Notater:

{geni:occupation} Kurfurste i Sachen från 1586, Hertig i Sachen 1586-91

{geni:about_me} *Christian Prinz von Sachsen.
*Member of the House of Wettin.



==Links:==

*[http://www.thepeerage.com/p11139.htm#i111384 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3302 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_I,_Elector_of_Saxony English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_I._(Sachsen)_ Deutsch]
*'''Elector of Saxony:''' reign 1586-1591
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104540 Augustus] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/311715669240001482 Christian II]

--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_I_of_Saxony

Christian giftet seg med Sophie Hohenzollern, Kurfürstin zu Sachsen 25 Apr 1582, Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR). Sophie (datter av Johann Georg von Brandenburg, Kurfürst og Sabine Hohenzollern, Kurfürstin zu Brandenburg) ble født 6 Jun 1568 , Schloss Zechlin; døde 7 Des 1622, Schloss Colditz; ble begravet 28 Jan 1623, Schloss Freiberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Wikipedia:

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_von_Brandenburg_(1568%E2%80%931622)

--------------------

http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_of_Brandenburg

Sophie of Brandenburg

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jump to:navigation, search

Princess Sophie of Brandenburg

Electress Sophie of Saxony

Sophie of Brandenburg (6 June 1568, Zechlin castle, Rheinsberg X 7 December 1622, Colditz Castle), was a Princess of Brandenburg and by marriage Electress of Saxony. She was the regent of Saxony during the minority of her son (from 1591).

Contents

[hide]

* 1 Biography

* 2 Descendants

o 2.1 Biographical accounts

* 3 External links

[edit] Biography

Sophie was a daughter of the Elector of Brandenburg John George (1525X1598) by his second marriage with Sabina of Brandenburg-Ansbach (1548X1575), daughter of Margrave George of Brandenburg-Ansbach.

On 25 April 1582 in Dresden, Sophie married Elector Christian I of Saxony (1560X1591). On her wedding day, Sophie was 14 years old, and only a year later she had her first child.

After the death of her husband, who died at the age of only 31, Sophie, together with Duke Frederick William I of Saxe Weimar, became Regent of the Electorate for her eldest son.

Sophie was an orthodox Lutheran, and fought against crypto-Calvinism in Saxony. After Christian I's death in 1591, she had the Calvinist Chancellor Nikolaus Krell, an opponent of Lutheran orthodoxy, imprisoned at the Königstein Fortress, and in 1601 had him executed at the Dresden Neumarkt. In allusion to the pious widow Judith in the Book of Judith, the orthodox Lutherans thereafter celebrated her as "Judith of Saxony".

As a widow, Sophie lived in the so-called "Fraumutterhaus" in Dresden or in Castle Colditz. She had her own gold coins ("Sophie ducats", Sophiendukaten) minted; she also had the old Franciscan church in Dresden again readied for divine service (1599X1610), which after her was called the Sophienkirche. The "Duchess's Garden" (Der Herzogin Garten) also takes its name from Duchess Sophie.

[edit] Descendants

By her marriage, Sophie had the following children:

* Christian II (1583X1611), Elector

m. 1602 Princess Hedwig of Denmark (1581X1641)

* John George I (1585X1656), Elector of Saxony

m. 1604 Princess Sibylle Elisabeth of Württemberg (1584X1606)

m. 1607 Princess Magdalene Sibylle of Prussia (1587X1659)

* Anna Sabine (*/X 1586)

* Sophie (1587X1635)

m. 1610 Duke Francis I of Pomerania-Stettin (1577X1620)

* Elizabeth (1588X1589)

* Augustus (1589X1615)

m. 1612 Princess Elizabeth of Brunswick-Wolfenbüttel (1593X1650)

* Dorothea (1591X1617), Abbess of Quedlinburg

[edit] Biographical accounts

* Franz Blanckmeister: Kurfürstin Anna Sophie von Sachsen: eine evangelische Bekennerin, Barmen [um 1891]

* Franz Otto Stichart: Galerie der Sächsischen Fürstinnen; Biogr. Skizzen sämmtl. Ahnfrauen d. Königl. Hauses Sachsen. Quellengemäß dargest., Leipzig 1857

* Ute Essegern: Fürstinnen am kursächsischen Hof, Leipziger Universitätsverlag, 2007

[edit] External links

* http://www.neumarkt-dresden.de/nikolaus-krell.html

* http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=16340

Preceded by

Agnes Hedwig Electress of Saxony

1586X1591 Succeeded by

Hedwig of Denmark

This page was last modified on 1 April 2010 at 10:29

--------------------

Christian I, Elector of Saxony

From Wikipedia, the free encyclopedia

In Dresden on 25 April 1582, Christian married with Sophie, daughter of Johann Georg, Elector of Brandenburg. They had seven children:

Christian II (b. Dresden, 23 September 1583 - d. Dresden, 23 June 1611), successor of his father as Elector.

Johann Georg I (b. Dresden, 5 March 1585 - d. Dresden, 8 October 1656), successor of his brother as Elector.

Anna Sabine (b. Dresden, 25 January 1586 - d. Dresden, 24 March 1586).

Sophie (b. Dresden, 29 April 1587 - d. Stettin, 9 December 1635), married on 26 August 1610 to Duke Franz I of Pomerania.

Elisabeth (b. Dresden, 21 July 1588 - d. Dresden, 4 March 1589).

Augustus (b. Dresden, 7 September 1589 - d. Naumburg, 26 December 1615), married on 1 January 1612 to Elisabeth of Brünswick-Wolfenbüttel. This marriage was childless.

Dorothea (b. Dresden, 7 January 1591 - d. Quedlinburg, 17 November 1617), Abbess of Quedlinburg (1610).

Sofie (6 June 1568 X 7 December 1622), married in 1582 to Elector Christian I of Saxony
--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_of_Brandenburg

Notater:

{geni:occupation} Kurfurste i Sachen 1553, Kurfurste i Sachen från 1553

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p11295.htm#i112948 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2927 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus,_Elector_of_Saxony English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/August_(Sachsen)_ Deutsch]
*'''Elector of Saxony:'''' Reign 9. July 1553 X 11. February 1586
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Moritz-von-Sachsen/5424917371870068252 Maurice] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Christian-I-Kurfurst-von-Sachen/6000000003827359120 Christian I]


--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus,_Elector_of_Saxony

Augustus giftet seg med Anna Oldenburg, Kurfürstin zu Sachsen 7 Okt 1548, Torgau, Sachsen, Deutschland(HRR). Anna (datter av Christian III af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Dorothea Askanier, Dronning af Danmark og Norge) ble født 22 Nov 1532 , Haderslevhus; døde 1 Okt 1585, Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR); ble begravet 11 Okt 1585, Freiberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prinsessa

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10555.htm#i105544 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3022 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_of_Denmark English][http://da.wikipedia.org/wiki/Anna_af_Danmark_(1532%E2%80%931585)_ Dansk] [http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen_(1532%E2%80%931585)_ Deutsch]


--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_of_Denmark

Notater:

{geni:occupation} Jan Jerzy Hohenzollern (Jan Jerzy Brandenburski), Kurfurste i Brandenburg 1571-98, Elector of Brandenburg

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10293.htm#i102927 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2906 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/John_George,_Elector_of_Brandenburg Wikipedia]
*'''Elector of Brandenburg:'''Reign 1571X1598
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Joachim-II-Elector-of-Brandenburg/4256545493770064385 Joachim II Hector] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Joachim-III-Friedrich-von-Brandenburg-Ansbach/6000000001480249149 Joachim III Frederick]

Johann giftet seg med Sabine Hohenzollern, Kurfürstin zu Brandenburg 12 Feb 1548, ,Letzlingen,Saxony,Prussia. Sabine ble født 12 Mai 1529 , Ansbach, Brandenburg-Ansbach, Deutschland (HRR); døde 2 Nov 1574, Crossen an der Oder,, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble begravet 21 Okt 1607, Cölln an der Spree, Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11139.htm#i111381 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2954 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Sabina_of_Brandenburg-Ansbach Wikipedia]

Notater:

{geni:occupation} Konge: Danmark 1534-1559, hertug Holstein, Konge av Danmark (1534-1559) og Norge (1536-1559), kung från 1534, Kung i Danmark 1534-1559 och Norge 1537-1559, King of Denmark and Norway 1534-1559, Dansk kung 1534-, Konge i Danmark 1534-59

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102274 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=2628 Geneall]
*[http://www.kingsofdenmark.dk/king38.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian3 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-3-1503-1559/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign Denmark 1534X1559 Norway 1537X1559 Coronation 12. August 1537, Copenhagen
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] '''Successor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II]
*'''Duke of Holstein and Duke of Schleswig''' 1523X1559 till 1533 with Frederick I, since 1544 with his brothers [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
>'''Predecessor''' [http://www.geni.com/profile/index/4104333 Frederick I] and [http://www.geni.com/people/index/4104123 Christian II] '''Successor''' [http://www.geni.com/people/index/4104556 Frederick II] with [http://www.geni.com/people/index/6000000003675614083 John "the Elder"] and [http://www.geni.com/people/index/4215402871660053888 Adolf]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_3 Dansk]

Christian established Lutheranism as the state religion in all his
dominions, defeating a strong Roman Catholic opposition and confiscating
the lands and properties of the church. He expanded the Danish fleet,
centralized the internal government, annulled the electoral status of the
Danish king by asserting the hereditary right of his line to the Danish
crown, and raised Denmark to a position of power. He was succeeded by his
son Frederick II.

Christian 3. blev f°dt i 1503 pX Gottorp Slot og d°de i 1559 pX Koldinghus. Han var µldste s°n af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.


I 1520 blev den unge Hertug sendt ud pX en st°rre rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. PX rejsen deltog han i den ber°mte rigsdag i Worms i 1521, og m°det med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk pX Christian. BXde han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugd°mmerne som gl°dende lutheranere.


Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medf°rte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-Xrige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosµtter sig pX Haderslevhus.


Det er tµnkeligt, at Christians stµrkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsµtningsforhold til det katolsk dominerede RigsrXd. I hvert fald modsatte RigsrXdet sig Frederik I's °nske om at indsµtte Hertug Christian som statholder i Danmark.


I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s d°d i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gX barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indr°mmelse mod lutherdommen. Et betµnkeligt RigsrXd udsatte kongevalget til Xret efter, og Danmark var i den efterf°lgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev f°rst overvundet, da RigsrXdet n°dtvungent anmoder han om at overtage denledige kongetrone efter LXbecks angreb pX Danmark i 1534.


Under pXskud om at ville genindsµtte Christian 2. som konge besatte LXbeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den °stlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhµngere havde endnu kun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.


I september rejste Skipper Clement borgere og b°nder til opr°r i det nordlige Jylland XÇô men f°rst i december blev Christian 3. i stand til at sende en hµr af landsknµgte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkµmpe opr°ret. Bondeopr°ret blev slXet ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hµlene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrXdte ham.


I forXret 1535 kunne hµren sµttes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afg°rende sejr over LXbeckerne i slaget ved Xksnebjerg den 11. juni. PX omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussisk flXdestyrke, under ledelse afPeder Skram, over LXbeck's flXde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afg°rende for udfaldet af Grevens Fejde XÇô men f°rst da den 33-Xrige Christian Xret efter indtog K°benhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen Xt rige.
Efter kongens indtog i K°benhavn gik tyske officerer fra begge sider i forb°n for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og mXtte love aldrig igen at sµtte foden pX dansk jord.


Skipper Clement slap knap sX nXdigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt pX fire stejler og pX hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.


Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere Xrsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han °nskede at styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnµvnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gµlden til den store hµr af landsknµgte.


Martin Luther lyk°nskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke vµre oph°rt med at forf°lge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indf°rt i Danmark.


Efterf°lgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med RigsrXdet og den loyale danske adel indtil sin d°d pX Koldinghus den 1. januar 1559. RigsrXdet og adelen bevarede til gengµld sin magt og indflydelse.


Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.


_________________


Christian 3. f°dtes 1503 pX Gottorp som µldste s°n af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans f°rste hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en lµngere rejse i Tyskland. Her overvµrede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der pXvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gift i 1525, fik han og Dorothea Haderslev og T°rning len til underhold, og her gennemf°rte han straks reformationen, hvilket °gede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsrXd nµrede.


Ved Frederik 1.s d°d i 1533 var rigsrXdet forpligtet til at vµlge en af hans s°nner til konge. Den katolske del af rigsrXdet var imod Christian, men en fl°j med rigshofmesteren Mogens G°ye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugd°mmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugd°mmerne, hvor han pX egne og sine br°dres vegne modtog arvehyldning.


En herredag i K°benhavn skulle afg°re kongevalget, men endte med at udskyde valget et Xr; i mellemtiden skulle rigsrXdet regere. Den lutherske adel med Mogens G°ye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i K°benhavn og Malm° og tilb°d Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt pX det foreliggende grundlag ville fX meget svµrt ved at hµvde sig mod rigsrXdets og adelens flertal.


I sommeren 1534 angreb LXbeck hertugd°mmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjµlland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de f°lgende Xr afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i K°benhavn i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionssp°rgsmXlet, forholdet mellem konge og rigsrXd, kronens finanser, tronf°lgesp°rgsmXlet og forholdene mellem Danmark pX den ene side og hertugd°mmerne og Norge pX den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fµngsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indf°relse af den lutherske kirkeordning, ligesom der Xbnedes mulighed for beskatning af kirken, der nµsten helt havde undgXet krigens hXrde skattepXlµg.


Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en hXndfµstning og et valgbrev for Christians toXrige s°n Frederik (2.) som tronf°lger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis pX grundlag af de realpolitiske muligheder; man s°gte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens °konomi gennem inddragelse af bispe- og efterhXnden ogsX klostergodset. Tronf°lgesp°rgsmXlet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige µndredes. RigsrXdet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. ved at kongens kansler, der hidtil havde vµret i kongens personlige tjeneste, nu skulle vµref°dt medlem af rigsrXdet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionssp°rgsmXlet gik herredagen radikalt til vµrks.


Fµngslingen og afsµttelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i K°benhavn havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne iborgerkrigen blev de svage *stµnder, borgerne og b°nderne.


I religionssp°rgsmXlet lagde herredagen rammerne, og i de f°lgende Xr udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prµdikanter og blev i forXret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religi°se indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, sX var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uµndret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmµnd, men sognegrµnser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sogneprµster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhXnden l°sladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim R°nnow nµgtede at godkende forandringen og d°de i sit fµngsel.


Kronens °konomi s°gtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 bet°d en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. NXr kongemagten alligevel kunne gennemf°re reformen skyldtes det, at h°jadelen gennem medlemsskabet af rigsrXdet fik faktisk forret til de store og vell°nnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der pX grund af lenenes fµrre antal mistede indtµgtsmuligheder.


Christians forhold til halvbr°drene ordnedes i 1544 ved at hertugd°mmerne deltes mellem Christian og br°drene Hans og Adolf pX en sXdan mXde, at den formelle samh°righed mellem kongerige og hertugd°mmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Br÷msebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian mXtte opgive alle forbund med kejserens fjender, indr°mme nederlµnderne handelsrettigheder i Danmark og lempe °resundstolden for dem; pX sin side opnXede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et l°fte om, at kejseren ikke ville st°tte sin svoger Christian 2.s arvinger militµrt. I takt med den udenrigspolitiske afspµnding kunne man nu gennemf°re reduktioner af militµret, kun flXdemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode prµget af betydelige reformer pX en lang rµkke omrXder og af en konsekvent gennemf°rt politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhµver kongens ligprµdiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfµrdighedssans som hans vµsentligste karaktertrµk.


Christian 3. d°de 1. januar 1559 pX Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian giftet seg med Dorothea Askanier, Dronning af Danmark og Norge 29 Okt 1525, Lauenburg, Sachsen-Lauenburg, Deutschland(HRR). Dorothea (datter av Magnus I von Sachsen-Lauenburg, Herzog og Katharine Welf, Herzogin zu Sachsen-Lauenburg) ble født 9 Jul 1511 , Lauenburg, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 7 Okt 1571, Sønderborg, Schleswig, Danmark; ble begravet cirka 1581, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} drottning, Princess of Saxony (Sachsen-Lauenberg)

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102275 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2727 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningdorothea3chr Burial] In Danish
*[http://runeberg.org/dbl/4/0306.html Biografi] In Danish
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_of_Saxe-Lauenburg English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Dorothea_von_Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg Deutsch ][http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg Dansk]

Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.


Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel.


Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus.


1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning.


Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.


Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner.


I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket.


Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n.


Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her.


Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser.


Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.


Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Invalid baptism temple code: Jriver.
Invalid endowment temple code: Jriver.

Notater:

{geni:occupation} Kurfurste i Brandenburg 1535-71

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10234.htm#i102336 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2642 Geneall]
*'''Elector of Brandenburg''' 1535X1571
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104286 Joachim I Cicero] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4256579394210070288 Johann Georg]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Joachim_II_Hector,_Elector_of_Brandenburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Joachim_II._(Brandenburg)_ Deutsch]

Joachim giftet seg med Magdalene von Sachsen, Wettin, Kurfürstin zu Brandenburg 6 Nov 1524, Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR). Magdalene (datter av Georg "der Bärtige" von Sachsen og Barbara of Poland) ble født 7 Mar 1507 , Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 25 Jan 1534, Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Links:

Thepeerage: http://thepeerage.com/p11139.htm#i111387

Geneall: http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=2669

English:

http://en.wikipedia.org/wiki/Magdalena_of_Saxony

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Magdalene_von_Sachsen_(1507%E2%80%931534)

--------------------

Magdalena of Saxony

From Wikipedia, the free encyclopedia



Spouse Joachim II Hector, Elector of Brandenburg

Issue

John George, Elector of Brandenburg

Barbara

Elisabeth

Friedrich, Archbishop of Magdeburg

Albrecht

Georg

Paul

House House of Wettin

House of Hohenzollern

Father George, Duke of Saxony

Mother Barbara of Poland

Born 7 March 1507

Dresden

Died 25 January 1534 (aged 26)

Magdalena of Saxony (7 March 1507 X 25 January 1534) was Margravine of Brandenburg, its "Electoral Princess", the Electoral equivalent of a crown princess.

She was the daughter of George the Bearded, Duke of Saxony and his wife Barbara. Magdalena's maternal grandparents were Kazimierz IV Jagiellon and his wife queen Elisabeth of Austria, daughter of Albert II of Germany.

She was a granddaughter of the Elisabeth aforementioned,mother of the Jagiellonians, queen of Poland, who had claimed the Duchy of Luxembourg in 1460s as being the younger daughter of the last Luxembourg heiress Elisabeth of Luxembourg, Queen of Bohemia. Though by no means an heiress of her grandmother, she was intended to wed the heir of her grandmother's older sister. Joachim (1505X1571), the future elector of Brandenburg, was the eldest son and heir oftheir current claimant of Luxembourg, Joachim I, Elector of Brandenburg (1484X1535), the eldest son and heir of the late Margaret of Thuringia (1449X1501), Dowager Electress of Brandenburg, herself the eldest daughter and heiressof Anna, Duchess of Luxembourg and William of Saxony, Landgrave of Thuringia.

Magdalena was thus married, at Dresden, on 6 November 1524, to her second cousin's son Joachim Hector, the future Elector of Brandenburg. Their son was the future John George, the future Elector of Brandenburg. After Magdalena's death which occurred well before Joachim ascended the electorate, Joachim II Hector married Hedwig Jagiellon, daughter of King Sigismund I of Poland.
--------------------
Magdalena was Joachim's 1st Wife.

Magdalena of Saxony (7 March 1507 X 25 January 1534) was Margravine of Brandenburg, its "Electoral Princess", the Electoral equivalent of a crown princess.

She was the daughter of George the Bearded, Duke of Saxony and his wife Barbara. Magdalena's maternal grandparents were Kazimierz IV Jagiellon and his wife queen Elisabeth of Austria, daughter of Albert II of Germany.

She was a granddaughter of the Elisabeth aforementioned,mother of the Jagiellonians, queen of Poland, who had claimed the Duchy of Luxembourg in 1460s as being the younger daughter of the last Luxembourg heiress Elisabeth of Luxembourg, Queen of Bohemia. Though by no means an heiress of her grandmother, she was intended to wed the heir of her grandmother's older sister. Joachim (1505X1571), the future elector of Brandenburg, was the eldest son and heir oftheir current claimant of Luxembourg, Joachim I, Elector of Brandenburg (1484X1535), the eldest son and heir of the late Margaret of Thuringia (1449X1501), Dowager Electress of Brandenburg, herself the eldest daughter and heiressof Anna, Duchess of Luxembourg and William of Saxony, Landgrave of Thuringia.

Magdalena was thus married, at Dresden, on 6 November 1524, to her second cousin's son Joachim Hector, the future Elector of Brandenburg. Their son was the future John George, the future Elector of Brandenburg. After Magdalena's death which occurred well before Joachim ascended the electorate, Joachim II Hector married Hedwig Jagiellon, daughter of King Sigismund I of Poland.