Notater
Treff 11,201 til 11,250 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 11201 | {geni:about_me} Oppvokst på Hjartås, lnr. 111, bnr. 1 I 1940 blei bruket delt i to slik at systrene Hansine og Ingeborg fekk bnr. 1 med 0,66 skmk. og Ingvald bnr. 4 på 0,67 skmk. Systrene bygde nye fjøshus i 1940 og vølte og bygde om mykje på stovehusa. Gravlagd i Eivindvik som "Ingeborg M. Hjartås". | Hjartås, Ingeborg Matilde (I78899)
|
| 11202 | {geni:about_me} Oppvokst på Hjartås, lnr. 111, bnr. 1 I 1940 blei bruket delt i to slik at systrene Hansine og Ingeborg fekk bnr. 1 med 0,66 skmk. og Ingvald bnr. 4 på 0,67 skmk. Systrene bygde nye fjøshus i 1940 og vølte og bygde om mykje på stovehusa. Gravlagd i Evindvik som "Hansine Hjartås". | Hjartås, Hansine Nikoline (I78896)
|
| 11203 | {geni:about_me} Oppvokst på Hjartås, lnr. 111, bnr. 1 Tok over bruket i 1938 og dreiv det til 1944. Det vart då delt i to slik at systrene Hansine og Ingeborg fekk bnr. 1 med 0,66 skmk. og Ingvald bnr. 4 på 0,67 skmk. Han bygde nytt bustadhus på bnr. 4 i 1940. Ingvald dreiv snikkararbeid og småfiske attåt, og frå 1945 var han landpostbod. Kvar veke gjekk han 93 km. Gravlagd i Fitjar som "Ingvald Hjertaas". Busatt på Fitjar i sine eldre dagar. | Hjertaas, Ingvald (I78900)
|
| 11204 | {geni:about_me} Oppvokst på Mjømna, lnr. 87a, bnr. 1 Gifte seg 1890 med Nikolai Olsson og dei dreiv frå då av bruket Hjartås, lnr. 111, bnr. 1 fram til 1938. Deira yngste son, Ingvald, tok over bruket i 1938. Gravlagd i Eivindvik som "Ingeborg Hansdtr. Hjartås". | Mjømna, Ingeborg Hansdatter (I55710)
|
| 11205 | {geni:about_me} Oprettede stamhuset Broholm august 1750 efter sin mands død og ægteskab med schoutbynacht Caspar Wessel en broder til Peder Tordenskjold, der var ganske ubemidlet og i brudegave fik en titel af viceadmiral. Stamhuset blev oprettet til bedste for Elisabeth og Niels Sehesteds efterkommere, således at stamhuset "ingenlunde fragaar den Sehedstedske Familie" Da fruen nogle år senere dødede, måtte Wessel følgelig flytte bort fra Broholm, der nu overgik til Niels Sehesteds ældste søn, Anders Sehested, som til lige med sin hustru, Wibeke Marie von Pulz, nu tog den gamle borg i besiddelse. | Skeel, Elisabeth Andersdatter (I65638)
|
| 11206 | {geni:about_me} Ordfører i Ogna herad i 1854-1855 | Smith Hiorth, Laurits (I93682)
|
| 11207 | {geni:about_me} Os lll 645 | Bjånes, Ola Jonsson Jonson (I81040)
|
| 11208 | {geni:about_me} Os lll 667 - 754, Os ll 462 | Tøsdal, Anna Mattisdtr. Berge (I81044)
|
| 11209 | {geni:about_me} Osa Ulvik gift 1780 m enkjem Lars Larsson Osa - Aam K Bu | Ryngøye, Ingebjørg (I81488)
|
| 11210 | {geni:about_me} Oscar ble 1902 ansatt ved Kragerø politimesterembede, 1913 i Kristiania kommune. 1919 ble han kemner i Hønefoss. | Heyerdahl, Oscar (I50915)
|
| 11211 | {geni:about_me} Oscar tok artium 1865, juridisk embedseksamen 1871. Han var først en tid fullmektig hos sorenskriver Dahl i Helgeland og slo seg ned 1873 som overrettssakfører i Nesna i Norland. 1897 ble han utnevnt til politimester i Kragerø, fra hvilken stilling han tok avskjed 1914. | Heyerdahl, Oscar (I37030)
|
| 11212 | {geni:about_me} Oscar var maskinarbeider i Kristiania. Ugift | Heyerdahl, Oscar (I37066)
|
| 11213 | {geni:about_me} otte sønner og seks døtre 2: datter & Bertram, præst paa Lolland 4: datter & Præst i Skaane OBS: Antages navngivet efter faderens 1. hustru (død kort f orinden). | Winstrup, Maren Pedersdatter (I47178)
|
| 11214 | {geni:about_me} Ove Frederik Brockenhuus Fra lokalhistoriewiki.no Jeg Generalløytnant Ove Frederik Brockenhuus.Ove Frederik Brockenhuus som er født 6. august 1717 i Vang på Hedmarken og døde 1. oktober 1795 på Grimsrød i Rygge, var general og kommandant på Fredrikstad festning 1776-1788. Jeg var sønn av oberst Jørgen Otto Brockenhuus og hans hustru Birgitte Magdalene født Brockenhuus. Jeg kaltes også Brockenhuus-Schack. Jeg giftet meg for første gang i 1750 med Vibeke Margrethe Juel, født i 1735, og for annen gang i 1753 med Maren Maria Tank, født 1729, død 1820, datter av Carsten Tank og Karen Krabbe født Colbjørnsen. Jeg hadde ingen barn. Jeg ble sersjant i 1732, premierløytnant i 1734 og kaptein i 1743. I 1749 ble jeg generaladjutant, jeg ble kammerherre i 1757 og oberst og sjef for 4. Sønnenfjeldske dragonregiment i 1760. Fra 1760 til 1763 var jeg sjef for 1. norske dragonregiment i Holsten, deretter ble jeg generalmajor i 1765 og general i 1774. Den 21. august 1776 ble jeg utnevnt til kommandant i Fredrikstad, en stilling jeg hadde til 22. august 1788, med unntak av tiden 23. oktober 1779 til 23. oktober 1780 da jeg var fraværende. Jeg bodde til leie i Kommandantgården, som da tilhørte toller Ernst Melchior Leschly, inntil Leschly sa meg opp til flytting ved Michaeli faredag 1781 (3. tirsdag i oktober), fordi han selv ville bruke huset. Oppsigelsen satte fart i meg, som i et brev av 2. juni 1781 forlangte at Kiørboegården måtte settes skikkelig i stand til kommandantbolig. Som alternativ foreslo jeg at jeg måtte bli tilstått et beløp på 10 000 riksdaler, for dette beløp påtok jeg meg å oppføre en standsmessig kommandantbolig. Forslaget gikk ikke igjennom. Kiørboegården var innkjøpt som kommandantgård i 1775 mot kommandanten, generalløytnant Römelings ønske og råd. Den ble heller aldri brukt som kommandantbolig. Jeg flyttet fra tollergården til «Kongens gård», som sorterte under rentekammeret. Det er ikke sikkert kjent hvor denne lå, muligens i Prins Fredriks bastion der «Ingeniørgården» nå ligger. Jeg var med i kirkebyggingskomiteen, men gikk ut av denne da jeg ikke var enig i stiftamtmannens innblanding i løsningen. Jeg fikk fjernet familien Storms gravkammer i kirkeveggen, og forsøkte å få nedlagt kirkegården rundt kirken. Jeg engasjerte meg også i mølledriften, og fikk i 1781 skjøte på vannmøllene på Isegran og hestemøllen på vollen, og lot en vindmølle oppføre på Gyldenløves bastion i 1788 - 1789. Jeg solgte senere møllene, og vindmøllen ble fjernet i 1802. Jeg hadde også en uenighet med borgermesteren om Kommandantløkkene, men fikk stadfestet at disse tilhørte kommandantembedet. Det var også uenighet om løkkene mellom festningen og Kongsten (Hestesletten). De store byggearbeidene fortsatte i min kommandotid, blant annet ble den flotte kasernen på torvet fullført i 1787. I mai 1788 kom prins Carl av Hessen på besøk i forbindelse med de store troppesamlingene. Mer enn 10 000 mann var samlet på Brakkesletten, og prinsen og han sønn, med et stort følge, tok inn i toller Leschleys hus. 19. juni ankomogså kronprins Fredrik, og tok inn samme sted med sine beridere, stallkarer, tjenere og kokker. Borgerkompaniet og musikere fra Moss og Fredrikshald paraderte og spilte både ved ankomsten og avreisen seks dager senere. Litteratur Danmarks Adels Aarbog 1962 Dehli, Martin: Fredrikstad bys historie, Fredrikstad 1960 - 1999 Oppegaard, Tore Hiorth: Østfold regiments historie, 1996 Ovenstad, Olai: Militærbiografier, Den norske hærs officerer 1628 til 1814, Oslo 1948. Widerberg, C.S: Fredrikstad, Gamlebyen og festningen, Oslo 1934. | Brockenhuus, Ove Fredrik (I74509)
|
| 11215 | {geni:about_me} Ove Guldberg Thomsen Reutze* Født: 19 Okt 1735 i Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark Døbt: 20 Nov 1735 i Vigerslev Kirke. Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark Erhverv: Præst i Allerup og Davinde kirker Far: Thomas Madsen Reutze.* Mor: Maren Reutze. f.Hansdatter* Ægtefælle: Christine Johanne Reutze. f. Bøgh.* Gift: 25 aug 1774 i Vigerslev Kirke. Vigerslev sogn i Skovby herred, Odense amt. Danmark Børn: Thomine Nicoline Drejer f. Reutze* Mathias Axel Reutze Thomas Reutze Død: 13 feb 1785 i Allerup sogn i Gudme herred, Svendborg amt Begravet: 17 feb 1785 på Allerup Kirke. Allerup sogn i Åsum herred, Odense amt. Danmark Biografi: Sognepræst i Allerup og Davinde sogne fra 1772, søn af Thomas Reutze, residerende i Vigerslev sogn og Veflinge sogn, og hustru Maren Hansdatter Lindschou. | Reutze, Ove Guldberg (I48500)
|
| 11216 | {geni:about_me} Overløytnant. Bodde på Torp(o). Eiendom: Øvre Prinsdal, 1702-1704. Etter hans død i 1729, fikk hans hustru kgl. bev. til å sitte i uskiftet bo. Kilder: -"Middelalderfamilier fra Flensburg og Nordfriesland og ... Middelalderfamilier i Flensburg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge", av Knud Gether, 1986-87. -"Haldensia, Bidrag til Fredrikhalds Historie", av Martin Arnesen, 1878-1881. -Personalhistorisk Tidsskrift, 4 Rekke, 1 Bind, 1898. | von Oldenburg, Georg Ferdinand (I27271)
|
| 11217 | {geni:about_me} Overtok gården Sydal i Gimsøy herred etter Christen Baltzersen omkr 1695. Gift med Elisabeth Robertsdatter Thue. 2 sønner kjennes; Robert og Enoch. -------------------- Christen Christophersen giftet seg med Elisabeth. Barn av Christen Christophersen og Elisabeth: XRobert Christensen+ f. c 1700, d. e 1744 XEnoch Christensen+ f. 1707, d. 1774 Manntal 1701: http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=19&filnamn=1701total&gardpostnr=1084&merk=1084#ovre | Christophersen, Christen (I95708)
|
| 11218 | {geni:about_me} Overtok gården. 5 barn. Gift i 1721. | Skøyen, Peder Aslaksen (I79629)
|
| 11219 | {geni:about_me} Overtok gården. 9 barn. 1801-telling Strøm: Bor på Børgen, er "Bonde og gaardbeboer", sammen med kona og 7 barn. | Torsen Børgen, Tosten (I40892)
|
| 11220 | {geni:about_me} Owned land at Austre Penne and Mid-Vere. Listaboka I 91-2. | Penne, Jørgen Olsen (I88883)
|
| 11221 | {geni:about_me} Oyslebo bygdebok p. 633-634; see also Skandinavian Sleksthistorie (Agder) published in 1995 Kilde: http://skagestad.net '''Ranni Ansteinsdtr Kjos''' F, f. circa 1565, d. before 1639 Ranni Ansteinsdtr Kjos ble født circa 1565 på Kjos, Oddernes, Vest-Agder. Hun var datter av Anstein Gunnarsen Kjos og NN Markusdtr. Ranni Ansteinsdtr Kjos ble gift med Gunnar Olaffsen Gangså, sønn av Olaff Bjørnson Gangså og NN Olavsdtr Sandnes. Ranni døde before 1639 på Gangså, Øyslebø, Vest-Agder. Barn av Ranni Ansteinsdtr Kjos og Gunnar Olaffsen Gangså * Gunvor Gunnarsdtr Gangså+ f. c 1570, d. 1639 * Olaf Gunnarsen Gangså+ f. c 1589, d. c 1660 * Markus Gunnarsen Gangså f. 1590, d. 1668 * Bjørn Gunnarsen Gangså+ f. 1594, d. 1690 * Gunnar ('Store Gunnar') Gunnarsen Gangså+ f. 1606, d. e 1685 | Moseid Kjos, Ranni (I53038)
|
| 11222 | {geni:about_me} På begjæring av prost Svend i Vestervig om en læremester til sitt kloster valgte kapitlet i Viborg Frants Berg til denne stillingen; her gjorde han bekjentskap med sin tilkommende hustru, Karine Lauridsdatter, prost Svends søsterdatter, og etter at reformasjonen var gjennomført, inngikk han ekteskap med henne. De ble foreldre til kanikken Claus Berg og fra disse stammer en norsk slekt Bergh gjennom kvinneledd | Berg, Karen Lauritzdatter (I74397)
|
| 11223 | {geni:about_me} På Bjørnerød i Våler. | Knoph, Arne Olsen (I98634)
|
| 11224 | {geni:about_me} På en nettside som er styrt av Inger Helene Falch-Jacobsen, er personen oppført som: Kirstine Preus Dietrichson, født: 27.Jan 1883 | Dietrichson, Kirsten Preus (I37603)
|
| 11225 | {geni:about_me} På sine eldre dager flyttet Catarina Steinberg til Nyborg på Fyn Der døde hun 1683 og ble 7. april nedsatt i sin sønn Claus Raschs begravelse i Nyborg krk. | Hoë, Catharina (I89887)
|
| 11226 | {geni:about_me} På sine gamle dager begynte han å låne penger. I 1762 pansatte han garden til Augustinius Råstad for 200 rd. Dan han døde, var boet i underbalanse. Han var skyldig sønnen Bernt og Ole h.h.v. 117rd. og 67 rd. | Børgesen, Nils (I26623)
|
| 11227 | {geni:about_me} Patritii, Kaufmann, Sültzverwandter. Skal ha fått tre barn med Mechtild: Catharina-Mechtildis, Jacob og Joachim. Kilder: -Kirkebok for St. Marien Kirche, Kolberg: Taufen 1676 - 1699, film 905041, page 666, #43, 7 August 1694. -"Aus älteren pommerschen Genealogien Familiengeschichte Mitteilungen der Pommerschen Vereinigung für Stamm- und Wappenkunde", av Dr. Herbert Spruth-Berlin: 6. Jahrgang 1960. Neue Folge 6. / 7. Jahrgang 1961. Neue Folge 6. | Tesmar, Jacob (I48742)
|
| 11228 | {geni:about_me} Paul var bokholder ved Bærums Jernverks kontor i Christiania. Det fortelles at han skal ha utsmuglet en person fra England som forsto seg på stålovner, som dengang var ukjent i Norge, og at vedkommende deretter bygget en på Bærums Jernverk. Paul forble ugift. | Heyerdahl, Paul (I50873)
|
| 11229 | {geni:about_me} Peder ble gift med en kvinne fra Huusbye på Tomma, men ble bosatt på Alsøen på Tomma. Bekreftelse på at han er den jeg påstår at han er finner vi i tingboka, vårtinget 1777, s. 358. Der står det at han kom til Alsøen 16 år tidligere (1761). Han hadde fått bøkselbrev 4. desember 1758 | Christophersøn, Peder (I97805)
|
| 11230 | {geni:about_me} Peder Borchgrevink Født 11.04.1740, Røros Død 26.10.1779, Falster i Danmark Far Leonhard Christian Borchgrevink f.01.07.1698 d.19.09.1772 Mor Magdalene Brun f.06.08.1705 d.07.11.1753 Ektefeller/partnere og barn 1. Cathrine Margrethe Krenckel f.19.03.1744 d. Gift 05.03.1772 Notater H6. Peder Borchgrevink Født 11. april 1740 på Røros. Død 26. oktober 1779 på Falster. Student 1760. Absolvert 25. mai 1761. Examen philosophiae, og 1. desember 1767 examen theologiae. Han ble 14. september 1767 utnevnt til pers. kapellan og misjonær til Tromsø og Helgø (*1), 5. oktober 1771 til sogneprest til Vadsø, og 17. november 1777 til sogneprest til Gunslev på Falster. Det var barskt å være prest i Vardø på denne tiden, fremgår det av brev fra sogneprest Henning Junghans Kaurin i 1764. (*2) Gift 5. mars 1772 i Trondhjem med Cathrine Margrethe Krenckel, døpt i Trondhjem 19. mars 1744, datter av forstander Henrik Krenckel og Mette Margrethe Busch. Som enke giftet hun seg 15. august 1780 med prost Johan Jacob Lund i Stege, som døde 1798. (*2) I Gunslev kirke på Falster er der i korets nordvegg vegg innmuret en stentavle med følgende inskripsjon: Læser! Her hviler det dødelige af Herr PEDER BORCHGREVINK, født paa Røraas 11. april 1740, blev Capellan pro Persona ved Tromsøe Menigheder 1768 Sognepræst for Wardøe Menighed 1772 og for Gunslev Menighed 1777. Indgik Ægteskab 1772 med Jomfrue CATHARINA MARGRETHE KRENKEL, død den 26de October 1779. Han var en from Ægtefelle, en retskaffen Ven, en troe Hyrde, en ærlig Mand og en god Christen. Hans Minde være evig Velsignet. --- Fotnote *1: Hans svoger Johannes Irgens var på denne tid prost i Tromsø. Fotnote *2: De tre prestebrødrene fra Røros: Henrik Christian (C6), Jens Finne (F6) og Peder (H6) oppholdt seg i Danmark på tildels samme tid. Henrik Christian var prest i Roholte på Sjælland noe syd for København i 1771 da hans bror Jens Finne giftet seg med datter til sogneprest Bagge til Snøde-Stoense på Langeland. Han var øverste kapellan ved Holmen kirke i København da hans bror Peder døde som sogneprest til Gunslev på Falster i 1779. Selv i de dage var avstandene ikke uoverkommelige i Danmark og det er rimelig at de tre prestebrødrene hadde kontakt med hverandre og kanskje også samvær. --- Fotnote *3: "Et lidet omflødt stenigt Land en halv Miles Vej i Omkreds", skriver sogneprest Henning Junghans Kaurin ved ankomsten til Vardø våren 1764. I et brev datert 25. juni 1764 beklaget Kaurin seg til biskop Johan Ernst Gunnerus over sin elendige Bolig: "Nogle nedraadnede Huuser". Om øvrige forhold i Vardø skriver Kaurin: "Jeg forsikrer paa min Samvittighed, at Jeg ikke Seer andet end Jeg med mine maa komme til at crepere i denne Vinter . . . . Gud See derfore i naade til mig Arme Mand". "Jeg faar komme til at giøre mit Embede med Suk for dagligt ophold i det timelige". (Sist endret 08.03.2004) | Borchgrevink, Peder (I89012)
|
| 11231 | {geni:about_me} Peder den første levde bare 3 år. | Olsen, Peder I (I69184)
|
| 11232 | {geni:about_me} Peder Dyrskjøt nævner blandt sine Forfædre paa mødrene side Jens Pedersen i Kraghedegaard omkring 1500, gift med Johanne Ugla fra Knudseje i Skæve sogn, deres datter Anne Jensdatter var gift med Jens Pedersen i Burholt og havde med ham bl.a. datteren Else Jensdatter, født 1530, død 1606, som var gift med Laurids Pedersen i Nr. Ravnstrup, født 1524, død 1611, og deres Søn Peder Laursen i Nr. Ravnstrup født 1577 død 1657, var Peder Dyrskjøtsmorfader. -------------------- Burholt var i den katolske Tid og ogsaa langt senere bortfaestet til Bonder og var en almindelig stor Bondegaard.Ved Aar 1500 boede her Peder Jensen, hvis Hustru var Anne Nielsdatter Mork fra Kolskegaard. De efterfulgtes af Jens Pedersen, antagelig deres Son, som naevnes i Burholt 1548, og som ejede Halvdelen af Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Han var gift med Anne Jensdatter, Datter af Jens Pedersen i Kraghedegaardi orum Sogn og Hustru Johanne Ugla fraKnudsejei Skaeve Sogn40). Medens Jens Pedersens og Anne Jensdatters41) ene Son Peder Jensen, der 1554 var Herredsfogedi Jerslev Herred, blev Forpagter af Kolskegaardi -------------------------------------------------------------------------------- | Jensdatter, Anna (I74854)
|
| 11233 | {geni:about_me} Peder Dyrskjøt nævner blandt sine Forfædre paa mødrene side Jens Pedersen i Kraghedegaard omkring 1500, gift med Johanne Ugla fra Knudseje i Skæve sogn, deres datter Anne Jensdatter var gift med Jens Pedersen i Burholt og havde med ham bl.a. datteren Else Jensdatter, født 1530, død 1606, som var gift med Laurids Pedersen i Nr. Ravnstrup, født 1524, død 1611, og deres Søn Peder Laursen i Nr. Ravnstrup født 1577 død 1657, var Peder Dyrskjøtsmorfader. -------------------- Burholt var i den katolske Tid og ogsaa langt senere bortfaestet til Bonder og var en almindelig stor Bondegaard.Ved Aar 1500 boede her Peder Jensen, hvis Hustru var Anne Nielsdatter Mork fra Kolskegaard. De efterfulgtes af Jens Pedersen, antagelig deres Son, som naevnes i Burholt 1548, og som ejede Halvdelen af Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Han var gift med Anne Jensdatter, Datter af Jens Pedersen i Kraghedegaardi orum Sogn og Hustru Johanne Ugla fra Knudsejei Skaeve Sogn40). Medens Jens Pedersens og Anne Jensdatters41) ene Son Peder Jensen, der 1554 var Herredsfogedi Jerslev Herred, blev Forpagter af Kolskegaardi -------------------------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jens Pedersen Burholt http://vestraat.net/iea-o/p257.htm#i10448 VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1) Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 ien trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2) Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3) Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans sønsalig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede iRøgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. -------------------- Peder Jensen Burholt 1470 ca Burholt var i den katolske tid og ogsaa langt senere bortfæstet til bønder og var en almindelig stor bondegaard.ved aar 1500 boede her Peder Jensen -Burholt, hvis hustru var Anne Nielsdatter Mørk fra Kølskegaard.de efterfulgtes af Jens Pedersen- Burholt, deres søn, somses i Burholt 1548, og som ejede halvdelen af Vester Hebelstrup Hallund sogn. han var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen Kraghedegaard Ørum sognog hustru Johanne Ugla af Knudseje Skæve sogn. medensJjens Pedersens og Anne Jensdatters ene søn Peder Jensen, der 1554 var herredsfoged i jerslev herred, blev forpagter af Kølskegaard i Hallund sogn, blev deres anden søn Clemen Jensen fæster af Burholt og nævnes her 1583 og 1595.han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte broders søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i fædrendegaarden Kølskegaard. han døde 1615 og blev begravet i Øster Brønderslev kirke, hvor der i skibets midtergang findes gravtræ over ham.han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk datter af Herredsfoged i Hvetbo herred Hans Lauersen Mørk af Saltumgaard og hustru 1 Bodil Laursdatter.Kirsten Mørk nævnes endnu i Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin søn Christen Jensen.foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks børn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 nævnes i Øster Gerndrup, men 1608 og 1618 var Raadmand i Aalborg og 1616 tillige hospitalsforstander der.Niels Jensen, død 1645, forærede 1602 haandskriftet "arne magn." nr.16 i 8 ° til sin broder Anders Jensen . (Karen som nævnes se Bjarne Nørgård Pedersen han optegnelser da vil man kunne se at der er noget som absolut ikke stemmer ) datter Karen Jensdatter, død 1645, var gift med Laurids Lauridsen, død 1621, præst i Øster Brønderslev-Hallund.[kilde: Burholt i Øster Brønderslev sogn, af C.Klitgaard side 150-151] VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1) Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 ien trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2) Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vester Hebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han i lige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3) Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans sønsalig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til 23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævnte tingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede iRøgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr. Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. Slægten Mørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. | (Mørk), Jens Pedersen Mørk den ældre (Mørk) (I52886)
|
| 11234 | {geni:about_me} Peder Ellefsen var skibsfører.Under den franske revolution førte han en brig for en franskmand, Mr Emily, som i fartøiet nedlagde en betydelig mængde sølvstenger og sølvtøi ( der fortælles, at det bourbonske Vaaben skal have staaet på sølvtallerkenerne) med ordre til føreren at bringe alt til Gøteborg og der oppebie nærmere bestemmelse. Pder ellefsen kom ind paa kysten for modvind, reiste hjem og fortalte om den kostbare ladsing, han havdei fartøiet. Da han skulle gaa derfra, stødte han paa et skjær i nærheden af Arendal og briggen sank. Der vaktes mistanke, en Prokurator ankom Arendal og fordrede Peder Ellefsen arrestert, hvilket ogsaa skete. Sag blev anlagt, en kongelig kommission, bestaaende af Justitiarius Wulfsberg og Foged Lars Weideman, blev nedsat og forhør ble opptaget. den som Forfatterinde bekjendte Mrs Wolstoncroft ble av Mr Emily bemyndiget til at drive paa sagen, men hun kom ikke længer end til Riisør ( se hendes i Trykken udgivende Reisebeskrivelse). Peder Ellefsen sad længe arrestert, indtil han mod en Caution av 10 000 Rdlr., som hans Stedfader, Major von Holfeldt, maatte stille, blev sat paa fr fod. Forhørene fortsattes, men kun en eneste Sølvbarre er kommet for dagen. manpaastod imidlertid at en hel del sølv hemmelig skal være ført til Flensburg af en skipper Søren ploug, som jevnlig for paa stedet. Denne sag voldte fru Holfeldt mange bekymringer og sorger. Saaledes fortæller en sagfører David weideman, som dengang boede hos sin fader, Foged Weideman i Vrængen, at han engang midt paa natten blev vekket ved et bud fra fru Holfeldt om straks at komme til hende, som da boede på Asdal. da Weideman kom til fru Holfeldt, fandt han hende vandrnde op og ned paa gulvet, tilsyneladene i stærk Sindsbevægelse. hun gjorde mange unsyldninger for at have uleiliget ham og bad ham bevise hende den tjeneste at sige hende, hvad det store brev med et kongelige Segl inneholdt eller betydede, som han dagen i forveien havde faaet med posten. Weideman forklarte henne det, og dermed tilfredstillet gav hun ham en hundredalersseddel for den Uleilighed, hun havde forvoldt ham. Dette hende mer enn 10 aar efterat Peder Ellefsens sag var henlagt, men hun frygtede alltid for at den skulde bli optaget paa nytt, og at det omtalte brev muligens kunde have innholdt noget, derom, da foged Weideman, som foran opplyst, var en af kommisærerne i sagen imod Peder Ellefsen. efter en langvarig Proces, der kostede fru holfeldt uhyre summer, bortdøde sagen udenat man nogensinde er kommet til Vished, om ladningen er bragt iland og skibet forsætlig sunket. peder ellefsen reiste udenlands hvor han døde og enken levde hos sin sønn, lods Ellef Thomas Ellefsen paa Gjesøen til 1852. | Ellefsen, Peder (I35737)
|
| 11235 | {geni:about_me} Peder Jensen Burholt 1470 ca Burholt var i den katolske tid og ogsaa langt senere bortfæstet til bønder og var en almindelig stor bondegaard.ved aar 1500 boede her Peder Jensen -Burholt, hvis hustru var Anne Nielsdatter Mørk fra Kølskegaard.de efterfulgtes af Jens Pedersen- Burholt, deres søn, somses i Burholt 1548, og som ejede halvdelen af Vester Hebelstrup Hallund sogn. han var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen Kraghedegaard Ørum sogn og hustru Johanne Ugla af Knudseje Skæve sogn. medensJjens Pedersens og Anne Jensdatters ene søn Peder Jensen, der 1554 var herredsfoged i jerslev herred, blev forpagter af Kølskegaard i Hallund sogn, -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- blev deres anden søn Clemen Jensen fæster af Burholt og nævnes her 1583 og 1595. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte broders søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i fædrendegaarden Kølskegaard. han døde 1615 _____________________________________________________________ ______________ ____________________________________________________________________________ og blev begravet i Øster Brønderslev kirke, hvor der i skibets midtergang findes gravtræ over ham.han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk datter af Herredsfoged i Hvetbo herred Hans Lauersen Mørk af Saltumgaard og hustru 1 BodilLaursdatter.Kirsten Mørk nævnes endnu i Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin søn Christen Jensen.foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks børn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 nævnes i Øster Gerndrup, men 1608 og 1618 var Raadmand i Aalborg og 1616 tillige hospitalsforstander der.Niels Jensen, død 1645, forærede 1602 haandskriftet "arne magn." nr.16 i 8 ° til sin broder Anders Jensen . _____________________________________________________________ (Karen som nævnes se Bjarne Nørgård Pedersen han optegnelser da vil man kunne se at der er noget som absolut ikke stemmer ) _________________________________________________________________________ datter Karen Jensdatter, død 1645, var gift med Laurids Lauridsen, død 1621, præst i Øster Brønderslev-Hallund.[kilde: Burholt i Øster Brønderslev sogn, af C.Klitgaard side 150-151] ___________________________________________________________________________ VAR KAREN JENSDATTER I ØSTER BRØNDERSLEV PRÆSTEGÅRD FØDT I BURHOLT ? af Bjarne Nørgaard Pedersen Carl Klitgaard har i flere artikler beskæftiget sig med slægterne i Burholt og Røgelhede, hvor han i sin artikel "Røgelhede i Hellevad sogn" om Peder Jensen i Røgelhede skriver, at han utvivlsomt er søn af Jens Pedersen i Røgelhede. Der er dog intet egentligt bevis derfor, ud- over hans navn og at han efterfølger Jens Pedersen i gården.1) Senere finder Klitgaard en sag i Viborg landstings dombøger, hvoraf det fremgår, at Peder Jensen var bror til Karen Jensdatter, gift med præsten hr. Laurs Laursen den ældre i øster Brønderslev, idet deres søn Jens Laursen 1612 i en trætte blev dræbt af sin morbrorsøn Hans Pedersen, søn af Peder Jensen i Røgelhede.2) Samme Karen Jensdatter skulle være datter af Jens Pedersen og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, idet hun angives at eje halvparten af vesterHebelstrup efter faderen, og havde i så fald følgende søskende Niels Jensen, Anders Jensen rådmand i Ålborg, Christen Jensen i Burholt og Mette Jensdatter, og da Peder Jensen i Røgelhede altså også var hendes bror, så måtte han ilige måde være søn af Jens Pedersen i Burholt.3) Men man får dog bevis for en anden herkomst ved at gennemgå et par tingsvidner i Jerslev herreds tingbog 1648, angående arv efter ovennævnte gammel hr. Laurs Laursen i øster Brønderslev præstegård, hvor arvingerne efter hans søn salig Oluf Laursen i Stade 19/2 1648 stævnede Jens Andersen i Lem, og de søgte ham for 1 tønde byg årligt, siden gammel Laurs Laursen døde, hvilket skyldtes, at Jens Andersen da havde været børnenes værge. Endvidere blev der stillet spørgsmål, om ikke salig Laurs Laursen havde solgt noget af deres farmor salig Karen Jensdatters bondegods, og om der derfor skulle tages fyldest i købejord. Efter opsættelse til23/3 1648 fremlagde Jens Andersen i Lem derimod et tingsvinde, hans far salig Anders Jensen af Klokkerholm 1579 havde forhvervet, at han lovbød på egne og hans fire halvsøskende Laurs Jensen (fejlskrevet Nielsen), Niels Jensen, Karen Jensdatter og Maren Jensdatter deres vegne, som han er værge for, sin egen lod og anpart og hans fire halvsøskende deres lod og anpart i Røgelhede og Røgelhede gods, Klokkerholm og Klokkerholms mølle, som de kan være tilfaldet på fædrene eller mødrene. Videre fremlagde Jens Andersen sit skriftlige svar, at da salig Oluf Laursen var gift af fællesboet, skulle han ingen yderligere arv have, og såfremt han skulle, kunne Jens Andersen ikke svare til værgemålet for den tid, Oluf Laursen eller hans morbror salig Laurs Jensen af øster Hjulskov endnu levede. Derefter blev afsagt dom, at da samfrænder ikke har efterkommet forrige dom, kunne der ikke dømmes, før det skete. Af ovennævntetingsvidner ses, at Karen Jensdatter havde sit bondegods i Røgelhede, og hendes søskende var Anders Jensen i Klokkerholm, Laurs Jensen i øster Hjulskov, Niels Jensen (i Røgelhede) og Maren Jensdatter, og ikke de søskende, hun angives at skulle have i Burholt. Man kan derfor konkludere, at Karen Jensdatter og Peder Jensen stammede fra Røgelhede, og ikke fra Burholt, og at de med deres søskende var børn af selvejer Jens Pedersen, som boede i Røgelhede 1550. Da den ældste bror og halvbror Peder Jensen ikke er nævnt i omtalte lovbud, så skyldes det uden tvivl, at han ønskede at købe sine søskendes og halvsøskendes arvelodder, hvorfor de efter loven skulle lovbyde dem. Eftersom Karen Jensdatter altså havde haft sit arvegods i Røgelhede, er det mere sandsynligt, at omtalte bondeeje i vester Hebelstrup tilhørte gammel hr.Laurs Laursen, som kan være kommet i besiddelse af det gennem arv, køb eller som udlæg for gæld. Imidlertid var det hans enke Karen Jensdatter, der forestod dette bondeje til sin død 1645, og først da blev det delt, hvilket kan have ført til den antagelse, at det var hendes arvegods. Noter og henvisninger 1. Carl Klitgaard: Røgelhede i Hellevad sogn. Jyske Samlinger 1942 s.270. 2. Carl Klitgaard: En tragedie i øster Brønderslev. Vendsyssel årbog 1950 s.369. 3. Carl Klitgaard: Kjærulfske studier s.308. SlægtenMørk fra Saltum. Vendsyssel årbog 1946 s.358. | Mørk, Clemen Jensen (I74857)
|
| 11236 | {geni:about_me} Peder Monsson Eide (1632 - 1694) var gift to ganger. Hans første kone Susanna Henriksdotter Ellers døde da hun var 34 år gammel i 1674 da hennes eneste barn, Mogens var 2 år. Ca. 4 år senere giftet Peder seg igjenmed Martha Christensdotter som var født ca. 1651 og som døde på Bjørk ca. 1718. -------------------- Peder Monnsson Eide, født ca. 1632 på Eide og død samme sted ca. 1694. Han giftet seg første gang med Susanna Henriksdotter Eilers. Hun var datter av NN Andersdotter fra Fuhr (1605-1643) og antakelig født i Bergen ca. 1640, men døde på Eide allerede i 1674. Med henne hadde de sønnen Mons Pederson ( 1672-1745), fikk halve gården på Eide, og senere også resten. Han giftet seg igjen med Martha Christensdotter, men ukjent opphav,født ca. 1651 og kom til Bjørk ca. 1718. Peder fikk 15.06.1663 skjøte på den delen som Iver Vind hadde eid tidligere, og drev gården til han døde. Han drev sagbruk på Eide, noe moren Kari antakelig hadde startet med, dessuten handel. Enken, Martha, drev gården videre til ca. 1700, da gården ble delt mellom stesønnen Mons og sønnen Christen. De fikk 7 barn. Kilde: Gards-og ættesoge for Luster kommune, bind 1, av L.E.Øyane | Eide, Peder Monsson (I99664)
|
| 11237 | {geni:about_me} Peder Pedersen Kjærulf hjalp Faderen ved Fogedembedet og var udset til at være hans Eftermand, men synes at være død forinden, idet han sidste Gang optræder som fungerende Herredsfoged 5. April 1655. Han døde i hvert Fald omtrent paa samme Tid som Faderen, og han var ugift | Kjærulf, Peder Pedersen (I21035)
|
| 11238 | {geni:about_me} Peder Schade (1641-1712) var 2 Gange gift: 1. (1669) med Domprovst Trojels Enke, Margrethe Bülche (f. 1676), Datter af Præsident i Kjøbenhavn Peter B. (III, 273); 2. (1678) med Karen Bartholin (d. 1698), Datter af Rektor Albert B. (I, 549). Frølund, Schadæana Metamorphosis, 1712 (Sørgeprogram). Giessing, Jubel-Lærere II, l, 153 ff. Bloch, Roskilde Domskoles Hist. I, 59 ff. Personalhist. Tidsskr. 2. R. I, 94. 102. A. Jantzen. Kilde: http://torpvestihomepage.dk/n3752.html | Bartholin, Karen Albertsdatter (I92867)
|
| 11239 | {geni:about_me} Peder var ikke gift. Han kom til Norge i 1611. Borger i Trondheim. | Herdal, Peder Mogensen (I97684)
|
| 11240 | {geni:about_me} Per Berg, Hol Bygdebok, 30. Svein Tore Dahl, Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700., 328. | Graae, Maren Christophersdatter (I96907)
|
| 11241 | {geni:about_me} Per bygdebok for Ullensvang, p. 356, midt Sekse, Jon Sekse paid taxes from 1603 to 1631. (Could possibly have been born circa 1580 or earlier) | Sekse, Jon (I81867)
|
| 11242 | {geni:about_me} Per Isakson Måge, 8G Grandfather Birth 1635 Death 1706 Alias/AKA Moge Father Isak Larsson Måge (-<1664) Mother Anna Spouses 1 Torbjørg Halsteinsdatter N. Børve, 8G Grandmother Death 1694 Married Name Torbjörg Halsteinsdatter Måge Father Hallstein Larsson N. Børve Mother Gurid Nilsdatter Måge Children Sjur Person (1659-1732) Vigleik Person (1661-) Cecilia Persdatter (-1721) Ola Person (1671-1733) Brita Persdatter (1674-1733) Isak Person (1677-1738) Hallstein Person (1680-1763) 2 Enkefru Guro Torbjørnsdatter Helleland Death bef 1711 Marriage 1695 No Children Notes for Per Isakson Måge (Å. BuXs Ullensv. s. 192-205) (Måge br. 2) Per har overteke Måkestad br. 5 (Botnen) i 1663. Hovudeigar i 1647 var Laurits Galte på Torsnes. Per og Isak fekk skøyte på 1 lp. smør, 1 bksk., 1 gtsk. hjå dotterdotter hans, Herborg Bolstad, 8/6 1694. Skiftet etter Peder Isachsen er datert 11. oktober 1706 og nevner enken Guro Torbiørnsdatter og hans barn fra tidligere ekteskap: Siver, Wiglich, Olle, alle tre myndige, Isach, Halstein, Zidsele, g.m. Olle Jarandsen Melland og Britte, g.m. Jarand Arnesen Mælland. Kilde: http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=arkiv&temanr=44695#anker | Måkestad, Per Isakson (I42515)
|
| 11243 | {geni:about_me} Per M Hansson, Per Mørch Hansson, født 4. mars 1905, fødested Aker (nå Oslo), død 6. oktober 1994, dødssted Oslo. Forsikringsmann. Foreldre: Adm. direktør Christian Hansson (1870X1960) og Dagny Holmboe (1872X1957). Gift 1) 28.3.1928 med Mimi Egeberg (8.8.1905X4.2.1999), datter av godseier Westye Parr Egeberg (1877X1959) og Nini Wedel Jarlsberg (1880X1945), ekteskapet oppløst 1937; 2) 26.5.1939 med Astri Scott-Hansen f. Aubert (11.11.1913X26.10.2000), datter av generaldirektør Axel Aubert (1873X1943) og Gudrun Holter (1873X1951). Sønnesønn av Michael Skjelderup Hansson (1839X1922); fetter av Knut Mørch Hansson (1920X94); svoger til Charles Hoff (1902X85). Per M. Hansson var svært mangesidig, med et interessefelt som spente fra det intellektuelle til det humanistiske, fra idrett og sport til forretningsdrift. I norsk forsikring var han en sentral person, særlig innen fly- og kredittforsikring. Også internasjonalt oppnådde han en posisjon som langt overgikk hva en representant for et lite marked kan vente. Etter eksamen ved Kristiania handelsgymnasium 1921 og examen artium som privatist året etter, fulgt av et utenlandsopphold, studerte han jus og ble cand.jur. 1926. Året etter begynte han i Storebrands kredittforsikringsavdeling. Dermed var spiren lagt til det som skulle bli et livslangt samliv mellom tredje generasjon av slekten Hansson og Storebrand. Per M. Hansson ble sjef for selskapets utenlandsavdeling 1937, og 1940 etterfulgte han sin far Christian Hansson som administrerende direktør for Storebrand. Datoen for vaktskiftet var fastsatt flere år tidligere, men den kom til å bli mer dramatisk enn noen kunne ha forestilt seg. Mens avskjedsmiddagen for Hanssons far pågikk 8. april 1940, var den tyske krigsmakt på vei til Norge. Hanssons første handling som ny sjef for Storebrand dagen etter var å begi seg til Norges Bank for å få overført et sikkerhetsfond, som Storebrand hadde opprettet i Federal Reserve Bank i New York, til Storebrands USA-kontor. Det lyktes ikke. Deretter gikk han til Storebrand og ble mottatt som ny sjef. Forholdene i Oslo var kaotiske. Man besluttet å stenge for dagen, og alle ansatte drog hjem. Den daglige drift i selskapet fortsatte så normalt som mulig i krigsårene. Imidlertid var forsikringsbransjen mer avvisende mot samarbeid med tyskerne enn andre deler av næringslivet. Som de fleste andre steder foregikk det mye illegal virksomhet, noe også Per M. Hansson deltok i. Han arbeidet bl.a. aktivt for å finansiere Hjemmefrontens arbeid. Etter en arrestasjon måtte han gå i dekning. Kort tid etter (februar 1945) ble Quislings politisjef, XgeneralmajorX Karl Marthinsen likvidert. Hansson og andre kjente nordmenn ble innkalt til møte med Quisling på Slottet. Han ble etterlyst, og flukt til Sverige var den eneste mulighet. I gjenreisingen etter krigen var Per M. Hansson styremedlem i Krigsskadetrygden for bygninger og løsøre 1945X46. Storebrand hadde mange datterselskaper, og Hansson var også administrerende direktør for Norske Kredit-Atlas og i Oslo Assuranceselskap. Han var dessuten styreformann i Christiania Sø og Poseidon, i Europæiske Vare- og Reisegodsforsikringsselskap og medlem av styret i Idun. Hansson satt som sjef for Storebrand til 1965, og var deretter styreformann i selskapet frem til 1976. Hansson fikk mange styre- og komiteverv, særlig i luftfarts- og kredittforsikring og store organisasjoner både i nasjonal og internasjonal sammenheng. Han gikk tidlig inn for skandinavisk samarbeid i luftfarten og spilte en sentral rolle under oppbyggingen av SAS, bl.a. som styreformann i Det Norske Luftfartsselskap, det norske eierselskapet i SAS. Han hadde også styreverv i andre norske bedrifter, bl.a. Den norske Creditbank, A/S Sulitjelma Gruber, Saugsbrugsforeningen og Elektrokemisk. Per M. Hansson var en ivrig friluftsmann. I ungdommen vant han flere norgesmesterskap i tennis og hoppet som junior i Holmenkollen, og han tok også flysertifikat, foruten at han var en habil seiler. Hansson ble utnevnt til kommandør av St. Olavs Orden 1965 og innehadde flere utenlandske ordener | Hansson, Per Mørch (I72681)
|
| 11244 | {geni:about_me} Per og Astrid var søskenbarn. | Isaachsen Willoch, Astri (I66719)
|
| 11245 | {geni:about_me} Pers. cap. til Vor Frue kirke i Trondheim, seinere sogneprest til Søllerød i Danmark. | Treschow, Herman (I52803)
|
| 11246 | {geni:about_me} Person 1271: 1801-telling for 1230 Kinzervig [http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=f18011230&gardpostnr=54&personpostnr=1271#nedre] Vielse 11.06 1824. Brudgom Ungkarl Gaardmand Peder Ystensen Oppedal 34 Aar gl. (f.1790) Brur Tjeneste Pige Ingegjer Hemmings Datter Helland 35 Aar gl. (f. 1789) [http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=10&fi lnamn=vi12301819&gardpostnr=185&personpostnr=368&merk=368#ovre] | Opedal, Peder Østensen (I81936)
|
| 11247 | {geni:about_me} Person 1321 her: 1801-telling for 1230 Kinzervig [http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=f18011230&gardpostnr=54&personpostnr=1271#nedre] | Oppedal, Sigrid Pedersdatter (I42598)
|
| 11248 | {geni:about_me} Personal life He was born in Trondhjem as a son of barrister Arthur Knagenhjelm (1866X1938) and Barbara Ihlen (1870X1953).[1] On the maternal side he was a grandson of Jacob Thurmann Ihlen and Belgian citizen Ambrosine Pauline Rouquet.[2] On the paternal side he was a nephew of Lord Chamberlain Jacob Roll Knagenhjelm. The Knagenhjelm family had resided in Sogndal in recent times, and had been ennobled in 1721, then under the name Knagenhielm.[3] Through his grandmother Selma Angelique Lousie Roll he was a great-grandson of mayor Jacob Roll and grandnephew of Oluf Nicolai Roll, Karl Jacob Roll and Ferdinand Nicolai Roll.[4] In June 1946 in Stockholm he married Ragnhild Sverdrup Fearnley, born 1916.[5] She was a daughter of Ragnhild Sverdrup,[1] who was a second cousin of Otto Sverdrup.[6][7] [edit]Career He finished his secondary education in 1916, and graduated with the cand.jur. degree in 1922. He was a deputy judge from 1922 to 1924, then a junior solicitor from 1925 to 1928. He was hired in the Ministry of Finance in 1930, and advanced to assistant secretary in 1934. In 1940 he was hired in the Ministry of Provisioning. He became deputy under-secretary of state in the Ministry of Local Government in 1945, and served as the highest-ranking civil servant in the ministry, permanent under-secretary of state, from 1966 to 1968.[1] He chaired Salomons Skofabrik and was a supervisory council member of Hafslund and Andresens Bank.[1] He died in May 1987 and was buried in Vestre gravlund.[8] [edit] | Knagenhjelm, Kai Ludvig Jakob (I65868)
|
| 11249 | {geni:about_me} Peter (oldest son) lived in Tranes. He married his cousin Olga (from Bo). No children. His nephew Victor lived with Peter & Olga. Victor was supposed to inherit the farm but while Victor was away the farm was soldto another niece Aslaug who was married to Alfred Myklbust. The selling was very low and Victor was very upset and packed up his belongings and crossed the fjord, never to speak with Peter again. | Lockert, Peder Martin (I63681)
|
| 11250 | {geni:about_me} Peter kom som ung til farbroren prost Hans Olai Fremming Heyerdahl i Øier, senere på sorenskriverkontoret i Søndre Gudbrandsdalen, var en tid på fogedkontoret i Id og Marker og ble 1845 utnevnt til lensmann i Våler. | Heyerdahl, Peter Fredrik (I27724)
|