Notater
Treff 10,801 til 10,850 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 10801 | {geni:about_me} Lived at Otterstad, Modalen. Strusshamn, Askøy, 1865 Kringlebotn, Masfjorden, 1879 Bøfeten, Mostraumen, Modalen. Husmann, skomaker, los og spelemann. | Otterstad, Anders Knutson Kringlebotn, Mostraum (I84851)
|
| 10802 | {geni:about_me} lived at Otterstad, Modalen. Strusshamn, Askøy, 1865 Kringlebotn, Masfjorden, 1879 Bøfeten, Mostraumen, Modalen. | Langedal, Marta Knutsdtr. Kringlebotn, Mostraum (I60764)
|
| 10803 | {geni:about_me} Lived in Oksåsen, Nord-Trøndelag. | Bing Dons, Jens Marcussen (I64886)
|
| 10804 | {geni:about_me} Living w/husband Census year: 1875, Municipality: Sortland, Municipality number: 1870 Name of domicile: Sigerfjord, Number of persons in this domicile: 12 Name Family status Marital status Occupation Birth year Place of birth Ethnicity Ove Lochert hf g Gaardsbrug Selveier Notedriver %Fisk% 1834 %1844% Langnæs Songn Øxnes Præste n n Sofie Bergitte Lochert Hans Kone g 1830 %1846% Sortl Præste n n Oluf Konrad Lochert Son ug Hjelper Forældrene 1856 Sortl Præste n n Johan Morten Eng Lochert s ug Hjelper Forældrene 1857 Sortl Præste n n Anetta Selene La?? Lochert d ug Hjelper Forældrene 1860 Sortl Præste n n Anton Jentoft Lochert s ug Hjelper Forældrene 1864 Sortl Præste n n Rangvald Josef Lochert Son ug Hjelper Forældrene 1867 Sortl Præste n n Petra Josefine Lochert d ug Hjelper Forældrene 1872 Sortl Præste n n Olaus Karolius Lochert s ug Hjelper Forældrene 1875 Sortl Præste n n Ovedia Henryetta Axelsdatter Tjenestep ug Tjenestpige 1852 Sortl Præste n n Sedne Marie Olsen Tjenestepig ug Tjenestpige 1856 Bø Præste n n Elen Pedersdatter Tjenestepig ug Tjenestpige 1833 Kvædfjords Præste k l | Bryn, Sofie Bergitte (I63692)
|
| 10805 | {geni:about_me} Living w/wife Oline b 1807 & brother Martin b.1832 during Census year: 1865, Municipality: Bø i Vesterålen, Municipality number: 1867 Name of domicile: Eidet, Number of persons in this domicile: 17 Name Family status Marital status Occupation Birth year Place of birth Ethnicity Nikolai Lokkert hf g Gaardbruger og Selveier 1804 Sortlands Præstegjd. Oline Kristoffersdatter Hans Kone g 1807 Sortlands Præstegjd. Nils Lokkert Deres Søn ug Hjelper Faderen med Gaardsbruget 1840 Sortlands Præstegjd. Ove Lokkert Deres Søn ug Skrædderarbeide til Faderens Fortjeneste 1842 Bø Præstegjeld Bertin Olsen ug Tjenestekarl 1846 Bø Præstegjeld Serine Jensdatter ug Tjenestepige 1847 Bø Præstegjeld Anna Pedersdatter ug Tjenestepige 1816 Sortlands Præstegjeld Leonard Andersen Logerende g Fisker 1841 Hadsel Præstegjeld Berta Olsdatter Hans Kone g 1841 Lysters Præstegjeld Martin Lokkert hf g Gaardbruger og Selveier 1832 Sortlands Præstegjd. Helene Kristoffersdatter Hans Kone g 1839 Bø Præstegjeld Karoline Martinsdatter Deres Datter ug 1864 Bø Præstegjeld Halvor Eilertsen f Tjenestekarl 1814 Etnæs Præstegjeld Johannes Johannessen ug Tjenestekarl 1843 Fane Præstegjeld Marie Pedersdatter ug Tjenestepige 1848 Buxnæs Præstegjeld Karen Olsdatter e Føderaadskone 1792 Heimnæs Præstegjeld Oline Mikalsdatter Hendes Pleiedatter ug 1852 Bø Præstegjeld | Lockert, Nikolai Jentoft Nilsen (I63670)
|
| 10806 | {geni:about_me} lngeborg Akeleye, født 13/5 1741 og datter av overlods i Tønsberg Jens Werner Akeleye. Hun var av dansk adel. en stor skjønhet, men ogsaa temmelig løs av sig. Egtefolkene, som omtrent var ganske ukjendte med hverandre ved deres giftermaal. sympatiserte ikke, og det gik snart ilde. Hun indlot sig i en kjærlighetsforbindelse med den for sin usedelighet og tillike ellers ogsaa berygtede "onde greve", som han kaldtes, Conrad Danneskiold Laurvigen, der hadde insinueret sig hos egtemanden og blit en altfor hyppig gjest i hans hus. Det ulykkelige egteskap blev alt opløst 2 aar efter, i 1765, hvorefter fru Ingeborg fortsatte sin løse forbindelse med greven liketil hans død i 1783, og derefter med en ny elsker. Kilde: http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I20033 -------------------- Akeleye, Ingeborg, 1741-1804. Hun var født 13. Maj 1741 og var en Datter af Kommandørkapitajn og Overlods søndenfjælds Jens Werner A. (d. 1772 i København); Moderen hed Martha f. Bruun, I Aaret 1762 lod den unge Herman Løvenskiold (f. 1739, d. 1799 som Kammerherre), der da opholdt sig i Frankrig, gjennem en Bekjendt af sin og Akeleyes Familie, Sorenskriver i nordre Jarlsbergske Distrikt Jens Friis paa Falkensten, anholde hos Faderen om hendes Haand. Efteret gunstigt Svar vendte han kort efter hjem til Norge og saa nu for første Gang sin tilkommende Hustru, i det hun med sine Forældre paa Horten indskibede sig for at rejse til København. Han fulgte snart efter dem til Danmark, Forlovelsen blev endelig sluttet, og Brylluppet holdtes sammesteds i Begyndelsen af Aaret 1763. Efter et længere Ophold i Danmark vendte de nygifte om Vaaren tilbage til Norge og toge Ophold paa Fossum Jærnværk, hvori Løvenskiold denGang ejede Halvparten, men deres nærmeste Omgivelser mærkede snart, at de ikke syntes at passe synderlig for hinanden, i det Løvenskiold, ihvorvel en brav Mand, skal have været lidet begavet og noget hensynsløs, medens hun gjennem en forfinet Opdragelse og paa Grund af sin Skjønhed synes at have været temmelig forvænt og fordringsfuld. Under et Besøg hos hendes Forældre i Tønsberg om Sommeren 1764 traf Løvenskiold og hans Hustru tilfældigvis den som en afsin Samtids største Libertinere bekjendte Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigen, der den Gang besøgte det ham efter den ældre Broders. Død nylig tilfaldne Grevskab Laurvig, hvorhen han indbød de rejsende, som ogsaa modtoge Indbydelsen. Kort efter rejste Greven atter til København, hvor han i Marts 1765 lod den smukke Skuespillerinde, Jomfru Mette Marie Rose, bortføre fra Theatret; herfor blev han ilagt en Bod af 10000 Rdl. og forvistes til sine Godser i Norge, hvorhen han nu atter kom om Vaaren 1765. I Anledning af en forønsket Udvidelse af Fossums Circumference mod Grevens Besiddelser i Slemdal søgte Løvenskiold ham kort efter hans Ankomst; dette gav Anledning til gjentagneIndbydelser og Besøg mellem Fossum og Laurvig i Løbet af Sommeren, indtil endelig Grevens Hensigter gik op for Løvenskiold, der efter mange Ubehageligheder fik sin Hustru hjem med sig til Fossum, hvor hendes Fader, der ikke mere var Løvenskiold god, snart indfandt sig og fik istandbragt en for denne meget ufordelagtig Separationskontrakt, som dog senere blev noget ændret, hvorpaa han førte sin Datter hjem med sig til Tønsberg. Efter en med Forældrene det følgende Aars Sommer foretagen Rejse til Smaalenene var hun bleven tilbage hos Kammerherre Brockenhuus i Nærheden af Moss, men her fra fulgte hun kort efter med Sorenskriver Friis til hans Gaard Falkensten, hvorfra hun kun med Vanskelighed kunde formaas til at vende tilbage til Tønsberg. Da imidlertid Faderen i Sept. 1766 erhvervede en kgl. Bestemmelse for, at hun skulde staa under hans Værgemaal og opholde sig, hvor han bestemte, tog hun atter sin Tilflugt til Sorenskriver Friis, der hemmelig sendte hende omkring paa flere Steder i Landet, ja endog ind over den svenske Grænse for at unddrage hende Faderens Opdagelse. Paa dennes Klager blev en kgl. Kommission nedsat, der skulde undersøge den hele Sag og afhøre en Mængde Vidner. Imidlertid var Grev Danneskjold igen vendt tilbage til København, var atter kommen i Naade og var bleven udnævnt til Admiral osv.; ikke saa snart havde derfor Kommissionen begyndt sin Virksomhed, før den atter opløstes og Kongebrevet af 1766 ophævedes, hvorhos det tillodes Fruen at tage Ophold, hvor hun lystede. Grev Danneskjolds Herlighed i København varede dog kun kort; i Avg. 1770 afskedigedes han fra allesine Embeder og forvistes fra Hoffet, hvorfor han det følgende Aar atter vendte tilbage til Norge og tog Ophold paa Gaarden Rolighed i Hedrum ved Laurvig, hvorhen Fru Ingeborg Akeleye, som hun kaldtes efter sin endelige Skilsmisse fra Løvenskiold, nu ogsaa begav sig, uden at der blev noget af det Ægteskab, Greven havde lovet hende, naar hans Frue var død, hvilket allerede var indtruffet 1766. Greven døde 9. April 1783, og kort efter ægtede Fruen en svenskÆventyrer, Landraad Carl Ingmann v. Manderfeldt, der i Grevens senere Levetid havde hørt til deres Omgangskreds, og hvem Greven havde sikret en Pension, ligesom ogsaa Fru Manderfeldt efter en Proces med hans Arvinger fik sig tildømt den hende bebrevede Pengesum. De flyttede senere til København; hun døde 2. Juni 1804 i Vennersborg, han vendte tilbage til Sverige og døde i Vennersborg 1813. Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. VI, 596 ff. Molbech, Hist.-biogr. Saml. S. 134 ff. Deichmanske Bibl.s Diplomsamling Fasc. XXXII. H. J. Huitfeldt-Kaas. Conrad Danneskiold Laurvigen se [http://img.kb.dk/iti/11/pdf/iti_11_0044.pdf] | Manderfeldt Akeleye, Ingeborg Jensdatter (I36045)
|
| 10807 | {geni:about_me} Lods Oldermand. Kilde: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup 1970 (side 6, 8). | Qvalvogen Ruus, Lars Nielsen (I15530)
|
| 10808 | {geni:about_me} Lorents fikk bygselbrev på bruket (33 Kløvtveit bnr 1), men istedet for å drive det giftet han seg med Johanna som da var enke med gård i Austgulen. Lorents flyttet da dit for å drive bruket der istedet og Kari, hans mor, drev derfor Kløvtveit fram til 1772. Gulenboka, Ivar Kleiva, (Gulen Kommune, 1996). | Kløvtveit, Lorents Monsson (I33668)
|
| 10809 | {geni:about_me} Los og gårdbruker i Austrheim. Kilde: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup 1970 (side 39). | Olsen Sætre, Elias Mikal (I11873)
|
| 10810 | {geni:about_me} Lovise hadde ei uekte datter, Berte Jensine, med Bornå Bornåsen Åsen fra Grytten. Dattera vokste opp hos besteforeldra. | Riksheim, Lovise Petrine Pedersdtr (I83927)
|
| 10811 | {geni:about_me} Lucia Jensdatter, af Jylland [1] * '''BIRTH''': 1567, af Jylland (Tr.lag?) ('''meget usikre foreldre''') * '''DEATH''': 1657, Skjerlien, Støren (Meldal ?), ST (1578?) '''Family 1''' : Jens Andersen BULL * MARRIAGE: ABT 1580, Trondheim # Maren Jensdatter BULL # Anders Jensen BULL # Anna Jensdatter BULL # Jørgen Jensen BULL # Sara Jensdatter BULL # Jens Jensen BULL # Karen Jensdatter BULL ==Kilder== # Gerhard Schøning (1722-1780). Det kgl. Bibliotek i København. Håndskriftssamling.: De Bullers og Balgers Slegte-Register # http://nose.dk/Norge/bullballe.html#2 # http://www.nermo.org/slekt/d0029/g0000068.html#I5159 | Jensdatter, Lucia Af Jylland (I64580)
|
| 10812 | {geni:about_me} Ludvig ble cand. theol. med laudabilis 1854, personellkapellan i Kværnes 1857, sogneprest til Leka 15/8-1863, til Hemnes 1869 og til Kristiansund 1877 og prost i Ytre Nordmør 1878. | Brinchmann, Ludvig (I71590)
|
| 10813 | {geni:about_me} Luxdorph, Bolle Willum, 1716-88, Gehejmeraad, Søn af Oberst Christian L. (d. 1726) og Susanne Magdalene f. Worm (f 1735), blev født i Bispegaarden i Kjøbenhavn 24. Juli 1716. Han blev opkaldt efter sin Bedstefader paa fædrene og mødrene Side. Biskop Christen Worm, i hvis Bolig han blev født, var hans Morbroder. Hans Fader deltog med Ære i Krigene under Frederik IV, men døde allerede, før Sønnen var fyldt 10 Aar. Moderen tog som Enke fast Ophold paa Hovedgaarden Mørup (ved Ringsted), som Familien ejede; men Indkomsterne vare kun smaa. 2 Tredjedele heraf anvendte hun paa Sønnens Opdragelse; med den lille Rest bestred hun sine egne Udgifter og betænkte fattige. Der herskede den inderligste Fortrolighed mellem Moder og Søn. 7 Aar gammel fik han til Lærer den senere Provst Holger Rørdam (d. 1783), som underviste ham i 7 Aar, og til hvem han i hele sin Livstid følte sig inderlig knyttet i Taknemmelighed og Hengivenhed. 1733 blev han privat dimitteret til Universitetet og begyndte efter Moderens Ønske at studere Lovkyndighed; men samtidig fordybede han sig i Læsningen af Oldtidens klassiske Digtere, baade de latinske og græske. Allerede det følgende Aar (1734) blev han ansat som Sekretær i danske Kancelli, og som saadan tilfaldt det ham ogsaa efter Omgang at føre Protokollen i Højesteret. 1738 blev han Vicelandsdommer i Sjælland. Begge Stillinger vare ulønnede, og hans Indkomster af Mørup, som han havde overtaget efter Moderens Død, kun smaa. Men her i Barndomshjemmet viede han al sin Fritid til litterære Sysler og studerede sine kjære Oldtidsdigtere. Kun faa Fordringer stillede han til Livet; men en ulykkelig Ildsvaade 1743 lagde hans Gaard i Aske; al den indbjærgede Sæd blev et Rov for Luerne, og truende Fattigdom stod for ham. Imidlertid blev han 1744 Assessor i Højesteret, og 14. Juli 1748 ægtede han Anna Bolette de Junge, Datter af Konferensraad Severin de J. (VIII, 619). Hun bragte ham ikke Midler; men med hende levede han et sjælden lykkeligt, dog barnløst Ægteskab i 36 Aar; hendes Død (14. Juni 1781) voldte ham den dybeste Hjærtesorg og knækkede hans Livsmod. Som Dommer vandt L. hurtig Anerkjendelse for sin Skarpsindighed og store Samvittighedsfuldhed, og da Stillingen som Generalprokurør blev ledig 1749, vandt det almindeligt Bifald, at dette ansvarsfulde og vigtige Embede overdroges ham. Mangfoldige Erklæringer, hvorefter Regeringen afgjorde Sagerne, skyldes ham, og de bedste af hin Tids Forordninger har han konciperet. 1753 blev han Maitre des requêtes, og en omhyggeligere, retfærdigere Mand til dette møjsomme Arbejde kunde næppe findes. Han varetog Embedet til Maj 1771, men var imidlertid nogle Maaneder i Forvejen bleven Deputeret i danske Kancelli. Dettes 1. danske Departement blev ham underlagt, og 1773 blev han 1. Deputeret i Kancelliet. 1760 var han bleven Etatsraad, 1766 Konferensraad, 1774 hvid Ridder og tog til Devise: «In spe, qviete fortis»; 1777 Gehejmeraad. Saaledes beklædende en af de vigtigste Embedsstillinger i Landet og paaskjønnet med de største Æresbevisninger oplevede han sit 70. Aar. Da tilstødte ham et ulykkeligt Fald, som længe holdt ham til Sygesengen. Heftige Anfald af Kolik foruden Podagra røvede ham yderligere Arbejdskraft. Han havde skrevet sin Begjæring om Dimission-, men forinden den afsendtes, udløste Døden ham, 13. Avg. 1788. Foruden sin egentlige Embedsvirksomhed, i hvilken han under de forskjellige Regeringer til enhver Tid vidste at hævde sin høje Anseelse, var L. Medlem af en betydelig Række særlige Regeringskommissioner; bl. m. a. skal her blot peges paa hans Arbejde i den store Landbokommission, i hvilken hans Betænkning over Forslaget om Stavnsbaandets Ophævelse fik væsentlig Betydning. Han sad ogsaa i Kommissionen, som paadømte Struensees Sag. I flere af Tidens celebre Retstrætter gjorde hans Indlæg, naar Kommissorium var sat, ogsaa Udslaget. Det var saaledes en indgribende og vidtrækkende offentlig Virksomhed, L. udøvede i mere end 30 Aar. Undertiden klagede man vel over hans Langsomhed til at træffe Afgjørelser; dog denne fremgik ikke af Uvirksomhed, men nødvendiggjordes ved hans omhyggelige Drøften af Sagens forskjellige Sider og af hans udprægede Retfærdighedsfølelse. L.s store Embedsgjerning bevirkede dog ikke, at han derover glemte Muserne. Sin Kjærlighed til Digtekunsten lagde han for Dagen fra tidlig Ungdom. Han søgte at virke for dansk Poesi ved sin «Samling af smukke danske Vers» (1742). I Udgaven 1769 af T. Reenbergs «Poetiske Skrifter» har L. ogsaa stor Del, og han skrev Anmærkningerne dertil. Blandt hans egne poetiske Arbejder har hans berømte Satire «Tossernes Lyksalighed», indrykket i 2. Stykke af «Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber» (1764), og som ender med de ofte citerede Ord: «Lyksalig Claus, der har en Hjærne, der er tom!», vundet mest Udbredelse. I Haandskrift (Ny kongl. Saml., 4°, Nr. 830 c) haves en Samling danske Digte af ham. Ellers benyttede han mest det latinske Sprog til sine Vers. Da det nys stiftede svenske Vitterhedsakademi udsatte en Præmie for det bedste latinske Digt om Carl Gustavs Tog over Bæltet, vandt L. Prisen (1755). Det er i Forbindelse med et Digt om Musikkens Oprindelse («De origine musices») og adskillige latinske Oversættelser af Pope, Klopstock o. fl. indrykket i et Bind «Carmina» (1775; 2. forøgede Udg. 1784), som indledes med hans Avtobiografi. Af Holbergs Vittighedsværker var han stor Ynder, og han har væsentlig Andel i Kvartudgaven af «Peder Paars» (1772), hvortil han skrev Forerindringen. Moliére, Corneille og Voltaire vare hans Yndlingslæsning, men med Shakspeare kunde han ikke forsone sig. Han var en af Stifterne af «Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse» og øvede ogsaa gjennem dette Selskab en betydelig Indflydelse paa sin Tid som Smagsdommer. Dog ikke blot Poesien fængslede ham. Han drev ogsaa historiske, sproglige og retsvidenskabelige Studier. I Videnskabernes Selskabs Skrifter findes flere Afhandlinger af ham om det danske Møntvæsen i ældre Tid og Rettelser og Tillæg til Osterson Weyles «Glossarium». Han deltog ligeledes i Redaktionen af Selskabets historiske Almanakker. Medlem blev han 1750 og ved Hielmstiernes Død 1780 Selskabets Præsident, hvilken Stilling han beklædte til sin Død; men hans Indflydelse paa Selskabet har i øvrigt næppe været stor. Allerede 1746 var han bleven optaget i Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog. Med Landets bedste Mænd plejede L. Venskab og fortrolig Omgang. Hielmstierne, Suhm, Langebek hørte til hans nærmeste Kreds. Strax efter sit Bryllup havde han solgt Mørup og havde til sin Død en tarvelig Familielejlighed i Snaregade i Kjøbenhavn. En stor Del af Aaret opholdt han sig paa en lille Gaard, han havde kjøbt i Nærum, hvor Landvæsen og Havedyrkning fængslede hans Interesse. Her fra gjordes der stadige Besøg til Suhm i Øverød, Hielmstierne paa Kaningaarden og Langebek paa Springforbi; Afstandene vare ikke store. Gudstjenesten om Søndagen forsømte han aldrig, hverken i Byen eller paa Landet, og ved sin Hjemkomst nedskrev han udførlig Dispositionerne i de hørte Prædikener i sine Skrivkalendere. Disse begyndte han at føre 1745 X i Begyndelsen paa Fransk og efter Konferensraad v. Støckens Exempel X og vedblev dermed til et Par Dage før sin Død. De ere endnu bevarede (1745-69 paa det st. kongl. Bibi. med Undtagelse af 3 Aargange paa Universitetsbibl., 1770-88 i Rigsarkivet) og indeholde foruden detaillerede Familienotitser højst interessante Optegnelser om Dagens Begivenheder og Tidens politiske og litterære Forhold. Kalenderne ere vel delvis flittig benyttede af historiske Forfattere, men fortjente at offentliggjøres ved Trykken udtogsvis i Sammenhæng. Ved disse Optegnelser kan man ogsaa forfølge L.s mangeartede Læsning og høre hans Domme over det læste. Han besad en fortrinlig og kostbar Bogsamling, en af de største og mest udsøgte Privatsamlinger i Kjøbenhavn. I mange af Bøgerne skrev han historiske og litterære Efterretninger, og adskillige af disse ere som «Luxdorphiana eller Bidrag til den danske Litterærhistorie, uddragne af L.s efterladte Samlinger» udgivne af R. Nyerup 1791. Fra hans Bibliothek ere mangfoldige litterære Sjældenheder og righoldige Rækker af Flyveskrifter gaaede over til de offentlige Samlinger. Af Ydre var L. højst uanselig: lille, noget skjæv, grove Ansigtstræk, overordentlig nærsynet; dertil en haard og ikke behagelig Talestemme. I Klædedragt paafaldende tarvelig. Hans Temperament var tungsindigt-rugende; men ved Samtale frembød han megen tør Humor og kunde være skarp vittig. Fremherskende i hele hans Færd vare oprigtig Gudsfrygt, Trofasthed og et ædelt, varmt Hjærte. Minerva 1790, I, 136 ff. C. F. Jacobis Saml. Skrifter S. 109 ff. Molbech, Videnskabernes Selskabs Hist. S. 269 f. Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 114 ff. Hist. Tidsskr. IV, 295 ff. Nyerup, Lit. Lex. A. Jantzen i Dansk Biografisk leksikon | Luxdorph, Bolle Willum (I92905)
|
| 10814 | {geni:about_me} Lydvo Ingjerd Miltzows foreldre: Klas Henrik Miltzow født 1632, gift med Ingjerd Lemsitsch. | Heiberg, Inger Lauritsdtr. (I69496)
|
| 10815 | {geni:about_me} Lykke, Ivar, kjøpmann, 1910-08-14 - ., Gift m. Chatarina Lykke. Sønn av konsul, stortingsmann, statsminister og utenriksminister Ivar Lykke (1872-01-09 - 1949-12-04) og Petra Lykke (gift 1895), (1873-02-01 - 1968-11-30), født Bachke. Datter av bergingeniør A. S. Bachke og vokste opp på Ringve gård. Hun var formann i "Høirekvindernes Klub" i flere år, viseformann i KFUK, medlem av Vår Frue kirkes menighetsråd og medlem av Domkirkens menighetsråd, leder av Bispegårdens misjonsforening, var aktivt med i K.M.A. Hun var med og samlet inn penger til Hjem for eldre damer. Hun var politisk aktiv. Har 4 søsken: Lykke, Augusta, gift Brun Hansen (1903-02-03 - 1979-11-29). Lykke, Knut, (f.1904-11-20) gift m. Mollik Lykke. Lykke, Barbara, gift Thomle (f.1904-11-20). Lykke, Else Marie (f.1907-02-18), gift m. Erik Lund Trondheimsbilder.no | Lykke jr., Ivar (I48308)
|
| 10816 | {geni:about_me} Lærar i Fresvik i Sogn. Hodneland var tilsett til lærar og klokkar i Solheim og var på veg dit, då motorfartyet som han og huslyden flytte på, vart pårend av av ein rutebåt. Hodneland og eit barn kom bort. Enkja med borna budde sidan på Fosse til borna var vaksne. Ulukka hende 31/3 1911. | Hodneland, Olav (I6372)
|
| 10817 | {geni:about_me} Lærer Landvæsenet på Agershvile Toldassistent København, Sokkelund, Søllerød, Vedbek, , Aggershvile, 204, FT-1840 Name: Age: Marital status: Occupation in household: Occupation: Birth place: Anton Koch 54 gift Eier af Gaarden Fredereche Gulager 49 gift hans Kone Christian Koch 18 ugift deres Børn Elise Koch 22 ugift deres Børn Lovise Koch 15 ugift deres Børn Frederech Vilhelm Hoff 40 ugift afskediget Atelerie Capitain, Pensionist Niels Valsøe 25 ugift Elever ved Landvæsenet Gothfred Federsen 20 ugift Elever ved Landvæsenet Poul Hansen 17 ugift Elever ved Landvæsenet Theodor Kirchheiner 17 ugift Elever ved Landvæsenet | Kirchheiner, Hans Ludvig Theodor (I97025)
|
| 10818 | {geni:about_me} Lærer og organist. Kilder: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~slekter/d0017/g0000013.html#I85 en nettside hvor grenene fra før 1900 er kildegitt fra boken "Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup, 1970 | Strømsnes, Ole Martin (I39097)
|
| 10819 | {geni:about_me} Lærerinne ved Statens kvindelige industriskole. | Halvorsen, Thora Ingeborg (I37258)
|
| 10820 | {geni:about_me} Løitnant i Vesterlandske nationale Infanteriregiment, 24. mai 1700. Katajn og kompagnichef i Oplandske nat. Infanteriregiment, 19. september 1705. Den 18. desember 1700, Sekondløytnant ved brigadir Hausmanns regiment. Kilder: -Middelalderfamilier fra Flensburg og Nordfriesland, side 518. -Personalhistorisk Tidsskrift 2. rekke 1. bind, side 76. -Norske Kongebrev. Bd. VII: 1700: nr. 255. | Hanssøn Meng, Niels (I20651)
|
| 10821 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s. 59 (Grimset vestre) | Husebye, Randi Jørgensdatter Muus (I51084)
|
| 10822 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s. 59 (Grimset vestre) | Schjelderup, Elisabeth Olava Pedersdatter (I92978)
|
| 10823 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s. 59 (Grimset vestre) Som enke flyttet til Jevnaker i Løten. | Praem, Inger Margrethe (I92977)
|
| 10824 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s.113-114 | Skillingstad, Ole Evensen (I72069)
|
| 10825 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s.113-114 | Skillingstad, Even Olsen (I72070)
|
| 10826 | {geni:about_me} Løtenboka 1, s.113-114(Skillingstad) Fødselsdato her er 1703, i Vangsboka 1705. Vangsboka g.nr. 178-194 (Dalfarmen, g.nr. 190), s. 411 | Dalfarmen, Åse Gjurdsdatter (I51066)
|
| 10827 | {geni:about_me} Løytnant. Døpt den 5. juni 1769. Han ble enkemann etter Marthe Marie i 1831, og giftet seg på nytt i 1832 med Nille Inger Gurine Arnesdatter. Han fikk barna Gjert og Andrea Marthea med Nille. Kilder: -"Slekten Brügger" av professor dr. philos Niels-Henrik Kolderup 1970 (side 16). -Johan F. Lampe: Stamtavle over den norske Familie Daae med Desendenter, 1862 (side 16). | Daae, Gerhard Ludvigson (I5296)
|
| 10828 | {geni:about_me} Madli Trondsdatter vart gift med Guttorm Helgeson Sævarhagen ( 1688-1747) frå Herand i 1720 (sjå ættebok for Jondal, side 443) Den eldste av døtrene til Trond vart buande i Erdal, men det var farbroren Ivar Larsson Erdal på Hause i Granvin som eigde garen. Han vart oppført som brukar her i 1723. Madli vart som enkje attgift med Johannes Larsson Vambheim, Ulvik, bruk 4, og flytte dit. | Erdal, Madli Trondsdtr. (I81799)
|
| 10829 | {geni:about_me} Mads Wiel, Mads Truelsen Wiel, født 18. mars 1791, fødested Fredrikshald (nå Halden), Østfold, død 25. november 1835, dødssted Fredrikshald. Trelasthandler og industripioner. Foreldre: Trelasthandler, skipsreder og godseier, kanselliråd Truels Madsen Wiel (1744X1807) og Elisabeth Sophie Arbo (1758X92). Gift 18.3.1814 i Fredrikshald med Petronelle Maren Olava Glückstad (1.4.1796X7.6.1880), datter av sogneprest, senere trelasthandler, justisråd Andreas Melchior Glückstad (1761X1815) og Anne Bolette Krefting (1753X1800). Sønnesønns sønn av Mads Jensen Wiel (1643X1716); farmors farfar til Erling Christophersen (1898X1994) og William Nygaard (1943X). Mads Wiel var en av de store foregangsmenn innen norsk tekstilindustri. 1813 startet han en bomullsfabrikk ved Tistedalsfossen som er blitt karakterisert som Norges første moderne industribedrift. Han var i alle fall den første til å anvende vannkraften til mekanisk drift av et bomullsspinneri. Wiel tilhørte en opprinnelig dansk slekt som siden slutten av 1600-tallet hadde hørt til de ledende handelsfamiliene i Drammen. Wiels far ble tidlig foreldreløs og kom som 14-åring til Fredrikshald, hvor han begynte som dreng hossin morbror Peder Moss, og i løpet av en menneskealder bygde han opp en allsidig virksomhet med bl.a. et stort skipsrederi, trelasthandel, mølledrift og sagbruk. Omkring år 1800 var han dessuten en av de betydeligste godseiere i det sørlige Norge. Han bodde på det store Berbygodset i Enningdalen, som omfattet en rekke større skogsgårder, 21 husmannsplasser, sager og kvernbruk. Sønnen Mads kom således til veldekket bord da han skulle begynne som forretningsmann etter farens død 1807. Den eldre broren Johannes fikk Berby og det meste av skoggodset, men på Mads Wiel falt likevel en rekke skogeiendommer oggårdsbruk i Idd, Aurskog, Rømskog og Eidskog, flere eiendommer i Fredrikshald, reperbane, sjøboder, fartøy, lastetomter, tobakksspinneri, sagbruk, møller osv. Arven omfattet også farens store bygård i Fredrikshald, som Wiel utvidet med sidefløyer og bygde på en etasje. Bygningen stod ferdig 1817, men ble ødelagt av brann allerede første juledag samme år. Wiel oppførte da den palélignende gården som står der i dag. Den var ferdig 1820, og eieren bodde der til sin død. Noe billig byggverk ble det ikke; det kom på 16 500 spesidaler, et betydelig beløp etter datidens forhold. Det var knapphet på kapital, og Wiel måtte låne 5600 spesidaler av selveste Karl Johan for å få reist det staselige huset. Storparten av sitt liv måtte Wiel kjempe med økonomiske problemer, først under XnødsåreneX 1807X14, og senere under nedgangstidene i 1820-årene. Trelasthandel hadde vært en tradisjonell næring i den wielske familie, men Mads Wielfikk aldri det samme utbytte av denne virksomheten som forgjengerne. Det skyldtes neppe manglende dyktighet, men vanskelige konjunkturforhold, ikke minst den britiske tollpolitikk. Tobakksspinneriet, som faren hadde grunnlagt, gav imidlertid overskudd frem til det ble lagt i aske under bybrannen 1817. Bomullsspinneriet som Wiel etablerte 1813, fikk en trang fødsel. Det var konstant krigstilstand ute i Europa, økonomien var elendig og restriksjonene mange og strenge. To ganger søkte Wiel Norges regent, prins Christian Frederik,om lån på til sammen 18 000 riksdaler, men begge søknadene ble avslått under henvisning til statens økonomiske vanskeligheter. Wiel hadde likevel aldri i sinne å gi opp. Han fikk startet bomullsspinneri, strømpeveveri og fargeri. Men 1817 ble både han og bedriften rammet av et hardt slag. Under bybrannen samme år mistet han hele sitt verdifulle innbo og løsøre, kjøpmannsvarer, beholdningen av råtobakk og lageret av bomull. Intet var assurert. Under skiftende forhold holdt Wiel bedriften ved Tistedalsfossen gående frem til sin død. Det er neppe grunn til å tro at virksomheten gav noe særlig overskudd, og da Wiel døde 1835, ble driften ikke fortsatt av boet. Mads Wiel var på en lang rekke felter forut for sin tid. Den industrielle revolusjon hadde ennå ikke nådd Norge for fullt i hans levetid, men ved sin død hadde han drevet sitt spinneri etter moderne industrielle prinsipper i hele22 år. | Wiel, Mads Truelsen (I97055)
|
| 10830 | {geni:about_me} Magasinforvalter på Munkholmen i Trondheim. | Klingenberg, Andreas Petter Clausen (I26678)
|
| 10831 | {geni:about_me} Magdalena eig Mel i 1608, 1639 og var gift med den danske adelsmannen Henrik von Ahlenfeldt. Han rømde fraa henne. [Kilde: Kindem, Lars: Vossaætter band II, Lidætti, side 129.] | Güntersberg, Magdalena Axelsdatter (I75087)
|
| 10832 | {geni:about_me} Magdalena Samuelsdatter Arctander http://www.nermo.org/slekt/d0012/g0000092.html#I8308 BIRTH: ABT 1595, Stjørdal, NT | Arctander, Magdalena Samuelsdatter (I70564)
|
| 10833 | {geni:about_me} Magdalene ble viet i Røraas kirke 2.juni 1861 med Johannes Christian Nilsen Brun. Hun var da 27 1/2 år og han var 29 år. Ref. Kirkebok 1861 og vielse nr 9. Ref. navnet Brun: Prest Jonny Mydland | Wigardt, Johanna Magdalena Karlista (I28439)
|
| 10834 | {geni:about_me} Magdalene Margretheetha Koren http://www.nermo.org/slekt/d0055/g0000078.html#I21218 * RESIDENCE: 8 barn * BIRTH: 28 Aug 1722, Etne, HO * DEATH: 24 Jul 1806, Stord, HO * MARRIAGE: 2 Oct 1742 | Koren, Magdalene Margrethe Johannesdtr (I36555)
|
| 10835 | {geni:about_me} Magdalene Stephensdatter Soop ble i 1661 gift med farens eftermann i embedet Peder Mentsøn (Darre), f. i Trondheim 1633 og død i Gildeskål 1688. Deres datter maren Schjelderup Darre ble gift med den første av de tre sogneprester Bruun i Gildeskål, f. 1658. Skifte etter Magdalene 24. juli 1724 i Rødøy. [Kilde: NST XXII, side 83.] | Soop, Magdalene Stephensdatter (I36312)
|
| 10836 | {geni:about_me} Magnar fikk leddgikt då han var 11 år gamal. Med tida vart han stiv i kroppen og nærmast blind. Han kunne bruke høgre handa litt, og med den kunne han dyrke hobbyen sin som radioamatør. Han fikk mange gode vener og kontaktar over heile jorda. | Førde, Magnar Otto (I54141)
|
| 10837 | {geni:about_me} Magnus blev gift med Anne Nielsdatter Hegdal, datter af Niels Claussøn og Marthe Larsdatter, den 12 Sep. 1683. Kilde: http://www.vestfold-slekt.net/cgi-bin/db.cgi?db=0725Viede1&view_detail=1&ID=107 Anne Nielsdatter Hegdal blev født i 1665 og døde den 11 Apr. 1717 Kilde: http://www.kvarsnes.net/slekt/790.htm | Hegdal, Anne Nilsdatter (I92604)
|
| 10838 | {geni:about_me} Major | Mogensen, Niels (I36214)
|
| 10839 | {geni:about_me} Major | Matheson, Jacob (I68867)
|
| 10840 | {geni:about_me} Major | Matheson, Jacob Jacobsen (I97305)
|
| 10841 | {geni:about_me} MAJOR CARL FREDERIK KIRCHHEINER ble født 28. November 1767 i København Garnison, og døde 06 September 1841. Han giftet seg med ANE RASMINE LUNDEGAARD 1802. Hun ble født 1785, og døde 22. Mai 1844. Carl Frederik Kirchheiner (1767-1841) blev også født i København og var den første af slægten, der slog ind på en militær bane. Han startede sin militære karriere som sekundløjtnant i Marinekorpset, fortsatte i 1801 som premierløjtnant og blev i 1808 stabskapitajn. På dette tidspunkt blev han gift i 1802 med den kun 17-årige Ane Rasmine Lundegaard (1784-1844). Hun var i følge en gammel slægtsbog efterkommer af både reformatoren og præsten Hans Tausen og historieskriveren Anders Sørensen Vedel. De fik 2 sønner, Carl i 1804 og Christian i 1813. Begge sønner fik en militær karriere til start, men forlod den til fordel for et job som henholdsvis toldbetjent og branddirektør. I 1813 forfremmedes Carl Frederik Kirchheiner til major som kompagnichef i 3. jyske infanteriregiment, et job han beholdt indtil sin pensionering som 57-årig i 1824. Som kompagnichef har han muligvis vært i kamp i december 1813, idet 3JIRifølge bogen om den danske hær i Napoleonstiden (s 213-216) var med ved slaget ved Sehested. Han er dog ikke nævnt, men til gengjæld er en Romeling nævnt hædrede i bogen. Han døde som 74-årig i 1841, mens Ane Rasmine døde 3 år senere i 1844. Igennem årene flyttede de utrolig meget rundt i København. Fra Københavns Vejviser findes det hele 14 forskellige adresser i perioden 1801-1841. Gader som Vestergade, Skoubogade, Badstuestræde, St Kongensgade, Gothersgade, Østerbrogade, Bredgade, Vester Voldgade og til sidst Stormgade. Både Carl Kirchheiner, hans far Carl Frederik og hans farbror Adam Ludvig benyttede i periode et kækt lile "v" i deres navn. Det betyder næppe at Kirchheiner slægten er af adelig afstamning, men det blev i en nogen udstrækning benyttet af folk med en vis militær status. Det kan også have spillet ind at de alle var af tysk (holstensk) afstamning. Kirchheiner slægten har sandsynligvis oprindeligt talt tysk i Altona i første halvdel af 1800-tallet, men hvor meget tysk og jødisk indflydelse der fortsat var i slægten på dette tidspunkt ca 100 år efter er svært at vide. Efter krigen i 1848 og senere tabet af Slesvig-Holsten i 1864 har tysk næppe været særligt populært. Og man kan tænke at det senest ved den lejlighed er forsvundet. I hvert fald ses det i Københavns Vejviser at de 3 herrer havde det lille "v" ved deres initialer alle årene op til og med 1847. Herefter forsvandt det. | Kirchheiner, Carl Frederik (I49195)
|
| 10842 | {geni:about_me} Major i Smaalehnske Regiment, Oberstløytnant. Kjøpmann i Halden og Frederikshald. Overtok gården Torp etter broren Niels i 1668. Foreldre: Oluf Nielsen Dorph og Eline Pedersdatter. Kilder: - Fredrikshalds og Fredriksstens historie indtil 1720, C.O. Munthe, Kristiania 1906, side 31. -Dansk biografisk leksikon, Carl Fredrik Bricka, side 527. -------------------- Kaldt Nordmand eller Nordbagge. Major i Smaalehnske Regiment, senere købmand i Halden (tidl. Frederikshald). Forsvarede fortjenstfuldt Halden mod svenskerne i 1658. På torvet i Frederikshald er opstillet en obelisk til minde om hans indsats (bio.leks) Kilde: http://tom.brondsted.dk/genealogi/koes/1_3.php | Normand, Peder Olufsen (I27274)
|
| 10843 | {geni:about_me} Major, Kommandant zu Königsberg. Den 1. mars 1812, in den Preuss. Grafenstand erhoben worden. Barn (ikke sikre kilder): Friedrich Magnus, Karl Philipp August, Albert Herman Alexander og Johan Leo Graf von Schlieffen. Kilder: -Nachricht von einigen Hausern des Geschlechts der von Schlieffen oder Schlieben (side 350 Stammtafel) -Adelslexicon der preussischen Monarchie, Erster Band (side 378). | von Schlieffen, Carl Friedrich (I20669)
|
| 10844 | {geni:about_me} Major,ugift | Wernersen, Hans Henrik (I98652)
|
| 10845 | {geni:about_me} Major. Giftet seg etter å ha fått Kgl. bevilling med sin kusine Sophie Dorothea de Rochlenge den 29. mai 1739. Kilder: -Personalhistorisk Tidsskrift, 4 Rekke, 1 Bind, side 288, 291. -------------------- Major. Foreldre: Jacob Gerhard Meidell og Anna Dorothea Genschau. Kilder: -Personalhistorisk Tidsskrift, 4 Rekke, 1 Bind, side 288, 291. | Meidel, Fredrik de Roklenge (I20916)
|
| 10846 | {geni:about_me} Malene Heinesdatter, datter av Heine Anderssen Øyre og Guro Sjursdatter Øyerhavn, ble født ca 1620 i Øyre, Kvinnherad og døde ca 1697 i Handagard, Jondal, Hordaland i en alder av omkring 77 år. Et annet navn for Malene var Magdalene. (Kilde for fødsel og død: Geni.) Malene giftet seg med Didrik Ivarsen Handagard, Jondal. Barnet i dette ekteskapet var: i. Sjur Didriksen Dyrland. Sjur giftet seg med Bol (Bothild) Sjursdatter, datter av Sjur Andersen Haukanes, Varaldsøy og Susanne Andersdatter, ca 1689. | Heinesdtr, Magdalena Heinesdtr (I58307)
|
| 10847 | {geni:about_me} Maler. Foreldre: Kjøpmann, konsul Oluf Emil Wold (1826X67) og Marie Therese Ottesen (1838X1933; hun gift 2) 1869 med kjøpmann Søren Thorne, 1817X1900). Gift 1897 med maler og tekstilkunstner Christine (XKrisX) Laache (1.2.1867X24.4.1946), datter av biskop Niels LAACHE (1831X92) og Oline Andrine Nielsen (1835X1911). Navneendring til Wold-Torne 1908. Fetter av Rasmus MEYER (1858X1916). Oluf Wold-Torne malte landskaper, figurbilder, interiører og stilleben og er blitt betegnet som Norges Cézanne. Han hørte også til pionerene i vår dekorative kunst med en rekke arbeider som spenner fra pengesedler og bokkunst tilromutsmykking og glassmalerier til kirker. På farssiden tilhørte han et av Sons gamle handelsdynastier, men faren døde før Oluf ble født, og familiefirmaet gikk fallitt. Moren giftet seg med Søren Thorne, som drev landhandel i Hølen, og her vokste Oluf opp. Han viste tidlig interesse og talent for tegning, men familiens økonomi var fortsatt dårlig, og 1883 begynte han som malerlærling hos Wilhelm Krogh i Kristiania. Deretter arbeidet han en tid i en manufakturforretning, mens han tegnet og malte ifritiden. En velstående tante, Ragna Stoltenberg i København, fattet interesse for ham og tilbød seg å bekoste hans utdannelse som maler, og vinteren 1887X88 ble han elev ved Den kgl. Tegneskole i Kristiania. Hans første malerier var preget av Tegneskolens snevre naturalisme, mens det karakterfulle portrettet av moren fra 1889 viser et mer personlig uttrykk. Høsten 1889 begynte han på kunstakademiet i København, men skiftet snart overtil den populære Kristian Zahrtmann, hvor han var en trofast elev periodevis i årene 1890X1900. I København møtte Wold-Torne en såkalt nyromantisk retning, preget av dansk bykultur, og fikk samtidig impulser fra fransk kunst, bl.a. gjennom den franske impresjonistutstillingen høsten 1889. Han fikk også undervisning av Erik Werenskiold og Eilif Peterssen hjemme i Kristiania. Våren 1893 fikk han sammen med Thorvald Erichsen et opphold hos Fernand Cormon og Alfred Roll i Paris, hvor en munter gjeng norske malere med Gustav Vigeland i spissen oppholdt seg. Han hadde også et opphold ved det franske akademi i Roma 1895. Under den berømmelige Vågå-sommeren 1894 deltok Wold-Torne etter sigende med Xskuespillertalent, deilig stemme, og svært avholdt av dameneX, men sommerens resultat ble bare seks bilder, bl.a. det symbolistiske Aftenfred, som fikkliten oppmerksomhet på Statens Kunstutstilling 1895. Sommeren 1896 malte han bl.a. to dører i stuen på Gvarv i Bø i Telemark X et av de første dekorative arbeider han utførte. Han tegnet også permen til bokverket Norge i det nittende Aarhundrede. Gjennom Werenskiold fikk Wold-Torne 1897 oppdraget å tegne nye pengesedler for Norges Bank, med etterfølgende opphold i London, hvor sedlene skulle graveres. På Høstutstillingen 1899 stilte han ut bl.a. de relativt naturalistiskebildene Om ettermiddagen (Brevet) og portrettet av Kris, Kunstnerens hustru, og fikk positiv kritikk. Det het bl.a. at han Xviser seg som en omhyggelig og pietetsfull tegner med et sterkt stiliserende anleggX. Oppgjøret for pengesedlene gav 1900 anledning til et siste opphold hos Zahrtmann i København og senere på sommeren i Paris, hvor han malte ferdig Aspetreet og Felespilleren, Kviteseid. Ekteparet flyttet fra Son til gården Bjerke i Asker, hvor han arbeidet flittig med både malerier og dekorative oppgaver som Werenskiold stadig engasjerte ham til. Han assisterte bl.a. Werenskiold ved utsmykkingen av spisestuen i Fridtjof Nansens Polhøgda 1902. I disse årene malte Wold-Torne Kris med syrener og Hest i fjellet; det sistnevnte ble av en kritiker beskrevet som Xen vrinsken i fjelletX. Samtidig som han lot seg inspirere av naturen, skapte han et program for det dekorative, med ornament som grunnelement. Wold-Tornes skissebøker viser dekorative studier av europeisk middelalderkunst, Østens ornamentikk og kinesisk kunst. Han var dessuten inspirert av tidens Jugend-bevegelse og den franske art nouveau. Høsten 1904 holdt Wold-Torne og Werenskiold en utstilling av dekorative arbeider i Kunstindustrimuseet i Kristiania, og Wold-Tornes ornamentale motiver av fugler, brennende hjerter, fabeldyr, blomsterranker og barn vakte rosende oppmerksomhet. Utstillingen ble sendt videre til Tyskland. Samme høst reiste Wold-Tornes over København og Berlin til et års opphold i Italia. Under et senere opphold i Paris fulgte studier av bilder i Louvre og miniatyrer på biblioteket, men hele tiden var det først og fremst de franske impresjonistene, og da særlig Cézanne, som begeistret ham. Hjemme i Norge flyttet familien stadig; etter en sommer i Seljord bodde de på Nordre Skøyen gård i Østre Aker, og fra 1910 i Daas gate i Kristiania. Etter utstillingen i Tyskland fulgte en rekke dekorative oppdrag, bl.a. fra Porsgrunds Porselænsfabrik og Egersund Fayancefabrik. Han tegnet spillkort, skrivepapir, forretningsemblemer og utstyr til bokbind og omslag, bl.a. til Henrik Wergelands Jan van Huysums Blomsterstykke. Teppemønstrene for Kris ble først omsatt til broderimønstre. Senere vevde hun en rekke betydelige tepper og sydde også skolefaner etter ektemannens kartonger. Han tegnet også sølvarbeider og enkelte møbler i serien Norske kunstnermøbler for Einar Lunde på Lillehammer, og han utførte flere romdekorasjoner i private hjem. Wold-Torne ble trukket inn i konfliktene mellom den såkalte Lysakerkretsen (med Werenskiold og Gerhard Munthe i spissen) og kunstnergruppen rundt Christian Krohg. Wold-Torne var bl.a. kandidat til professorstillingen ved Statens kunstakademi 1909, men var egentlig ikke skuffet over at den gikk til Krohgs favoritt, Halfdan Strøm. 1910 hadde Wold-Torne solgt en del bilder til sin fetter, den grunnrike mølleeier og kunstsamler Rasmus Meyer i Bergen, og med bedret privatøkonomi kunne han gå inn i en ny produktiv periode. Sommeren 1911 ferierte familien i Holmsbu ved Drammensfjorden. Her malte Wold-Torne bl.a. Innseilingen til de lykkelige øyer X tittelen var Henrik Sørensens idé X og Gammel fisker; det sistnevnte bildet kalte Einar Lexow Xnoe av det betydeligste som i de siste år er skapt av norsk malerkunstX. Han fortsatte arbeidet med sin muligens største dekorative innsats, glassmalerier til kirker. 1914 hadde han laget ferdig maleriene til Bragernes kirke i Drammen, etter studiereise til Frankrike sammen med Hans Ødegaard. Deretterfulgte glassmaleriene til Moss kirke, Furnes kirke og bispegården i Kristiania. Wold-Tornes mange dekorative oppgaver tok imidlertid alltid for mye tid fra staffelibildene, som begrenset seg til bare ca. 200 arbeider. Wold-Torne stilte ut sammen med XDe fjortenX på Jubileumsutstillingen i Kristiania 1914, og hans 15 malerier og 10 dekorative arbeider bidrog vesentlig til gruppens suksess. 1912X17 arbeidet han som overlærer ved Statens Håndverks- og Kunstindustriskole. Han grunnla undervisningen i Håndverksklasse II X en komposisjonsklasse for dekorativ kunst, herunder glassmaleri, tekstil, vev, broderi og bokkunst. Han var en dyktig pedagog som hadde evne til å vekke elevenes begeistring, og de forgudet ham. Sommeren 1918 kjøpte familien tomt i Holmsbu og startet bygging etter Wold-Tornes egne planer. Men han skulle aldri få oppleve huset ferdig. Verdenskrigen sluttet, han kunne igjen få kjøpt lerret og farger og malte bl.a. flere gode interiører og stilleben, før han døde av lungebetennelse (spanskesyken) like før åpningen av egen utstilling i Kunstnerforbundet. Thorvald Erichsen, som hele livet var hans nærmeste venn, fremhevet en gang Oluf Wold-Tornes lidenskapelige tro på kunstens betydning: XÅ, kunst er som livets vann .... Jeg er sikker på at all lærdom i fremtiden vil skje gjennom kunsten!X | Wold-Thorne, Oluf Emil (I51814)
|
| 10848 | {geni:about_me} Mandatatory reading for everyone that want to change any data about Dorothea, in norwegian: http://forum.arkivverket.no/index.php?/topic/161144-75801-prest-nils-jensen-alstahaug-og-dorethe-trunds/ Missing: reliable (e.g. original) source/reference for "skiftet" around 1578. Where is it? Here: http://gandalf.aksis.uib.no/cgi-bin/diplom/thecgi.py?action=retrieveItemById&layout=content&coll=diplom&type=meta&id=UBB-1578-09-18&format=m and here: http://wangensteen.net/Middelalder/SkifteThrondsen.pdf And where is the reference/source where "Johan" actually appears? DORTHEA TRONDS Født 1545/50 - Død e. 1578 ETTERSLEKTEN (NB: the story about a link with one of King James V's sons is a MYTH). The stories below are based partly on MYTHs, and if they cannot be verified by original sources, they will eventually be deleted. Dorthea Christoffersdatter Tronds ble født engang mellom år 1545 og år 1550 i Danmark og omkring år 1565 ble hun med sin søster Anna Christoffersdatter Tronds til Skottland. Senere samme året måtte Dorthea og Anna reise tilbake til Danmark, fordi faren deres var gått bort omkring år 1565. Omkring år 1565/66 reiste Dorthea og Anna til Norge sammen med resten av familien. Dorthea bosatte seg på gården Steine i Steinsdalen i Kvam. Dorthea fikk ved skifte omkring år 1578 etter sin mor, Karen, 1 1/2 løp smør Qvelnes 1/2 løp bukkesk. Samland 1/2 løp salt Spildo 1/2 løp sm. Og Svorteland 1 vog fisk. 1. Anna Johansdatter giftet seg med Sjurd Askjellsen og de to bodde på Nes i Kvinnherrad. Anna og Sjurd fikk to kjente barn. A. Margrete Sjurdsdatter hadde et forhold med Laurits Johannesen på Tornes, som var barnebarnet til Kristine Christoffersdatter Tronds. Margrete og Laurits fikk et barn: A1. Herborg Lauritsdatter giftet seg med Anders Andersson Aarsand. B. Brunjulv Sjurdsen giftet seg med ei ukjent kvinne og de bodde på Nes, der de fikk et kjent barn. B1. Marita Brunjulvsdatter giftet seg med David Pust, som var fut i Hardanger. De fikk et kjent barn. | Rustung, Dorothea Christoffersdatter Tronds (I52970)
|
| 10849 | {geni:about_me} Manden, Laurids Jensen, døde fattig i 1649, hvorefter enken frasagde sig arven efter ham, men da frasigelsen ikke var foregået på rette måde, blev den kendt magtesløs. Indboet, som hun havde ladet stå værgeløs, blev bragt op på Rådhuset til forvaring. Hun blev også nødt til at betalesin afdøde mands gæld af sin mødrendearv, som samme år var udlagt hende. | Struck, Maren (I68906)
|
| 10850 | {geni:about_me} Manntal 1701 for Søndre Bergenhus amt: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=62&filnamn=1701sba&gardpostnr=5834&merk=5834#ovre NB! XTørres Anderssen Røsland (1652-1719) er først g.m. Anna Halsteinsd. Tysse, som har en Tørres som bror, et navn som ikke er mye brukt her. Tørres Røslands andre kone, Kari Eriksd. Mjelstad, har stemoren Agate Andersd. Langeland (nr. 9). Sistnevnte har også en Tørres som bror, nemlig Tørres Anderssen Langeland, 'f. 1655 og ukjent'. Siden Langeland og Røsland ligger i nærheten av hverandre, er det da mye som tilsier at Tørres Røsland er fra Langeland, og sønn av Anders Hermodsen og Kari der. Pga. det sjeldne navnet er Anders på Langeland helst sønn av Røslands nabo, Hermod Anderssen Heldal, og Anders sin kone er sannsynligvis datter av Tørres Sverke(r)sen og Agate på Heldals nabogård Hole, siden eldste sønn på Langeland heter Tørres, og de også har en datter Agate, som heller ikke er et særlig vanlig navn her. Siden de ganske sjeldne navnene Tørres og Halstein også forkommer på Tysse, og dette miljøet er inngiftet på Røsland, kan det tyde på en eller annen slektsforbindelse mellom Tysse (nr. 5) og Tørres Sverkesen og Johannes Halsteinsen på Hole (nr. 6 og 7). Disse navnene forekommer på denne tid også litt på enkelte gårder i Seimstrakten (i nåværende Lindås), så slektskap dit er en mulighet, også siden slike forbindelser finnes ellers i området, bl.a. på Røsland.X Kilde: http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=brukar&temanr=45483 Notes for Anna Halsteinsdatter (Spouse 1) Har en bror som heter Tørres. Notes for Kari Eiriksdotter (Spouse 2) Mjelstad 40b Vielsen: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=45&filnamn=HAMREVIG&gardpostnr=791&merk=791#ovre | Røsland, Tørres Andersen (I44339)
|