræder den stilling efter at være kommet til at skylde kirken 48 rigsdalere. Efter kirkebogen kom han og hans søskende i økonomiske vanskeligheder, men det kan dog skyldes "Kejserkrigen" i 1627-29. Bagge Jensen Kjærulf blev med alderen mere voldelig og skal således have dræbt en tjenestepige, hvorefter han flygtede til udlandet og blev erklæret fredløs. Peder Gatskyt, dervar gift med Kirsten Kjærulf overtager gården, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav. Efterhånden kom der indviklede ejerforhold på Kornumgård og det medførte en uendelig række af retssager. Ejerskabet bevaredes dog af slægten Kjærulf og Glatskyet langt frem i tiden. En tid var Kornumgård underlagt kronen og en tid kom den under Stamhuset Birkelse besiddelse. Efterhånden som gårdens jord solgtes fra, især til Brønderslev byudvikling, stod gårdens bygning og forladt og enden blev, at civilforsvaret, som øvelse, afbrændte resten af bygningerne under stor bevågenhed. Tilbage står vi nu med historien - men tænk hvis vi kunne samle alle de mennesker, der har haft deres virke her på Kornumgård til en samtale. Så ville vi spørge dem, hvad der havde optaget dem, hvad havde deres drømme og forhåbninger været. Men, nej - det går nok ikke for de ville stå der i deres forskellige dragte og ville ikke kunne forstå hinandens sprog. Dette var en del af historien om det gamle Kornumgård. Tænk sig at der ude på vores legeplads i 1446 - for mere end 550 år siden - var en livlig aktivitet af tidens bønder og at stedet her var centrum for hele det vestlige oplands landbrug. Det fascinerende er at lige her, hvor vi i børnehaven har vores daglige gang, har fundet så mange ting sted tilbage. Tænk sig, hvad de gamle træer på legepladsen har oplevet af liv.

Jens giftet seg med Anne Nielsdatter Griis. Anne (datter av Niels Pallesen Griis og Bodil Svendsdatter Orning) ble født cirka 1524 , Slettegård; døde cirka 1605, Kornumgård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jens Kjærulf was married to Anne Nielsdatter Griis of the noble family from Slette and probably the daughter of Niels Griis (married to Bodil Svendsdatter Orning), who in 1505 together with her father Palle Griis lived in Ø. Mellerup in the parish of Jerslev , and who in 1545 was accused of capital offence (Halsløsning) after the Count's War (Klementsfejden) ; Dyrskjøt says: "Fru Anne Griis of Slette, Niels Grise's daughter, Baggi Kierulff's sister" , but he has apparently by mistake written Kierulff instead of Griis, and Niels Griis had in fact a son called Bagge, supposedly named after Niels Griis' brother Bagge, who lived in the neighbourhood of Kornumgaard, namely on Hjermeslevgaard, and became known for his attempt to kill Skipper Clement - an attempt - for which he had to pay with his own life.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen havebåret deres våbener.

Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534.

Notater:

{geni:occupation} Gaardbonde på "Kornumgaard" i Vester Brønderslev, Kornumgård

{geni:about_me} Kilde: Carl Klitgaards Kjærulfske studier, Kornumgaardlinien, s. 34

Anders Jensen Kjærulf, Søn af ovennævnte Jens Andersen

Kjærulf, ejede ved Midten af det 16. Aarh. i hvert Fald en Del

af Kornumgaard og boede der4. Han nævnes (af Dyrskjøt)

1534, boede en Tid i Børglum Bispestols Gaard, Kjølskegaard,

Hallund Sogn og var i Aarene omkring 1540 Foged i Jerslev

Herred5. Da han ikke. nævnes som Selvejer i Præsteindberetningen

af 1568, var han formodentlig død for denne Tid; hans

Eftermand som Foged, Peder Jensen i Kjølskegaard, nævnes

15546. Hans Hustrus Navn kendes ikke og Antallet af hans

Børn heller ikke, men han synes i hvert Fald at have haft 1

Søn, Jens Andersen Kjærulf, og 3 Døtre, at hvilke Døtrene omtales

først, da vi hurtigst er færdige med dem.

1. . . . Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Thomsen i Kongensgaard

i V. Brønderslev; han anføres 1568 (Præsteindberetningen)

som Ejer af en jordegen Gaard, som han vel har

faaet med sin Hustru.

2. . . . . Andersdatter Kjærulf kaldes 1568 (Præsteindb.) »Jens Kierulffs

Søster« og havde da en Bondegaard »som hendes

egen«. Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted

(Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard

til Admiral Peder Munk1. Peder Mørk var Søn af Herredsfoged

Hans Mørk i Saltumgaard (Hvetbo H.) og Halvbroder

til den senere Herredsfoged Vogn Hansen Mørk i Saltum.

3. Anne Andersdatter Kjærulf var gift med Anders Skriver (se S.

11) i Hals Fogedgaard, men er vel næppe identisk med den

Anne Andersdatter, der havde Livsbrev paa nævnte Gaard

af Abbed Anders Andersen i Vidskøl Kloster, kgl. Stadfæstelse

15. Aug. 1558.
--------------------
Owned, by mid 16th century, at least a part of Kornumgaard where he also resided . According to Dyrskjøt he lived in 1534 in the Børglum episcopal residence, Kjølskegaard in the parish of Hallund and around 1540 bailiff in Jerslev district . As he is not mentioned as a freeholder in the ministers report of 1568, it is to be assumed that he was dead by then. His successor as bailiff, Peder Jensen in Kjølskegaard is mentioned in 1554 . The name of his wife is not known, nor is the number of children.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anders Jensen Kjærulf nævnes 1534, og var ca 1540 herredsfoged i Jerslev Herred. Han boede først i Børglum Klosters gård Kølskegård i Hallund sogn, men omkring 1550 i Kornumgård (V.Brønderslev sogn). 1543 fik han kongelig bevilling til at beholde sin halvdel af V.Hebbelstrup i Hallund sogn for samme afgift som før Klemensfejden (hvor nævnte gård konfiskeredes af Kronen som så meget andet bøndergods efter fejden). Anders Jensen Kjærulf synes afgået som herredsfoged før 1554, muligvis død dette år eller før. Hans hustru, hvis navn ikke kendes, var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk af Kølskegård.

Af Anders Jensen Kjærulfs børn kendes følgende: En datter gift med Anders Thomsen i Kongensgård i V.Brønderslev, en datter, der i Præsteindberetningen 1568 betegnes som Jens Kjærulfs søster, Anne Andersdatter Kjærulf (gift med Niels Andersen Kjærulf), og Jens Andersen Kjærulf. (CK6-)

Anders Jensen Kjærulf boede en tid i Børglum Bispestols gård Kølskegaard og var omkring 1540 herredsfoged i Jerslev herred, men var vist død før 1568, da han ikke nævnes som selvejer i præsteindberetningen. Han var sandsynligvis gift med en datter af Peder Jensen i Burholt og Anne Nielsdatter Mørk og arvede med hende en halvgård af Vester Hebbelstrup.

Den halvdel af V.Hebbelstrup, som han ejede, og som han antagelig havde fået med sin hustru, blev som andet selvejer-bøndergods forbrudt i Klemensfejden 1534, men han købte gården tilbage af Kronen og fik 1543 et sålydende kongebrev:

"Vi Christian, med Guds Naade (etc) gør alle vitterligt, at efterdi denne Brevviser Anders Kierul i Kornum haver nu ladet handle med Os om en halv hans Bondegaard og Gods i Vester Hebelstrup, som Niels Andersen nu paaboer, liggendes i Hallund Sogn i jerslev Herred udi Vor Land Nørrejylland og haver derfor været udi Vort Minde, da haver Vi af Vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under og tillader, at forskrevne Anders Kierul og hans Arvinger maa og skulle have, nyde, bruge og beholde forskrevne halve hans Bondegaard Vester Hebelstrup med dens rette Ejendom og Tilliggelse saa firi og for saadan landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden Fejde her i Riget begyndtes; dog saa, at han og hans Arvinger skal være Os og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, huld og tro og aarligen til gode Rede af forskrevne halve Bondegaard og Gods gøreog give til Os og Kronen saadan landgilde, Tynge og Afgift, som plejer og bør at gøres og gives før Fejden begyndtes.

Thi forbyder Vi alle osv.

Givet udi Vor Købstad Aalborg. Mandagen næst efter Sct. Laurentii Dag (dvs. 10.august) Aar 1543. Under Vort Signet".

1543 beboedes denne gård altså af en Niels Andersen, der muligt har været en søn af Anders Kjærulf; men 1579 beboedes den af en Thomas Jensen, der endnu 1606 anføres i V.Hebelstrup. Han tiltaltes 1612 af Lars Wilsen i den anden V.Hebelstrup gaaeard for resterende tiende for 1606 og 1607. (...)

Gårdens historie efter Anders Kjærulfs død o. 1550 er uvis, men antagelig er gården gået i arv til hans døtre, af hvilken en var gift med Anders Thomsen (Vognsen, vist senere til Stensbæk i Bindslev sogn) i Kongensgaard i V.Brønderslev sogn, en anden med Peder Hansen Mørk i Musted, og Anne Andersdatter, død 1625, gift med Anders Skriver, død 1589, begravet i Hals kirke. Boede i Hals Fogedgaard og var fader til rådmand i Aalborg Jens Andersen Hals (død 1627), ridefoged til Aastrup Anders Kjærulf Andersen i V.Brønderslev (død før 1613), Anne Andersdatter, gift med Jens Andersen Juel, død o. 1614, boede i Hals Fogedgaard, og Johanne Andersdatter, boede 1630 og 1636 i Sæby som enke efter Laurids Jensen i Krogen i V.Brønderslev.

Anders giftet seg med Pedersdatter Mørk. Pedersdatter (datter av Peder Jensen "i Burholt" og Anna Nielsdatter Mørk) ble født cirka 1505. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} NN Pedersdatter var antagelig datter af Peder Jensen i Burholt i Ø.Brønderslev sogn, og søster til Jens Pedersen i Burholt.

Mother Anne Nielsdatter Mørk

Notater:

{geni:about_me} Slettegård er/var en lille hovedgård i Hjortdal Sogn i Vester Hanherred, lidt nordøst for Hjortdal Kirke. Slettegård ligger ved Slette Å, hvor der også har været en vandmølle, mellem landsbyen Hjortdal og SvinkløvKlitplantage. De ældst kendte ejere var i midten af 1400-tallet af slægten Griis. De oprindelige bygninger nedbrændte i 1842 (Wiki).

Slette-slægten havde gården Slettegård i Hanherred der i dag hedder Svinkløv Plantage. Den første af slægten var Anders Griis, der nævnes i Jylland i 1450. Deres skjold viser et sort svin på hvid baggrund (Wiki).

1537 ejede Niels Pallesen Griis til Slette ejede Jordegods paa Mors.

1537 og 1545 Nævnes han sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Hanherreds Ting.

1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard.
1546 tiltaltes han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv, der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter GriisXernes Morbroder Mads Bagge i Abildgaard.

Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller selvejer bønder, der havde betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (dvs.: akkordere) med Halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom.

Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum S. (Horns H.)

1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes
1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning.
1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og 1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.

Niels giftet seg med Bodil Svendsdatter Orning cirka 1545. Bodil (datter av Svend Madsen Orning, til Eget og Maren Sørensdatter Munk) ble født cirka 1505; døde cirka 1576, Slettegaard /Rævdal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Bodil var iflg. Dansk Adels Aarbog 1907 d. af Svend Ottesen (Orning) til Eget

og Anne Vognsdatter Vognsen af Stenshede (død 23 Apr 1578, begr. i Tolstrup).

Bodil Svendsdatter var enke 1556. Gift med Niels Griis til Slette 1532-45. (DAA1907-).

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Despite the DAA source, if one examines the probable birth dates of Bodil and her supposed parents/grandparents, it shows there are difficulties with this construction. Another version of Bodil's ancestry has been attached to Niels' profile.

--------------------

An alternative construction of Bodil's ancestry


......................
1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes 1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning 1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.