Notater
Treff 601 til 650 av 20,230
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 601 | BESIDDELSER: Brahesborg og Laurvig | Treschow, Willum Frederik (I74733)
|
| 602 | BESIDDELSER: Broholm og Arreskov | Skeel, Jørgen Ottesen (I92108)
|
| 603 | BESIDDELSER: Damp | Qualen, Louise von (I95875)
|
| 604 | BESIDDELSER: Damp og B°gsted (Astrup S) TITEL: Kammerjunker 1801 | Qualen, Henning Bendix von (I68155)
|
| 605 | BESIDDELSER: Dytteb°l med Kronsgaard | Rumohr, Asmus (I70726)
|
| 606 | BESIDDELSER: Grevskabet Hardenberg-Reventlow TITEL: Greve Hofjµgermester, 1872 Kammerherre | Holck-Hardenberg-Reventlow, Carl Ludvig August Rudolph greve (I68153)
|
| 607 | BESIDDELSER: Grevskabet Knuthenborg | Knuth, Adam Christopher Knuth greve Knuth greve Knuth-Knuthenborg (I47477)
|
| 608 | BESIDDELSER: Holstenshuus og Langes°e | von Holstein, Godske Ditlev (I91714)
|
| 609 | BESIDDELSER: Holtenklinken, Hemmelmark og Stubbe Han skrev sig til Holtenklinken og boede her fra 1697 til 1709, og Hemmelmark (1692-1697) og Stubbe i Riseby sogn. Han var 1692 dansk Kammerjunker og Expektance som LandrXd og 1701 amtmand iSlesvig Domkapitel og 1705 LandrXd igen. Han blev 1709 hvid Ridder og var KonferencerXd 1722 og blev sX GeheimerXd. | Reventlow, Ditlev (I65419)
|
| 610 | BESIDDELSER: Kniephaussen, Baret TITEL: Greve af Laurvig, Ridder af elefanten, GeheimerXd | Danneskiold-Laurvig, Ferdinand Anton (I20630)
|
| 611 | BESIDDELSER: Leitzen | Knuth, Joachim Friedrich von 1 (I91705)
|
| 612 | BESIDDELSER: S°bygaard pX Als | von Rumohr, Detlef Asmussen til Søbogaard (I70723)
|
| 613 | Beslægtet med (TB no 17262) Jens Pedersen Grundet, præst i Ribe, f. c 1510, maXske fætter og kusine (TB)._ | Andersdatter, Sidsel (I68899)
|
| 614 | Bet 1650 and 1700 Priest in Kviteseid, Norway | Moreland, Amund-Hansson (I90982)
|
| 615 | Bilde av henne på side. 310 i bygdeboka Fjaler, Bind1 | Eiken, Cecilie Arnesdatter Arnesdatter (I95548)
|
| 616 | Bildene av Hans Lauritzen Blix og Ingeborg Svendsdatter er fra 1600-tallet, og henger i Bodin kirke ved Bodø (Ill.: fra Vårt Land via Rolf Markhus, Drammen). Hans Lauritzen Blix og Ingeborg Svensdatters datter Ingeborg Hansdatter Blix ble gift med Hartvig Arnesen Schøning. * Ifølge nye opplysninger som fremkommer i boken "Embetsmenn i Midt-Norge i tiden 1536-1660" antyder Svein Tore Dahl at Ingeborg Svensdatter kan ha andre forfedre enn Svend Andersson og Maren Hansdtr. som antydet over. Ifølge Dahl er det meget som tyder på at Ingeborg var tippoldebarn av Nils Henrikssøn Gyldenløve, ektemannen til fru Inger til Austråt. Han hadde en sønn utenfor ekteskap, og denne sønnen ble kannik i Trondheim. Hvis vi skal stole på Bondesens slektshistorie om Bugge (se referanser) og Danmarks Adels Aarbok, vil denne slektsgrenen kunne følges tilbake til den berømte danske høvdingen, Skjalm Hvide, som levde fra ca. 1030til 1121. Disse kommentarene er meddelt meg av Bjørn Markhus 29. juli 1999. | Svendsdatter, Ingeborg Kjerstin (I36298)
|
| 617 | BIOGRAFI :Dansk Biografisk Leksikon: Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, 1671-1738, officer, diplomat. * 21.6.1671 i Haderslev , d°d 1.10.1738 pX T°ll°se, begr i Radsted k. F: storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna M. Gabel (1651-78). Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brockdorff, * 1678, d°d 7.6.173 9 pX T°ll°se (gift 1 g. 1691 med kammerjunker J°rgen Skeel til Gl. Estrup, 1656-95), d. af svensk oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (1619-89) og Hedevig Rantzau. Halvbror til Anna Sophie Reventlow (1693-1743). Som s°n af storkansleren var Reventlow nµrt knyttet til hoffet. Christian V havde stXet fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenl°ve der imidlertid d°de som ganske ung. Til den jµvnaldrende Frederik IV stod han i et personligt forhold, men hans kritisk e holdning til kongen vanskeliggjorde samarbejdet. Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at s°ge uddannelse navnlig i Frankrig og England. 1690 afl°ste han faderen som amtmand i Haderslev og landrXd i hertugd°mmerne. 1699 fulgte han ham i embedet som overjµgermester der indebar tilsyn med statens skov- og jagtvµsen. Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at g°re sin indsats i kongens tjeneste. 1690 fulgte han et felttog ved Rhinen, 1692, som overtallig oberst , det danske korps i Irland og deltog n.X. i slaget ved Steenkerke. 1694 blev han oberst for et dragonregiment hjemme og hvervede s.X. pX egen bekostning et infanteriregiment til kejserlig tjeneste som han f°rte 1699 ved Rhinen under markgrev Ludvig af Baden, hans f°rste virkelige lµremester i krigskunsten. Efter Frederik IVs tronbestigelse l°ste han det betydningsful de diplomatiske hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede forhandlinger om offensiv og defensiv alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og 1700 sendtes han atter til Dresden for at fremskvnde afsendelsen af et hjµlpekorps. Reventlow deltog i det kortvarige felttog ved sydgrµsen og ledede derefter forhandlingerne med Karl XII om at forlade Sjµlland. 1701 blev han generalmajor og skulle 1702 have befalingen over rytteriet i det korps der under Chr. Gyldenl°ve gik i kejserlig tjeneste i Italien. Gyldenl°ve modsatte sig imidlertid energisk dette under trussel om tilbagetrµden, og Reventlow gik i stedet i tjeneste i den egentlige kejserlige hµr hvor han 1703 blev feltmarskall°jtnant. Prins Eugen af Savoyen satte megenpris pX ham og betroede ham ved flere lejligheder ret betydelige kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under felttoget i Bayern, bl.a. i slaget ved H÷chstXdt hvorom han skrev en interessant beretning til kongen. De f°lgende Xr deltog han i felttog i Italien hvor han 1705 blev sXret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Eugen, dels atter under Ludvig af Raden, og udnµvntes 1706 til feltt°jmester . Efter hjemkomsten udnµvntes Reventlow 1707 til general af infanteriet, den h°jeste grad Frederik IV tildelte nogen. Hermed var hans mangeXrige, afvekslende, udenlandske krigerfµrd afsluttet, og han overtog gerningen som h°jstkommanderende over den hjemmevµrende hµr. 1708-09 ledsagede han Frederik IV pX Italienrejsen, ledede i Wien forhandlingerne om hjµlpekorpsets hjemmarch og var derefter i Dresden deltager i de afsluttende aftaler om samvirken under eventuel krig med Sverige. Han sk°nnede at de politiske og militµre forhold var gunstige for en afg°relse og tilrXdede ivrigt en sXdan. Hans udnµvnelse til leder af felttoget mX anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forstXelse og ubeslutsomhed den n°dvendige st°tte. Midt i nov. 1709 stod den lille feltbµr samlet syd for Helsingborg. Reventlow pressede hXrdt pX om forstµrkninger, men navnlig om belejringsskyts til angreb pX fµstningerne Landskrona og Malm° til udvidet,sikkert rygst°d, basis for operationerne mod den fjendtlige hµr. Samtidig skyndede han pX for at fX den norske hµr til at binde en del af de fjendtlige styrker. Altsammen dog forgµves da kongen ikke viste synderlig interesse. Da vejene kort efter nytXr var blevet nogenlunde farbare rykkede Reventlow med en del af styrken mod Magnus Stenbock der stod vest for Kristianstad, kastede fjenden tilbage i SmXland og fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsX mXtte sikre sig mod frembrud fra Halland gik han mod slutningen af febr. tilbage til egnen nord°st for Lund for herfra at gX til angreb nXr forholdene ind b°d hertil. Kort efter blev han meget syg af gigtfeber, men forblev ved hovedkvarteret til han 27.2. mXtte afgive kommandoen til J°rgen Rantzau og lade sig transportere til Sjµlland. 10. 3. led hµren det nederlag ved Helsingborg som Reventlow forgµves havde pXpeget over for kongen som en mulighed. Udfaldet der blev afg°rende for hele felttoget viste at Reventlow havde set rigtigt, og ansvaret mX f°rst og fremmest placeres hos Frederik IV der kvitterede ved i april at afskedige Reventlow. Kort for slaget ved Gadebusch 1712 blev Reventlow sendt til zar Peter og Frederik II August for at formX dem til hurtigt at rykke til undsµtning for den danske hµr. Afg°relsen pX slagmarken faldt imidlertid f°r egentligt samarbejde nXedes, og kun ved yderst skarp optrµden over for zaren lykkedes det Reventlow at formX denne til at f°lge efter den svenske bµr ind i Holsten, til samvirken med den danske ved Tanning m.m. Sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator kom han til at vise da han 1713 blev overprµsident i det af Stenbock afbrµndte Altona med nµsten diktatorisk myndighed. Men baggrunden for kongens udnµvnelse af ham var nok lige sX meget ansket om at fjerne R. fra hoffet pX grund af hans modvilje mod Frederik IV s forhindelse med s°steren, Anna Sophie. PX forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og regelmµssigere end forhen. Han anlagde en havn og virkede pX alle mXder energisk for byens opkomst. Han rejste det endnu bestXende sXkaldte "Reventlow stift" og ydede personlig et betydeligt tilskud dertil. Som deltager i "Den store votering" 1718 afgav han et af de udf°rligste, bedst affattede og mest udt°mmende indlµg hvori han pX grundlag af den gode hµr og de gunstige militµr-politiske forhold bestemt rXdede til med v storkansler mX ogsX ses i lyset af hans kritiske holdning til forbindelsen, og til kongen almindelighed. Efter Kbh.s brand 1728 var han den f°rste der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirekt°r for bygningskommissionen. Her kµmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og b!ev grundigt upopulµr, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjµgermester. Han synes dog ik ke at vµre forment adgang til hoffet. R. var meget velhavende og en af landets st°rste godsejere med besiddelser i hertugd°mmerne og kongeriget. PX Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. R. lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. - Kammerherre 1698. Overjµgermester 1699. GehejmerXd 1707. Selv om han sjµldent boede pX Sandbjerg, varetog han sine b°nders interesser. Da hertugen af GlXcksborg i 1735 udstedte en forordning, hvorved han indfev, d. I. Okt. 1738 paa T°ll°se, begr. i Radsted K. Forµldre: Storkansler Conrad R. (s. d.) og I. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brock dorff f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa T°ll°se (gift 1g 1691 med Kammerjunker J°rgen Skeel til Gl . Estrup, 1656-95), D. af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (161989) gift 1g 1644 me d Susanne Amalie v. MXnster, 1618-56 (gift 1g 1636 med Oberst RXdiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau. Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til Udlandet for at s°ge Uddanne lse navnlig i Frankrig og England. 1690 afl°ste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landra ad i Hertugd°mmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen. 1692 fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragon regiment hjemme og hvervede samme Xr paa egen Bekostning et Infanteriregiment til kejserlig Tjeneste, hvilket han f°rte 1699 i Felttog ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans f°rste virkelige Lµremester i Krigskunsten. Efter Frederik IV.s Tronbestigelse l°ste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv og defensiv Alliance med Sachsen Polen mod Sverige, og n. A. (1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen af et Hjµlpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide. C. D. R. selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrµnsen og ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade Sjµlland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 ha ve Befalingen over Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenl°ve gik i kejserlig Tjenest e i Italien. Gyldenl°ve modsatte sig imidlertid energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde han selv trµde tilbage. Kongen maatte f°je ham, og C. D. R. gik i Tjeneste i den egentlige kejserlige Hµr, hvor han 1703 blev Feltmarskall°jtnant. Prins Eugen satte megen Pris paa ham og betroede ham ved flere Lejligheder ret betydelige Kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i Slaget ved HochstXdt, hvorom ha n skrev en interessant Beretning til Kongen. De f°lgende Aar deltog han i Felttog i Italien , hvor han 1705 blev saaret ved Cassano, ogved Rhinen, dels under Prins Eugen, dels atter un der Ludvig af Baden, og udnµvntes 1706 til Feltt°jmester. 1707 udnµvntes C. D. R. hjemme ti l General af Infanteriet, den h°jeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mang eaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfµrd afsluttet, og han overtog Gerningen som h°jstkom manderende over den hjemmevµrende Hµr. I 1708-09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, ledede i Wien Forhandlingerne om Hjµlpekorpsets Hjemmarch og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler om Samvirke n under eventuel Krig med Sverige. Han sk°nnede, at de politiske og militµre Forhold var guns tige for en Afg°relse og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnµvnelse til Overgeneral kom ve l f°rst umiddelbart f°r Krigsudbrudet, men som F°lge af hans hidtidige Virksomhed og Forhol d til Kongen var det givet, at han skulde kommandere Felthµren, og alt taget i Betragtning ma atte han anses for at vµre den af Generalerne, der var bedst egnet. Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthµr samlet Syd for Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstµrkninger, men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fµstningerne Landskrona og Malm° til udvidet, sikkert Rygst°d, Basis for Operationerne mod den fjendtlige Hµ r. Samtidig skyndede han paa for at faa den norske Hµr til at binde en Del af de fjendtlige S tyrker. Han blev imidlertid skuffet paa alle Punkter; Kongen syntes ikke at interesseresig s ynderlig for Felttoget og foranledigede intet af Betydning, sk°nt C. D. R. under et Bes°g, Kongen aflagde i Helsingborg, paapegede eventuelle F°lger netop som Nederlaget 10. Marts. Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i SmXland og forts atte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre sig mod Frembrud fra Halland, gik h an mod Slutningen af Febr. tilbage til Egnen Nord°st for Lund for herfra at gaa til Angreb, n aar Forholdene indb°d dertil. If°lge sin Instruks udbad han sig Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstµrket. H an opnaaede kun yderligere at irritere Kongen og skabe sig Fjender i Myndighederne i Kbh. Til al Ulykke blev han meget syg af Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27 . Febr. maatte afgive Kommandoen til J°rgen Rantzau (s. d.) og lade sig transportere til Sjµlland. Rantzau n°d imidlertid ikke den Tillid fra de undergivnes Side til F°ringen, som C. D . R. havde forstaaet at vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hµren total t slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte r°mmes. I April blev C. D. R. "forl°vet fra sin Charge" og kom ikke senere til at ud°ve egentlig militµr Virksomhed, men vedblev stedse med Interesse at f°lge Forholdene i Hµren og, naar Kongen selv gav ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsµtte sine Anskuelser. Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land meget vµrdifulde Tjenester. Ved Faderens D°d 169 9 var han blevet hans Efterf°lger i den meget indbringende Stilling som Overjµgermester, tilsynsf°rende med Landets, navnlig Statens, Skove og Jagtvµsen, og viste disse Anliggender megen Interesse. Til Hoffet var C. D. R. n°je knyttet i Christian V.s Tid. Kongen havde staaet Fadder til ha m og trolovet ham med sin Datter Anna Christiane Gyldenl°ve, der d°de som ganske ung. Til Fre derik IV. kom han som jµvnaldrende i endnu nµrmere personligt Forhold, der dog k°lnedes stµrk t af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren I7o9~Io og ved den Uvillie, han, i Modsµtning til U. A . Holstein, viste over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s S°ster Anna Sophie; baade C. D . R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa lµnge Dronning Louise levede, og slutted e sig n°je til Kongens S°skende, der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nµrede allige vel Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjµgermester. Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev forvist fra Hoffet, har dette ikke vµret for bestandigt, thi ved et Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen af 1733 , et Emne, hvorover Kongen var meget °mtaalig. C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en sµrdeles vind ende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet , myndig og virksom Dame, der °vede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham. Hun va r ham i °vrigt oprigtigt hengiven, var ham i alle Livets Forhold en trofast St°tte, men haves yg og pengegrisk. C. D. R. var en af Landets st°rste Godsejere, med store Besiddelser i Hertu gd°mmerne og i Kongeriget. Han fik oprettet Grevskabet Christiansborg (Christianssµde) og lagde Grunden til det senere Grevskab Hardenberg. Kammerherre 1698. Overjµgermester 1699. Gehejmeraad 1707. K÷nig Friedrich IV. von DXnemark ernannte am 16. MXrz 1713 Detlef Christian von Reventlow (1671 XÇô 1738) zum Altonaer OberprXsidenten. Reventlow ging tatkrXftig an den Wiederaufbau, und a ls GlXcksfall fXr Altona muX es gelten, daX Reventlow den erst 32 Jahre alten Claus Stallknec ht als Baumeister zur Seite hatte. Der Aufbau vollzog sich in geordneten Bahnen, und die Stad t erhielt durch einige hervorragende Bauten ein sehr viel ansehnlicheres Gesicht als zuvor. Z u nennen ist besonders das Alte Rathaus an der K÷nigstraXe, das Max Brauer noch Ende der zwan ziger Jahre hatte renovieren lassen und das im Bombenhagel des Jahres 1943 zerst÷rt wurde. Stallknecht war es, der die Genehmigungspflicht fXr Neubauten in Altona einfXhrte und mit de r mittelalterlichen Bauweise aufrXumte. BeischlXge sollte es in den StraXen nicht mehr geben. Unter Reventlow wurden aber auch weitere bemerkenswerte Einrichtungen in Altona geschaffen, s o von 1722 bis 1724 der neue Holzhafen XÇô heute auch Kleinschiffhafen genannt XÇô, um dessen Res taurierung man sich am n÷rdlichen Elbufer in den nXchsten Jahren wieder kXmmern will. SchlieX lich fXllt in Reventlows Amtszeit die BegrXndung des nach ihm benannten Reventlow-Stifts, da s seinerzeit gemeinsam mit der Heilig-Geist-Kapelle auf dem GelXnde der heutigenGrXnanlage B ehnstraXe/StruenseestraXe entsteht. Die Stiftung sollte Armen und Alten Wohnung und UnterstXt zung gewXhren. Erst 1892 werden diese Stiftswohnungen abgebrochen und an den heutigen Standor t des Reventlow-Stifts an der ThadenstraXe verlegt. _________________ The plundered city had to be rebuilt. In March 1713 King Frederick IV appointed Christian Detlev von Reventlow (1671-1738) as president of Altona. His task was to supervise the reconstruction program. The rebuilding program progressed very well. However, during this time Denner and his church got involved in prolonged court proceedings with Countess Benedikte Margarethe Reventlow (1678-1739)5. The Countess had made a substantial contribution towards the construction of the Dompelaar church in 1707. When Ernst Goverts died on May 8, 1728 the Countess seized the title to the church property and her husband demanded that all church records be turned over to him. The church council refused to comply with this demand. The dispute was finally resolved when Balthasar Denner promised to paint a portrait of the Countess once a year. In return Jacob Denner was allowed to preach in her church. In 1732 Count Reventlowresigned from his position in Altona and moved back to Denmark. When an opportunity presented itself Denner purchased the church and asked his congregation to provide the funds for the annual mortgage payments. The Countess had donated large sums of money for an orphanage and for Denner's Church. She asked God to reward her kind deeds by protecting her husband during the War of the Spanish Succession (1702-1712). When Reventlow returnedunharmed they regretted the great loss of money and tried to repossess the buildings. | Greve af Reventlow, Christian Detlev (I49007)
|
| 618 | BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst pX alle mXter gjennom en periode av over 25 X r . ( NSHT XXV - 4 s 317) Ulrik Frederik Gyldenl°ve var en s°n af Frederik III og Margrethe Pape . BXde fra vort lands historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenl°ve var uddannet som militµr og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til169 9 var han statholder i Norge. Efter Frederik III' s d°d 1670 kom den politiske magt i Danmark i nogle Xr i hµnderne pX triumviratet Gyldenl°ve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1 670 - 80 var Gyldenl°ve prµsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norske stats handelsforhold. Megen tid til at tage sig af Skjoldenµsholm har han nµppe haft , og han har sikkert heller ikke opholdt sigder ret meget. I sit tredie µgteskab med Antonia Augusta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a . en datter Charlott e Amalie Danneskiold-Laurvig , der 1696 blev gift med greven af Sams°e, Christian Gyldenl°ve , der var en s°n af Christian V og Sophie Amalie Moth . Gyldenl°ves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600tallet gjµstede Danmark, skild ret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.: Gyldenl°ve, skriver han, er en af de prµgtigste Stormµnd i Europa; han sµtter sin Forn°jels e i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herre r indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere. Man trµffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventiow, der her anses for a t vµre en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til a t spise paa Feltfod d. v. s. i 5 ß 6 Minutter, for lµnge, thi de strµkke sig almindeligvis ov er tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Xdselhed, tilfredsstille Smagen , Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, en d ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekj°d. Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Gane n med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors o g Pontae de eneste, en Franskmand kan vµnne sig til. Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke Xn eller to Pokaler Xl, for man gaar over ti l Vinen, som man sµtter altfor h°jt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal diss e Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men de nne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro. Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjµsterne uundgaaeligt n°dte til at t°mme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte "Welcoms". Mindet om disse Bµgre bringer mig til at skjµlve, efter hvad der ulykkeligvis hµndte mig ho s Gyldenl°ve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kj°n i Anledning af et Barns F°ds el. Tilfµldet vilde, at jeg var blandt Gjµsterne, der alle maatte t°mme to Dusin fyldte Bµgr e paa de tilstedevµrendes og fravµrendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset ove r min Fatning, thi jeg havde f°r troet at kunne t°mme St. Lorentsfloden end disse Kilder af Vin, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vµgre sig derimod, jeg maatte gi°r e som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummed e to Flasker, som enhver KavalXr maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed . Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjµlve t mere end jeg ved Synet af denne mµgtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg t°mte den,men jeg vi l ikke slutte Beretningen, thi jeg agter ikke at ber°mme mig af den Heltegjerning, jeg derpa a udf°rte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bo rdet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde stra x have forladt Landet, hvis mine Drikkebr°dre ikke havde fraraadet mig det. ________________________ Ulrik Frederik Gyldenl°ves Efterslµgt. å Friherrene af L°vendal û Greverne af Danneskiold-L°vendal û Greverne af L°vendal û Greverne Bangemann-Huygens-L°vendal û L°vens°n û Greverne af Danneskiold-Laurvig û de Ulrichsdal û Vagel de Ulrichsdal. Ulrik Frederik Gyldenl°ve U. F. Gyldenl°ve fik 21. August 1655 Naturalisationsbrev, if°lge hvilket han öog rette µgte B°rn maa for danske Herremµnd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indf°dte Xdelinge ere medforlente og benaadedeö. Ved Rangforordningen af 25. Maj 1671 tillagdes der öKongens naturlige S°nner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik GXldenl÷we erö, Rang som Nr. 1, umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, og 14. September samme Aar tillagdes ham Prµdikat af öh°je Excellenceö; han fik endvidere 29. September af sine Godser i Brunla Amt erigeret Grevskabet Laurvig, som herefter skulde holdes og agtes for det f°rste Grevskab i Rigerne, og som fik tillagt et sµrligt Vaaben, der viste öen kronet Leopard med krum, gylden Hellebard eller Strids°kse i blaat Felt med en grevelig Krone over Skjoldetö. Selv synes han ikke at have erholdt sµrligt Grevepatent og kaldes i det fornyede Eriktionspatent af 27. Februar 1692 Herr Ulrich Friderich GXldenlew, Herre til Grevskabet Laurwigen, medens der nµvnes öhans Arvinger Grever og Grevinderö. U. F Gyldenl°ves Tvillinges°nner med Sophie Urne û Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. Polsk Overhofmaskal, Kammerprµsident og Kabinetsminister, hvilken sidste if°lge kgl. Res. af 8. Februar 1687 öskulde for et µgte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdesö û blev ved kgl. Patent af 1. Maj for sig og Xgtef°dte B°rn optaget i Friherrestanden med Navnet L°vendal. Sidstnµvnte Woldemar Friherre af L°vendals S°n Marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 vµre bleven russisk Greve og ved kejserligt Diplom af 28. Februar 1741 sammen med D°trene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i Rigsgrevestanden samt 1743 arveligt Medlem af det esthniske Ridderskab. Hans S°n Generalmajor og Gesandt i St. Petersborg fik 4. August 1786 Patent som dansk Greve med Navnet Danneskiold-L°vendal. Med hans S°n Oberstlieutenant Carl Woldemar (å 1829)udd°de Slµgten Danneskiold-L°vendal. Hans S°sters°n Rutger von Bangemann Huygens (å 1885) optoges med Patent af 1. Maj 1828 i den danske Grevestand, med Navnet Bangemann-Huygens-L°vendal, men Navnet udd°de med hans som fransk Grevinde af L°vendal naturaliserede Datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe (å 1903). Den ovenfor nµvnte Carl Woldemar Greve af Danneskiold-L°vendal havde 4 uµgte B°rn: Kaptain Carl Frederik (å 1850) og S°steren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesb°ll) blev ved kgl. Res. af 28. Marts 1815 anerkendt for at maatte anses som Faderens µgte B°rn og f°re Navnet L°vens°n samt yderlig ved kgl. Res. af 11. Februar 1823 at maatte nyde adelige Rettigheder. Med Frode Waldemar L°vens°ns S°n Cand. Polyt. Wilhelm Woldemar L°vens°n (å 1915) udd°de denne Linje i Mandsstammen. I sit Xgteskab med Antonie Augusta Grevinde af Aldenburg havde Gyldenl°ve 10 B°rn (af hvilke kun S°nnen Gehejmeraad, Overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig (å 1754) fortsatte Slµgten), som ved kgl. Aabent Brev af 20. Juli 1695 skulde antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes S°n Admiral Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig (å 1783) udd°de denne Linje af U. F. Gyldenl°ves Slµgt i Mandsstammen. Udenfor Xgteskab havde U. F. Gyldenl°ve i en forbindelse med Maria Meng, en Datter af K°bmand paa Frederiksberg Ole Christenss°n og Maren Meng (Datter af Prµsident Nils Hanss°n) S°nnen Wilhelm (å 1765 som kommanderende General i Norge), der 1726 optoges i den danske Adelsstand under Navnet de Ulrichsdal med f°lgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Guld og R°dt, i 1. og 4. Felt en med 3 seksoddede Guld Stjerner belagt blaa Bjelke, i 2. og 3. Felt to krydsvis satte Guld Standarter med hvide Faner, Hjelmprydelse en gul Strudsfjer mellem 2 r°de og hvide. Han havde ikke mindre end 12 B°rn og overlevedes af tre D°tre, af hvilke den µldste Maria Elisabeth i Xgteskab med Kaptain Joachim Vagelhavde S°nnen Premltnt. og virk. Krigsraad Christian Vilhelm Vagel (å 1790) ved kgl. Brev af 25. Oktober 1782 optoges i den danske Adelsstand med Morfaderens Navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans Efterslµgt f°rtdette Navn. Familien, der kun har levet i Norge, udd°de paa Mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals S°nnes°n Fuldmµgtig Jacob Vilhelm Vagel (å 1883) De her meddelte Oversigter over U. F. Gyldenl°ves anerkendte Efterkommere, som hidtil har vµret savnet blandt Adelsaarbogens Stamtavler, fremkommer nu, saagodtsom udelukkende udarbejdet efter den af Hr. Expeditionssekretµr i Danmarks Hypotekbank, Kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske Afhandling om U. F. Gyldenl°ve og hans Efterslµgt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende paa minuti°st grundige Unders°gelser i hjemlige, offentlige og private Arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv paa Tranekµr og det L°vens°nske Privatarkiv), Studier i Statsarkivet i Dresden og Efterforskninger paa de tidligere L°vendalske Godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af Portrµtter af Friherre Woldemar L°vendal (I.) og hans Hustru Benedicte Margrethe, f°dt Rantzau og Marskal Woldemar L°vendal (II.) efter Originalerne paa Slottet Dahlen. Yderligere har samme Forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-L°vendals Selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes Rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914 Maj-Juniheftet. Forud for ovennµvnte Medd. Om Slµgten L°vendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slµgten L°vendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 û Andre Kilder: Om Carl L°vendal: Louis BobX, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff., 11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slµgten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. û Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenl°ves Efterslµgt: Familien Ulrichsdal û Vagel deUlrichsdal er udarbejdet paa Grundlag af E. A. Thomsens Afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256. Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis BobX | Gyldenløve, Ulrik Frederik (I14898)
|
| 619 | BIOGRAPHY: 1st Duke of Grafton | Fitzroy, Henry 1st Duke of Grafton (I96711)
|
| 620 | BIOGRAPHY: 1st Duke of Richmond and Lennox | Lennox, Charles 1st Duke of Richmond (I96719)
|
| 621 | BIOGRAPHY: 1st Duke of Southhamptom | Palmer FitzRoy, Charles Cleveland (I96710)
|
| 622 | BIOGRAPHY: 1st Duke of St. Albans | Beauclerk, Charles 1st Duke of St. Albans (I96716)
|
| 623 | BIOGRAPHY: 1st Earl of Plymouth | FitzCharles, Charles 1st Earl of Plymouth (I96707)
|
| 624 | BIOGRAPHY: Duchess of Cleveland BIOGRAPHY: Became Mistress of "The Merry Monarch" Charles II of Great-Britain (1630-1661 and was also the mistress of John Churchill (1650-1722). | Villiers, Barbara 1st Duchess of Cleveland (I96708)
|
| 625 | BIOGRAPHY: Duchess of Portsmouth | de Kérouaille, Louise Renée de Penancoët Duchess of Portsmouth (I96718)
|
| 626 | BIOGRAPHY: Duke of Albemarle | FitzJames, Henry 1st Duke of Albemarle (I96744)
|
| 627 | BIOGRAPHY: Duke of Berwick | FitzJames Stuart, James 1st Duke of Berwick (I96743)
|
| 628 | BIOGRAPHY: Duke of Monmouth | Scott, James 1st Duke of Monmouth (I96702)
|
| 629 | BIOGRAPHY: Duke of Northumberland | Fitzroy, George 1st Duke of Northumberland (I96713)
|
| 630 | BIOGRAPHY: In exile from 1649 - 1650 and 1651 - 1660, Died of a stroke. | Stuart, Charles II King of England, Scotland, and Ireland (I68589)
|
| 631 | BIOGRAPHY: Lord Beauclerk | Beauclerk, James (I96717)
|
| 632 | BIOGRAPHY: Nun at Dunkirk | Fitzcharles, Catherine (I96695)
|
| 633 | BIOGRAPHY: Nun at Pontoise | Fitzroy, Barbara (I96714)
|
| 634 | BIOGRAPHY: She became mistress of King James II of Great-Britain around 1665 and had further issue. | Churchill, Arabella Royal Mistress of James II (I96741)
|
| 635 | BIOGRAPHY: Singer and Actress | Davies, Mary Royal Mistress of Charles II (I96720)
|
| 636 | Birgitte Margareta Hansdatter JENTOFT CIR1678 - 1743 BIRTH: CIR1678, Borge, Vestvågøy (1668 ?) BAPTISM: (Berethe ?) DEATH: 1743, Myklebostad (Lervik), Steigen, NO NATURALIZATION: 13 Oct 1744, Skifte. 6 barn i 1. ekteskap, ingen i 2. Father: Hans Hansen JENTOFT <../d0014/g0000081.html> Mother: Maren Christoffersdatter GRAAE <../d0015/g0000081.html> Family 1 : Hartvig HARTVIGSEN <../d0000/g0000050.html> MARRIAGE: 1695 +Hartvig HARTVIGSEN <../d0001/g0000063.html> Hans HARTVIGSEN <../d0005/g0000027.html> +Margrethe HARTVIGSDATTER <../d0022/g0000062.html> Maren HARTVIGSDATTER <../d0006/g0000027.html> +Ingeborg HARTVIGSDATTER <../d0007/g0000027.html> +Christen Hveding HARTVIGSEN <../d0008/g0000027.html> Family 2 : Henrik Hansen KLÆBOE <../d0019/g0000074.html> MARRIAGE: 1729 Birgitte Margareta Jentoft Født 1678, Borge Prestegård. Død 174330. Datter af Hans Hansen Jentoft og Maren Christophersdatter Graae. Skifte 13 okt. 1744, Leervig i Engeløy, Steigen.31: «Formue 993-1-15. Gjeld 83-4-14. Arvingerne var hende ektefelle Henrich Klæboe og hendes barn (og barnebarn) av 1. ekteskap. Der er ikke nevnt fellesbarn med Henrich Klæboe.». [Gift 1° 1695 med Hartvig Hartvigsen (1664 - 1725); Gift 2° med Henrich Hansen Klæboe (1705 - 3 jun. 1770)]. Børn af Hartvig Hartvigsen og Birgitte Margareta Jentoft: 35.12. Hartvig Hartvigsen, f. 1689, d. 1735 36.12. Hans Hartvigsen, d. 1744 37.12. Maren Hartvigsdatter 38.12. Ingeborg Hartvigsdatter, f. 1705, Myklebostad., d. 1774 39.12. Christopher Hartvigsen, f. 1708, d. 1767 40.12. Christen Hartvigsen Hveding, f. 1711, d. 1767 41.12. Margrethe Hartvigsdatter, f. 1715 Birgitta har også Schanke slektens aner tilbake til Adelus Schanche født 1350 fra Svaberg | Jentoft, Berete Margareta Hansdatter (I69208)
|
| 637 | Birgitte var "ufri". Dvs. at hun var ikke av adelig slekt. Etter at manne Jon døde, giftet hun seg paX nytt med en lærer i Bergen. Familien til Jon var i strid henne og mente at hun ikke kunne arve Meløy gods siden hun var "ufri". | Nielsdatter, Berit (I75069)
|
| 638 | BIRTH: ABT 1495, av Egge (Steinkjer, NT) | Adelsten, Dorthea Håkonsdatter av Egge (I75004)
|
| 639 | BISHOP OF LUBECK | von Schleswig-Holstein-Gottorp, Christian August Fürstbischof zu Lübeck (I36088)
|
| 640 | Biskop i Bergen. De hadde 20 barn!! | Smed, Niels Pederssøn (I70343)
|
| 641 | Biskop ved Viborg Domkirke._ | Løvenbalk, Peder Thøgersen (I65128)
|
| 642 | Bjorn Anderson Kvelve was of yeoman stock. The place name "Kvelve" apparently was dropped when the family arrived in this country. Later it was resurrected and used by R. B. Anderson when he was reporting for his paper, "Amerika," on the subject of his own lecture tours in the Middle West. Whether readers belived that "Kvelve's" accounts of Professor Anderson's lectures were written by a person other than Anderson, I don't know. Because of the strong class, consciousness then existing in Norway, the von Krogh-Anderson marriage was a misalliance; however, there were perhaps other reasons why the bide's family objected to their son-in-law. Bjorn Anderson Kvelve was an able and energetic man, but he was also extremely disputatious. As a young man he went to church soley for the purpose of starting arguments outside the sanctuary over the doctrine and ritual of the state church. In 1835, Bjorn and his wife had arrived in the town of Albion, Dane County, Wisconsin from Norway. After brief stays in Rochester, New York and La Salle County, Illinois, they went to Albion in the spring of 1841. There he purchased 80 acres of land outright, he secured 40 acres on pre-emption and subsequently he purchased another 100 acres. Mrs. Anderson was the first while woman to live in the town of Albion - a pioneer settlement with its market in Milwaukee, 70 miles away Pg 21 - Norwegian Immigrants to the United States by Gerhard Naeseth, Vol 1, 1825-1843 --- He emigrated to Rochester, New York in 1836, moving in 1837 to Mission Township., LaSalle County, Illinois and in 1841 to Albion Township, Dane County, Wisconsin. He was a farmer | Anderson, Bjørn Ege Kvelve (I94568)
|
| 643 | Bjørn Oddsson er dinest kjend fraX tida 1563-1603. Han var m ellom anna skipreideutsending til kongehyllinga av Christia n 4. i Oslo 1591. At Bjørn maX ha vore uvanleg rik, skjønar ein naXr ein ser de t jordegodset dei to borna Tolleiv og Kari aXtte i 1624. ( I s. 447). | Norheim, Bjørn Oddson (I47777)
|
| 644 | Black Hammer Valley - Mar 19, 1896 - Frank Ramsdell had moved onto the Buell farm formerly occupied by George Wright. Mr. Wright will build an addition to his house and then will move to the west side of the town on the county line. January 3, 1929 - West Black Hammer - George Wright was a Mabel caller on Thursday January 10, 1935 - George Wright buried January 4, 1935 - Mr. George Wright was born February 18, 1863 in Black Hammer Township. He was the son of Thomas and Elizabeth Wright, who were born in Ireland and came to America at an early age, settling in Houston County in 1858. Mr. Wright was married in August, 1888 to Miss Jane Lee, daughter of Knute Lee of Black Hammer Township. This union was blessed with three children: Frances, (Mrs. John Peterson) who died about three years ago; Arthur who died at Harlem, MT in 1932 and Henry who is residing on the old homestead. Mrs Wright passed away in 1932. Four grandchildren also survive, namely: George and Jay Kallis; Gilman and Amey Wright. Mr. Wright was an active farmer and thresher in this community almost entirely made up of people of another nationality, his character won him the recognition which he has enjoyed. Funeral services were held on Friday from the residence at 9:30 a.m. and at 11 o'clock at the Preble Catholic Church were he was laid to rest. Father Wilson of Canton officiated. | Wright, George W. (I78013)
|
| 645 | Blandt "stifts-relationerne" om adelige i Norge og Danmark finnes opptegnelser om fam. Benkestok. S.R. innsendtes til Terkel Klevenfeldt i årene 1747-1749 ifølge pålegg til Stifts-Øvrighederne i Danmark og Norge om å gi opplysninger om alle adelige i begge riker. W. Brandt peker på at det i disse finnes ikke få feil og unøyaktigheter, men har alikevel tatt den med i boken da den inneholder adskillige interessante ting. Her finnes bl.a. et brev datert 18.01.1747 til Peder Broch Angell fra Ole Jonsen(sønn av Jon Olss og Karen Ellingstr). Her står: "(...)Søsteren Anna ved jeg ikke noget om, men den anden som hed Margaretha, hun havde en Dansk-Mand til Ægte, ved Navn Christen Olborg, og boede paa Øsund i Mælø Fierr ing." Jon redegjør så for Jon Benkestoks barn og barnebarn og skriver så: "Men paa Margarethe Benkestoks Side lever de en stor Haab udaf Quinstele." Jon henviser nok her til Margrethe Benkestoks 4 døtre. | Jonsdatter, Margrethe Jonsdatter (I75077)
|
| 646 | Blant fadderne var sorenskriver N. Holtzrod. | Brekke Ytre, Ingeborg Evensdtr (I31778)
|
| 647 | Ble båret til dåpen av dronning Kristine av Danmark Biskop i Oslo til 1580 | Berg, Frantz Clausen Bishop of Oslo (I74398)
|
| 648 | ble født den 7 Sep 1571 i Bergen Han døde den 27 Sep 1646 i Trondheim | Schielderup, Peder Jensen Biskop i Trondheim (I35364)
|
| 649 | ble født i 1580 i Tønsberg, Vestfold.7 Hun døde i 1612 i København, Danmark | Nielsdatter, Anne Nielsdatter (I35365)
|
| 650 | ble gift igjen med Farteng Matsen på Seim, senere på Enes (av Losna-ætten) og at de hadde en datter (Anna) Fartengsdatter som ble gift med Laurits Johannesen på Valen, født ca 1500, død ca 1563. | Nessa, Karen Toresdatter Kold (til Nessa Nedstrand) til til Nessa (I75007)
|