Notater:

{geni:occupation} Godsfoged, Forpagter, Foged over Helgeland. Bodde først på Torget, senere på fogedgården Nord - Herøy. Hans barn tok det gamle slektsnavn Richert., Fogd på Helgeland mellom 1646 og 1668, foged, Foged, Bailiff, Fogd på Helgeland, Fogd i Helgeland

{geni:about_me} '''Jesper Hansen (Rickertsen)'''

Aner kjent tilb. til ca. 1350. 9 barn

Henning Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX, side 169 m.fl.

Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres

Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj

Født i Svendborg antagelig omkring 1610, og var sandsynligvis den af de to brødre, som Christian IV. i 1622 beordrede optaget på sit nyoprettede >ridderligt Akademi for unge adelsmænd< i Sorø, hvor der, bortset fra bogkundskaberne, undervistes i dans, fægtning og ridning, og hvis formål det var at uddanne fremtidige, højere embedsmænd. Bro-Jørgensen skriver, i >Svendborg Købstads Historie<, I, s. 134 ff., at grunden til at han blev optaget i det kongeligeakademi i Sorø skulle være, at hans fader nød en vis anseelse, men mere sandsynligt er det nok, at kongen har været bekendt med hans adelige herkomst, og desuden besøgtes akademiet af 70-90 unge adelige fra Slesvig og Holsten. Desærdeles ugunstige tider for handelen i Svendborg var muligvis årsag til, at Jesper Hansen i begyndelsen af 1640'erne rejste til Norge hvor han fra 1647-68 var foged i Helgeland (mellem Brønnøysund og Bodø), med bopæl på Nord-Herø ud for Mosjøen i det daværende Alstahaugs præstegæld. Den 21. august 1655 ses >Jesper Hansen, foged på Helgeland< at have taget borgerskab i Bergen, selvsagt for at drive handelsforretninger på denne by. Hans fogedbestalling blev fornyet 28. september 1655, og kgl. konfirmeret 16. oktober s.å.; sit sidste regnskab som foged på Helgeland undertegnedes af (hans værbroder) Peter Christoffer Broch, som fik fogedbestalling 30. maj 1668, og følgelig er Jesper Hansen død eller fratrådt nogen tid i forvejen. Nogen antydning af at han døde på Helgeland findes ikke, derimod taler sandsynligheden for, at han er rejst andet steds hen, og da flere af hans døtre senere blev gift i Bergen og Sogndal i Sogn, ligger det nært at antage, at han er identisk med den Jesper Hansen, som i 1670'erne var godsfoged og forpagter på Kaupanger (135 km. nordøst for Bergen); denne antagelse lader sig dog nemt forklare. Fra 1660 boede som amtmand over Nordlandene Preben von Ahnen på øen Dønnes på Helgeland (30 km. nord for Herø), i ægteskab med fru Karen Vind, en datter af rigsråden Iver Vind, som fra 1636 til sin død 1658 havde ejet Kaupanger, hvorefter hans (Iver Vinds) enke, fru Helvig Skinkel, og deres fælles barn, Karen, besad dette gods i uskifte. Til foged og godsforpagter på Kaupanger havde fru Helvig først haft Bernt Nagel fra 1658-62, og derefter fra 1662 dennes svoger, Anders Søfrensen Heiberg (han boede 1664 på Talle i Lyster og kaldtes da udtrykkeligt forpagter af Kaupanger gods), til han 18. maj blev sorenskriver i Indre Sogn. Der blev således kort efter vakance i forpagterembedet i Kaupanger, og Preben von Ahnen var, som medarving, selvsagt interesseret i at få dette besat med en velstående og habil mand. At hans øjne kunne falde på Jesper Hansen var derfor naturligt nok, thi Jesper havde fået megen velstand med sin hustru,og til hans kvalifikationer iøvrigt havde Preben personlig kendskab. Dertil kom yderligere, at Preben omgikkes med planen om, selv at overtage Kaupanger gods efter hans svigermoder, fru Helvig's død, og da denne indtraf i 1668, fik han, af sin hustrus medarvinger, skøde på godset den 2. juli s.å. Det må siges at være vel tilrettelagt, at Preben von Ahnen engagerede sig med fogeden på Helgeland som forpagter på Kaupanger, og at det virkeligt forholdt sig således, lader sig også bevise. Som foged på Helgeland forsynede nemlig Jesper Hansen regnskaberne med sit private segl (våben), som viser en, >mod højre vendt væbnet arm med sværd<, omskrevet af hans fulde navn, og nu beror i det heibergske Museum i Sogndal (umiddelbart syd for Kaupanger), et på blik malet våben, som tidligere har hængt i Kaupanger kirke, og som viser nøjagtigt samme mærke med bogstaverne J.H.S. (Jesper Hans Søn) og årstallet 1677. Til bevis kan endvidere anføres, at det selvsamme mærke var anbragt på et, fra samme kirke, i museet beroende alterklæde, på hvilket ses Jesper Hansen's og sidste hustrus mærker med årstallet 1684; i henhold til modtagne oplysninger eksisterer dette klæde dog ikke mere. S.H. Finne-Grønn skriver i Norsk Slektshist. Tidsskrift, Bd. I (1928), på siderne 69 til 71, at Jesper Hansen's fader, borgmester i Svendborg 1619-35, Hans Richartsen's (Rickertsen) herkomst >hidtil hviler i fuldstændig mørke<, og videre, >det er her fristende at gætte på, at borgmesteren kan have været en søn af hr. Rickert Adriansen, der i mange år var sognepræst til Ørlandet ved Trondhjem, hvor han levede endnu i 1597<.Denne hypotese er dog forkert, eftersom Jesper Hansen's våben ses at være identisk med det paysen-rickertsenske adelige våben, og han derfor beviseligt tilhørte den fremtrædende købmandsslægt Paysen-Rickertsen i Flensborg. JesperHansen ægtede ca. 1647 på Tjøtta (35 km. vest for Mosjøen), Margrethe Falch, der var datter af hans forgænger, den velhavende foged på Helgeland, Peter Jacobsen Falch, efter hvem skiftet sluttedes i marts 1649. Jesper Hansen's hjem bar, som det fremgår af hans skifte, tydeligt præg af sin hustrus families velstand. Uden at komme nærmere ind på dette, i kulturhistorisk henseende interessante bo, skal her alene nævnes, at Jesper Hansen besad portrætter af Margrethe's faster, Margrethe Jacobsdatter Falch, og dennes ægtefælle, borgmester i Trondhjem Jan Robertsen, af hendes fastermand, foged i Romsdalen, Anders Iversen, ligesom der var malerier af Jesper selv, hans hustru Margrethe og>tre store kontrafejer< af hans børn samt af Jesper's broder, hr. Richard Hansen og dennes hustru; iøvrigt var der en række konge- og dronnigeportrætter. Kort efter Margrethe Falch's død på Tjøtta ca. 1660, hun døde sandsynligvisi barselseng med datteren, der fik hendes navn, ægtede Jesper Hansen Karen Eriksdatter Blix (født i Hammerdal 14. november 1620), datter af hr. Erik Eriksen Blix og dennes anden hustru, Elisabeth Pedersdatter, som overlevede ham og ved kongebrev af 30. oktober 1650 fik gården Sikås som enkesæde. Som forpagter på Kaupanger sad Jesper Hansen til sin død, der indtraf 25. maj 1678, sandsynligvis sidst på året 1677, idet det førnævnte blikskjold, med årstallet1677, selvsagt er blevet forfærdiget til begravelsen i kirken, som skik og brug var. Skiftet i hans dødsbo blev holdt på Kaupanger fra 19. juni til 4. juli 1678, men registreringen var foretaget lige efter hans død, og selve opgøret er da udsat til en årstid, hvori de fraværende og tildels fjerntboende arvinger kunne få en bekvemmere adkomst. Boet blev opgjort til en nettoformue på 11.342 rdl. (plus uvisse 1.230 rdl.), hvoraf halvdelen tilfaldt enken, medens den anden halvdel deltes efter loven mellem hans ni børn eller deres arvinger.15 I skiftet etter Jesper Hansen på Kaupanger i 1678 ble netto formuen på 11342 Rdl. + 1270 Rdl. i rede mynt av edle metaller, videre 9 store sølvkanner, 4 mindre sølvkanner, 5 dusin sølvskjeer, 9 sølv tallerkener, 7 forgylte belter og en hel del annet. Rikelig med kobber og messing, og mye over 100 tinnfat og tinntallerkener. Der var pene møbler og meget dekketøy og sengeklær som vanlig på storgårdene.16 Skifte 19 jun. 1678, Kaupanger.17,14.

Kjelder:

Gudrun Johnson: Høibo: Slekten Falkener, Falch, Falck (Oslo 1962), s. 167

Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 624-626

Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. 458

Skifte frå 19. juni til 4. juli 1678

http://www.slekt.net/tng/familygroup.php?familyID=F1972&tree=1

http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I23656&tree=IEA
--------------------
fogd i Helgeland

Foged paX HaXgoland 1647-68 & senere paX Kauanger i Sogn

Fog i Romsdal 1646, Fogd i Helgeland fra 1647. Senere godsfogd og forpakter
på Kaupanger.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jesper giftet seg med Margrethe Pedersdatter Falch cirka 1647, Tjøtta. Margrethe (datter av Petter Jacobssøn Falch og Anne Jonsdatter, på Tjøtta) ble født 1 Jan 1627 til cirka 1 , Tjøtta, Nordland, Norway; døde 1 Jan 1659, Torget. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Peder Jespersen, (Richart) ble født 9 Nov 1647 , Nord-Herø, Helgeland.; døde 3 Nov 1714, København..
2. Hans Jesper Richart, (Richert) ble født cirka 1649; døde cirka 1704, Øvre Telemarken..
3. Jacob Jespersen Richard ble født 2 Feb 1650 , Namdal, Norway; døde 7 Mar 1732, Laugen.
4. Abel Jespersdatter Rickert ble født 1 Jan 1651 , Bergen, Hordaland, Norway; ble døpt , Trondheim; døde 1 Jan 1683, Trondheim, Sor-Trondelag, Norway; ble begravet 1 Jan 1683, Nidarosdomen, Bispe gate 11.
5. Margrethe Jespersdatter Rickert ble født cirka 1659 , Nord Herøy, Herøy, Helgeland, Nordland, Norge; døde cirka 1694 til cirka 1678.

Jesper giftet seg med Karen Eriksdatter Blix cirka 1660, Herøy. Karen (datter av Erik Eriksson Blix og Elisabeta Pedersdatter) ble født 14 Nov 1620 , Hammerdal, Strömsund, Jämtland, Sweden; ble døpt cirka 1628; døde 6 Apr 1702, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 11 Apr 1702, Korskirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Lisbeth Jespersdatter Sunborg ble født cirka 1662; ble døpt cirka 1662 , Herøy; døde cirka 1704.
2. Isach Jespersen Richart ble født cirka 1662; døde cirka 1693.
3. Gjertrud Jespersdatter ble født 7 Nov 1664 , Herøy, Møre og Romsdal, Norway; døde 28 Nov 1695, Korskirken Bergen Bergen Norway; ble begravet 5 Des 1695, Korskirken Bergen Bergen Norway.
4. Peder Jespersen

Notater:

{geni:occupation} Borgermester i Svendborg, Danmark, Borgermester, Fyn i Danmark, borgermester, Borgermester Flensborg, Borgemester i Svedborg, Fyn

{geni:about_me} '''Hans Rickertsen''', Bürgermeister in Schwenburg, Dänemark.

* (s) 1580
X 24.05.1635 in Svendborg

Vater: Rickert Petersen
Mutter: Jngeborch Mattisen

Beruf: seit 1619 bis 1635 Bürgermeister in Svendborg
Notizen zur Person: Nachkommen s.a. Gether Band I S. 631

Kind:
Jesper Hansen
* ca. 1613 in Svendborg/Dänemark, X 1677 in Kaupanger/Norwegen
oo ... mit Margarethe Falsch.

Signatur: 14203
Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de
Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P14203


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

'''Hans Rickertsen'''

Forvalter, foged på Helgeland, senere på Kaupanger. Godsfoged og forpagter på Kaupanger. Førte det paysenske våben. Også anf. som s. av Rickert Adriansen

Født ca. 1575, antagelig i Flensborg, og nedsatte sig i begyndelsen af 1600-tallet som købmand i Svendborg, hvor han 1619 blev valgt som den ene af byens to borgmestre; han havde sandsynligvis da været rådmand (af hvilke der som regel var seks) forinden, eftersom Svendborgs borgmestre oftest blev valgt fra >rådets midte<, og tillige måtte være velstående købmænd >fra byens bedst købmandsfamilier<. Sammen med den anden borgmester, Mikkel Enevoldsen, rådet,kæmnerne og >de 24<, der repræsenterede borgerne, udarbejdede og redigerede han en ny bylov, der indeholdt 41 artikler af hvilke de 11 vedrørte reglerne for jord- og havebrug (bymarkerne, græsning, indhegning m.m.), med bøder tilborgere, der overtrådte eller forsømte disse. I 1631 ejede han byens største fartøj, en 16 kommercelester stor skude, med hvilken han sejlede mur- og tagsten til København, hvor Christian IV. var ved at opføre bl.a. Nyboder og Rosenborg slot, men allerede i 1620 havde han leveret 246.550 mur- eller tagsten til kongens byggerier. Iøvrigt importerede han og andre af byens købmænd mange varer af luksuskvalitet, som gik til de fynske herregårde; selv i de første 2 år af Kejserkrigen (1625-29) importeredes der forarbejdede silkestoffer for 117 rigsdaler, drikkeglas og kander for 27 rdl. og nürnbergsk kram for 10 rdl.; desuden importeredes rosiner, figen og lignende i mindre mængder. Som bevis på at Hans Rickertsen nød en vis anseelse ses, at kongen i 1622 gav ordre til at optage en af hans sønner i sit, i Sorø, nyoprettede >Ridderligt Akademi< for unge adelsmænd, hvor der, bortset fra bogkundskaberne, undervistes i dans, fægtning og ridning. Det har formodentlig været sønnen Jesper, der blev optaget i Sorø, da hans ældre broder, Richard, senere blev rektor ved Svendborg latinskole og derefter kapellan i Snøde på Langeland, hvorfor han vel ikke havde brug for disse specielle kundskaber. Hans Rickertsen døde i Svendborg 24. maj 1635, endnu medens han var borgmester i byen; hans hustrus navn og dødsår kendes ikke.(10)

10. Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 497

1) Henning Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX, side 169 m.fl.

2) Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres

Fra Hans Rickertsen nedstammer slægtsforsker Bjarne Bidstrup - se http://bidstrup.cc/slaegt/

http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I32616&tree=IEA

Hans giftet seg med NN Richertsens. NN ble født cirka 1580 , ukjend. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Købmand i Tønder, Amtsskriver og kjøpmann i Flensborg

{geni:about_me} '''Rickert Petersen'''

* (s) 1550

Vater: Peter Rickertsen
Mutter: Marine Peters
oo 01.06.1567 in Flensburg mit Jngeborch Mattisen, * (s) 1550, X 04.05.1581 in Flensburg. St. Marien.

Lebensphasen:
Wohnort: seit 16.06.1588 siehe Lebensphasen-Memo in Flensburg.
zog Peter Rickertsen aus seinem Hause zu Rickert Petersen.

Kinder:
1) Mattis Petersen
X 26.07.1584 in Flensburg

2) Anna Petersen
* (s) 1570, X 31.12.1604 in Flensburg
oo 04.09.1597 in Flensburg mit Jurgen Tuxen.

3) Diedrich Rickertsen
* (s) 1570

4) Hans Rickertsen, Bürgermeister in Svendborg
* (s) 1580, X 24.05.1635 in Svendborg

Signatur: 7226
Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de
Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000356.htm#P7226


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

'''Rickert Petersen'''

Slægtstraditionen tro blev han købmand i Flensborg, hvor han 1. juni 1567, i St. Marie kirke smst., ægtede Ingeborg Mattisen. Hun var hans anden hustru. Rickert Petersen nævnes i Flensborg 1610; han døde 1611.9

Kjøpmann i Flensburg. 5 barn. (Halling bd.1, s.76) Iflg neste kilde 5 eller 6 barn, han lister opp seks. (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd. 1, s. 385, person A.93

Amtskriver i Vordingborg, senere Købmand

1) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998

2) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj

Købmand i Flensborg 1610. Han har været gift tidligere. Andetsteds er oplyst at han er Købmand i Tønder.

Barn: Rickert, Matthis, Anna, Dietrich, Paul, og altså muligens Hans.

Rickert giftet seg med Ingeborg Mathiasdatter (Mattisen, Mathieses) 1 Jun 1567, Flensborg Sankt Marie Kirke, Germany. Ingeborg (datter av Mathias Hansen og Anna Hansdatter) ble født cirka 1545 , Flensburg, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 4 Mai 1581, Flensburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hun var Rickert Petersens anden hustru, og døde i barselseng i Flensborg, den 4. maj 1581

Hun var mannens 2. ektefelle. Døde i barselseng. (Kilde: Jan Tuxen, jan. 00 om Jesper Hansens aner og etterkommere)

Notater:

{geni:occupation} Kjøpmann, Rådmann, Kemner, rådmann, Flensborg

{geni:about_me} '''Peter Rickertsen''' Ratsherr in Flensburg, Germany

* (s) 1525
X 19.08.1593 in Flensburg

Vater: Carsten Rickertsen
Mutter: Metta (Marine) Frese
oo ... mit Marine Peters, * (s) 1530, X 05.02.1574 in Flensburg.

Lebensphasen: Beruf:seit 1553 Ratsherr in Flensburg

Notizen zur Person: Quelle Reinhusen Seite 7: 1565, Jan. 1 wart Peter Rickertsen van Pawel van Allveld und Hinrick Rantzow up der Straten vorwundet.

Quelle Reinhusen Seite 43: 1593, Aug. 19 starf Peter Rickertsen, Radtsherr.

Kinder:
1) Leneke Rickertsen
X 30.03.1589 in Flensburg
oo 17.06.1580 in Flensburg mit Jost (der Jüngere) Nienkarck.

2) Ingeborch Rickerts
X 27.10.1590 in Flensburg
oo 1/2 12.10.1572 in Flensburg mit Asmes Jacobsen (Festersen), Ratsverwandter in Flensburg.
oo 2/1 14.08.1580 in Flensburg mit Jurgen Schulte, Karckswar.

3) Rickert Petersen
* (s) 1550
oo 01.06.1567 in Flensburg mit Jngeborch Mattisen.

Signatur: 7187
Forscher: © /http://www.adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de
Weiter zu: http://www.adelby.com/html/p000397.htm#P7187


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Begik i 1552 i Neumünster et drab, men betalte mandebod.

1) Ejvind Andersen Christensen Gedcomp-fil 10111a 15. jan 1998.

2) Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj.

I 1552 under en reise til Neumünster kom han i skade for å drepe en person, men inngikk forlik med familien til den drepte. 1 sønn og 4 døtre. (Halling bd.1, s.75) Jan Tuxen skrev i jan. 00:
Var ligesom sin fader og farfader købmand i Flensborg og drev, som disse, en omfattende handel med okser, der hovedsagelig blev opkøbt i Jylland og derfra drevet ned gennem Slesvig-Holsten og videre til Sydtyskland eller Holland,hvor de blev solgt. Det var antagelig på en sådan rejse, at han i 1552 i Neumünster begik et drab, efter hvilket han dog, ved at betale en klækkelig mandsbod, opnåede et gunstigt forlig med den dræbtes familie, men da han frygtede, at Christian III.'s stedmoder, enkedronning Sophie i Kiel, datter af hertug Bogislaw X. af Pommern og enke efter Frederik I., ville give sine embedsmænd ordre til at beslaglægge hans okser og andre ejendele, p.gr.a. boden, der skulle betales til landsherren, havde han henvendt sig til kongen (Christian III.) og bedt denne om at mægle. I efterfølgende skrivelse dateret Nyborg, den 4. marts 1553, og stilet til amtmanden i Flensborg, Jaspar Rantzau, synes kongen dog at være af den opfattelse, at boden tilkom ham, som konge og herre, men hvis han alligevel ikke havde ret til denne, mente han det bedste ville være, om Peter Rickertsen lod retten i Neumünster afgøre sagen. (her følgerbrevveksling mellem konge, amtmand og enkedronning). 1553 var Peter Rickertsen blevet rådmand i Flensborg, hvilket ses af, at han som sådan, den 27. august dette år, sammen med borgmester Marthen Schulte, pastor Nicolaus Johannis, kirkeværgen Thomas Koelundt og flere andre borgere, underskrev en kontrakt med orgelbyggeren Barthold Hering i Lybæk om levering af et nyt orgel til 700 mark lybsk, til St. Marie kirke i Flensborg. 1557 var han i overhængende fare, da han på gaden havde bedt en berygtet slagsbroder, Jost Brodersen, om at betale en gæld, hvorfor denne havde truet ham med et >Zündrhor< (gevær), så han måtte flygte ind i sin moder Marine Karstens' hus; han har dog muligvis været et hidsigt gemyt, for den 1. januar 1565 var han i klammeri med Pawel van Alleveld og Hinrick Rantzow og blev af disse >up der Straten verwundet<. Ved en proces, som arvingerne efter Lütke Naamen, den 27. maj 1575, førte forat få dennes testamente erkendt ugyldigt, repræsenterede han, sammen med sin yngre broder Carsten, magistraten i Flensborg, og ved den lejlighed omtales de begge som rådmænd; ved statholder Heinrich Rantzau's indgriben, forblev testamentet dog gyldigt. 1577 var han tilsyneladende næstældste medlem af Flensborg byråd, for da der skulle vælges ny borgmester efter den afsatte Peter Pomerening, stemte han lige efter den anden borgmester og rådmand Harder Vake. 1581 nævnes han som kæmner, da en ny galge skulle bygges. Ifølge Reinhusen, Nr. 849, og en håndskrevet genealogi af O.H. Moller, gik Peter Rickertsen af på grund af sin høje alder. Fra foråret 1551, da hans moder var flyttet indi Hans Goldtschmidt's hus, som hun da havde købt, havde han boet i sine forældres smukke ejendom ved Søndertorv, men flyttede senere ind i sin søn Rickert Petersen's hus, hvor han døde den 19. august 1593 (Reinh. 963): >starf Peter Rickertsen Radtsherr.< Hans hustru, Marine Peters, af ukendt herkomst, døde allerede den 5. februar 1574 (Reinh. 230).(6)

6. Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87)

1553 var Peter Rickertsen blevet raadmand i Flensborg, hvilket ses af, at han som saadan, den 27. august dette aar, sammen med borgmester Marthen Schulte, pastor Nicolaus Johannis, kirkeværgen Thomas Koelundt og flere andre borgere, underskrev en kontrakt med orgelbyggeren Barthold Hering i Lybæk om levering af et nyt orgel til 700 mark lybsk, til St. Marie kirke i Flensborg. (611) 1557 var han i overhængende fare, da han paa gaden havde bedt en berygtet slagsbroder, Jost Brodersen, om at betale en gæld, hvorfor denne havde truet ham med et "Zündrhor" (gevær), saa han maatte flygte ind i sin moder Marine Karstens' hus, (612) (se Ingeborg Rickerts eller Clawse s (A. 63)); han har dog muligvis været et hidsigt gemyt, for den l .januar 1565 var han i klammeri med Pawel van Alleveld og Hinrick Rantzow og blev af disse "up der Straten verwundet". (613)
Ved en proces, som arvingerne efter Lütke Naamen, den 27. maj 1575, førte for at faa dennes testamente erkendt ugyldigt, repræsenterede han, sammen med sin yngre broder Carsten, magistraten i Flensborg, og ved den lejlighed omtales de begge som raadmænd; ved statholder Heinrich Rantzau's indgriben, forblev testamentet dog gyldigt.
1577 var han tilsyneladende næstældste medlem af Flensborg byraad, for da der skulle vælges ny borgmester efter den afsatte Peter Pomerening (se Tavle VIII.), stemte han lige efter den anden borgmester og raadmand Harder Vake. 1581 nævnes han som kæmner, da en ny galge skulle bygges (Reinh. 397): 29. oktober 1581 - "wart ein nie Galge gebuwet vor Flensborch, item do was Peter Rickertsen kemerher."
Den 26. juli 1591 var, ifølge raadsprotokollen i Flensborg , Peter Rickertsen's gerning som raadmand til ende, idet der, paa denne dag, i stedet for ham og raadmændene Claus Thor Smede og Claus Wendt, valgtes følgende raadmænd: Gerdt von Mehrfeldt (gift med Peter Rickertsen's kusine, Ingeborg Rickerts eller Clawses), Marcus Schröder, og Otto Schulte (gift med N. N. Paysen). Ifølge Reinhusen, Nr. 849, og en haandskrevet genealogi af O. H. Moller, gik PeterRickertsen af paa grund af sin høje alder.
Fra foraaret 1551, da hans moder var flyttet ind i Hans Goldtschmidt's hus, som hun da havde købt, havde han boet i sine forældres smukke ejendom ved Søndertorv (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 267), men flyttede senere ind i sin søn Rickert Petersens hus, hvor han døde den 19. august 1593 (Reinh. 963): 19. august 1593. - "starf Peter Rickertsen Radtsherr." Hans hustru. Marine Peters, af ukendt herkomst, døde allerede den 5. februar 1574 (Reinh. 230):
5. februar 1574. - "starf Peter Rickertsen Frowe Marine."
Børn. 1) Rickert Petersen eller Rickertsen 2) Anna (Anneke) Rickerts 3) Carstine Rickerts 4) Ingeborg Rickerts 5) Magdalene (Leneke) Rickerts.

Peter giftet seg med Marine Peters. Marine (datter av Peter) ble født cirka 1525 , Flensberg, Germany; døde 5 Feb 1574, Flensburg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 216

Notater:

{geni:occupation} Borgermester, Tønder-DK, Tønder

Mathias giftet seg med Anna Hansdatter. Anna ble født cirka 1522 , Tønder, Syddanmark, Denmark; døde cirka 1600. [Gruppeskjema] [Familiediagram]