Notater
Treff 1,151 til 1,200 av 20,231
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 1151 | Død: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&filnamn=guledo79&gardpostnr=3154&merk=3154#ovre | Molde, Alis Larsdtr (I29322)
|
| 1152 | Død: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=11&filnamn=gr14171891&gardpostnr=197&personpostnr =364&merk=364#ovre | Rutledal, Berthe Lassine Olsdtr (I78826)
|
| 1153 | Død: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visba se&sidenr=11&filnamn=gr14171891&gardpostnr=580&personpostnr =896&merk=896#ovre | Ringereide, Andrine Andersdtr (I78821)
|
| 1154 | Døde 16 uker gammel. | Leganger, Peder Nilsen (I27384)
|
| 1155 | døde av kopper, 4 år gammel. | Osen, Kari Torkildsdatter (I81646)
|
| 1156 | Døde av lungebetennelse. | Haugland, Jenny Oliva (I78783)
|
| 1157 | Døde av pest i 1567. Døde av pest i 1567. | Rafoss, Åse Gasesdatter (I75292)
|
| 1158 | Døde av pest i 1567. Døde av pest i 1567. | Rafoss, Åse Gasesdatter (I75292)
|
| 1159 | Døde etter 1700. | Bugge, Esaias Hansen (I47779)
|
| 1160 | Døde før faren, men samme aXr. | HERLAND, Nils Vemundsen (I61068)
|
| 1161 | døde i i ung alder på Frøyfjorden | Parelius, Nils Rosing (I92770)
|
| 1162 | døde kun 14 dager gammel. | Osen, Ole Olsen (I81661)
|
| 1163 | døde kun 19 uker gammel. | Osen, Kirsti Torkildsdatter (I81651)
|
| 1164 | døde kun 8 dager gammel. | Osen, Ole Olsen (I81660)
|
| 1165 | Døde som barn | ReikeraXs, Dordi Tallaksdtr. (I56827)
|
| 1166 | Døde som barn. | Nævdal, Ola Nilsen (I30307)
|
| 1167 | Døde som barn. | Torgilsdotter, Gyrid (I58289)
|
| 1168 | døde som liten. | Høyland, Jacob Ingebretsen (I88148)
|
| 1169 | Døde tidlig. | Erstad, Ole Andreas Olsen (I60748)
|
| 1170 | Døde uden børn, hvorfor hendes to fuldbrødre og to halvsøstre arvede hende ved skiftet.2 Skifte 12 jun. 1695, Aalborg ? | Bonsach, Magdalene (I75817)
|
| 1171 | Døde ugift etter sin far. | Tharaldssen, Margrethe Hansdtr (I75592)
|
| 1172 | Døde ugift. | Løget, N.N. Person (I58214)
|
| 1173 | Døde ugift. | Løget, N.N. Person (I58214)
|
| 1174 | Døde ugift. Han var stiftsamtsmann i Trondheim fra 1783 - 1786. | Koren, Wilhelm Frimann (I50009)
|
| 1175 | Døde under sin syttende fødsel! | Andersdatter, Anne (I81346)
|
| 1176 | døde ung | Benkestok (I38265)
|
| 1177 | DøDe Ung | Benkestok-Jordanger, N.N-Trondsbarn (I38266)
|
| 1178 | døde ung | Benkestok, Berethe Trondsdatter (I52982)
|
| 1179 | Døde ung | ReikeraXs, Joen Tallaksen (I56822)
|
| 1180 | Døde ung | ReikeraXs, Brita Tallaksdtr. (I56825)
|
| 1181 | Døde ung | Tallaksdatter Reikerås, Kari Tallaksdtr. (I56826)
|
| 1182 | Døde ung. | Frimann, Johan Christopher Willumsen (I36820)
|
| 1183 | Døde ung. | Gjersvik, Nils Kristensen Christenson (I49578)
|
| 1184 | Døde ung. | Koren, Peter Clausen (I70340)
|
| 1185 | Døde ung. | Koren, Claus Clausen (I70341)
|
| 1186 | Døde ung. Se Gatland, Hosanger nr 18.b. | GATLAND, Nils Nilsen (I85274)
|
| 1187 | Dødsdato:ØDom: 19 a Tr: | Johsdotter, Marta (I44080)
|
| 1188 | Dødsskifte 11-12.07.1713 på Rosseland i Greipstad. | Faaborg, Sissel Nielsdatter (I92684)
|
| 1189 | Dør av Pest | de Fine, Anna Catharina Arnoldsdotter (I36219)
|
| 1190 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Corry, Sally Jo (I45276)
|
| 1191 | E. J. Foss sold Macaroni wheat to the farmers of this community. He also buys stock, game and grain and deals in several other commodities and besides runs his station at Newhouse. June 5, 1913 - E. J. Foss sold Ford touring cars to Herman Schoh and George H. Meyer of Eitzen the fore part of the week. January 2, 1919 - Telephone batteries for sale by E. J. Foss January 2, 1919 - Notice! If you wish to protect your automobile radiator from freezing in cold weather, call at my salesroom. E. J. Foss Jan 1, 1920 - E. J. Foss is having a shed built in the rear of his property on Maple Avenue for the purpose of housing Ford cars which he will get this winter. Jan 22, 1920 - E. J. Foss was in La Crosse Thursday of last week completing his plans and specifications for his new garage. Jan 29, 1920 - E. J. Foss unloaded a carload of Fords Thursday. Feb 5, 1920 - E. J. Foss, C. C. Ike and Oscar Wolden left Monday for Minneapolis to attend the auto show. April 22, 1920 - Owing to the scarcity and high price of materials, E. J. Foss has decided to build only the basement of his garage this year. The first floor will be added in a year or two. Bids for the basement work will be in this week. Later: Larson Bros. of Starbuck, Minnesota were awarded the contract Tuesday. Dec 13, 1923 - Notice - If your old Ford is hard to start or gives poor light due to shorts, bring it to our garage and have magneto tested free. If we fail to burn off shorts so your car will start easier and give better light,no charge is made. E. J. Foss & Son. Mar 12, 1925 - E. J. Foss was a Winona business visitor Tuesday and Wednesday. January 6, 1927 - E. J. Foss left Wednesday for Minneapolis to attend a meeting of Ford dealers. January 27, 1927 - Special Sale --Two new bob sleighs--anti-tip, at $35.00 each. E. J. Foss and Son January 27, 1927 - Radios -- New radios complete with tubes, batteries, serial, etc, ready to install at $15.00 each. E. J. Foss & Son January 27, 1927 - Genuine Ford Ribber case, 13 plate, now $12.00. E. J. Foss & Son | Foss, Eddie J. (I78082)
|
| 1192 | E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Prµbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nµrmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til h°jere Stillinger i Kirken, isµr studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, g°r det sandsynligt, at han har bes°gt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Basel¡udgaven af Saxo 1534. Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i °vrigt gik han inden lµnge over i Statstjenesten, hvor han blev en stµrkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter n°d stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenµs Len, hvilke han begge beholdt til sin D°d. Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade f°r og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; if°lge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefµrd. Sµrlig er hans Navn dog knyttet til Fors°get paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afl°sning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskµftigede ham allerede f°r 1557, men sk°nt han allerede da mente at vµre langt fremme med det, og sk°nt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det fµrdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal h°jt, idet han ikke vilde n°jes med en blot mekaniskSam-menskrivning og systematisk Ordning af de µldre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstµndig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsµtninger for at l°se Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte g°re Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor µldre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem. Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god h°jtysk Oversµttelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tµnkt som en Afl°ser af den i S°nderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev f°rst udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag. E.K.s Forhold til en tysk Oversµttelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til denrimede Kong Hans Kr°nike, der optoges i Udgaven af Rimkr°niken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin XDe lege naturµ½,omtaler ham som sin Velg°rer. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fµdrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bj°rholm arvede efter den m°drene Slµgt. | Krabbe af Østergaard, Erik Tygesen (I98062)
|
| 1193 | EARL OF PLYMOUTH; NATURAL SON | FitzCharles, Charles 1st Earl of Plymouth (I96707)
|
| 1194 | EC kaller henne ogsX Udfocken? | Nofocken, Anne Margrethe (I36047)
|
| 1195 | Efter å ha frekventert Odense skole kom den unge Jacob Wolf i 1572 i Ribe Kathedralskole, lot sig herfra, ikke usannsynlig gjennem sin farbror [Jacob i Slesvig by], engagere først som domesticus og ganske kort efter som anamuensis hos general-superintendenten dr. Paul Eitzen i Slesvig by. Denne tjeneste har neppe strukket sig over et års tid, idet han vel har tatt en siste avpusning på sine studier innen han i den gjengse alder av 20 til 21 år blev dimittert fra Ribe skole til Universitetet i København. Her kom han i høi gunst hos universitetets patron, den mektige kansler Nils Kaas, som i 1577 tok ham i sitt hus og siden ikke tapte ham av syne. Wolf har formentlig gjort skoletjeneste i Odense innen han i 1581 tok den laveste akademiske grad, baccalaurgraden, og i 1583 overraskedes han ved uten ansøkning å se sig bestallet som rektor i Ringsted. Det var kansleren som stod bak. I febr. 1584 befordredes han til rektor ved Kathedralskolen i Oslo, overtok dette embede på sin trolovelsesdag 27. aug. s.å., og 4. oktbr. næstefter fikk han geistlig innvielse av sin tilkommende værfar, biskop Jens Nilssen. For å hjelpe på levemåten fikk hanved kongebrev av 29. febr. 1584 tilsagn om det første ledige kannikedømme i Oslo Domkirke, men opnådde først 31. aug. 1587 brev på en beskjeden præbende i Viken, Thingvolds præbende av Domkirkens gods, og efter kongeskiftet blev 14. juni 1589 det tidligere kongebrev av 1584 fornyet, hvorefter han tillike fikk Hofs præbende av Mariakirkens gods.2 I Oslo tilhørte Wolf humanistkretsen, som samledes om biskop Jens Nilssen, og han må såvel i denne som i sin lærervirksomhet ha vunnet anseelse, siden biskopen tilegnet ham sitt i 1586 utgitte dikt Idyllion de cordis hvmani pressvra et anxietate etc. og der kaller ham «humanissimus vir, doctrina pariter et virtutibus eximie decoratus,scholæ Asloensis in Noruegia rector fidelissimus, suus gener et amicus charissimus».4 Midt i mars 1594 reiste Wolf til København, hvor han tok magistergraden 7. mai og nok har besøkt sin velynder kansler Nils Kaas [død 29. juni 1594], for 20. mai næstefter blev han på dennes forestilling befordret til lector theologiæ ved gymnasiet i Odense og prest i det lektoratet annekterte Aasum pastorat. Sin senere levetid tilbragte mag. Wolf i denne sin fødeby,blev i 1602 prost i Odense by og herred, og fikk ved oprettelsen av det nye gymnasium i 1623 bestalling som professor i theologi og hebraisk. Fra et ophold i København reiste han syk hjem og døde 31. mars 1635 på veien mellem Slagelse og Korsør, 81½ gammel.3 Da mag. Wolf 8. juli 1594 forlot Oslo for å tiltre rektoratet i Odense og det dermed forbundne sogneprestembede i Aasum hadde han ifl. biskop Jens Nilssøns Visitatsberetninger s. 566 sin familie med, og den bestod da av hustru og 3 barn, Jacob, Magdalene og Anna, som alle ankom til Odense den følgende 27. juli. Der må således i Odense være født ennu en datter.5 I St. Knuds kirke i Odense blev der efter hans død i 1635 lagt en gravsten med inskripsjon over hans hvilested. Stenen blev sammen med en mengde lignende fjernet fra kirken allerede i 1740'årene og er forsvunnet, men heldigvis blev itide en tegning tatt ved professor Jacob Bircherods foranstaltning og stukket i kobber. Stenen har billeder av mag. Wolf og hans 2 første hustruer, Anna Jensdatter og Maren Iversdatter, alle med dødsdatum, aldersår samt hustruenes foreldres navn. Det er således en meget verdifull inskripsjon. Men den byr på en besynderlighet. Da mag. Wolf døde i 1635, efterlot han nemlig sin 4. hustru som enke; følgelig var ikke bare 2, men 3 hustruer døde før ham, og denne 3. hustru er ikke medtatt på stenen. Forklaringen ligger vel likefrem deri at hun har hatt sin gravplass andetsteds i kirken. Da det i mag. Wolfs dødsbo registrertes et kontrafei av ham, har dette formentlig ligget til grunn for hans billede på gravstenen. | Wolf, Jacob Jacobsen (I74411)
|
| 1196 | Efter att som barn ha undervisats av fadern kom Allesen til Katedralskolan i Lund, fraXn vilken han utexaminderades 1622 22/12. Kort daXrefter immatrikulerades han vid universitetet i KoXpenhamn. "Pesten i Aaret 1625 noXdte ham en Tid til at afbryde sine Studeringer, da universitetet blev oploXst, men da Sygdommen ophoXrte, vendte han tilbage, og det var hans Hensigt, efter Fuldendelsen af sit academiske Cursus i KjoXbehnavn, at drage udenlands. Men denne Plan belv ikke realiseret; thi da hans Fader doXde i Juni 1626, aabnedes der Udsigt for ham til at blive Faderens EfterfoXlger som Praest i sit FoXdesogn, Rigtignok manglede han adskillige Maaneder i den befalede 25 Aars alder, men da han, der formodentlig havde vaeret tilstede ved Faderens DoXdsleie, snart havde faaet Vished om , at Stemningen i Mienigheden var for ham, ilede han uopholdelig til Biskop Dr. Mads Jensen Medelfart i Lund og derpaa, forsynet med dennes Anbefaling, til KjoXbenhavn, hvor det lykkedes ham at udvirke kgl. Aldersdispensation." Kort efteraXt blev A av biskopen ordinerad till praXst i Bunkeflyd och Hyllie. AXr 1630 8/5 promoverades Allesen vid KoXpenhamns universitet till magister. Under mer aXn 30 aXr verkade Allesen i lugn och ro i sitt aXmbete, men daXrefter var dt slut med lugnet. AXr 1658 blev han naXmligen inblandad i en sammansvaXrjning, som gick ut paX att bringa det befaXstade MalmoX oXver i danskarnas haXnder. SammansvaXrjningen blev roXjd samt deltagarna -- varibland Allesen -- faXngslade och dragna infoXr raXtta. Allesens gods och egendom konfiskerades, hans aXmbete gavs aXt en annan och slutligen doXmdes han till doXden. Executionen skulle aXga rum 1659 22/12; efter att doXdsdomen redan verkstaXllts betraXffande 3 av doXmda, kom order om uppskov foXr de oXverigas vidkommande. Bland de senare befann sig Allesen,. Denne aXterfoXrdes daX till faXngelset, daXr han fick stanna ytterligare flera maXnader, tills det aXnteligen lyckades hans duktiga hustru att uppbringa den foXr hans frigivande begaXrda loXsen av 2000 riksdaler. Ett kvitto paX en avbetalninge finnes aXnnu i behaXll: "OppaX dhe boXter till LifzloXsen, som Mester Hans i Bunkefloda ehrlaXggia skall, hafwer hans Hustro lefwererat Tuhundrade Daller, hwilke honom her med tilboXrligen quitteres, Actum MalmoX d. 7 Januarij Ao. 1660. G. H. Taubenfeldt. --: 200 R. D." Efter frigivandet stod Allesen paX bar backe -- utan aXmbete och utan pengar, och detta vid 58 aXrs aXlder. I sin noXd besloXt han att proXva lyckan i Danmark, daXr han hade en maXktig beskyddare i Corfitz Trolle. Han uppnaXdde ocksaX snart foXrordnande vid Frederiksbergs slottskyrka och blev redan 1661 16/4 ordinarie praXst vid S. Mikkel i Slagelse. 1668 blev han tillika prost i Slagelse Herred. I dessa aXmbeten verkade A till sin doXd. (Uppgifter som goXr gaXllande att han skulle vara foXdd 1606 2/5, torde vara felaktiga. Om A blivit foXdde foXrst daX, skulle han naXmligen blivit ordinerad till praXst vid 20 aXrs aXlder.) | Allesen, Hans Nielsen (I47268)
|
| 1197 | Efter Chr III's d°d, boede Dorothea pX Koldinghus. Hun fors°gte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Xldre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i S°nderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581. Dorothea var kun 14 Xr gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-Xrige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-WolfenbXttel. Det var ikke panuar 1559 pX Koldinghus. 1536 fik Dorothea udlagt en rµkke fynske og langelandske godser til sit underhold, det sXkaldte livgeding, men da hun ikke br°d sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold,fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og S°nderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slµgtninge - og senere d°trene, der blev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveXr blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her d°de Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 Xr som enkedronning. Efter Christians d°d omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgX µgteskab med svogeren Hans den Xldre i Haderslev, men planen m°dte modstand hos de tyske teologer, og blev forel°bigt opgivet, og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende. Dorothea fremstXr som en sjµlden, rank personlighed, en af de stµrkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang rµkke private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hXrd og overdrevent n°jeregnende, men pX den anden side fuld af retsf°lelse, pligtf°lelse, mod til at sige sandheden og med den en sjµlden evne til at elske, lide, µngstes og harmes for andres skyld, ikke blot b°rnene, men ogsX samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religi°sitet. Dorothea var en dybt overbevist lutheraner. I sine mange Xr som rigets f°rstedame - ikke blot til gemalens d°d, men i realiteten til sin egen d°d 1571, da hendes s°n Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religi°se og menneskelige prµg pX sine omgivelser. Dorotheas hof pX Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge d°tre modtog uddannelse (det sXkaldte XÇÿjomfrukammerXÇÖ) i at vnnem at vµre en omsorgsfuld moder. Med d°trene Anna og Dorothea stod hun i tµt forbindelse. Ofte mXtte hun hµvde de to yngre s°nner MagnusXÇÖ og Hans (den Yngre)XÇÖs interesser overfor den µldste s°n Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kµrligt forhold mellem dem. Som tronf°lger og konge gjorde han hele tiden opr°r mod hendes omsorg, der dog forblev usvµkket. Dorothea kom til at opleve den f°rste af en rµkke blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske SyvXrskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslµgtet som hun var med krigens to hovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes s°n, og Erik 14. af Sverige, hendes s°sters°n. Forgµves s°gte hun en tid at bevµge s°nnen til at slutte fred, men da hun mµrkede, at han ikke lyttede til hendes b°nner, pXtog hun sig bag hans ryg at mµgle fred. Hun korresponderede med s°sters°nnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mµglingsfors°g, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorotheaikke µndre, hun opnXede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men ogsX her mµrkede hun ofte, at s°nnen ikke lyttede til hendes forb°n. Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nµrmest, her kunne hun umiddelbart aflµse krigens f°lger. Hofholdningen og byggerierne pX Koldinghus bragte i sig selv °konomisk fremgang til byen med omsµtning til byens handlende og arbejde til hXndvµrkerne. Men ogsX pX anden mXde s°gte Dorothea at ophjµlpe nµringslivet omkring Kolding. Et saltvµrk i Harte fik kun fX Xrs levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny m°lle nµr slottet og byen, idet slotss°ens vand kunne udnyttes til m°lledrift. Slotsm°llen drev m°llerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorotheas°rgede for rigeligt arbejde til m°llen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets b°nder at lade deres korn male her. Kort f°r sin d°d oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt J°rgensgXrd, var nedlagt ti Xr tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, sXre og syge mennesker" til hjµlp og tr°st. Det er sikkert ikke urimeligt ogsX her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag mXtte tilskynde ham til hospitalsgrundlµggelser. Latinskolen i Kolding var µldre end Dorothea. Men pX hendes tid var skolen i forfald. En drikfµldige rektor fik hun udskiftet med en mere µdruelig, lµrd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 byggeet nyt skolehus tµt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium. Dorothea d°de 7. oktober 1571 pX S°nderborg slot, hvor hun i sine sidste levemXneder havde taget ophold hos yndlingss°nnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen. | Askanier, Dorothea Dronning af Danmark og Norge (I49108)
|
| 1198 | Efter i flere aar at have været foged i Romsdalen fik han af befalingsmanden paa Trondhjem gaard, Christen Friis til Borreby, expentanse paa Trondhjems lagmandsembede, paa hvilket han 27. juli 1589 ogsaa modtog kgl. confirmation.Fra 6. dec. 1597 var han tillige lagmand i Jemteland. | Staur, Henrik Jørgensen til Halserød (I75013)
|
| 1199 | Efternavn maXske Thorschweden (lidt ulæseligt hos TB), jfr ogsaX faderen._ | Thorsmede, Anna Thomasdatter (I66099)
|
| 1200 | eide 6 skip alene | Thormøhlen, Jørgen (I95443)
|